tidende - LandbrugsInfo

landbrugsinfo.dk

tidende - LandbrugsInfo

gartner

tidende

Nr. 20 · torsdag 6. november 2008 · 124. årgang · www.gartnertidende.dk

Tema:

Medicinplanter

og sundhed


Forside:

Rød solhat

Foto: Lotte Bjarke

Kai Madsen har med

Lille Smørum krydderurter

været med til at

gøre krydderurter

til en dagligvare

10

16

4 Aurora Borealis i Island

6 Kort nyt fra nær og fjern

8 Dansk Gartneri informerer

10 Basilikumfabrikken

14 Biomarken i Skejby

16 Planter mod diabetes

18 Nye muligheder i gamle rødder

20 Fremtidens planter til sundhed

22 Dyrker din sundhed

25 Rød solhat efter høst

26 Artemisia annua – en unik medicinplante

28 Innovation i nye rammer

30 Nyt navn og nye visioner

32 60 år og stadig ung

34 Trends med et twist

36 Økologiske potteplanter

38 Fremgang for frilandsgartnerier – tilbagegang for væksthusgartnerier

40 Få bedre råd

42 Hvem, Hvad, Hvor

45 Centrum – nyt om navne, virksomheder og organisationer

46 Nyt job

Et netop afsluttet

interregionalt EU-projekt

viser, at flere medicinplanter,

som kan dyrkes under danske

klimaforhold, har potentiale

til at forebygge og

behandle type 2 diabetes.

Temanummeret Medicinplanter og sundhed er koordineret af AgroTech

18

Sundhedsbevarende eller

”naturligt sunde” planter, er

en kategori af planter, der

hidtil ikke har været så

meget fokus på i fødevarer.

Men det kommer der.


gartner

tidende

Tidsskrift for

Nr. 20/2008/uge nr. 45/

torsdag 6. november/124. årgang

Gartner Tidende udkommer næste gang

torsdag 20. november 2008

Redaktion:

Hvidkærvej 29

DK-5250 Odense SV

Telefon +45 87 40 50 00

Telefax +45 66 17 17 15

www.gartnertidende.dk

E-mail: gartnertidende@landscentret.dk

Jan Jensen Hass

Ansvarshavende

Direkte +45 87 40 66 30

Mobil +45 20 73 70 05

E-mail: jaj@landscentret.dk

Lotte Bjarke

Fagredaktør

Mobil +45 21 48 75 30

E-mail: post@lottebjarke.dk

Annoncer:

Ole Lykke, annoncekonsulent

Direkte +45 87 40 66 07

oel@landscentret.dk

Morten Nielsen

Direkte +45 87 40 66 03

mon@landscentret.dk

Helena de Bekker Steffensen

Direkte +45 87 40 66 06

hbs@landscentret.dk

Eftertryk med kildeangivelse er tilladt.

ISSN 0106-8393

Produktion: MarkTing a/s

Tryk: Rosendahls Bogtrykkeri

Dansk Gartneri

Axelborg, Axeltorv 3

DK-1609 København V

Telefon +45 33 39 40 00

Telefax +45 33 14 56 55

danskgartneri@danskgartneri.dk

www.danskgartneri.dk

GartneriRådgivningen

Hvidkærvej 29

DK-5250 Odense SV

Telefon +45 87 40 50 00

Telefax +45 65 92 69 17

gartneriraadgivningen@landscentret.dk

www. gartneriraadgivningen.dk

Dansk Landbrugsrådgivning

Landscentret

Udkærsvej 15

DK-8200 Århus N

Telefon +45 87 40 50 00

Telefax +45 87 40 50 10

lr@lr.dk

www.lr.dk

Spidsen

Af Torben Henriksen

Farmaceut

TCM Danmark

Medicinplanter

– et vidt begreb

Der ligger en god portion fornuft i at opfatte begrebet

medicinplanter i en bredere betydning – altså som andet

end planter med en medicinsk virkning mod en lidelse

eller sygdom.

Nogle planter kan hævdes at være naturligt sunde i

den forstand, at de ikke bare forsyner organismen med

nødvendige næringsstoffer. De hjælper også med at

bevare den balance, der er forudsætningen for at vedblive

at være sund.

Det er jo bedre at forebygge end at helbrede!

Der er en anden fordel ved at udvikle produkter med

indhold af naturligt sunde planter i stedet for for eksempel

at tænke på udvikling af naturlægemidler: Der er ikke

nødvendigt med nogen form for myndighedsgodkendelse!

Der er jo bare tale om en velovervejet forbedring af

sammensætningen af en i forvejen varieret kost.

Vi vil se en stigende interesse for sådanne naturligt

sunde planter i de kommende år. Det kan være grøntsager,

frugter eller bær, der besidder disse egenskaber.

Der findes allerede megen viden på dette område, som

bare venter på at blive brugt. Den store udfordring ligger

i at introducere sådanne råvarer med en tydelig funktion i

fødevarer på en sådan måde, at det virker naturligt.

Det har nemlig vist sig, at forbrugerne har skepsis

overfor ”sunde” fødevarer, der har karakter af functional

food, hvor tilsætninger af ”sunde” komponenter ikke

opfattes som naturlig.

Det kræver imidlertid, at der etableres gode tværgående

samarbejder, hvis denne udfordring skal tages op.

3


Aurora Borealis i Island

Aurora Borealis er ikke en plante, men et naturfænomen

bedre kendt som nordlys. Det har en gruppe på 22 personer

fra kreds 5 - 6 dog endnu til gode efter en spændende

studietur til Island hen over weekenden den 17. - 20. oktober

Nordlyset er dog nok også det eneste

indtryk, der manglede på turen i det

islandske, hvor lyset mod nord har påvirket

landets gartneriproduktion positivt. Uanset

om det er fra dagslys eller vækstlamper

alle årets 365 dage.

Dette ”nordlys” giver en menneskelig

optimisme blandt den nuværende og kommende

generation af gartnerier. Det fornemmes,

at fremtiden er lige om hjørnet,

såfremt man tør tænde lyset.

Energi

Det var ikke uden misundelse, man hørte

om energiomkostningerne – 100 grader

varmt vand i rigelige mængder og uden

afgifter!

I Island taler man om det hvide guld,

energi skabt af damp. Måske er brintpillen

ikke så langt borte?

Det sparsomme naturlige lys giver dog

andre udfordringer, og der er ingen vej

udenom – vil man producere gartneriprodukter

på Island, er det belysning med

mange watt pr. m 2 , mange timer i døgnet

og året rundt.

El prisen varierer på døgnet og efter

produktionen af el. Udover damp fra de

varme kilder anvender man vandkraft med

de variationer, det giver.

Prisen ligger mellem 5 og 25 danske

ører på kwh. Den islandske gartner forening

”SAMBAND GARÐYRKJUBÆNDA”

har på vegne af medlemmerne indgået en

5-årig pris aftale med de største leverandører

af el.

Axel Sealand er en yngre islandsk gartner

med mod på livet som selvstændig. Der blev også serveret en lille én i agurker!

4

Markedsføring

Det er lykkedes de islandske gartnere at

vinde forbrugernes tillid. Og der er opnået

forståelse for, at en højere udsalgspris på

islandsk producerede grøntsager er nødvendig

i forhold til de billigere importerede

grøntsager.

Den islandske gartnerforening ejer det

registrerede varemærke, der fortæller, at

grøntsagerne er dyrket på Island. Det er

blevet så kendt og efterspurgt, at også

supermarkederne er blevet begejstrede

– efter en periode.

Det er et imponerende markedsføringsarbejde.

”Det er forbrugerne, vi går efter”,

var budskabet, og det vil det også være i

fremtiden.

Det er klart, at der er grænser for, hvor

meget der kan produceres. Hjemmemarkedet

har selvfølgelig et maksimalt niveau.

Alligevel er det vigtigt bemærke, at

salget af tomater og agurker er fordoblet

efter indførelse af helårsproduktion og

det registrerede varemærke. Øget tilgængelighed

giver også øget forbrug. Det at

producere og skabe et hjemmemarked er

altafgørende for at kunne komme ”over

vejen og ud i verden”.

Naturen

Uanset hvornår man besøger Island, vil

naturen vælte én omkuld. Den er meget

nærværende overalt, og man bliver afhængig

af altid at have udsigt til et flot landskab.

Når man rejser, er det også værd at

huske på tidsopfattelsen i det land, man

besøger. Naturen påvirker nemlig den

måde, tingene sker på, og hos islændingene

er det ikke klokkeslættet, men det

menneskelige resultat, der vejer tungest.

Derfor er det også en særlig oplevelse at

besøge Den Blå Lagune, på vej mod Reykjavik

fra lufthavnen. Her bliver den rejsendes

stress og jag elimineret, og islandsk

tid opstår. Flyet hjem letter alligevel først

om tre dage, og et fleksibelt program kan

måske lige give tid til eftertanke og lidt

indkøb af islandske minder.

Stor gæstfrihed

Trods den aktuelle finansielle krise på

Island, blev gruppen mødt af nogle gæstfri

og fattede islandske gartneriejere. De mente,

at erhvervet nok skal komme igennem

denne krise, selv om det i en periode kan

blive hårdt. At den næste generation står

og banker på døren, var et ligeså tydeligt

signal. Livsglæden ved at skulle skabe en

fremtid ved at dyrke planter var stor.

Vilkårene for gartneriproduktion på

Island er væsentlig anderledes end i Danmark,

men alligevel var der på mange

områder god inspiration til deltagerne.

Søndag aften havde vi den glæde at

kunne takke de islandske værter for en

veloverstået rejse rundt i deres natur- og

gartneriverden – så endnu engang tusind

tak til vore islandske værter for en fantastisk

oplevelse!


Af Johnny E. Pedersen •

Formand kreds 5-6

Nye tomatplanter på vej hos

gartneriet Fridheimer, mens der

fortsat plukkes på de gamle.

Det er nemt for forbrugeren at finde

de islandsk producerede varer.

Der bliver lyttet interesseret til Yngvar fra Lambhagi.

Gartneriet Lambhagi ved Hafberg Thorissin dyrker primært salat i hydrokultur,

men også diverse krydderurter. Krydderurteproduktionen var mest for

kundernes skyld og et supplement til at afsætte salaten.

Gennemsnitligt var der installeret 130 watt/m 2 installeret med 400V, og der

blev typisk belyst fra kl. 21:00 til 09:00. Hermed kunne produktionen køre

året rundt med ca. ni hold salat. Gartneriet dyrkede en specialitet: hvedespirer!

Spirerne sælges i bakker, og forbrugerne drikker en meget grøn saft

som presses ud af spirerne. Saften skulle virke forebyggende mod flere sygdomme,

og produktet sælges via helsebutikker.

Gartneriet Fridheimer, ved Knutur Armann er et veldrevet tomatgartneri.

Her var installationen oppe på 230 watt/m 2 for at klare en helårsproduktion.

Nyplantningen foregik samtidigt med, at der høstes på den tidligere plantning.

Det er derfor meget intensivt, og i de bedste huse kommer man over

80 kg/ m 2 for den almindelige type tomater. Derudover dyrkede man blomme

og cherry tomater.

Gartneriet Espiflot ejes af Sveinn Saeland og Axel - næste generation i gartneriet

- som tog imod og viste rundt i et traditionelt snitblomstgartneri. Her

er også vækstlys og året rundt produktion af gerbera, chrysantemum, liljer og

roser som de største kulturer. Med så mange kulturer er det muligt for gartneriet

selv at binde buketter, og en stor del af produktionen sælges på den

måde. Gartneriets produktion dækker en stor del af det islandske marked.

Sidste gartneribesøg var hos Thorhallur Bjarnason, hvor vi så en flot agurk

produktion.

Gartneriet blev grundlagt af Bjarni Helgason i 1942 og man havde været

igennem flere kulturer før man valgte udelukkende at satse på agurker. I

1992 startede man produktionen med lys og udbyttet steg hurtigt fra 40 til

80 kg/m 2 . I dag ligger gartneriet på over 100 kg/m 2 med 200 w/m 2 installeret.

Der produceres hele året rundt med fem plantninger, og det er en ren stammeagurk

produktion.

Thorhallur Bjarnason, nuværende formand, og Helgi Bjarnason, forhenværende

formand for den islandske gartnerforening, har besøgt Danmark

adskillige gange. Men der skal ikke herske tvivl om, at besøg i Finland og

Canada de sidste fem år har haft stor betydning for udvikling af helårsproduktionen

af agurker i deres gartneri.

5


Rekorddeltagelse

på Aalsmeer Market

Den bedste

Kalanchoë

er dansk

Gartneriet Knud Jepsen A/S fik førstepladsen,

i sortskonkurrencen i House of Quality ved

Hortifair i Amsterdam i oktober. Det var sorten

Queen ® Kalanchoë Originals Ingrid (N) , der løb

med den fornemme første plads. Ingrid er en

enkeltblomstrende sort med sart gule blomster,

runde kronblade og fantastisk holdbarhed.

Ved samme lejlighed fik gartneriets hollandske

samarbejdspartner ligeledes en pris for Queen ®

Kalanchoë RoseFlowers ® Gabrielle (N) , der også er

forædlet af Knud Jepsen A/S.

6

Kort nyt fra nær og fjern ...

Den 10. version af Aalsmeer Market - nu afholdt under

FloraHolland navnet – blev rekordernes messe med

flere udstillere og flere besøgende end nogensinde.

Mere end 500 producenter viste deres salgsvarer frem

og fik – at dømme efter tilfredsheden blandt deltagerne

- indgået ikke så få salgsaftaler. For første gang havde

Aalsmeer Market en stand på den samtidige Hortifair i

Amsterdam, hvor udstillingens besøgende kunne få en

appetetitvækker på det, der ventede i Aalsmeer.

Samtidig var shuttlebus ordningen forbedret i forhold til

tidligere, så det var blevet nemmere for besøgende at få

to oplevelser ud af turen til Amsterdamområdet.

Danmarksmester

i

blomsterkunst

Rikka Jensen fra Blomsterhuset i Esbjerg

(i midten) sikrede sig den fornemme titel

Danmarksmester i Blomsterkunst anno

2008 ved Danmarksmesterskaberne sidst i

september i Fredericia Teater. Det var ikke

mindre end sjette gang siden 1988, at den

vestjyske blomsterforretning kunne levere

en Danmarksmester.

Dansk Juniormester 2008 blev Josefine

Kristensen fra Agaven i Frederikshavn.

Foto: Jens Poulsen

Solenergi

til agurker

Den belgiske agurkproducent,

Jan van Alpen i Minderhout, har

nu et års erfaring i udnyttelsen af

strømproducerende solpaneler i

gartneriet. Han er glad for sin

investering, der faktisk betyder at

elektricitetsomkostningerne for

virksomheden har kunnet reduceres

til et rundt nul.

Kilde: Groenten

& Fruit 17.10.2008

Nær &

Fordobling

af glasareal

Den hollandske Limburg provins,

stiler efter at fordoble arealet under

glas frem mod 2015. Det kommer

til udtryk i en udviklingsplan fra provinsen,

hvor området omkring byen

Venlo er udpeget som spydspids. Der

er pt 990 ha væksthuse i området,

hvor der stiles mod en vækst til 1.500

ha. Desuden vil provinsen arbejde

for at udvikle et energiproducerende

væksthus, der samtidig er CO2 neutralt.

Kilde: AGD/Vakblad voor de

Bloemisterij Nieuwsbrief

22.10.2008


fjern

Miniplug øger

effektivitet

Den hollandske virksomhed, Vitro Plus, vandt

førsteprisen i kategorien tilbehør til gartnerier

ved HortiFair 2008. Vitro Plus fik prisen

for sin Vitro-Plug, der er en lillebitte plug,

der i realiteten kan gøre en omplantning

overflødig i processen fra vævsformering til

færdig plante. Den lille plug fungerer nemlig

som en mellemting mellem agarmedie og en

omplantet småplante. Det betyder, at planten

allerede på det tidligste stadie har rødderne i

sphagnum, hvilket gør den nem at håndtere

og de videre processer nemme at automatisere.

Voksemediet er steriliseret med stråling,

så planter i Vitro-plugs kan eksporteres over

hele verden.

Kender du typen?

Be aware Get better

De prestigefyldte Hortifair Innovation Award gik i år til

projektet ”Be aware Get better”, som Flower Council

Holland, FloraHolland og HortiFair i fællesskab stod

bag. Ideen bag standen var at give detailhandlen inspiration

til nye måder at eksponere og sælge planter og

blomster på. Den 128 kvadratmeter store stand rummede

seks salgskoncepter, der alle tog udgangspunkt i

HortiFair temaet Sustainability, der bedst kan oversættes

med bæredygtighed. Be Fair, Be Good, Be Green, Be

Digi, Be Positive og Be Pure var overskrifterne for de

seks koncepter. Be Green fokuserede fx på, at alle dele

af salgskonceptet efter brug indgår i naturens kredsløb,

Be Good fokuserede på velgørenhed, og Be Fair på

arbejdsmiljø mv uanset hvor de produkter, der indgår,

er blevet til.

