Se Pdf - wanted for good

More documents

Recommendations

Info

Måske har verden ikke noget med dig at gøre 8 Af Martin Glaz Serup Et digt er en fløjte i munden på en dommer der ikke kender spillets regler. Så enkelt har Peter Laugesen formuleret det i digtsamlingen Blæk-patroner fra 1983, og så enkelt mener jeg at det kan siges. Altså at der ikke findes en egentlig og snæver definition af hvad poesi er eller kan eller skal være. Der er intet krav om det smukke eller grimme fx, om indlagte rim eller andre faste metre, man kan ikke engang være sikker på at et digt er en tekst med løs højrekant, som den gamle Poul Borumske definition lyder. Et godt digt, tror jeg, overrasker eller forfører ved netop ikke at kende ’spillets regler’; ved at gøre hvad det gør, fordi der øjensynligt ikke er andre måder at gøre lige netop dét på. Så hvad denne enquetes spørgsmål angår – om jeg kort gider at beskrive hvad poesi er? – må man vel tage forlæggernes præsentationer for pålydende; står der ’digte’ på bøgernes omslag, er det vel det. Kommer vi til den nye, danske poesi, er der i hvert fald to-tre ting der falder i øjnene; noget man kunne kalde en ny politisk bevidsthed, det prosaiske, og måske også måden jeget bliver behandlet på. For at starte bagfra: I Mette Moestrups anden digtsamling Golden Delicious (2002) finder man blandt andet digtet ”M.M. (Selvportræt)”, som Moestrup siden har sendt en kopi af til 300 tilfældige personer fra Storkøbenhavn, der alle deler forfatterens initialer. Opgaven lød ganske enkelt på at ind- eller omskrive digtet igen i hån-den, og sende det tilbage – af de 300 digte, vendte 57 tilbage, og blev udstillet på kulturportalen www.AfsnitP.dk. Idéen var at forrykke eller udskifte digterjegets jeg med et andet, en anden M. M., og på den måde indføre en slags dobbeltafsender bag digtets udsagn. Litteraturhistorien igen-nem, har der fundet utallige demonteringer af jeget sted. Det er denne ’demonteringstradition’, Moestrup træder ind i med sit projekt, der går i dialog med en centrallyrisk, monologisk tradition, hvor jeg‘et oftest indtager den privilegerede og stabile, troværdige ud-sigelsesposition, der står mere eller mindre synonymt med forfatteren, mere eller mindre bekenden- de. Et par linjer fra det sidste digt i Golden Delicious lyder: ”(…) Man svømmer i en sammenhæng/som svømmer ind i én og så er jeg/en sammenhæng. Som hende som ham som dig” – sammenhænge og netværk undersøges, betydningernes mutation og bevægelse. Man kan stille spørgsmålstegn ved, hvor meget Moestrups brevprojekt i virkeligheden rykkede, men intentionen bag, om at fjerne fokus fra forfatteren som autoritativ afsender, deler hun med andre. Digteren Mikkel Thykier har udgivet tre bøger i eget navn; digtsamlingen Skyggerne er kun flygtige (1997), den lille B-16-bog .katalog. (2001), der består af en enkeltlinjer, poetisk billeder, sætninger som ”sæt-ningen i et brev som linjerne i en hånd, som skelettet i et blad”, og bogen uden genrebetegnelse Daglig tale (2002), der mest ligner et radiodrama. Men udover de tre bøger, skriver Thykier under pseudonym, eller slet og ret anonymt. I Thykiers arbejde med sproglige magtstrukturer forsøger han at udviske ’jeg‘et’ – det aktive subjekt – og indsætte et ’mig’ – et objekt – i stedet. Hos en anden ung digter, Maja Lee Langvad, der endnu mangler at få sin egentlige debut i bog-form, men som man kan læse i Forfatterskolens afgangsantologi 2003, viser jeget aldrig tilbage til det samme, stabile sted på papiret, men peger så samtidig, paradoksalt