You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
elsker jeg jo, som tidligere nævnt,<br />
at namedroppe. Jeg har siden<br />
midten af 1980´erne haft lyst til at<br />
bruge ordet/navnet Schade i en<br />
sang, <strong>for</strong>di det er så smukt og <strong>for</strong>di<br />
det indeholder både lys og vemod i<br />
sin klang. Men jeg læser med lige<br />
så stor glæde f.eks. ny-klassikere<br />
blandt danske digtere som Peter<br />
Laugesen, Henrik Nordbrandt,<br />
Søren Ulrik Thomsen og fra min<br />
egen generation - og omgangskreds<br />
- Bo hr. Hansen og Kirsten<br />
Hammann!<br />
Siden midten af 1980´erne har jeg<br />
haft lyst til at bruge navnet Schade<br />
som titel til et eller andet. Jeg kan<br />
huske, da han døde i 78, at jeg som<br />
stor dreng sad derhjemme i<br />
parcelhuset hos min mor og far på<br />
Søndermarken i Vejle og i avis-en<br />
så et fotografi af hans blomsterbesmykkede<br />
og bemalede kiste,<br />
der blev ført gennem Københavns<br />
gader på en åben vogn. <strong>Se</strong>, dét var<br />
en digter!<br />
“Schade“ er en lys, let og indimellem<br />
lad og lettere erotisk sang, og<br />
der<strong>for</strong> er det jo naturligt, at sangens<br />
hovedperson sidder i haven<br />
med en bog af netop Schade i<br />
hånden. En hyldest og en hilsen til<br />
en stor og sær og folkelig digter.<br />
”Der er brev fra Onkel Bob i<br />
Amerika, det handler om liv og<br />
død. Der er en cigaret, der ryger<br />
sig selv i et askebæger, tilbage<br />
er nu kun en glød. Der er billig<br />
vin fra Brugsen i mit glas og i min<br />
krop. Der er et uendeligt mørke<br />
uden<strong>for</strong>, hvis blot man kigger op.<br />
Der lyder en summen i stuen fra<br />
årets sidste insekt, men ellers<br />
taler kun tavsheden i en<br />
nærmest glemt dialekt. Der<br />
breder sig en opvask fra<br />
42<br />
”Sidder i skyggen med Schade i hånden / og<br />
besynger det modsatte køn / Et smukt eksemplar<br />
passerer netop <strong>for</strong>bi / En mild gud må have<br />
hørt vores bøn // Sidder dernede hvor haven<br />
bliver vildnis / og fodrer et døende bål / Ilden har<br />
ædt min ungdoms korrespondance / <strong>Se</strong>lv har jeg<br />
ædt mine idealer og mål”]<br />
køkkenet ud i resten af mit hus,<br />
og jeg siger at verden er smuk<br />
set gennem min voksende rus.<br />
(…)]<br />
I åbningssangen til jeres tredje<br />
cd Der er brev fra onkel Bob i<br />
Amerika – ”<strong>Se</strong>t gennem en<br />
voksende rud” - er det Bob<br />
Dylan, vi har at gøre med; hvad<br />
har han betydet <strong>for</strong> dig som<br />
sangskriver?<br />
Da jeg gik i 6. klasse på Søndermarksskolen<br />
i Vejle blev vi af frk.<br />
Jønsson tvunget til at oversætte og<br />
<strong>for</strong>stå ”Mr. Tambourine Man”. Dén<br />
oplevelse - og mødet med punk- og<br />
rockmusikken/kulturen - holdt mig i<br />
mange år væk fra Dylan. På en<br />
omvendt måde - via mødet med de<br />
første meget Dylan-inspirerede<br />
Johnny Madsen-plader i anden<br />
halvdel af 1980´-erne - kom jeg<br />
tilbage til Dylan. Men jeg er ikke<br />
Dylan-fan eller Dylanolog. Du kan<br />
ikke vække mig midt om natten og<br />
jeg vil ordret og fejlfrit kunne citere<br />
lange passager fra „Like a Rolling<br />
Stone“. Slet ikke! Jeg er lige så lidt<br />
vild med Dylan som sanger og<br />
komponist. Det er altså ikke kun<br />
hans tekster, der trigger mig. Men<br />
historisk set er Dylan den første<br />
som laver noget virkeligt nyt og<br />
interessant i rockmusikken, sådan<br />
rent tekst-mæssigt. Da Dylan -<br />
inspireret af bl.a. Beatles - køber en<br />
elektrisk guitar, redder han både<br />
folk-musikken og rockmusikken.<br />
Mine lange, mere rablende,<br />
ordynglen-de sange - på især Onkel<br />
Bob-pladen - er selvfølgelig<br />
inspireret af Dylan, ligesom han<br />
igen er inspireret af beat-digterne,<br />
som to af mine andre, vigtige<br />
læremestre, digterne Dan Turéll og<br />
Peter Laugesen. Men ellers starter<br />
det <strong>for</strong> mit vedkommende med Lou<br />
Reed. Hans åbningslinier, hans<br />
lakoniske stemme og hans<br />
smukke, smukke, støjende<br />
melodier. Det var begyndelsen.<br />
Lou Reed har tidligere haft en<br />
ambition om at skrive The Great<br />
American Novel i rock<strong>for</strong>m.- I hvor<br />
høj grad betragter du dine sange<br />
som <strong>for</strong>tællinger. Opfatter du dig<br />
selv som en storyteller?<br />
Jeg kender godt Lou Reeds litterære<br />
ambitioner - han har jo også, i<br />
modsætning til mig, studeret. Men<br />
jeg holder allermest af ham „bare“<br />
som rocktekst<strong>for</strong>fatter, og ikke som<br />
en, der har ambitioner om at være<br />
„mere“ end det. Men jeg har da selv<br />
høje ambitioner, men disse drejer<br />
sig ikke om at blive Sangtekst<strong>for</strong>fatteren,<br />
ham der simpelthen<br />
skriver Vor Tid. Det kan slet ikke<br />
lade sig gøre (længere), mener jeg.<br />
Jeg vil bare overgå mig selv igen<br />
og igen og skrive sangtekster, man<br />
kan lytte til, uden absolut at skulle
Change language