Parallelt med Handelspladsen for Prydplanter sidst i oktober åbnede

Gartneriet PKM Svømmehuset på Slettensvej for en sjov og tankevækkende

særudstilling. Med udgangspunkt i Gallup Kompas’ forbrugersegmentering

efter livsstil, var der til lejligheden skabt fire forskellige

stuer til fire forskellige mennesketyper under kyndig vejledning af Mie

Lerkebach, Lerke Design i Odense: Karen, der bager alt sit brød selv

og elsker hygge, Michael, der lige er ude og hente sig en cognac til at

nyde bag det tjekkede skrivebord på zebratæppet efter golfmatchen,

Regitze, der lige er flyttet hjemmefra og ynder at omgive sig med et

mix af loppefund og designerting og endelig Erna og Benny med kolbekaffen

og fjernbetjeningen på sofabordet mellem lædermøblerne.

Udstillingen illustrerede med stor overbevisning, hvordan potteplanter

– og selvfølgelig nærmere bestemt Gartneriet PKMs produkter – passer

ind og hører sig til uanset hvilket forbrugersegment, der er tale om.

Anskuelsesundervisning, der tydeliggør, at det er en god ide at tænke

segmenteringen ind, når man udvikler sin markedsføringsstrategi.

Syngenta køber

Goldsmith Seeds

Syngenta har underskrevet en aftale om at købe

frøfirmaet Goldsmith Seeds for den nette sum af

74 millioner dollars. Goldsmith Seeds står for forædling,

produktion og salg af et bredt spektrum

af prydplanter der iblandt vigtige kulturer som

Cyclamen, Impatiens og Petunia. Overtagelsen er

et perfekt strategisk skridt for Syngenta Flowers, der

indebærer en markant udvidelse af vores blomsterfrø

sortiment, udtaler Robert Berendes, der er produktudviklingschef

for Syngenta, i en pressemeddelelse.

Syngenta bevarer det velkendte Goldsmith

brand, der altså herefter hører ind under Syngenta

paraplyen. Transaktionen forventes afsluttet i fjerde

kvartal 2008.

7


8

informerer:

50 mill. kr. afsat

til grøn erhvervsudvikling

Fødevareministeriet sætter mere end 50 millioner kroner af

til grøn erhvervsudvikling. Der bliver lagt vægt på at støtte

udvikling af nye miljøteknologier, der kan rense luften, mindske

udslip af ammoniak eller gøre gyllen bedre egnet til

gødning eller medvirke til at forbedre arbejdsmiljøet inden

for fødevareindustrien. Det skriver Fødevareministeriet i en

pressemeddelelse.

Der er mulighed for at søge tilskud til erhvervsudvikling

inden for landbrug, gartneri og fødevareindustri. Pengene

til at støtte grøn erhvervsudvikling kommer fra Det danske

Landdistriktsprogram, som er finansieret af EU og Danmark.

I år kan pengene særligt gå til at støtte udviklingsprojekter;

eventuelt kombineret med et demonstrations- eller investeringsprojekt.

Hvis der opnås medfinansiering med andre

offentlige nationale midler, som f.eks. fra andre ministerier

eller fra landbrugets og gartneriets afgiftsfonde og promillefondene,

kan der også gives særskilt tilskud til demonstrations-

og investeringsprojekter.

Seneste frist for at søge tilskud er den 21. november

2008. Ansøgningsskema og vejledning kan hentes på hjemmesiden

www.landdistriktsprogram.dk

Læs mere her: http://ferv.fvm.dk/Alle_nyheder.aspx?ID=1

7142&M=News&NewsID=7177

For yderligere oplysninger: Bjarne Pugholm Johansen,

telefon 33 39 45 46 eller bpj@danskgartneri.dk

Manglende konsekvens

vurderinger i beslutningerne

omkring pesticiddirektivet

EU parlamentet er i øjeblikket i gang med den såkaldte anden

gennemlæsning af det nye direktiv 91/414. Ved den første

læsning havde parlamentet en række opstramninger og især

omkring gennemførelsen af afskæringskriterierne. De fleste

af disse opstramninger kom ikke med i det forslag, som kommissionen

vedtog hen under sommeren, og som de sendte

tilbage til parlamentet.

Parlamentet vil igen prøve at få en række stramninger

igennem, og i deres miljøudvalgs oplæg er der ikke mindre

end 214 tilføjelser. Og igen er det vilkårene for afskæringskriterierne,

som er meget afgørende.

Princippet i afskæringskriterierne er, at man fjerner aktivstoffer

efter deres iboende egenskaber, og ikke efter en risiko

baseret vurdering, i forhold til den konkrete anvendelse af

midlerne. Det sidstnævnte princip er det, man anvender nu.

Det vil betyde, at en række midler vil forsvinde. Hvor

mange afhænger af hvor mange forskellige iboende egenskaber,

det skal omhandle. Det har også stor betydning, hvor

hurtigt man vil fjerne midlerne, og om man vil dispensere i en

periode indtil der er markedsført et alternativ.

Der er ingen tvivl om, at de nye afskærings principper vil få

meget stor betydning for hvad og hvor meget, der kan produceres

af fødevarer og prydplanter fremover. Men konsekvenserne

synes ikke at bekymre beslutningstagerne i Europa

Parlamentet. Der er nemlig ikke under hele behandlingen af

direktivet indgået en eneste analyse eller konsekvensvurdering,

som kan kvalificere beslutning.

Nu er enkelte medlemslande dog af egen drift og måske

bekymring gået i gang med konsekvensvurderinger. Myndighederne

i England og senest i Sverige har set på konsekvenserne

og udgivet nogle rapporter. Og senest har universitetet

i Wageningen udarbejdet en rapport på foranledning at de

hollandske landmænd og gartnere.

Det er voldsomme konsekvenser, der beskrives her.

Mange afgrøder vil gå væsentlig ned i udbytte og dermed i

rentabilitet. Nogle så langt ned, at produktionen sandsynligvis

vil stoppe.

Især prydplanter og planteskoler vil få svært ved at producere

overhovedet, hvis Europa Parlamentets ønsker bliver en

realitet. Men også kommissionens forslag vil få betydelige

konsekvenser, især for mindre kulturer.

Landscentret har med baggrund i de udenlandske rapporter

udarbejdet en vurdering af konsekvenserne i Danmark.

På den baggrund har Dansk Landbrug og Dansk Gartneri

skrevet et notat til udlevering og forklaring til relevante EU

politikere.

For yderligere oplysninger:

Torben Lippert telefon 33 39 45 49 eller 2441 9432


”Grøn vækst” – strategioplæg

ventes klar i begyndelsen af 2009

Regeringens arbejde med strategioplægget om "Grøn vækst"

fortsætter i et højt tempo, idet regeringen mødes to gange

i slutningen af oktober for at drøfte natur- og vandplaner og

vækstmuligheder for landbruget/fødevaresektoren.

For gartnerisektoren fokuserer indsatsen fortsat på at undgå

forringelser i forbindelse med tiltagene på miljøområdet og

samtidig få prioriteret vigtige områder, når vækstinitiativer skal

udmøntes konkret. Det ventes, at regeringen i begyndelsen af

2009 vil være klar med et samlet udspil, der så i foråret skal

forhandles politisk på plads.

For yderligere oplysninger

Flemming Nør-Pedersen Telefon 33 39 42 15

Gartnere vil have dato på frugten

Dansk Gartneri ser gerne, at der bliver indført datomærkning

af frugt og grønt. Der er imidlertid et par udfordringer, der skal

overvindes, før det kan føres ud i livet. Det skriver Landbrugsraadets

fødevaremagasin "Foodculture".

De praktiske problemer handler primært om, hvad man skal

mærke og hvornår.

– Der er absolut ingen problemer i forhold til ’pluk i dag – spis

i morgen’- afgrøderne som f.eks. jordbær, tomater og ærter.

Men når vi snakker om f.eks. æbler, bliver det lidt sværere.

Vi kan sagtens påtrykke høstdatoen, men det er jo en vare,

der ofte ligger længe på et beskyttet, iltfattigt lager, og derfor

bliver høstdatoen alene en smule misvisende, siger Mogens

Christensen til Foodculture.

Derfor mener Dansk Gartneri, at der skal to datoer til.

– Hvis man i stedet påtrykte både høst- og pakningsdato,

ville det give forbrugeren meget bedre oplysning. For

med æblerne er det ikke videre interessant, hvornår de er

plukket, men mere væsentligt, hvornår de har forladt det

beskyttede miljø, siger han.

Den anbefaling er nu givet videre til fødevareminister Eva Kjer

Hansen, der vil bringe emnet op i forbindelse med den forestående

revision af EUs direktiv om fødevaremærkning.

For yderligere oplysninger:

Torben Lippert telefon 33 39 45 49 eller 2441 9432

Kaj Jørgensen

Formand

Dansk Gartneri

Kildegårdsvej 32, 5792 Årslev

E-mail: kj@danflora.dk

Telefon: +45 65 99 25 25

Mobil: +45 40 36 94 90

Fax: +45 65 99 11 75

Mogens Christensen

Næstformand

Dansk Gartneri

Nørreløkke 51, 5400 Bogense

E-mail: frugt@post8.tele.dk

Telefon: +45 64 81 34 20

Mobil: +45 40 16 41 96

Fax: +45 64 81 35 20

Flemming Nør-Pedersen

Sekretariatchef

Arbejdsområde: Daglig leder af Dansk

Gartneris politiske sekretariat på Axelborg.

E-mail: fnp@landbrug.dk

Telefon: +45 33 39 42 15

Mobil: +45 27 24 57 15

Fax: +45 33 39 41 40

Leif Marienlund

Konsulent

Arbejdsområde: Energi, landbrugslov,

offentlig planlægning.

E-mail: lmk@danskgartneri.dk

Telefon: +45 33 39 45 47

Mobil: +45 40 38 64 66

Fax: +45 33 14 56 55

Bjarne Pugholm Johansen

Konsulent

Arbejdsområde: Statslån og -støtte,

skatter og afgifter, særlige produktionsformer,

finansiering, fonde, erhvervsjura, statistik.

E-mail: bpj@danskgartneri.dk

Telefon: +45 33 39 45 46

Mobil: +45 40 38 64 48

Fax: +45 33 14 56 55

Torben Lippert

Konsulent

Arbejdsområde: Miljø, plantesundhed,

fødevarer, plantenyheder, markedsordning

for frugt og grønt.

E-mail: tbl@danskgartneri.dk

Telefon: +45 33 39 45 49

Mobil: +45 24 41 94 32

Fax: +45 33 14 56 55

Jarl Cordua Nielsen (Vikar)

Kommunikationsmedarbejder

Arbejdsområde: Ansvarlig for medlemsinformation,

beretninger og pressekontakt.

Webredaktør.

E-mail: komvikar@landbrug.dk

Telefon: +45 33 39 42 24

Mobil: +45 26 63 41 28

Dansk Gartneri

Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V.

E-mail: danskgartneri@danskgartneri.dk

www.danskgartneri.dk

9


Da Kai Madsen i 1978 købte sit gartneri

i Smørum, anede han ingen ting om

krydderurter. Han vidste heller ikke, at

hans nye investering var lig med for ikke

at sige problemer, så meget store udfordringer.

Allerede året efter bragede en alvorlig

oliekrise løs og gjorde livet besværligt for

den nyslåede gartneriejer.

- Heldigvis havde jeg en flink bank

og en flink olieleverandør, så vi fik hutlet

os igennem. Men nemt, det var det ikke,

husker Kai Madsen, der i begyndelsen

producerede traditionelle potteplanter som

Begonia, Crossandra og bregner og siden

– med større succes – Campanula.

- Det gik, men det gik ikke godt. På et

tidspunkt stod jeg så bogstavelig talt med

ryggen mod muren. Jeg husker tydeligt,

hvordan jeg med hånden på telefonen

øvede mig på den sætning, jeg skulle sige

til olieleverandøren. Da var det, at der

pludselig med forstyrrende blokbogstaver

stod ordet KRYDDERURTER skrevet for

mit indre øje. Jeg fik rystet det af mig og

fik gennemført den svære samtale – og klarede

skærene endnu engang, fortæller Kai

Madsen, der siden glemte hændelsen.

10

I Kai Madsens private inddeling af planteriget, rangerede krydderurter

nederst i hierarkiet, lige over ukrudt. Altså indtil den dag, han

selv begyndte at producere krydderurter og dermed var med til at gøre

plantegruppen til en selvfølge i enhver frugt- og grønsagsafdeling

Kai Madsen, Lille Smørum Krydderurter, er en ægte pioner,

når det gælder erhvervsmæssig produktion af krydderurter.

En tegn fra oven

Indtil en senere lignende lejlighed, da

historien gentog sig.

- Da slog det mig, at her nok var noget,

jeg skulle lytte til og interessere mig for.

Dybest set havde jeg jo bedt om at få at

vide, hvad jeg skulle bruge gartneriet til.

Så jeg gik i gang med at læse og studere

Basilikum

udgør halvdelen

af produktionen

hos Lille Smørum

Krydderurter

Tekst og foto: Lotte Bjarke

Basilikumfabrikken

alle de bøger, jeg kunne opdrive om krydderurter.

Og som man kan se i dag, fængede

interessen og dermed ideen, siger Kai

Madsen.

Med udgangspunkt i et Dæhnfeldt katalog

fik han etableret de første krydderurteforsøg,

der i parentes bemærket var ret

mislykkede. I næste omgang gik det bedre,

da han begyndte at få fornemmelse for

forskellene mellem de forskellige arter. Og

siden gik det bare slag i slag.

- I 1982 resulterede dyrkningsforsøgene

i 1.650 planter, som jeg tog med på Grønttorvet

i København. Det var ikke engang

særligt gode planter, men de fik en meget

positiv modtagelse, så hen på efteråret troede

jeg så meget på ideen, at jeg begyndte

at sælge ud af mine Campanula, husker

Kai Madsen.


Katapultstart

Foråret efter løb produktionen op i 50.000

planter, inden de første var salgsklare, og

vi vidste, om de kunne sælges. De blev

nærmest revet væk.

- I kraft af min hidtidige produktion

havde jeg jo især kontakt til blomsterselskaberne.

De tog imod nyheden med kyshånd

i et marked, hvor krydderurter var et

nærmest ukendt fænomen. Ja, jeg er ikke

bleg for at kalde det en katapult start, siger

Kai Madsen, der fik rettet sin skrantende

økonomi op med et enkelt slag, og samtidig

fik troen på fremtiden og den valgte

kurs en ordentlig vitaminindsprøjtning.

- Der var nærmest ingen ting på markedet

på det tidspunkt, hvis vi ser bort fra

purløg, persille og karse. Men timingen

var rigtig. En af de første, der ”opdagede”

os var madskribenten Lotte Haveman, der

sammen med sine kolleger var begejstrede

over, at de nu kunne nævne krydderurter

i deres opskrifter i blade og magasiner. En

umulighed tidligere, fordi man ikke kunne

få produkterne, pointerer Kai Madsen, der

fik besøg af stort set alle landets madskribenter,

der gjorde deres til at gøre gartneriets

produkter kendte.

Bygget op fra grunden

Produktudvikling har en ganske særlig

betydning hos Lille Smørum Krydderurter,

hvor alt fra sortimentets sammensætning til

udvikling og optimering af dyrkningsteknikken

og patenteret emballage er udført

helt fra grunden. Og selv om Kai Madsen

i dag ved det meste af det, der er værd at

vide om produktion af krydderurter, fortsætter

udviklingsarbejdet. Kai Madsen kan

simpelthen ikke lade være med at eksperimentere

såvel med nye krydderurtetyper

som med muligheder for optimering af

dyrkningsteknikken.

- Den første succes åbnede mulighed

for at modernisere gartneriet med udvidelse,

vækstlys osv. Men problemer med

svampeangreb i den mørke periode var

stadig en af de store udfordringer. Det førte

til, at jeg etablerede et dyrkningssystem

med render i hele gartneriet. Hæve-sænke

borde troede jeg slet ikke på – til åkander

måske – men i hvert fald ikke til krydderurter…

Jeg designede selv rendesystemet

efter inspiration fra et lokalt karsegartneri.

Derfor er renderne på langs af huset og

ikke på tværs som normalt. Men under

alle omstændigheder, så resulterede det

tiltag kombineret med luftopvarmning i,

at spildprocenten kunne reduceres fra

omkring 20% til næsten ingen ting, fortæller

Kai Madsen.

Naiv optimisme

Basilikum har været med på produktionsplanen

fra begyndelsen og udgør i dag

omkring halvdelen af produktionen hos

Lille Smørum Krydderurter. Citronmelisse,

mynte, oregano og koriander er andre

store kulturer, og en usædvanlighed som

schweizisk mynte ligger i gartneriets top

tre.

- Schweizisk mynte er lidt af en specialitet.

Jeg husker hvordan, der stod en lille

potte med to stiklinger og en træpind med

navnet på en returcontainer fra grossisten.

Jeg stak stiklingerne i jorden og oparbejdede

en kultur. Den var der ikke meget

salg i eller interesse for i begyndelsen.