og sært tilbage på den biografiske forfatter, ved hele tiden tematisk at kredse om de samme temaer. Langvad bruger readymades og remser, går ind i sproglige klichéer og talemåder, og undersøger, ved at foretage forskellige forskydninger eller queerings, særligt spørgsmål om (national) identitet, racisme og tilhørsforhold. En passant: man kan hos Claus Beck-Nielsen, der skriver prosa, se en anden radikal, konkret og omsiggribende opløs-ning af jeget; både som forfatter og menneske, fordi de to (her?) ikke kan skilles ad.
”Du fortjener det, selvfølgelig gør du det. Mr Bright, Mr Ben og El- Said fortjener det ikke, Mr Bright, Mr Ben og El-Said for-tjener ingenting. Og ingenting får de. Hør! De siger det jo selv, mens de vrider hænderne og opfører sig som kafka’ske medhjælpere. Det er dig, der fortjener det: Mere af det hele, håndsyede sko, jakker. Det kan du da ikke mene. Jo, man skal først og fremmest tænke på sig selv, på at trække sig op på bredden, der er ingen andre, der gør det (bortset fra Mr Bright, Mr Ben og El-Said): Og der er da ikke nogen, der går og roder i skraldespanden efter mad mere, er der?” Ovenstående tekst er den første i Katrine Marie Guldagers Ankomst, Husumgade (2001), der bærer genrebetegnelsen ’digt’, og er skrevet på ’almindelig’ prosa. Lange linjer, almindelig kommatering. Tilsyneladende småsnakkende, det er ikke Digtets dirrende særsprog vi støder på, men derimod en prosaisk, mere hverdagslig tone. Ursula Andkjær Olsen har i sin seneste bog Atlas over huller i verden (2003) lange prosastyk-ker, og skriver gennemgående også i en talesprogsnær, prosaisk modus. En anden ung forfatter repræsenteret i Forfatterskolens afgangsantologi 2003 er Mads Eslund. Med teksten Stærkt røde sokker til slidte blå jeans, skriver han i en hybrid, en blandingsform imellem noget der ligner dagbogs-optegnelser og digte. De lange linjer ser man også hos Mette Moes-trup, Lone Hørslev, Martin Larsen og Peter Nielsen, for nu at nævne nogle få af de digtere der har udgivet bemærkelsesværdige digtbøger de sidste par år. Særligt Peter Nielsens seneste to Gule og grønne skove (2000) og Livet foreslår (2003) er noget nær be-givenheder. Det længste digt i Livet foreslår er på intet mindre end 80 højspændte sider. Langdigtet eller suite-formen, stø-der man på i mange af de nyeste digtsamlinger. Det er ikke kun linjerne der bliver længere, men også de enkelte digte og forløb. Sådan er det hos stort set alle de digtere jeg indtil nu har nævnt. Også humoren kunne fortjene et afsnit for sig som gennemgående element i den nyeste poesi, der i langt høje-re grad end fx at være patetisk, er sjov. ”Det er ikke så meget det at de ikke har nogen/masseødelæggelsesvåben det er det at de fik os/til at tro at de havde dem. Eller også/var det os selv De ved psykologiske fænomener/er hårde fakta i politikkens verden.” Teksten er fra Ursula Andkjær Olsens Atlas over huller i verden, der på mange måder kan kaldes en politisk bog. Ikke snævert for-stået som partipolitik, men som en optagethed af verden og det der foregår i den og vores ansvar for det. Der er klare standpunkter og ståsteder og digteren står ved dem, insisterer på at diskutere og er oprigtigt indigneret. Der er feministiske, ideologikritiske og noget man kunne kalde post-marxistiske digte, digte der forholder sig ekstremt kritisk til det bevidstløse forbrugssamfund, hvor enhver er sig selv nok. Men også helt aktuelle begivenheder tages op, som fx den aggressive udenrigspolitik blandt andre Danmark fører. Peter