Men efter fire år blev den opdaget, og nu

Det nye 20 meter

hus hos Lille Smørum

Krydderurter går

i daglig tale

under navnet

Basilikumfabrikken.

11


går den rigtig godt til især restaurations- og

cateringmarkedet, siger Kai Madsen.

Med en fødselsattest, der er ved at være

70 år gammel og rig på erfaring fra tidligere

krisetider, er Kai Madsen ikke bekymret

for fremtiden.

- Jo, jeg lider af en alvorlig sygdom.

Naiv optimisme. Jeg kan være nedtrykt

et par timer, men så begynder jeg at lave

planer igen. Jeg skal gerne indrømme, at

den aktuelle krise er alvorlig, og at den

vil komme til at betyde forandringer i det

danske gartnerierhverv. Det er sikkert.

Men jeg er også sikker på, at erhvervet vil

overleve. Det gode ved krisetider er, at folk

rykker sammen og hygger sig. Og med til

hygge hører god mad med krydderurter

og en blomst på bordet. Så jo, jeg tror på,

at der er muligheder for erhvervet både

under krisen og i særdeleshed efter, siger

Kai Madsen.

Aldrig tilfreds

Kai Madsen har indskrænket virksomheden

de senere år og har dermed kunnet

koncentrere aktiviteterne på én adresse.

Aktuelt arbejdes der med at få et generationsskifte

på plads med en medarbejder, og

imens fortsætter Kai Madsen ufortrødent

sit arbejde for at udvikle såvel kultur som

produktionsmetoder blandt andet med forsøg

med beskyttet udendørsproduktion af

krydderurter

- Hvis jeg var 30 år yngre, vidste jeg

nok, hvordan det perfekte krydderurtegartneri

skulle se ud. Det er muligt at optimere

kvaliteten året rundt ved at optimere

dyrkningsteknikken, det viser mine mange

erfaringer – og også mine kunders erfarin-

Dyrkningsteknikken, der anvendes hos Lille Smørum Krydderurter har Kai Madsen udviklet fra grunden.

12

Rendedyrkning sikrer tilstrækkelig luftcirkulation i kulturen

til at undgå udfald pga svampesygdomme.

ger med mine krydderurter. Men jeg har

aldrig været helt tilfreds med det, jeg har

præsteret. Jeg har været glad for det - men

ikke tilfreds. Den dag jeg er helt tilfreds, så

går jeg i stå, siger Kai Madsen.


Kom






















13


Tekst: Annette Skyt • Innovationskonsulent • AgroTech A/S • Foto: Søren Ugilt Larsen

Biomarken i Skejby

AgroTechs forsøgsmark i Skejby indeholder demonstrationsparceller

med udvalgte medicinplanter og forsøg med energi- og fiberafgrøder

AgroTetch har etableret 10 parceller

med medicinplanter for at få et udvalg

af forskellige medicinplanter, som vi

løbende kan følge og vise frem. Der er tale

om mindre demonstrationsparceller, så vi

har tilsået eller plantet dem for løbende at

kunne følge udviklingen og se, hvordan de

forskellige planter ser ud og trives.

De fleste vil kunne huske en tørkeperiode

i foråret, som havde kraftig indvirk-

Biomarken 2008

Prikbladet perikum, (Hypericum perforatum) et årig – Vi var

længe sikre på, at tørken havde taget alle planter, men i august

måned dukkede en enkelt lille plante op, og der står den så i

ensom majestæt og forsøger at fylde en hel parcel

Virkning: ”Antistressplante”, behandling af nedtrykthed, modløshed

og tristhed.

Vellugtende Kamille (Matricaria recutica) et årig – En plante, vi alle

kender, og som normalt ikke har problemer med at vokse sig stor

i den danske muld. Men lige præcis i biomarken gik der lang tid,

inden den kom op. Til gengæld stod der flere planter og grinede af

os henne i grøftekanten

Virkning: ”Antistressplante” beroligende, mod søvnløshed, mod

fordøjelsesbesvær, krampestillende, mod betændelse i næse og

bihuler

Læge baldrian (Valeriana officinalis) flerårig. Vokser efter en

bekymret periode nu ganske fint og giver os dermed håb for næste

år.

Virkning: ”Antistressplante” beroligende, afslappende (Afslapper

muskelspasmer), letter angst, sænker blodtryk

Citronmelisse (Melissa officinalis) flerårig – Ingen vækst. Ikke en

eneste citronmelisse er kommet op af jorden, og det kan vække

undren, når man tænker på, hvor svært det kan være at komme af

med dem igen.

Virkning: Antistressplante, afslappende, krampeløsnende, sveddrivende,

fordøjelsesfremmende, virushæmmende, nervestyrkende

(ved mild depression), mod søvnbesvær

Amerikansk skjolddrager (Scutellaria laterifolia) flerårig

Virkning: ”Antistressplante” beroligende

Morgenfrue (Calendula officinalis) et årig. Her var endelig en

plante, som helt fra starten viste os, at den var klar til at producere

uanset hvad. Morgenfrueblade ser så fine ud i en salat skål og

har ligesom de øvrige medicinplanter været kendt og brugt siden

tidernes morgen.

Virkning: Betændelseshæmmende, krampeløsnende, astringerende,

forhindrer hæmorider, sårhelende, antiseptisk, afgiftende,

mild østrogenlignende virkning.

14

ning på fremspiringen – eller manglen på

samme – i nogle af parcellerne.

Stor interesse

Vores erfaring er, at der egentlig er rigtig

mange planteavlere, som synes, at disse

planter er spændende og gerne vil dyrke

dem på kommerciel vis.

Samtidig er der flere, som gerne vil

udnytte de bioaktive stoffer og deres doku-

menterede effekter, når der foreligger bevis

for stoffernes effekt.

Udfordringen er, at der mellem disse to

yderpunkter mangler en hel værdikæde.

Det er den vi i AgroTech gerne vil hjælpe

på vej. Går du med tanker og ønsker

om at dyrke medicinplanter, eller dyrker

du allerede og vil gerne have vores hjælp,

så ring til os på 87438427 eller skriv på

ats@agrotech


Bleg solhat Amerikansk skjolddrager

Pebermynte (Mentha x piperita) flerårig. En dejligt velduft står

omkring denne plante, og bladene smager kraftigt af pebermynte,

når man tygger dem.

Virkning: Fordøjelsesfremmende, krampeløsnende, sveddrivende,

antiseptisk, mod forkølelsessymptomer

Røllike (Achillea millefolium) flerårig

Virkning: Mod appetitløshed og fordøjelsesbesvær

Mælkebøtte (Taraxacum officinalis) flerårig. Her er så endnu en

medicinplante, som har klaret tørken upåklageligt, og som (selvfølgelig)

vokser kraftigt. Der er ikke kommet ret mange blomster i

år, men mon ikke vi ser mere til dem næste år.

Virkning: Vanddrivende afgiftende, bitter, mod fordøjelsesbesvær

og appetitløshed.

Hybenrose (Rosa canina, Lito) Flerårig. Dem har vi fået fra Hyben

Vital, og det ser ikke ud af så meget i år, men vi har store forhåbninger

til næste år.

Virkning: slidgigt.

Rød Solhat (Echinacea purpurea) flerårig. Bierne har taget rigtig

godt imod vores rød solhat (og de øvrige blomster), så der er forhåbentlig

lagt an til en flot parcel til næste år.

Virkning: Mod forkølelses symptomer

Bleg solhat (Echinacea palladia) flerårig. Vi har kun set en blomst,

men planterne gror fint.

Virkning: Mod forkølelsessymptomer

Cikorie (Chicorium intybus) to-årig. Her er en af de helt spændende

planter, fordi den skulle kunne begrænse sygdom hos smågrise

og tage skatol lugten, så man undgår kastrering. Her er flere

aktører i gang med spændende projekter

Virkning: Mod ornelugt


Oplev en verden

af krydderurter på

www.gloriamundi.dk

KRYDDERURTER A/S

rosborg@krydderurter.dk · Telefon 6396 3330

FINGERSPITZ*


Af Merete Brødsgaard Henriksen • TCM Denmark • UdviklingsCenter Aarslev

Planter mod diabetes

Idéen med Interreg IIIA projektet, som

var et samarbejde mellem forskere fra

Aarhus Universitet, Syddansk Universitet,

Christian Albrechts Universitetet i Kiel

og UdviklingsCenter Aarslev, var at bane

vejen for det store potentiale, der ligger

i at dyrke planter med sundhedsgavnlige

virkninger. Formålet med projektet var at

dokumentere en række planters effekt mod

type 2 diabetes og at udvikle et højteknologisk

dyrknings- og forarbejdningssystem

for disse planter. En betingelse var,

at planterne skulle kunne dyrkes på de

16

Rød solhat (Echinacea purpurea) Salvie (Salvia officinalis)

Type 2 diabetes

nordeuropæiske breddegrader og derved

være alternative nicheafgrøder i Danmark

og Tyskland.

Fem planter med potentiel

anti-diabetisk effekt

I projektet blev 24 plantearter udvalgt til

undersøgelsen. De udvalgte plantearter

blev dyrket, og ekstrakter af de høstede

planter blev efterfølgende undersøgt for

potentiel effekt mod type 2 diabetes.

En mulig positiv virkning på insulinføl-

Forekomsten af type 2 diabetes er i voldsom vækst, og sygdommen

betegnes i dag som en af vor tids største livsstilssygdomme. Type 2

diabetes er karakteriseret ved nedsat insulinfølsomhed i skeletmuskulatur,

fedtvæv og lever. Denne fysiologiske forstyrrelse bevirker en øget

mængde af sukker og fedt i blodbanen, som kan føre til alvorlige følgesygdomme

i hjerte-karsystemet, nervesystemet, fødder, nyrer og øjne.

Udgangspunktet for behandling af type 2 diabetes er en livsstilsændring,

dvs. sundere kost, mere motion og ingen rygning.

I de tilfælde hvor dette ikke er nok, er medicinering nødvendig. Der

findes en del lægemidler mod type 2 diabetes, som via forskellige virkningsmekanismer

nedsætter blodsukkeret. En af virkningsmekanismerne

er at forbedre cellernes følsomhed over for insulin. En stor del af de

lægemidler, som i dag anvendes til at forbedre insulinfølsomheden, er

imidlertid forbundet med risiko for alvorlige bivirkninger, såsom leverskader,

ophobning af væske i kroppen, samt vægtøgning. Der er derfor

brug for nye og bedre medikamenter.

Planter er gennem århundreder blevet anvendt mod tilstande, hvis

symptomer minder om nutidens folkesygdom type 2 diabetes. Det var

derfor oplagt, at undersøge nogle af disse planter for indhold af bioaktive

stoffer med samme effekt som de syntetiske medikamenter, og

måske med færre bivirkninger.

somheden blev testet på dyrkede humane

fedtceller. De plantearter, som ser ud til

at have et højt indhold af aktive stoffer, er

vinter- og sommersar, salvie, boghvede,

rød solhat og hyldeblomst.

Dyrkningsforholdene spiller en rolle

Projektet gav spændende viden om, at

dyrkningsforholdene spiller en væsentlig

rolle for indholdet af de bioaktive stoffer.

For de udvalgte plantearter blev der lavet

dyrkningsforsøg med forskellige sorter/klo-

Boghvede (Fagopyrum esculentum)


Et netop afsluttet interregionalt EU-projekt viser, at flere medicinplanter,

som kan dyrkes under danske klimaforhold, har potentiale

til at forebygge og behandle type 2 diabetes

Hylde (Sambucus nigra) Vintersar (Satureja montana)

ner, etableringsmetoder, gødningsniveauer,

høsttidspunkter samt høstet del af planten

(rod, stængel, blad, blomst eller frø).

Resultaterne af dyrkningsforsøgene

viste, at det i høj grad var muligt at

påvirke indholdet af bioaktive stoffer gennem

valg af genotype og ved de forskellige

dyrkningsbetingelser. På baggrund af disse

forsøg bliver der udviklet dyrkningsvejledninger

til jordbrugserhvervet. Dyrkningsvejledningerne

skal være med til at sikre

en høj kvalitet og et optimeret indhold af

bioaktive stoffer i de dyrkede planter.

Nicheafgrøder kan

styrke konkurrencen

Et andet og lige så vigtigt aspekt, som projektet

har bidraget med, er at det har identificeret

nogle planter med et naturligt indhold

af bioaktive stoffer, som har en positiv

indvirkning på vores sundhedstilstand.

Denne viden er interessant i forhold til

fremstilling af fremtidens sunde fødevarer,

hvor planter med et dokumenteret indhold

af sundhedsgavnlige stoffer vil kunne indgå

som naturlige råvarer i disse produkter.

Dyrkning af nicheafgrøder til fremstil-

ling af højværdiprodukter, som for eksempel

sundere fødevarer og medicinske stoffer,

kan skærpe danske landbrugere og

gartneres konkurrenceevne globalt.

Da der samtidig er tale om produkter,

som forventes at kunne indbringe en pris,

der langt overstiger etableringsomkostninger

og drift, og som i visse tilfælde vil være

helt unikke, er dyrkningen af højværdiprodukter

interessant både for de, der har

gavn af planternes indholdsstoffer og for

gartnere og landbrugere.


TCM Denmark

– UdviklingsCenter Aarslev

TCM Denmark er et konsortium mellem Odense Universitets Hospital,

Syddansk Universitet, Århus Universitet, Odense Kommune og Region Syddanmark.

TCM Denmark blev stiftet i 2004 og fusionerede i januar 2008

med UdviklingsCenter Aarslev, som siden 2002 har haft sin base i Årslev.

Nu har TCM Denmark sekretariat og direktion hos den erhvervsdrivende

fond Fyns ErhvervsCenter, FEC, i Odense.

TCM – som står for Traditional Complementary Medicine – har som

arbejdsområder en bred vifte af projekter med emner som råvarer, fødevarer

og medicin over analyser af planter og plantestoffer til anvendelse i

fødevarer og medicinske produkter til gavn for mennesker og dyr.

Vores samarbejdspartnere er både offentlige og private: Universiteter,

virksomheder, uddannelsesinstitutioner, hospitaler og organisationer samt

sammenslutninger.

UdviklingsCenter Aarslevs sekretariat er placeret ved Aarhus Universitet,

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet i Årslev på Fyn. Her udvikles og drives

projekter, der handler om sundhedsgavnlige stoffer i planter.

17


Cikorierødder og jordskokker er ikke nye

planter, og de er heller ikke eksempler

på egentlige medicinplanter i den forstand,

at de bruges til at fremstille medicinske

stoffer. Men de indeholder et værdifuldt

kulhydrat (inulin), som har en positiv virkning

på bakteriesammensætningen i menneskers

og dyrs fordøjelseskanal. Disse

planter kan karakteriseres som sundhedsbevarende

eller naturligt sunde.

Cikorierødder

Af og til introduceres der nye afgrøder på

de danske marker eller i de danske gartnerier.

Men ofte er det gamle, kendte afgrøder,

der relanceres, og de får på denne

måde en fornyet forbrugerinteresse.

Et eksempel er cikorierødder, der nu

igen ses på de danske marker. Tidligere har

der været dyrket store arealer med cikorierødder,

som blev brugt til fremstilling af

kaffeerstatning (bl.a. Danmarks og Rich’s),

der kunne købes i dagligvarehandlen til

op i 1990’erne. Der er mange, der husker

et af de brugte slogans: ”Det er Rich's der

drik's, men det er Danmarks der du'r”. Der

er stadig et lille marked for cikorierødder

til dette formål.

Cikorierødder indeholder helt op til

60% inulin i tørstof. Inulin er et værdifuldt

kulhydrat, som er ufordøjeligt for mennesker

og dyr, men som kan fermenteres af

mælkesyrebakterier i tyktarmen.

Af Torben Henriksen • Farmaceut • TCM Denmark

Nye muligheder i gamle rødder

Sundhedsbevarende eller ”naturligt sunde” planter,

er en kategori af planter, der hidtil ikke har været så meget

fokus på i fødevarer. Men det kommer der

Inulin har prebiotisk effekt, og det betyder,

at et indhold af inulin i foder eller

fødevarer giver anledning til, at der startes

en positiv cirkel: Mælkesyrebakterierne

fermenterer inulin, og ved denne proces

vokser mælkesyrebakterierne i antal. Det

sker på bekostning af de øvrige tarmbakterier,

hvoraf nogle kan være sygdomsfremkaldende.

Ved fermentering af inulin dannes der

en række korte, organiske syrer, og det

giver anledning til et fald i pH, som i sig

selv forringer vækstbetingelserne for de

øvrige tarmbakterier. De dannede syrer

virker samtidig direkte styrkende på tyktarmens

slimhinde, så den igen bliver mindre

modtagelig for angreb fra sygdomsfremkaldende

bakterier, og på samme tid stimuleres

immunforsvaret. Prebiotika har også

den virkning, at optagelsen af calcium

(kalk) fra tarmen bliver forbedret.

Cikorierødder i svinefoder

I 2006 blev cikorierødder reintroduceret

som afgrøde på de fynske marker og denne

gang til et helt andet formål, nemlig som

bestanddel i svinefoder. I 2006 blev der

dyrket ca. 20 ha.

I årene forud for genintroduktion af

cikorierødder blev der udført en lang

række forskningsprojekter, hvor inulin og

cikorierødder blev blandet i svinefoder, og

det viste sig, at der var en række markante

virkninger forbundet med det. Forskningsresultaterne

viste, at tilsætning af cikorierødder

kan forebygge dysenteri og visse

typer indvoldsorm hos svin, ligesom tilvæksten

hos smågrise blev forbedret. Der

er andre resultater, som kan blive endog

meget perspektivrige. Det har vist sig, at

hvis man tilsætter cikorierødder de sidste

uger inden slagtning, så udvikler hangrise,

som ikke er kastrerede, ikke den ubehagelige

ornesmag og -lugt. Det er netop for at

undgå det, at man kastrerer hangrise. Det

vil være fremmende for dyrevelfærden,

og det vil samtidig forbedre økonomien,

hvis man kan undlade at kastrere dem. De

vil vokse hurtigere, de vil udnytte foderet

bedre, og de vil få en højere kødprocent. I

øjeblikket er der storskalaforsøg i gang; det

vil så vise sig, om resultaterne også holder

under normale produktionsforhold.

Afløser sukkerroer

I februar 2006 meddelte Danisco, at sukkerfabrikken

i Assens skulle lukkes, når

årets sukkerroekampagne var afsluttet. En

initiativrig landmand og maskinstationejer

fra Vestfyn var hurtig til at se mulighederne

i cikorierødder som en ny afgrøde i stedet

for at begræde den trufne beslutning:

Baggrunden for idéen var kendskab til en

artikel om cikorierødders anvendelsesmuligheder

og en forventning om, at det ikke

længere ville være interessant at dyrke sukkerroer

på Fyn. Samtidig så maskinerne til

sukkerroedyrkning ud til at kunne anvendes

ved dyrkning af cikorierødder.

I det meget tidlige forår 2006 blev der

taget initiativ til at nedsætte en meget bredt

sammensat cikoriegruppe, som i løbet

af året medvirkede til, at der hurtigt blev

skabt en værdikæde fra valg af sort over

dyrkning og optagning og videre forarbejdning

ved tørring til et lagerfast produkt,

som kunne iblandes svinefoderet. Sideløbende

blev allerede publicerede forskningsresultater

og anden viden samlet, så

det kunne støtte afsætningen af de tørrede

rødder og desuden afdække behovet for

yderligere forskning.

Det daværende Fyns Amt gav et mindre

beløb til at støtte bestræbelserne på at


etablere cikorierødder som en ny afgrøde.

Disse penge er bl.a. blevet brugt til at

udbrede kendskabet til cikorierødder og

som delvis betaling for et forskningsprojekt,

der viste, at cikorierødder iblandet

svinefoder gav en meget markant beskyttelse

mod tarmsygdommen Lawsonia. Der

var ganske vist kun tale om et lille forsøg

med et begrænset antal dyr, men resultaterne

var sensationelle.

Siden er der blevet udført en del forskning

og forsøg med cikorierødder, og en

egentlig cikorieindustri er så småt ved at

blive etableret. I 2007 bliver der dyrket ca.

200 ha., og meget tyder på, at der bliver

behov for at mangedoble arealet inden

for få år.

Cikorierødder er et godt eksempel på,

hvordan en ny afgrøde med et stort indhold

af viden kan (re)introduceres i løbet

af meget kort tid.

Inulin i jordskokker

Cikorierødder kan desværre ikke anvendes

som rodfrugter i fødevarer pga. en

udpræget bitter smag, der også holder sig

efter tilberedning. Det er lidt ærgerligt, for

den prebiotiske virkning er også meget

værdifuld for mennesker. Måske findes der

andre sorter af cikorierødder, der har et

acceptabelt indhold af bitterstoffer, så de

kan lanceres som rodfrugter med et stort

indhold af de sunde kulhydrater.

Men der er også andre planter, der har

et relativt stort indhold af inulin – dog

ikke så stort som cikorierødderne. Et godt

eksempel er jordskokker, som indeholder

inulin svarende til ca. 3% af den friske

vægt eller ca. 15% i tørstof. Jordskokker

har allerede fået en renæssance som en

velsmagende rodfrugt med mange anvendelsesmuligheder.

De har yderligere et

potentiale, hvis man målrettet og bevidst

vil udnytte deres prebiotiske virkning.

Der er for tiden meget fokus på betydningen

af at bevare eller genoprette en god

tarmsundhed og alt det, der er forbundet

med det. Når det bliver almindeligt at

tænke prebiotika med som en integreret og

naturlig del af en varieret kost, åbner det

for en lang række muligheder for udvikling.

Der skal dyrkes planter med indhold

af de rigtige stoffer, og der skal etableres

en forarbejdningsindustri, så der kan laves

en række prebiotiske produkter, som kan

indgå i en række fødevarer.

Hvis det er jordskokker, der er eksemplet,

så er det nærliggende at forestille

sig, at tørrede skiver kan indgå i en række

produkter f.eks. müsli og snacks, og tørret,

formalet jordskokmel kan finde anvendelse

som bestanddel i melblandinger

til brød. Også andre anvendelsesområder

ligger lige for, ligesom der er andre grøntsager,

der indeholder prebiotika.


19


Af Merete Brødsgaard Henriksen • TCM Denmark • UdviklingsCenter Aarslev

Fremtidens planter til sundhed

Hvorfor er naturlige bioaktive stoffer i planter sunde

– og hvordan virker de? Det er netop hvad et igangværende

forskningsprojekt, som er et samarbejde mellem forskere

fra Syddansk Universitet (SDU), Aarhus Universitet (AU) og

Københavns Universitet (KU), er i gang med at undersøge nærmere

Projektet ledes af professor Karsten Kristiansen,

Institut for Biokemi og Molekylær

Biologi, SDU og Biologisk Institut,

KU, og støttes med 14 millioner kroner fra

Det Strategiske Forskningsråd i perioden

fra 2008 til 2011.

Velfærdssygdomme såsom fedme, type

2 diabetes, hjertekarsygdomme, betændelsessygdomme

og sygdomme i hjernen er et

stigende problem.

Det er almindeligt anerkendt at nogle

planter har en sundhedsfremmende effekt

på flere af disse sygdomme. I dag ved

forskerne, at der i bestemte planter findes

bioaktive stoffer, som kan påvirke de

enkelte cellers stofskifte, og derved kan

have en sundhedsfremmende effekt. Men

der er brug for mere viden om de specifikke

virkningsmekanismer, samt om hvordan

de bioaktive stoffer påvirker hele kroppens

stofskifte, og især når de spiller sammen

med kostens øvrige næringsstoffer.

Der er ligeledes brug for mere viden

om, hvordan indholdet af disse gavnlige

bioaktive stoffer kan optimeres, når man

dyrker planterne.

Omfattende undersøgelser

Dyrkningsforsøgene i projektet udføres

ved AU, Institut for Havebrugsproduktion,

som er lokaliseret ved Årslev på Fyn. Det

er projektets første dyrkningssæson, og de

planter, som indtil nu er blevet dyrket og

høstet, er blandt andet forskellige kålarter,

gulerødder, boghvede, rosmarin, salvie og

rød solhat. I projektet indgår således både

grønsager, krydderurter og medicinplanter.

Fremstilling af planteekstrakter og identifikation

af de bioaktive stoffer i planterne

sker på Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi,

SDU.

Planteprøverne sendes herefter til

undersøgelse i de forskellige bioassays

(metode til at bestemme et given planteekstrakts

biologiske aktivitet, hvor dets

effekt måles i en organisme eller vævstype

sammenlignet med et kendt stofs effekt) i

projektet.

På Institut for Biokemi og Molekylærbiologi,

SDU undersøges planterne for

Kål indeholder en gruppe af stoffer

der virker kræfthæmmende

og hæmmer udvikling af svampe,

bakterier og nematoder.

deres evne til at påvirke balancen mellem

lagring og omsætning af fedt i kroppen.

Planterne undersøges på Institut for

Råvarekvalitet, AU, for deres virkning på

optag, lagring og omsætning af sukker i

muskelceller.

På Institut for Medicinsk biologi, SDU

undersøges planterne for deres effekt på

nerveceller i hjernen.

Senere i projektet vil planteekstrakterne

blive testet i dyremodeller, hvor de bioaktive

plantestoffer også testes for deres

antidiabetiske effekt.

Betydningsfulde perspektiver

Når forskerne bag dette projekt har belyst

mekanismerne bag effekterne af de enkelte

stoffer, og når de kender betingelserne for

at skabe den optimale effekt, så kan denne

viden blandt andet anvendes ved rådgivning

om det sunde måltid, udvikling af

målrettede sunde fødevarer samt udvikling

af nye farmaceutiske produkter.

Projektet rummer således perspektiver,

som kan have meget stor og direkte

betydning for folkesundheden. Projektet

åbner ligeledes op for skabelse af nye

forretningsområder for både fødevare- og

medicinalindustrien.

TCM Denmark – UdviklingsCenter

Aarslev er sekretariat for projektet som kan

følges på hjemmesiderne www.fec.dk og

www.plantertilsundhed.dk


Timianhøst på forsøgsmarkerne ved Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige

Fakultet, Institut for Havebrugsproduktion i Årslev på Fyn.


Orelundvej 50 • Nakke • 5592 Ejby

Tlf. 64 78 10 52 • www.maelkebottesaft.dk

Nakkelund har lavet mælkebøttesaft siden 1959.

Mælkebøttesaften virker stimulerende på leveren og renser

affaldsstoffer ud af kroppen og giver god tarmflora.

Nakkelund har flere spændende

mælkebøtteprodukter af egne

økologisk dyrkede mælkebøtter.

For yderligere information

– kontakt os!

Friske danskproducerede krydderurter

Gartneriet Klostergaarden

Telefon 48 21 26 80 · Telefax: 48 21 27 80

E-mail: gartneriet.klostergaarden@get2net.dk

Lev. nr. 25280

21


Af Dorte K. Rhode Nissen • cand scient

Dyrker din sundhed

Tænk, at der findes en virksomhed, der ønsker at sætte nye

standarder for folkesundheden og drømmer om at gøre en forskel

– at dyrke din sundhed! Det er faktisk lige det, Urteteket vil

Virksomheden Urteteket er i rivende

udvikling, så dynamikken strømmer én

i møde på Guldbjergvej 17 i det idylliske,

nordvestlige hjørne af Fyn nær Bogense.

Urteteket dyrker, forarbejder, udvikler og

forhandler urtesalt, tørrede krydderurter,

olier, urteteer og ikke mindst kosttilskud,

alt baseret på krydderurter og lægeplanter

af egen produktion.

Jeg mødes med én af Urtetekets ejere,

Lars Sørensen, en skøn efterårsdag i oktober.

Al begyndelse er svær, og vejen var

ikke banet med velduftende krydderurter,

da gartneritekniker Lars Sørensen startede

med at dyrke krydderurter og medicinplanter

for 12 år siden.

Mange tidsler skulle luges op gennem

årene og for at klare sig økonomisk, måtte

Lars Sørensen have deltidsarbejde og tørre

og bearbejde andre virksomheders produkter.

Trods masser af arbejde var Lars

Sørensen stadig ene mand på sin virksom-

22

hed for halvandet år siden. I dag er der 12

ansatte.

Skærpet lovgivning

Året 2005 blev et skæbnesvangert år for

mange virksomheder, som producerede

planter til kosttilskud. På baggrund af

ændrede EU regler indenfor området, gik

Lægemiddelstyrelsen i gang med at undersøge

kosttilskuddene hos mange danske

virksomheder.

Kosttilskudsprodukter med såkaldte

anprisninger, der ikke var i overensstemmelse

med de nye, skærpede regler, blev

beordret fjernet fra hylderne i løbet af

kort tid, hvilket for alvor bremsede den

spirende vækst af virksomheder, som producerede

lægeplanter til kosttilskud. Som

følge af de nye regler måtte mange virksomheder

dreje nøglen om.

Lars Sørensen var så heldig, at de fleste

af hans planter kunne forhandles som tørrede

krydderurter. Han udviklede desuden

det nye produkt urtesalt, hvor tørrede

helseplanter som timian, selleri, oregano,

brændenælde og ramsløg bliver blandet

med atlanterhavssalt.

Der var mange opgaver, dels den økologiske

produktion, dels håndtering herunder

tørring, snitning, pakning og opbevaring

af produkterne. Lars Sørensen havde

gennem årene til fulde brugt sine ”Ole

Opfindergener” til at få fat i og udvikle de

rette maskiner til tørring og bearbejdning

og blev efter metoden ”learning by doing”

en af de få specialister indenfor området

herhjemme. Hele bearbejdningsprocessen

var desuden økologisk certificeret.

Et Urtetek fødes

Det er svært at være iværksætter og skulle

være ekspert indenfor et helt område. Derfor

slog Lars Sørensen ”urterne” sammen

med agronom og cand. comm. Søren Kristoffersen,

der allerede på sin gård i Vejen

dyrkede en del medicinplanter, og de

stiftede sammen virksomheden Urteteket i

2006. Endnu en ekspertise manglede for at

gøre trekløveret Urteteket komplet.

Det var cand. scient. & biopat Anne

Dall, der kunne bidrage med sin viden

indenfor registrering og dokumentation

af kosttilskud, og i dag er direktør i Urteteket.

- Jeg opdagede, at 1+1+1 = 6. Vi tre

ildsjæle sammen i virksomheden gir en

fantastisk synergi, siger Lars Sørensen.

Økologi et must

- Man kan ikke med god samvittighed

sprøjte sine planter med pesticider og herefter

gå ud og sælge dem som kosttilskud,

siger Lars Sørensen. Derfor var økologisk

certificeret produktion et must fra starten.

I dag, hvor konventionelle fødevarer er


steget i pris, er prisforskellen mellem disse

og økologisk dyrkede produkter noget

mindre.

Vi går ud i marken, hvor krydderurterne

dyrkes. Lars har selv udviklet den vævede

folie, som planterne dyrkes i. Plastikfolien

er fremstillet, så ukrudt ikke kan vokse

igennem den, men regnvand kan trænge

igennem.

Hullerne til planterne, som skal plantes

i folien, svejses i forhold til, hvor mange

planter, der skal plantes per m 2 . Folien bliver

lagt maskinelt ud i 1,6 m brede baner

på marken, samtidig med plantning.

Her dyrkes timian, oregano, brændenælde

og pebermynte.

Folien bevirker, at markerne med krydderurter

og medicinplanter ikke skal rengøres.

De 90 cm brede mellemrum mellem

dyrkningsbanerne slås med en plæneklipper.

De bedste sorter

Et tysk firma, der har en god genbank

bestående af krydderurter og lægeplanter

med størst muligt indhold af aktivstoffer,

leverer småplanterne. Det er naturligvis

vigtigt at bruge de rette sorter med et maksimalt

indhold af aktivstoffer. Hvilke arter

og sorter, der har maksimalt indhold af

aktivstoffer, blev undersøgt og dokumenteret

af Forskningscenter Årslev i projektet

Planter til Sundhed.

- Vi lægger stor vægt på selv at dyrke

og forarbejde planterne. For at kvaliteten

skal være i top, må der højst gå tre timer

fra planterne høstes, til de tørres. Det er en

videnskab at tørre den enkelte kultur korrekt

med den rette temperatur og tørringstid.

Dette sammenholdt med det rigtige

høsttidspunkt gør det færdige produkt helt

i særklasse, forklarer Lars Sørensen.

Urterne høstes fra først i juni til ultimo

september, hvor tørreriet kører på højtryk.

Efter tørringsprocessen vil 1 ton friskt

plantemateriale formindskes til 100 kg

tørret plantemateriale, som herefter sorteres.

Den fineste del af planten bruges til

kosttilskud, den knap så fine midterste del

bruges til urteteer, mens den groveste del

anvendes til animalsk tilskudsfoder.

Riddere af Le Cordon Bleu

Dyrkningsarealet for Urteteket udgør i dag

20 ha, hvor der alene i 2008 er anlagt 17

ha. 1 million planter er udplantet i folie på

9 ha, mens de resterende 8 ha tilsås med

planter som morgenfrue, marietidsel, dild,

gyldenris, brændenælde, fennikel, røllike,

purløg, bukkehorn og persille. Produktionen

er forøget med 15 gange i år, og

sortimentet er i år udvidet med hele 20

nye produkter.

- Hvis vi tidligere havde turdet starte

hele den organisation op, som vi i dag har

i Urteteket, hvor vi selv producerer, forarbejder,

udvikler og sælger egne produkter,

var vi helt sikkert kommet hurtigere ud af

starthullerne, slutter Lars Sørensen eftertænksomt.

Urtetekets produkter er faktisk af så

fremragende en kvalitet, at de tre virksomhedsejere

netop er blevet slået til riddere

af det fornemme gastronomiske selskab

Le Cordon Bleu. En større, gastronomisk

anerkendelse fås næppe.