Poulsen har enkeltdigte om samme emne i sin seneste bog, og Sten Kaalø skriver i afdæmonise-rende protest i Sandet på stran-den (2003) at ”Også terrorister/sørger over børn og fædre/skove og vandhuller//Selv terrorister/ vasker og stryger skjorter/selv terrorister drikker kaffe”. Martin Glaz Serup går i Borgmester Gud (2003) til ”CNN-formidlet krig klippet/med reklamer for jordbæris” med byfesten som en gennemgående metafor for et pågående mediecirkus. På www.minimalportal.dk og www.poesi.dk, hvor blandt andre Jens Blendstrup, Martin Budtz, Birgitte Krogsbøl og Jakob Brøbecher skriver, findes samme ’politiske’ engagement – og her bliver det sommetider næsten partipolitik, med poetiske smædekampagner rettet mod Anders Fogh Rasmussen og Pia Kjærs-gaard. Folkene fra Øverste Kirurgiske; Budtz, Blendstrup og til dels Krogsbøl bruger satiren som vå-ben mod den siddende regering, hvor Brøbecher reagerer desperat opgivende overfor alverdens totalitarisme. Men den nye politiske bevidsthed, eller hvad man skal kalde det, rækker også udover Irakkrig og højredrejning. Fx skri-ver Katrine Marie Guldager om at have et grundlæggende ansvar i forhold til andre mennesker: ”Måske har verden ikke noget med dig at gøre. Måske foregår alt dette (sult) og hvad ved jeg (sult) et helt andet sted, måske er det en helt anden verden som ikke rager dig: Zuuum, zuuum.” Til slut to gode links: internettet har gjort det billigere og hurtigere at publicere ting og tekster, hvilket naturligvis også får betydning for poesien. Flere forfattere har deres egen ’blog’, fx: Martin Larsens Udpost http://zonet. blogspot. com / , hvor der ligger kommentarer, poetikalske overvejelser, digte med mere. Det norske nettidsskrift www. Nypoesi.net er også virkelig godt og varmt anbefalelsesvær-digt – er man interesseret i poesi, kan man her finde digte, essays, oplæsninger, samtaler, omtaler, anmeldelser og interviews. Lige nu præsenterer de et stort anlagt temanummer om dansk poesi. 9
Page 1 and 2: SAMTIDS SKILDRING # 77 / 78 - DECEM
Page 3 and 4: I en samtale imellem den unge forfa
Page 5 and 6: fast som en sikker og overraskende
Page 7: under traditionelle skabeloner. Med
Page 11 and 12: Nye stemmer Mads Eslund ”Jeg inte
Page 13 and 14: lige “margin”/samme højde i to
Page 15 and 16: Insekt hen over hvid dametaske i l
Page 17 and 18: „Ærgeligt, ærgeligt“ af lone
Page 19 and 20: at verden netop er det, vi oplever.
Page 21 and 22: ham der konsekvent har misforstået
Page 23 and 24: Maja Dyrehauge Gregersen (f. 1978),
Page 25 and 26: Nogle taler fx om, at den opstår a
Page 27 and 28: kroppen i virkeligheden et ønske o
Page 29 and 30: Digteren & landskaberne - Om og med
Page 31 and 32: Leonardo Da Vinzi,Bebudelsen jeg’
Page 33 and 34: egentlig er i gang med. Det er en s
Page 35 and 36: T: Da er grunden ikke så usikker?
Page 37 and 38: uforglemmelige linjer som ”Ensomt
Page 39 and 40: jeg skrevet ved siden af. Visse af
Page 41 and 42: igtigt, jeg citerer eller skriver o
Page 43 and 44: ”Jeg er en mand / Jeg sværger ti
Page 45 and 46: udtryksvanskeligheder, er der noget
Page 47 and 48: Ungdomsreklame bare simpel reklame.
Page 49 and 50: Teksten lyder “General warning”
Page 51 and 52: Preben Wilhjelm Public service tv o
Page 53 and 54: „ landsk reproduktion. Det fremg
Page 55 and 56: Vi havde set, hvad andre redaktione
Page 57 and 58: en der afslørede jegpersonens far
Page 59 and 60:
hsd - tidsskrift for litteratur, sp
show all

Se Pdf - wanted for good

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?