- Urteteket er i dag inde i en rivende

udvikling og sælger produkterne til bl.a.

COOP, Dansk Supermarked, Magasin,

Matas og Supergros. COOP er den største

aftager, og har været en fremragende

sparringspartner i udviklingen af de nye

produkter, siger Anne Dall.

Urtetekets kosttilskud

Det er Anne Dalls opgave at udvikle og

sammensætte de forskellige kosttilskud,

som næsten udelukkende består af egne,

producerede urter. På nuværende tids-

punkt forhandles 10 forskellige kosttilskud,

der består af tørrede, pulveriserede

plantedele i kapsler uden nogen form for

tilsætningsstoffer.

For at et kosttilskud skal kunne godkendes,

skal der foreligge en bibliografisk

dokumentation for, at de enkelte planter

har en effekt, og helst også dokumentation

fra kliniske forsøg. Anne Dall er ansvarlig

for at samle denne dokumentation

og udarbejder anprisninger, der definerer

kosttilskuddets effekt.

- At hele området kosttilskud lovmæssigt

befinder sig i en overgangsordning

med uklare regler, gør denne proces vanskelig,

ikke mindst for Fødevarestyrelsen

som Lægemiddelstyrelsen, der skal kontrollere

og godkende kosttilskuddene, siger

Anne Dall.

- De største stopklodser for udviklingen

af virksomheden Urteteket har helt klart

været finansiering, samt den uklare lovgivning

indenfor kosttilskudsområdet. Hvis

andre producenter skulle føle sig fristede

til at gå i gang med et lignende projekt,

skal de frem for alt have en rigtig høj tolerancetærskel

for at tage risici. Men vi tør

og tror på en fremtid indenfor området på

længere sigt, slutter Anne Dall.


24

EFFEKTIV NEDTAGNING

AF GAMLE DRIVHUSE

■ Hurtig og konkurrencedygtig nedbrydning

■ Glasnedtagning og fundamenthåndtering

■ Totaloprydning af grunden

■ Effektiv løsning med genvinding af materialer

■ Ring og hør nærmere på tlf. 63 10 91 68 eller

send os en mail på info@hjhansen.dk

H.J.Hansen Nedbrydning A/S I Havnegade 106 I 5100 Odense C I Tlf.: 63 10 91 68

www.hjhansen.dk

Basilikum

Koriander

Citronmelisse

knowledge

service

solid

growth

it’s quality, it’s HAWE

HAWE Systems Europe B.V. offers innovative solutions for internal logistics

and transport systems in horticulture. Development, production, installation

and after-sales are provided by its own specialists.

Oosteindsepad 8 | 2661 EP Bergschenhoek (NL) | Tel: +31(0)10 521 27 55

Fax: +31(0)10 521 76 16 | info@hawe.nl | www.hawe.nl

Leverandør til krævende kunder …

Catering, restauranter, storkøkkener,

specialbutikker og udvalgte supermarkeder

- en verden

af krydderurter

-

Dansk produceret hele året..!

Pioner gennem 26 år indenfor det brede udvalg

af krydderurter til konsummarkedet..!

www.lille-smorum-krydderurter.dk

Salg: H.C. Skov A/S – Stade T 61-71

Grønttorvet – Telefon 36 30 89 96

mellem kl. 03.00 og 10.00

®

Vi bruger biologisk

kontrol af skadelige

insekter

og rådsvampe

Mynte

Oregano

SYSTEMSGROUP

Svejtsisk mynte

R


Af Annette Skyt • Innovationskonsulent • AgroTech

Rød solhat efter høst

Produktion af medicinplanter er andet end

selve dyrkningen. Der ligger også udfordringer,

efter planterne er høstet i form af produktion,

forarbejdning, afsætning og markedsføring

Det første spørgsmål jeg stiller, når jeg

kigger på en medicinplante er: Kan

den dyrkes under kommercielle forhold i

Danmark?

Med hensyn til Rød Solhat, Echinacea

purpurea, er svaret,. Ja, man kan sagtens

dyrke rød solhat under danske forhold på

friland.

Den erfaring har blandt andet Agro-

Pharm i Rødby på Lolland. Her dyrkes 1

ha med Rød Solhat.

Hvert år høster AgroPharm, blomster,

stængel og blade og presser det til piller og

granulat. Produktet anvendes som ”smagsog

aromastof” i foder til heste.

Ifølge Anders Ploug fra AgroPharm, er

den største udfordringer ikke at producere

planterne. Det giver flere udfordringer at

afsætte produktet, fordi han ikke må udtale

sig om de positive erfaringer han har med

Rød Solhat.

Ifølge lovgivningen må han ikke anprise

virkningerne, og han har også svært ved at

få rådgivning om, hvad det er, han må sige

og skrive på sin hjemmeside.

- Myndighederne er udelukkende kontrollerende

og vil ikke hjælpe med at

formulere en tekst, som er i overensstemmelse

med lovgivningen. Så vil de hellere

kigge på den en gang i mellem og fortælle

mig, hvis der står noget, som ikke må stå

der, siger han.

En bremse for udvikling

Udover de overjordiske plantedele ligger

der en skjult ressource i rødderne fra Rød

Solhat, som AgroPharm ikke udnytter i

dag. Det skyldes manglende kendskab til

hvilken teknologi, der findes og ligeledes

manglende tid til at finde ud af det.

Ofte dyrkes medicinplanter som en

niche produktion hos den enkelte og dermed

kan det virke uoverskueligt at sætte

sig ind i alle forhold omkring lovgivning,

teknologi, dyrkning m.v. Og det er i sig

selv en bremse for udvikling af området

medicinplanter.

Her vil AgroTech gerne hjælpe og er i

gang med at opbygge viden på området og

overblik over aktørerne på markedet. Ring

til AgroTech på 87 43 84 27 eller e-mail på

ats@agrotech.dk


Foto:

Søren Ugilt Larsen

AgroTech A/S

Anders Ploug, AgroPharm,

dyrker rød solhat på 1 ha.

25


Af Kai Grevsen • Institut for Havebrugsproduktion • DJF Årslev • Århus Universitet • Foto: DJF

Artemisia annua – en unik

Institut for havebrugsproduktion og Institut for Råvarekvalitet (DJF), Århus Universitet,

UdviklingsCenter Aarslev og konsulentfirmaet EuroCare har i et fælles

Danida-projekt i Vietnam forsøgt at hjælpe vietnameserne med at forbedre

udvindingen af malariamedicin baseret på ekstrakter af planten Artemisia annua

projektet har man ydet konsulentvirk-

I somhed med hensyn til forædling af nye

sorter, dyrkningsteknik, GAP-certificering

og bedre og mere miljøvenlig ekstraktionsteknik.

Den danske delegation har været

i Vietnam flere gange og har udarbejdet

rapporter med forslag til forbedringer. En

sidegevinst ved arbejdet med A. annua i

Vietnam har været inspiration til nye projekter,

og vi arbejder nu på en ide med

biologisk produktion af denne medicinplante

herhjemme.

Kinesisk malariamedicin

A. annua har været brugt som medicinplante

i Kina i mere end 2000 år, og nævnes

i flere af de gamle berømte kinesiske

skrifter om medicinplanter. Det kinesiske

militær genopdagede planten sidst i 1960erne,

og undersøgte ekstrakter af A. annua

for virkning mod malariaparasitter. I 1972

fandt man frem til, at det aktive stof var

artemisinin, der indeholder nogle reaktive

ilt-atomer (Fig. 1). Det er disse reaktive

iltatomer, der giver artemisinin dets antimalaria

egenskaber, hvor selv resistente

arter af Plasmodium slås ihjel.

Fig. 1. Artemisinin

– en sesquiterpen-lacton

Qing Hao betyder grøn urt

A. annua eller kinesisk malurt hører til

kurvblomstfamilien, og er nært beslægtet

med bl.a. grå-bynke, strand-malurt,

absint m.fl. Det Kinesiske navn er Qing

Hao (quinghao), der betyder ’grøn urt’, og

planten stammer formentlig fra det nordlige

Kina, men findes også udbredt i det

nordlige Vietnam.

A. annua er enårig, og bliver omkring

1-3 m høj med fjersnitdelte blade med

en flot lysende grøn farve. Planten har en

meget aromatisk duft af æteriske olier, og

man fornemmer slægtskabet med absint

og strandmalurt. På bladene sidder der

’glandulære trichomer’, små blæreagtige

kirtelceller, hvor det aktive stof artemisinin

dannes. Den største koncentration af

kirtler med artemesinin finder man på den

øverste halvdel af planten. Stoffet artemisinio

findes ikke i de andre Artemisiaarter.

Planten dyrkes nu især i Kina, Vietnam

og Afrika til malariamedicin.

Dansk prøvedyrkning

Institut for. Havebrugsproduktion, AU har

dyrket A. annua på forsøgsmarkerne i

Årslev. Formålet med prøvedyrkningen var

at se, hvordan A. annua vokser i Danmark,

og om der kan udvindes en tilfredsstillende

mængde artemisinin af bladene. Desuden

ville vi også undersøge, om der var alternative

anvendelsesmuligheder for planten,

som f.eks. at anvende artemisinin og den

æteriske olie i veterinærprodukter.

Restproduktet efter ekstraktion ligner

spagnum i struktur, og kan måske anvendes

til pottemuld eller til jordforbedring.

Artemisia annua dyrket ved Institut for Havebrugsproduktion, AU i Årslev. Planterne blev sået i væksthus omkring 1. maj og udplantet på friland

i starten af juni. Her til venstre er planterne ca. 3 mdr. gamle. Til højre A. annua planterne 7. september ved første høst af bladmasse


medicinplante

Stænglerne er meget stive, og kan måske

finde anvendelse i byggematerialer.

Der er forsøgsvis udplantet to sorter,

en fra Vietnam og en forædlet hybrid-sort

’Artemis’ fra Mediplant i Schweiz. Artemis

skulle indeholde tæt på 1% artemisinin

i tørstof, medens den vietnamesiske sort

er angivet til at indeholde ca. 0,7% artemisinin.

Frøene er meget små, ca. 12-15.000 frø

pr gram, og er derfor svært at så direkte i

marken uden forudgående pillering (coating).

Planterne i Årslev blev tiltrukket i

væksthus efter spiring i tågekammer ved

ca. 20°C, hærdet på bænkplads i en uge,

udplantet i marken i begyndelsen af juni

med en plantetæthed på 50 x 25 cm.

Danske resultater

Planterne udviklede sig overraskende godt

i det danske klima. De blev over 2,5

m høje og gav et bruttoudbytte af friskmasse

på ca. 60 t/ha. Det giver ca. 4-5

t/ha tørre blade og med et indhold på ca.

0.8% artemisinin, en virkningsgrad for

ekstraktion på ca. 0,8 give ca. 25-30 kg

ren artemisinin pr. ha, hvilket er ganske

Artemisia

annua,

Kinesisk malurt,

Qing Hao

tilfredsstillende sammenlignet med hvad

andre lande opnår.

Vi regner med at kunne forbedre udbyttet

betydeligt ved en målrettet indsats på

sorter og dyrkning. Ved kemisk syntese til

derivater af artemisinin (artesunate, aetemether,

arteether, dihydro-artemisinin), der

alle er endnu mere effektive mod malaria

end ren artemisinin, kan man opnå højere

pris pr. kg råvare.

Artemisinin

og kræft-forskning

Den nyeste forskning viser, at A. annua

også er meget interessant i forbindelse

med behandling af kræft. Alle typer kræftceller

er kendetegnede ved at have en høj

jern koncentration, og artemisinins toksiske

virkning er netop, når det kommer i

kontakt med jern. Stoffet er samtidigt mindre

giftigt over for sunde celler og skulle

dermed ikke give de svære bivirkninger

som ved almindelig kemo-kur.

Et samarbejde om dyrkning og test af A.

annua ekstrakters virkning er kræft-celler

på SDU og Odense Universitetshospitals

kræftafdeling er en oplagt idé til et

forskningsprojekt. Helt nye resultater fra

University og Washington (Cancer Letters

5. okt. 2008) fortæller om et revolutionerende

kræftmiddel baseret på netop artemisinin

fra A. annua, som forskerne har

gjort endnu mere effektivt over for tumorceller

og udnytte at der trækkes masser af

jern til de hurtigt delende celler. En dansk

fortolket version af artiklen kan hentes på

http://ing.dk/artikel/92184

Nye projektideer med A. annua

Inspireret af den fantastiske plante og de

lovende prøvedyrkninger under danske

forhold, samt efterspørgslen efter alternative

biologiske produktioner til gavn for

dansk landbrug og gartneri har vi fra DJF,

Århus Universitet sammen med Sydansk

Universitet, Københavns Universitet, GTSinstituttet

DHI, Forsknings Instituttet ved

Danish Meat, Biosynergy A/S, Nutridoc og

UdviklingsCenter Årslev, søgt om midler til

et nyt projekt med dansk dyrket A. annua.

Ideen med projektet er at udnytte de

bioaktive stoffer i A. annua til at bekæmpe

sygdomme i husdyrproduktionen. Fokus er

specielt på fjerkræbesætninger, som lider

af parasitter, der ligner malariaprotozoern.

Den æteriske olie i planten skal prøves

overfor bakterieinfektioner. Behandlingen

skal enten være som fodertilsætning eller

som direkte veterinærmedicin.

Bedømmelsen af projektforslaget er

endnu ikke afgjort, men vi håber alle, at

vi kan fortsætte forskningen i denne spændende

medicinplante fra Kina.


Ren ekstraheret artemisinin er et hvidt

krystallinsk pulver. Billedet er taget

i Vietnam september 2006 på

en ekstraktionsfabrik nær Hanoi

27


INNOVATION

AgroTech A/S blev etableret pr. 1. juli

2007. Bag den nye GTS virksomhed

stod Dansk Landbrugsrådgivning,

Landscentret, der med etableringen af

AgroTech ville sikre dansk jordbrug og

dermed også gartnerierhvervet nye muligheder

for udvikling og innovation.

GTS står for Godkendt Teknologisk

Serviceinstitut, og det er i de ord, man

skal finde forklaringen på, hvad AgroTech

egentlig er.

AgroTech er nemlig hverken en forskningsinstitution

som fx et universitet eller

en rådgivningsvirksomhed som fx GartneriRådgivningen.

AgroTechs virke ligger

et sted midt imellem, og virksomhedens

eksistens bygger i høj grad på samarbejde

til begge sider.

For at kunne kalde sig en GTS virksomhed,

skal man godkendes af Videnskabsministeriet,

der med udgangspunkt i Lov

om Teknologi og Innovation sikrer, at virksomheden

nu også lever op til formålet.

Som skrevet står: At styrke teknologiudvikling

og innovation i erhvervslivet.

Projekter for 80 millioner

En GTS virksomhed er en almennyttig,

non-profit virksomhed, der i modsætning

til et privatejet selskab som fx GartneriRådgivningen,

har mulighed for at søge midler

fra fx EU og Videnskabsministeriet. Midler,

der er øremærket til konkrete udviklings-

og innovationsprojekter, der skal fremme

erhvervsudviklingen.

Sætter man luppen på AgroTech Gartneriinnovation,

understreger det forløbne

års resultater, at konceptet har været en

succes. Siden den spæde start med tre

medarbejdere for godt et år siden, er det

blevet til en aktuel medarbejderstab på

11 og nye jobopslag i støbeskeen. Og det

er lykkedes at tiltrække midler alene til

væksthusprojekter for 80 millioner kroner.

- Når jeg ser tilbage på det år, der er gået,

er jeg sikker på, at AgroTech har udfyldt et

28

Tekst Lotte Bjarke • Illustation: AgroTech

Innovation i nye rammer

Med etableringen af AgroTech A/S har der åbnet sig nye muligheder

for udvikling og innovation i gartnerierhvervet.

Som GTS virksomhed kan AgroTech opnå støttemidler fra fx EU

og Videnskabsministeriet til udviklingsprojekter til gavn for erhvervet

hul. Der har simpelthen været mangel på

den type ydelser, som vi kan levere. Vores

placering midt imellem forskning og rådgivning

betyder, at vi kan være med til at

lave ny viden, der kan bruges i erhvervet.

Vi er ikke en forskningsinstitution, men

en virksomhed, der har fokus på at skabe

udvikling hos vore kunder, pointerer Jesper

Mazanti Aaslyng, der er afdelingsleder for

AgroTech Gartneriinnovation.

Uafhængighed afgørende

Samtidig er AgroTech som GTS virksomhed

uafhængig af erhvervet.

- Det er simpelthen forudsætningen for

at være en GTS virksomhed. Vi er ejet af

Dansk Landbrugsrådgivning, men bestyrelsens

sammensætning sikrer uafhængigheden,

siger Jesper Mazanti Aaslyng.

De økonomiske midler, AgroTech formår

at tiltrække til sine projekter, går

blandt andet til indkøb af eksterne partnere

til projekterne. - Vi arbejder meget tæt

sammen med både universiteter og med

GartneriRådgivningen. Penge såvel som

arbejde flyder begge veje, og det må set

fra erhvervets side vel være den optimale

Væksthus 2017

situation, fordi alle kompetencer udnyttes

i samspillet, påpeger Jesper Mazanti

Aaslyng.

Energiproducerende erhverv

Overskrifterne for AgroTechs to store gartneriprojekter

understreger, at virksomhedens

hovedfelt er optimeret energihåndtering,

med alt hvad dertil hører af muligheder

for teknologiske landvindinger.

”Intelligent energihåndtering i væksthuse”

og ”Væksthus 2017” har overordnet

set det fornemme mål at ændre dansk

væksthusproduktion fra at være energiforbrugende

til at være energiproducerende.

Et mål, der i øvrigt er defineret nogenlunde

enslydende i den hollandske gartneriindustri.

- Det er klart, at meget af det, vi arbejder

på og med, ligner det, de gør i Holland.

Man kan sige, at ideerne er ved at

mødes. Men der er store forskelle i den

tilgang, vi har til opgaven, fordi der er store

strukturelle forskelle mellem Holland og

Danmark, siger Jesper Mazanti i Aaslyng.

Gartnerierne ligger fx betydeligt mere

spredt i Danmark end i Holland, og det

I samarbejde med Gartneriet Hjortebjerg I/S og flere andre partnere bygger

AgroTech A/S et demonstrationsanlæg, hvor det er ambitionen at spare

op til 60 procent af gartneriets nuværende energiforbrug. Det skal blandt

andet ske ved at etablere et energilager i undergrunden, hvor sommerens

overskudsenergi kan oplagres til brug i koldere perioder. Samtidig omlægges

klimaet i gartneriet, så det naturlige lys udnyttes optimalt i kraft af nøjagtig

styring af alle klimaparametre. Demonstrationsanlægget forventes at være

færdigt til Klimatopmødet i København næste år.


giver helt andre muligheder for at arbejde

med eksempelvis grundvandsmagasiner

her.

Spreder viden

I Holland har man oplevet, at den store

satsning på ”det lukkede væksthus” giver

økonomiske problemer.

- Man har udviklet det lukkede væksthus

med styringssystemer, der lignede de

hidtidige. Vi er gået den anden vej og har

taget udgangspunkt i at arbejde med klimastyring

på en ny måde. Samtidig har der

i Holland været stærkest fokus på nybyggeri,

hvor vi har arbejdet med allerede

eksisterende væksthuse, fordi vi ikke har så

meget nybyggeri i Danmark, forklarer Jesper

Mazanti Aaslyng, der ikke lægger skjul

på, at der er et element af konkurrence

mellem de danske udviklingsprojekter og

de hollandske.

- Men dertil skal siges, at vi også kan

lære af hinandens erfaringer. Vi tager nogle

af deres ideer om det lukkede væksthus til

os, og de bruger nu nogle elementer fra

vores resultater med dynamisk klimastyring.

Så også på det felt er der samarbejdstakter,

der kan komme erhvervet til gode

samlet set, siger Jesper Mazanti Aaslyng.

Gartnerierhvervets store leverandører

af væksthusteknik er ligeledes involveret i

Kan grønt blive grønnere. Det er mottoet for AgroTechs arbejde

projekterne både her og der, og alene det

gør de gensidige relationer til lidt af en

selvfølge.

Nye horisonter

Fra begyndelsen har klima- og energiområdet

været AgroTech Gartneriinnovations

indsatsområde, men fremtiden kommer

til at byde på flere servicetilbud fra virksomheden.

- Allerede i dag kan vi tilbyde en vifte

af teknologiske serviceydelser. Den vifte

vil vi gerne gøre bredere. Områder som

automatisering og bioteknologi er arbejdsområder,

der er oplagte at tage op, siger

Jesper Mazanti Aaslyng, der kan fortælle

at AgroTech med de seneste to ansættelser

allerede bevæger sig i den retning.

Samarbejde på tværs

- Vi har etableret godt samarbejde med

en række regionale institutioner og med

mange gartnerier, og flere og flere tager

kontakt til os med konkrete ideer. På den

baggrund oplever vi, at vi leverer en form

for service og rådgivning, som der er et

behov for. AgroTechs medarbejdere er

innovationskonsulenter, der tilbyder projektrådgivning,

understreger Jesper Mazanti

Aaslyng.

Innovationskonsulenterne i AgroTech

Gartneriinnovation, der har forskellig baggrund

som fx forskere og konsulenter, danner

et alsidigt team, der har til huse hos

KU Life sammen med universitetets Havebrugsafdeling,

mens AgroTechs domicil og

hovedparten af virksomhedens i alt cirka

80 medarbejdere findes på Landscentret

i Skejby.


AgroTechs gartneriprojekter bygger på et bredt samarbejde med fx GatneriRådgivningen,

KU Life, Århus Universitet, Syddansk Universitet, Danmarks

Tekniske Universitet, Udviklingsforum Odense, Senmatic, Philips, DELTA,

Advansor, Viemose-Driboga, Danske Prydplanter og flere enkeltgartnerier.

29


Af Annemarie Bisgaard

Nyt navn og nye visioner

Maskinudstillingen i Årslev har fået nyt navn, nye visioner

og er på vej til at få vokseværk. Der lægges op til et spændende

arrangement på udstillingsdagen tirsdag den 9. juni 2009

Siden 2000 har der hvert andet år været

afholdt Åbent Hus, Maskinudstilling

og -demonstration på Forskningscenter

Årslev.

- Arrangementet har hver gang været

en succes, som ikke mindst skyldes udstillingens

tidligere formand frugtavler Vagn

Nielsens store arbejde og engagement.

Af tidsmæssige årsager har Vagn Nielsen

valgt at trække sig ud af arbejdet, siger

forskningschef i Årslev, Ole Callesen, der

nu er ny formand for maskinudstillingens

bestyrelse.

Nye visioner

Med nye ansigter følger også nye visioner

og udfordringer. De tidligere maskinudstillinger

har primært haft fokus på frugt- og

bærsektoren og i stigende omfang også

frilandsgrønsager og planteskoler, men Ole

Callesen håber, at flere sektorer vil være

med.

- Alle havebrugets leverandører opfordres

denne gang til at slutte op om arrangementet,

så hele erhvervet kan mødes, få

ny viden og nye kontakter, siger Ole Callesen,

og pointerer, at dagen også byder

på mulighed for at blive opdateret på alle

de forsøg, som Forskningscenter Årslev er

i gang med.

Internationalt navn

Maskinudstillingen har hidtil trukket både

udenlandske udstillere og besøgende til.

For at øge det internationale samarbejde

får udstillingen fra 2009 nyt internationalt

30

navn og logo, som vil være kendetegnende

for de fremtidige udstillinger. Navnet

er ’HorTeaM-Expo’, der er en forkortelse

af Horticulture, Technology & Machinery

Exhibition. Oversat til dansk er det Havebrugs-,

Teknologi- og Maskinudstilling.

Æblet symboliserer havebruget.

Koordinering af

udstilling og aktiviteter

Arrangementet koordineres af forsøgsmedarbejder

Kim Nielsen, DJF i Årslev.

- Vi har netop sendt invitationer ud til

maskinproducenter, importører og leverandører,

og vi har store forventninger til

deltagelse. Derfor sker tilmelding efter

først til mølle princippet. Seneste tilmelding

er den 12. januar 2009, oplyser Kim

Nielsen, der også gerne modtager gode

ideer til specialarrangementer for at sætte

ekstra krydderi på dagen. Foreløbig er

følgende arrangementer allerede koblet

sammen med HorTeaM-Expo:

• Den internationale solbærkonference,

hvor repræsentanter fra hele EU

og New Zealand deltager.

• En åben uddannelsesdag, hvor der

fortælles om de forskellige

videreuddannelser, som Fakultetet

kan tilbyde i fremtiden.

• Offentliggørelse af resultaterne

fra det store EU-projekt ISAFRUIT.

• Smagen af dansk humle – et projekt

i samarbejde med erhvervet.

• Temamøde om klimaforandringer.


HorTeaM E xpo 09

Ole Callesen

Formand for HorTeaM-Expo

Kim Nielsen

Koordinator for HorTeaM-Expo

Træffes på mobil 0045 20 90 19 95

Udstillingens bestyrelse

HorTeaM-Expo er et samarbejde

mellem erhvervet, Gartneri-

Rådgivningen, Dansk Planteskoleejerforening

og Institut For

Havebrugsproduktion i Årslev.

Bestyrelsen består af:

• Forskningschef Ole Callesen, formand.

• Rådgivningschef Jan Jensen Hass.

• Plantageejer Niels Mortensen.

• Plantageejer Christian Christiansen.

• Konsulent Bent Leonhard.

• Sekretær Camilla Fjord.

• Koordinator Kim Nielsen.


31


Tekst Lotte Bjarke • Foto: Gartneriet PKM A/S

60 år og stadig ung

Et flot jubilæumsskrift er gået i trykken.

Spændende og ikke mindst inspirerende

læsning. Ja, det ligger jo lige for, at

kalde historien for lidt af et eventyr. Eventyret

om gartneriejerne, der bare ville være

i front. Og lykkedes med det på deres helt

egen facon.

Ikke mange gartnerier har været omtalt

så meget i Gartner Tidende som Gartneriet

PKM. Det er der selvfølgelig en god grund

til, nemlig den at der tit og ofte er en god

historie at komme efter.

Poul Madsens velkendte valgsprog

”aldrig færdig – altid på vej” kendetegner

sønnen Kristian såvel som faderen og kommer

i særdeleshed til udtryk i det vedholdende

produktudviklingsarbejde, der alle

dage har sat sit præg på virksomheden.

Produktudviklingsafdelingen har i dag til

huse i den ældre del af gartneriet, hvor

udviklingsarbejdet er sat i system under

kyndig vejledning af gartneriets egen forædler.

Resultatet er velkendt. En stadig

strøm af nyheder – og af gode historier.

Globetrottere

Poul Madsen grundlagde sammen med sin

hustru Marie gartneriet i 1948 hjulpet på

vej at de såkaldte statslån, der blev skabt

for at bringe dansk erhvervsliv på fode

efter krigen. I begyndelsen var det grønsager,

der stod på produktionsplanen, men

tingene tog for alvor fart sidst i 50erne,

da Poul Madsen begyndte at producere

potteplanter.

Kristian Madsen gik i sin fars fodspor af

simpel lyst. Inspireret af forældrenes gode

liv og af de muligheder, gartnerierhvervet

rummede for at få set verden. Og set verden,

det har om nogen Kristian Madsen.

Gartneriet PKM A/S kan fejre sin 60 års fødselsdag som

Danmarks største og måske mest fremsynede

gartnerivirksomhed. Stadig udvikling af virksomhedens

produkter og produktionsmetoder holder fødselaren ung

Som far så søn. Ingen

kan være i tvivl om, at

holdningen i Gartneriet

PKM er, at medarbejderne

er virksomhedens

vigtigste råstof

Først som ung gartner og siden som etableret

gartneriejer. For gartneriets skyld men

også for fornøjelsens skyld.

Gartneren Kristian og gartnerens kone

Anett har et verdensomspændende netværk

af venner og forbindelser, der flittigt

plejes. USA, New Zealand, Kenya, you

name it. Familien Madsen har været de

fleste steder og får suget masser af ny

inspiration til sig under vejs. Som familiens

yngste, Poul udtrykker det: Jeg er den i min

klasse, der har fløjet mest. Det har han

utvivlsomt ret i…

Et juleeventyr

Poul Madsen forelskede sig tidligt i Campanula,

der som bekendt er gartneriets

største kultur i dag. Ja, Gartneriet PKM er

verdens største producent af Campanula.

Men mange vil huske gartneriet for et tidligere

eventyr. Et juleeventyr faktisk.

Poul Madsen

forelskede sig tidligt

i Campanula


Også i det tilfælde kom inspirationen

udefra. Kristian havde som led i sin gartneruddannelse

været i USA, og havde der

arbejdet i gartneriet Nurseryman’s exchange

Inc., hvor de producerede minijuletræer

med pynt. Han tog lidt pynt med hjem,

og foreslog sin far at prøve at lave dem.

Det blev en succes, der fik det til at se ud

som om, træerne voksede ind i himlen. At

tænke sig – 500 medarbejdere, der pyntede

juletræer i treholdsskift. Juletræer, der

blev reklameret for i tv-reklamer. Det var i

hvert tilfælde ikke set før.

Desværre fik det eventyr en brat afslutning,

der blev startskuddet til en hård krise

i gartneriet og for Kristian Madsen, der

samtidig havde mistet sin far, partner og

gode ven i 1989.

Men han bed sig fast og fik ved hårdt

arbejde, de rigtige medarbejdere og

nytænkning genrejst gartneriet og fik vist

alle skeptikere, at det er muligt at kæmpe

sig op af det, der kan ligne et stort sort

hul.

Søhus Travbane

Kendetegnende for folkene fra Gartneriet

PKM er, at de går i folk med træsko på, og

det har alle dage stået helt klart, at medarbejderne

er krumtappen i virksomheden.

Kravene er høje, der skal løbes stærkt, ja så

stærkt at Poul Madsen i sin tid måtte lægge

øre til tilnavnet Søhus Travbane. Til gengæld

bliver man også, høj som lav, en del

af PKM familien. Der er næppe nogen, der

kan lade være med at føle sig godt tilpas

på en tur gennem gartneriet med gartneriejeren,

der ustandseligt må afbryde med

et hej Peter, hej Jens eller hej Susanne.

Kristian kender de fleste - og det ærgrer

ham, at han ikke længere kan navnene på

alle 160 medarbejdere.

Med hovedkulturerne Campanula,

Schlumbergera og Rhipsalidopsis i egne

sorter er gartneriet løbende blevet udvidet

og i 2002 suppleret ved købet af nabogartneriet

Lumbyholm. Den største udvidelse

blev afsluttet i 2007-2008 med 24 ha nye

væksthuse for 50 millioner kroner.

Gartneriet PKM A/S anno 2008

Dermed kan Gartneriet PKM uden

tøven kalde sig Danmarks største gartneri

med 167.000 m 2 under glas og 80.000 m 2

frilandsareal.

Anett og Kristian Madsen har al mulig

grund til at være stolte af virksomheden,

der krisetider til trods fungerer som et

af dansk gartnerierhvervs mest velsmurte

lokomotiver med gartneren og gartnerens

kone iført H.C. Andersen hatte som ambassadører

for brandet Fairytale Flowers ® .

Gartneriet PKM som det så ud i ca. 1960


33


Der står trends og gule ærter på menuen

den første aften, når Danske Prydplanter

slår dørene op for efterårets temadage.

Det er en tradition. Men på et enkelt

område blev traditionen brudt i år. Man

ledte forgæves efter Poul Erik Jacobsen

fra PEJ Gruppen på podiet. Årets indspark

kom i stedet fra Birgit Tarp, der nok fungerer

som konsulent for PEJ Gruppen, men

som har sin helt egen tilgang til trends.

- På baggrund af et bredt erfaringsgrundlag

som blandt andet tøjdesigner,

butiksdesigner og konceptudvikler tog hun

de fremmødte med på en anderledes rejse

gennem trenduniverset og diskede undervejs

op med en række meget konkrete bud

på, hvad der skal til for som producent

af dette eller hint at få glæde (økonomisk

glæde) af tidens trend.

- Det handler om, hvordan man får folk

til at bruge penge på æstetik. Det gælder

for mig, og det gælder også for jer. Så i

virkeligheden ligner vi hinanden, selv om

jeg intet ved om jeres branche, sagde Lone

Tarp indledningsvist, idet hun opfordrede

gartnerne til at lægge fagnørderiet på

hylden, når der skal produktudvikles og

sælges planter.

- Faktisk er det som regel, når de dumme

spørgsmål og de skøre ideer kommer

på bordet, at der virkelig sker udvikling,

pointerede hun.

Kreativ på kundens vegne

Det moderne menneske vil så gerne være

kreativt. Men er det i realiteten sjældent.

Den konklusion ligger til grund for en stor

del af det arbejde, Birgit Tarp udfører for

kunder i fx køkken- og møbelbranchen.

- Når jeg udvikler butikskoncepter,

handler det i vid udstrækning om at sætte

ting sammen. Folk kan ikke selv finde ud

af det og lader sig derfor inspirere i butikken.

Det gælder om at vise folk, hvad der

kan lade sig gøre. Hvorfor tror I, at der er

34

Tekst og foto: Lotte Bjarke

Trends med et twist

Skab ny vækst. Dine kunder glæder sig. De ved nemlig ikke,

hvad de har i vente, og de får først et behov, når de ser,

hvad du har fundet på. Sådan lød det blandt andet fra konceptudvikler

og designer Birgit Tarp, da hun åbnede Danske Prydplanters

temadage med sine bud på, hvordan man får mest ud skiftende trends

Birgit Tarp

700.000, der læser Bo Bedre. Det er fordi

de leder efter inspiration, understregede

Birgit Tarp og roste Flora Dania Marketing

for at levere fx billedmateriale og historier

med flot stylede planter fikst og færdigt til

magasiner og ugeblade, idet hun efterlyste

mere af samme skuffe.

Stylister er bange for planter

Kommunikation er altafgørende. I er fagnørder

– I ved det hele. Men jeres kunder

ved nærmest ingen ting. Det er jer,

der må fortælle det, hvis de skal lære at

bruge planter, sagde Birgit Tarp, der med

eksempler fra sit arbejde med udvikling af

butikskoncepter levende kunne illustrere,

hvordan planter passer ind uanset stil og

uanset hvilket rum i boligen, der er tale

om. Om det så er i det ”nye” herrevæ-

relser, der i øvrigt vakte stor begejstring

blandt tilhørerne, hører der planter til.

- Der er altid plads til planter, men I

skal se på jeres planter og kategorisere

dem, for det er ikke alle planter, der passer

alle steder. Det skal man også tænke på i

sit produktudviklingsarbejde, sagde Birgit

Tarp, der ikke er i tvivl om, at de stylister,

der fx laver boligreportager hjertens gerne

vil anvende planter i deres arbejde.

- Stylisterne vil gerne bruge planter.

Men de er lidt bange for dem, fordi de

ingen ting ved om dem. Manglende viden

er en klar barriere for at få flere planter

i boligreportager og butiksindretninger,

pointerede Birgit Tarp, der øjeblikkeligt

lovede, at hun selv ville tænke planter ind

i sit fremtidige arbejde for blandt andet Bo

Bedre. Alene af den grund, at de giver så

mange flere muligheder for at lave noget

lækkert.

Husk helheden

Birgit Tarp løftede også sløret for sin egen

opskrift på produktudvikling.

- Produktudvikling kommer først, når

man har identificeret et behov i målgruppen.

Når visionen er på plads kommer

selve produktudviklingsarbejdet, dernæst

koncept- og emballageudvikling, så information

til kunden om produktet og først

til sidst den egentlige markedsføring. Det

kan gå grueligt galt, hvis man vender den

rækkefølge om, pointerede Birgit Tarp, der

også understregede, at det er vigtigt at se

på helheder frem for på enkelt produkter.

- Det må ikke handle om, hvor vidt jeg

kan li’ en alpeviol eller ikke. Alpeviolen

skal sættes ind i en sammenhæng, så jeg

kan tage stilling til helheden og se muligheder

i en plante, jeg måske ikke troede,

jeg kunne li’. Det er en af de veje, I skal

tænke mere over, for der er point at score,

sagde Birgit Tarp.


Vi har forsikret jordens folk

i 100 år

Få mere information

om forsikringer

til jordens folk...

– klik på:

www.garfors.dk

Specialuddannede assurandører

Lang erfaring med dansk gartneri

Landsdækkende service

Stort lokalt kendskab

24 timers service hos egen assurandør

Fleksibelt selskab

- Kort og hurtig vej til beslutning

Nicheselskab

Unikke produkter til danske gartnerier

Lokale vurderingsmænd

• HOVEDKONTOR

Struergade 24

DK-2630 Tåstrup

Telefon +45 43 71 17 77

Telefax +45 43 71 36 16

www.garfors.dk

E-mail gaf@garfors.dk

35


Interessen for økologisk potteplanteproduktion

er stor i Sverige. I løbet af oktober

måned blev der afholdt tre kurser, hvor

150 deltog. Deltagerne var potteplanteproducenter,

planteskoler, havecentre, leverandører,

konsulenter og andre tilknyttet

til gartneri-erhvervet. Kurset gav en bred

gennemgang af, hvad økologisk dyrkning

indebærer. Hvilke regler og metoder der

findes som alternativ til konventionel produktion.

36

Af Marianne Jepsen • Anne Krogh Larsen og Leif Markvart • GartneriRådgivningen.

Økologiske potteplanter

Økologisk væksthusproduktion var på dagsordenen

da Klara Löfkvist, HIR Malmöhus og Anna-Karin Johansson,

Vendel trädgårdsrådgivning havde inviteret til kursus

i Hörby, Sverige den 23. oktober 2008

Timingen er afgørende

I Sverige er interessen for økologiske varer

stigende, hvilket har betydet, at der i de

senere år er kommet et stigende antal

økologisk producerede varer i butikkerne.

I Sverige har der i første halvdel af 2008

været en generel fremgang på 50-80% på

de økologiske produkter. Foruden at der

i Sverige er en øget fokus på økologiske

produkter, så er der også meget fokus på,

at produkterne er svensk produceret.

Et af budskaberne fra foredragsholderne

var, at timing er afgørende. I 1999-2001

var det for tidligt at lancere svenske økotulipaner,

hvorimod en nysatsning af COOP i

2008 har vist, at kunderne ønsker et økologisk

alternativ til de konventionelt dyrkede

tulipaner, og derfor sælges der nu økologisk

dyrkede tulipaner i hele Sverige.

Prydplanter uden kemi

Med udgangspunkt i Sveriges 16 mål for

miljøkvalitet blev fremtidens fokusområder

diskuteret. Der har de senere år været

meget fokus på at begrænse klimapåvirkningen,

men nu regner man med, at fokus

vil ændre sig, og fremover vil det nærmere

kommer til at omhandle giftfrit miljø

og kredsløbsprincipperne. Det betyder, at

Praktiske råd

i forbindelse

med økologisk

dyrkning

Begynd vanding med gødning i

god tid, da omsætning af økologisk

gødning sker langsomt.

Hold voksemediet fugtigt

Syre må ikke bruges i økologisk

produktion til f.eks. neutralisering

af bicarbonat, og ved brug af regnvand

vil kalciummangel let opstå.

Brug limplader til både monitering

og bekæmpelse

Mikrobiologiske plantebeskyttelsesprodukter

virker ved direkte

kontakt. Ved sprøjtning med disse

skal der bruges store dråber for at

sikre en god dækning.


økologisk produktion og miljøvenlig produktion vil

blive endnu mere aktuelt.

I økologisk produktion af prydplanter er det ikke

tilladt at anvende kunstgødning, kemiske plantebeskyttelsesmidler

samt kemiske vækstreguleringsmidler.

Økologisk dyrkning handler om at tænke

utraditionelt, det handler bl.a. om holdninger og om

nødvendigheden af at tænke i helheder. Det handler

om at udnytte de muligheder og positive effekter, de

alternative metoder giver.

Ifølge Anna-Karin Johansson er der en anden

form for aktivitet i dyrkningsmediet, når der dyrkes

økologisk og anvendes organiske gødninger. Denne

biologiske aktivitet gør det muligt at producere

potteplanter under betingelser, der i den konventionelle

produktion vil give problemer. Ofte er pH

relativ høj i økologisk dyrkede potteplanter, men

derfor behøver planterne ikke at komme til at lide

af jernmangel. Hendes forklaring var, at et økologisk

dyrkningsmedier er og indeholder mange mikroorganismer,

som er med til at sikre, at f.eks. jern kan

optages af planterne trods højt pH.

Er du interesseret i at læse mere om økologisk

planteproduktion i væksthus, så har Jordbruksverket,

Jönköping udgivet en mappe under navnet ”Økologisk

dyrkning i væksthus” som kan bestilles på hjemmesiden

www.sjv.se


Sveriges

16 miljøkvalitetsmål

• Begrænse klimapåvirkningen

• Frisk luft

• Kun naturlig forsuring

• Giftfrit miljø

• Beskytte ozonlaget

• Sikker radiation

• Ingen overgødskning

• Levende søer og floder

• Grundvand af god kvalitet

• Hav og kyst i balance

• Levende vådområder

• Levende skove

• Et rigt landskab

• Storslåede fjelde

• Gode bygningsværker

• Et rigt plante- og dyreliv

37


Af Steffen Møllenberg • Fødevareøkonomisk Institut • Københavns Universitet

Fremgang for frilandsgartnerier

– tilbagegang for væksthusgartnerier

Regnskabsstatistikken for 2007 viser, at driftsresultatet steg

for frilandsgrønsager, frugt og bær samt planteskole, men faldt for

potteplanter og væksthusgrønsager sammenlignet med 2006.

Investeringerne steg, når der ses på gennemsnittet for den samlede sektor

Det er et par af konklusionerne i gartneriregnskabsstatistikken

for 2007

fra Fødevareøkonomisk Institut. Antallet

af gartnerivirksomheder faldt med 45 til

1.354, og heraf lagde de 298 regnskab til

statistikken.

For gartnerisektoren som helhed, dvs.

både i væksthus og på friland (herunder

grønsager, frugt, bær, planteskole mv.) var

driftsresultatet på 172.000 kr. i gennemsnit

mod 188.000 kr. året før. På den positive

side var, at investeringerne i gartneriaktiver

steg og nåede 378.000 kr. i 2007 i gennemsnit

for alle gartnerivirksomheder, se

figur 2 og tabel 3.

Dårligere for potteplantegartnerierne

Driftsresultatet for potteplantegartnerier i

gennemsnit faldt fra 326.000 kr. i 2006 til

284.000 kr. i 2007, se tabel 2 og figur 1.

I forhold til 2006 faldt både bruttoudbytte

og omkostninger, men bruttoudbyttet faldt

mest. Arealet pr. gartneri var på 9.401 m 2

væksthus, se tabel 1. Der var bl.a. lavere

udgifter til lønnet arbejdskraft, idet der

blev arbejdet færre timer. Også energiomkostningerne

faldt, bl.a. fordi energiforbruget

til opvarmning pr. m 2 væksthus faldt.

Der var stor spredning i driftsresultaterne

i 2007. I den dårligste fjerdedel var

der i gennemsnit stort underskud, idet

driftsresultatet var på -1 million kr., mens

den bedste fjerdedel opnåede driftsresultater

på i gennemsnit 1,5 mio. kr. Potteplantegartnerier

på under 15.000 m 2 havde

større driftsresultater i 2007 end i 2006,

mens der til gengæld var stor tilbagegang

blandt de største gartnerier med mindst

15.000 m 2 væksthusareal.

Investeringer i potteplantegartnerier

faldt lidt i forhold til 2006, hvor der var

stort fald. Investeringerne var på 375.000

kr. pr. potteplantegartneri, hvoraf godt en

tredjedel var væksthuse. Som i de foregående

år var investeringerne størst i de

38

største gartnerier med mindst 15.000 m 2

væksthus.

Egenkapitalen ændrede sig kun lidt i

løbet af året, og gældsprocenten, dvs. gælden

i procent af aktiver i selveje, var på 55

ved udgangen af året, se tabel 3.

Tilbagegang for væksthusgrønsager

Driftsresultatet for gartnerier med væksthusgrønsager

faldt fra 254.000 kr. til

70.000 kr. pr. gartneri i 2007, hvilket var

det absolut laveste inden for de seneste

fem år.

Bruttoudbyttet pr. gartneri var på godt

7,2 mio. kr. i 2007 mod 6,3 mio. kr. i

2006. Stigningen hang sammen med, at

væksthusarealet pr. gartneri var større, idet

et gennemsnitligt gartneri med væksthusgrønsager

var på 15.901 m 2 i 2007.

Omkostningerne steg mere end bruttoudbyttet,

og det var især omkostninger til

Tabel 1. Virksomhederne og deres arbejds- og kapitalindsats

Driftsformer 2007 Alle virksomheder*

Potte- Væksthus- Frilands- Frugt Planteplanter

grønsager grønsager og bær skole 2007 2006

Antal virksomheder 342 70 219 210 146 1354 1399

Antal virksomheder i stikprøven 93 23 59 35 30 298 290

----------------------------------------- pr. virksomhed ------------------------------------------

2

Væksthusareal, m2 9401 15901 9 0 300 3533 3358

Frilandsareal, ha 1,7 2,1 51,1 21,5 21,1 22,6 21,6

Arbejdsindsats, timer 13699 17385 6971 1972 10537 8242 8151

Gartneriaktiver ultimo, 1000 kr. 8607 10047 10006 4583 5895 7257 6815

Tabel 2. Driftsresultat (1000 kr. pr. gartneri) og lønningsevne

Driftsformer 2007 Alle virksomheder*

Potte- Væksthus- Frilands- Frugt Planteplanter

grønsager grønsager og bær skole 2007 2006

Bruttoudbytte 6317 7242 2817 666 3398 3386 3211

Driftsomkostninger 5702 6959 2247 499 2809 3019 2862

Nettorenter mv., gartneri** 348 308 357 102 179 251 234

Generelle driftstilskud 16 95 120 29 16 57 72

Driftsresultat 284 70 332 94 426 172 188

Lønningsevne, kr. pr. time 143 142 141 49 141 127 131

**)Nettorenter mv. indeholder foruden renter også forpagtningsafgift, leje- og leasingomkostninger

samt låneomkostninger mv.

Tabel 3. Investering i gartneriaktiver, egenkapital og gældsprocent (1000 kr. pr. gartneri)

Driftsformer 2007 Alle virksomheder*

Potte- Væksthus- Frilands- Frugt Planteplanter

grønsager grønsager og bær skole 2007 2006

Investeringer i gartneriaktiver

Væksthuse 132 387 0 0 0 50 84

Inventar 169 85 519 92 74 199 144

Andre gartneriaktiver 74 -368 730 416 -549 130 123

I alt 375 104 1248 508 -475 378 352

Egenkapital ultimo 4638 7202 5577 4076 5128 4521 4480

Gældsprocent 55 50 55 44 45 52 49

*)Indeholder også gartnerivirksomheder, som ikke falder under de fem nævnte typer.


Statistik

på internettet

Hele regnskabsstatistikken med tal og

beskrivelser kan findes på hjemmesiden

www.foi.life.ku.dk, klik Statistik, derefter

Gartneri. Her findes endvidere tabeller,

som ikke findes i publikationen, bl.a.

dataserier tilbage til 1980.

Generelt er der stor variation i resultaterne

gartnerierne imellem, og tallene

i statistikken er gennemsnitstal. For

at vise noget om variationen, er der i

publikationen tal for driftsresultat i hhv.

den dårligste og den bedste fjerdedel af

gartnerierne i hver driftsform

lønnet arbejdskraft og til energi, der steg.

De to poster udgjorde henholdsvis 2,5

og 2,0 mio. kr. pr. gartneri i gennemsnit,

hvilket tilsammen er ca. to tredjedele af

driftsomkostningerne, se figur 1.

Stigningen i lønomkostninger skyldes

især flere arbejdstimer – set i forhold til

væksthusarealet var der dog rent faktisk et

lille fald. Energiomkostningerne steg især

pga. stigningen i væksthusareal – der var

mere at varme op. Energiforbruget pr. m 2

væksthusareal faldt imidlertid lidt.

Investeringerne faldt kraftigt i forhold

til året før til 104.000 kr. pr. gartneri. Der

blev især investeret i væksthuse. Negative

investeringer i andre gartneriaktiver skyldes

frasalg af fast ejendom.

Fremgang

for frilandsgrønsager

I gennemsnit fik gartnerier specialiseret

i frilandsgrønsager et driftsresultat på

332.000 kr. i 2007. Det er 55.000 kr. mere

end i 2006.

Stigningen i driftsresultat hænger sammen

med, at gartnerierne er blevet større.

Arealet pr. gartneri steg til 51,1 ha, og her-

af var der grønsager på de 23 ha - 5 ha mere

end i 2006. Der var endvidere 27 ha med

landbrugsafgrøder samt 1 ha med andre

gartneriafgrøder. Bruttoudbyttet pr. ha med

Figur 1. Omkostninger og driftsresultat pr. virksomhed i 2007.

Figur 2. Investeringer og afskrivninger pr. gartnerivirksomhed 2003-2007.

landbrugsafgrøder er langt lavere end for

grønsager, og på trods af arealfordelingen

repræsenterede frilandsgrønsagerne mere

end tre fjerdedele af bruttoudbyttet.

Bruttoudbyttet pr. gartneri med frilandsgrønsager

var på godt 2,8 mio. kr., og hertil

kommer generelle driftstilskud på 120.000

kr., hvoraf det meste stammer fra enkeltbetalingsordningen,

som i stort omfang er

baseret på arealet. Driftsomkostningerne

var på godt 2,2 mio. kr., hvoraf lønomkostningerne

med 737.000 kr. var den største

enkeltpost.

Investeringerne pr. gartneri med frilandsgrønsager

blev mere end fordoblet i

forhold til 2006 til godt 1,2 mio.kr. Der

blev især investeret i fast ejendom, herunder

bygninger, samt i inventar. Også i 2006

var der store stigninger i investeringerne i

forhold til året før.

Gældsprocenten steg i forhold til året

før til 55 ved udgangen af 2007.

Stor fremgang for frugt og bær

Driftsresultatet pr. plantage med frugt og/

eller bær var på 94.000 kr. sammenlignet

med minus 101.000 kr. i 2006. Det er

første gang i fem år, at driftsresultatet er

positivt.

Stigningen skal ses i sammenhæng med

store prisstigninger på især solbær, men

også på ribs og surkirsebær, jf Jordbrugets

prisforhold 2007.

Investeringerne steg kraftigt i frugt- og

bærplantagerne i 2007 til 508.000 kr. pr.

plantage.

Frugt- og bærplantagen er ofte en

deltidsbeskæftigelse for brugerfamilien,

som derfor ikke skal leve af frugtplantagen

alene. I gennemsnit var der lønindkomster,

anden erhvervsindkomst mv., således at

brugerfamiliens løbende indkomst var på

564.000 kr.

Størst driftsresultat

for planteskolerne

Planteskolerne opnåede i gennemsnit et

driftsresultat på 426.000 kr. eller 21.000

kr. mere end i 2006. Det var det højeste

driftsresultat blandet de fem analyserede

driftsformer.

Både bruttoudbyttet og omkostningerne

steg, men bruttoudbyttet steg mest og var

i 2007 på 3,4 mio. kr. pr. planteskole.

I gennemsnit var der 13,8 ha med

planteskoleplanter og godt 7 ha med andre

afgrøder, heraf mest landbrug, pr.

planteskole.

Investeringerne i planteskoler var negative

i 2007. De negative investeringer

skyldes frasalg af fast ejendom, som indgår

i posten andre gartneriaktiver.


39


... få bedre råd

Landdistriktstilskud:

ansøgningsfrist 21. november 2008

Der er nu åbnet for ansøgninger om Landdistriktstilskud med ansøgningsfrist 21. november

2008.

Der kan søges om tilskud til Udviklingsprojekter. Der gives op til 60% i tilskud. (Der har været

udmeldt forskellige tilskudssatser, inden ordningen blev offentliggjort. Det er sikkert nu, at der

gives op til 60% i tilskud til udviklingsprojekter.)

Indsatsområderne er stadig: arbejdsmiljø, energi, pesticider, næringsstoffer, men der lægges

vægt på udvikling og ikke på investering.

Med et udviklingsprojekt forstås aktiviteter, der vedrører udvikling af nye og forbedrede

produkter, processer, fremgangsmåder, metoder eller teknologier inden for forarbejdning i

fødevare- og skovbrugssektoren eller i den primære jordbrugssektor. Projekterne skal bidrage

til at frembringe projektresultater, der forventes at få kommerciel effekt senest tre år efter

afslutningen af projektet.

Projekterne kan være baseret på forudgående forskning, men må ikke indeholde forskningsaktiviteter.

Krav om samarbejde

For at der kan ydes tilskud til et udviklingsprojekt, skal projektet gennemføres som et samarbejdsprojekt

mellem mindst to af følgende tre parter: en primær jordbrugsproducent, en

forarbejdningsvirksomhed og en tredje part, og skal altid omfatte mindst en primærproducent

inden for jordbrug.

I projektet skal mindst to deltagere udfylde og underskrive et deltagerskema, og den primære

jordbrugsproducent skal som minimum deltage i en styregruppe for projektet.

For flere oplysninger, og eventuel udarbejdelse af ansøgning, kontakt Mona H. Christensen

tlf. 8740 5478.

Mona H. Christensen, Virksomhedskonsulent, GartneriRådgivningen

Temperatur-stress hos planter kan

medføre angreb af patogene svampe

Optimum temperatur for plantens vækst i de forskellige etaper af væksten er ofte også bedst,

hvis man vil undgå angreb af patogene svampe. Desværre falder optimum for plantens vækst

tit nogenlunde sammen med optimum for patogenets aktivitet. I disse situationer bruger planten

et selvforsvars-system (plant-parasite complex), som mindsker risikoen for angreb.

Højtemperatur-stress i lokale celler i plantens væv, kan ødelægge den normale resistens.

Bladene af varme-stresset Helianthus annus kan smittes med Sphaerotheca fuliginea, som

normalt ikke angriber denne plante. Et forsøg på nelliker viste, at ved 14-15°C kan Fusarium

oxysporum f.sp. dianthi, ikke angribe planten, og man kunne ikke observere visnesyge på de

smittede planter. Men ved at forhøje temperaturen til 22°C, kunne visnesyge observeres på

følsomme sorter, og ved 26°C visnede alle sorter (også de, som ellers er resistente overfor

sygdommen). Kun sorten Carrier 929 forblev fri for Fusarium.

Kulde-stress kan også føre til udvikling af sygdom. For eksempel vil Cladosporium cucumerinum

(agurke-patogen) udvikle sig meget kraftigt ved 17°C, men hæves temperatur til

20-22°C, kan udviklingen af sygdommen stoppes. Et andet eksempel på et agurke-patogen,

som udvikler sig under kølige og fugtige forhold, er Didymelle bryoniae. Botrytis cinerea, som

forårsager gråskimmel, er meget aktiv ved 16°C om dagen og 7°C om natten.

Vanding med koldt vand kan især føre til stress i småplanter og gøre dem mere følsomme

over for rod-patogener som Pythium spp., Rhizoctonia solani og Botrytis cinerea.

kilde: Managing diseases in Greenhouse Crops; William R. Jarvis, APS Press 1997.

40

Malgorzata Kepler, planteavlskonsulent i plantepatologi,

GartneriRådgivningen, Skejby


GartneriRådgivningen

Hvidkærvej 29 · 5250 Odense SV · Telefon +45 87 40 50 00 · Telefax +45 65 92 69 17 · gartneriraadgivningen@landscentret.dk

Anker Kuehn

Chefkonsulent – Planteavl

Potteplanter, plantebeskyttelse,

fotosyntesemålinger, gødning,

produktudvikling

E-mail: ank@landscentret.dk

Telefon: 87 40 66 20

Mobil: 40 43 00 50

Bent Leonhard

Planteavlskonsulent

Planteskolekulturer, Ukrudtsbekæmpelse,

plantebeskyttelse,

formering - træfrø

E-mail: bnl@landscentret.dk

Telefon: 87 40 66 17

Mobil: 40 36 17 14

Jan Kronmann

Teknisk konsulent

Tekniske installationer, projektering af

væksthuse og kølerum, byggetilsyn,

energiledelse og energibesparelser

E-mail: jak@landscentret.dk

Telefon: 87 40 66 14

Mobil: 21 49 27 75

Leif Markvart

Planteavlskonsulent

Plantebeskyttelse, formering

- potteplanter, væksthusklima, jord,

vand og næring, kvalitetsstyring

E-mail: lxm@landscentret.dk

Telefon: 87 40 66 18

Mobil: 20 51 91 21

Marianne Jepsen

Planteavlskonsulent

Potteplanter og planteskolekulturer,

plantebeskyttelse, dyrkningsmedier,

jordprøver

E-mail: mxj@landscentret.dk

Telefon: 87 40 66 19

Mobil: 30 31 64 67

Ole Bærenholdt-Jensen

Virksomhedskonsulent

Produktionsplanlægning, IT-kurser,

væksthusklima og energi.

E-mail: obj@landscentret.dk

Telefon: 87 40 66 15

Mobil: 21 68 10 92

Anne Krogh Larsen

Planteavlskonsulent

Potteplanter, gødning,

Plantebeskyttelse,

vækstregulering

E-mail: akl@landscentret.dk

Telefon: 87 40 54 76

Mobil: 21 63 12 61

Malgorzata Kepler

Planteavlskonsulent

Speciale: Plantepatologi

og laboratorium

E-mail: mgk@landscentret.dk

Telefon: 87 40 54 98

Mobil: 30 92 17 45

Mona H. Christensen

Virksomhedskonsulent

Tilskudsordninger,

hjemmesider, IT

E-mail: mhc@landscentret.dk

Telefon: 87 40 54 78

Mobil: 20 24 83 64

Thomas Skovgaard Lund

Rådgivningsleder

Planteavlskonsulent

Speciale: Forædling

og produktudvikling

E-mail: tol@landscentret.dk

Telefon: 87 40 54 55

Mobil: 21 63 12 62

41


42

HVEM

HVAD

HVOR

Mindeord

Benedikte Kæmpe er gået bort

Tirsdag den 21. oktober sov Benedikte ind 56 år gammel.

Benedikte var en person, der gjorde et uudsletteligt

indtryk. Vi er mange, som er meget taknemmelige for, at

vi lærte hende at kende.

Benedikte blev uddannet blomsterbinder i 1971 hos

Poul Petersens Blomster i Ringsted. I perioden 1977-88

drev hun, sammen med sin mand Morten Kæmpe og

svigerfar Per Kæmpe gartneri på Samsø. Siden har Benedikte

været beskæftiget som sælger i gartneribranchen

– dels på Gartneriet Nordfyn og senere hos Feldborg

Tropical Plants, hvor hun arbejdede indtil sygdommen

tvang hende til at stoppe i april 2008. I sin fritid var hun,

ud over sin familie, også engageret i Odense Pigegarde,

hvor hun igennem mange år ydede en stor organisatorisk

indsats.

Benedikte var særdeles vellidt blandt kolleger og kunder.

Udover faglig dygtighed besad hun en ukuelig optimisme

og livsglæde, som vi var mange, der lærte meget af.

Benedikte var et utroligt positivt og stærkt menneske,

der altid havde tid og overskud til at hjælpe mennesker i

hendes omgivelser. Selv under hendes alvorlige sygdom,

havde hun lige til det sidste overskud til en kærlig hilsen,

en sjov bemærkning eller et besøg, hvor man fik lov til

at se den ufattelige livskraft, der bar hende fremad, indtil

hun ikke kunne mere.

Tak, Benedikte, fordi vi har fået lov til at føle din medmenneskelighed

og varme i de mange år, vi har arbejdet

sammen.

Æret være Benedikte Kæmpes minde.

Claus Feldborg & kolleger

Jyske Gartneres Hjælpeforening

i Aarhus

Afholder adventsfest den 27. november 2008 kl. 14.00

på Tranbjerg Kro, Hovedgaden 37, 8310 Tranbjerg.

Alle ældre gartnere og gartnerenker er velkomne,

ligesom vi indbyder vore chauffører fra sommerudflugten

til at deltage.

Med venlig hilsen Bestyrelsen

Jyske Gartnernes Hjælpeforening

Fyn

Julevandring

Lørdag den 15. november fra kl. 13.00.

Traditionen tro holder DUG Fyn julevandring. Programmet

er desværre ikke færdigt pga. pludselig sygdom, men der

arbejdes på højtryk på at få en vandring færdig.

Vi vil komme med en endelig plan på www.dugdanmark.dk

og vi vil være vært med lidt godt til ganen.

Håber på forståelse og velmødt 15. november og hold øje

med dagspressen og hjemmesiden for information vedr.

vandringen.

Mvh René, DUG Fyn

Sjælland

Julevandring

Lørdag den 22. november fra kl. 13.30 er der Julevandring

i Bjæverskov og hos Højbo.

Et første besøg er hos Claus Christensen (Gartnervej 31,

4632 Bjæverskov) som vil have julestjerner at vise frem.

Vi slutter af hos Højbo, hvor Jan Hansen vil vise rundt.

Der vil være en løgproduktion at se. Vi er ved at finde et

besøg mere.

Vi vil slutte af med gløgg og æbleskiver!

Velkommen til alle

Ansøgning om støtte fra

Havebrugets Forskningsfond 2009

Der indkaldes herved ansøgninger til Havebrugets Forskningsfond.

Fonden støtter forskning indenfor havebrug og gartneri.

Videnskabelige og praktisk betonede opgaver indenfor følgende

områder kan komme i betragtning: Plantedyrkning,

produkters indhøstning, opbevaring og udnyttelse, havekunst,

teknik, økonomi, historie og studierejser til udlandet med

specielle formål for øje.

Frist for indsendelse af ansøgninger til Havebrugets Forskningsfond

er 1. januar 2009.

Ansøgninger, der modtages efter ovennævnte frist, bliver

overført til næste ansøgningstermin (1. august 2009).

Der skal anvendes ansøgningsskema, og dette kan hentes

på hjemmesiden www.danskgartneri.dk eller rekvireres i

sekre-tariatet.

Ansøgninger sendes til: Havebrugets Forskningsfond, c/o

Dansk Gartneri, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V,

e-mail: danskgartneri@danskgartneri.dk.


Inspirationsdag november 2008

KlubHort.dk besøger KU, Life Det Biovidenskabelige Fakultet

for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer – nu en del

af Københavns Universitet tirsdag den 11. november 2008 kl.

11.00- 16.00.

Læs mere på:

http://www.klubhort.dk/arrangementer.htm

Jyske Gartneres Hjælpeforening

i Aarhus

Jyske Gartneres Hjælpeforening i Aarhus kan atter i år

uddele legater til ældre gartnere og gartnerenker. Andre

som har emner, der eventuelt kunne være legatmodtagere

beder også rette henvendelse.

Skriftlig ansøgning bedes sendt til undertegnede inden

den 1. december 2008.

Erik Juhl Jensen, Egholmvej 1, 8300 Odder

Med venlig hilsen

Jyske Gartnernes Hjælpeforening

Julevandring

Julevandringen i år er lørdag den 15. november kl. 13.30

i Haderslev området.

Vi starter hos Knud Olav Skovrup,

Gartneriet Bækkelund i Hoptrup.

Her er julestjernerne ved at være klar til at

blive sendt ud, sammen med de øvrige

juleblomster.

Vi drikker kaffe på Slukefter Kro i Vedsted.

Derefter går turen til

Niels Ove Aagaard i Styding,

hvor vi ud over at se hvad der er

i drivhusene også kan komme

i adventstemning i plantecenteret.

Brug lørdag eftermiddag

den 15. november

sammen med dine

kollegaer og få

en snak og

ny inspiration.

Vel mødt

Bestyrelsen kreds 3.

Sydjysk kreds 3

KLIMA OG ENERGI

Globalstråling – Målt ved Forsøgsanlæg Årslev

Uge 42 Joule pr. cm

Temperaturer

Målt ved Forsøgsanlæg Årslev

Temperatur, maks. ........14,6°C

Temperatur, min ............6,2°C

Temperatur, gens. ...........10,5°C

Normaltemperatur ..........8,4°C

2

Dato I år Sidste år

13-10 ...............................657 876

14-10 .............................853 1038

15-10 .............................193 954

16-10 .............................298 354

17-10 .............................970 268

18-10 .............................237 833

19-10 .............................658 872

Ugesum .........................3848

Ugesum som gennemsnit af

1966-1977 (incl.): 3219

5194

Energiforbrug Varmeforbrugstallet P:

P-værdi Forklaring

4,5 Væksthusene samlet, sider og gavle med akryl og gardiner

5,5 Det gennemsnitlige potteplantegartneri med gardiner overalt

6,5 Gartneri med mange fritliggende huse i glas med gardiner

7-8 Grøntsagsgartneri uden gardiner, fritliggende større huse

Uge 42 MWh/1.000 m2 *) P=P-værdi w/m2x°C *P 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 7,5 8,0

*Ti

16 4,8 5,4 5,9 6,4 7,0 7,5 8,1 8,6

18 6,3 6,9 7,6 8,3 9,0 9,7 10,4 11,1

20 7,7 8,5 9,4 10,2 11,1 11,9 12,8 13,6

22 9,1 10,1 11,1 12,1 13,1 14,1 15,1 16,1

(varmeforbrugstallet) Ti=Rumtemperatur i væksthuse °C

Uge 43 MWh/1.000 m

*Ti

Omregningsfaktorer:

2

*) P=P-værdi w/m2x°C *P 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 7,5 8,0

16 5,6 6,2 6,9 7,5 8,1 8,7 9,3 10,0

18 7,0 7,8 8,6 9,4 10,1 10,9 11,7 12,5

20 8,4 9,4 10,3 11,2 12,2 13,1 14,1 15,0

22 9,8 10,9 12,0 13,1 14,2 15,3 16,4 17,5

(varmeforbrugstallet) Ti=Rumtemperatur i væksthuse °C

www.deg-greenteam.dk – viden på nettet – Energisparekatalog

1 ton fuelolie 9,54 MWh

1 m 3 gasolie 8,48 MWh

1.000 m 3 N-gas 10,1 MWh

1.000 m 3 fjv. 48-54 MWh

Uge 43 Joule pr. cm

Temperaturer

Målt ved Forsøgsanlæg Årslev

Temperatur, maks. ........13,4°C

Temperatur, min ............5,1°C

Temperatur, gens. ............9,5°C

Normaltemperatur ..........7,5°C

2

Dato I år Sidste år

20-10 ................................. 757 289

21-10 ............................... 319 701

22-10 ............................... 467 698

23-10 ............................... 770 833

24-10 ............................... 120 364

25-10 ............................... 730 463

26-10 ............................... 69 174

Ugesum ............................. 3232

Ugesum som gennemsnit af

1966-1977 (incl.): 2900

3518

Eksempel:

7.500 m 2 væksthus 18°C, P = 5,5

Forbrug = 7,500 x 8,6 = 64,35 MWh

Olie = 64,35/9,54 = 6,75 ton

43


44

D i n l o k a l e f r ø p a r t n e r p å i n t e r n a t i o n a l t n i v e a u

Fokus på Energi

Kvalitet og holdbarhed

• Er dit gartneri klar til fremtiden, hvor energien

fortsat vil være højt på dagsordenen?

• Er du opdateret med det sidste nye om energi?

• Ved du hvad der sker i Holland?

• Ved du hvad du kan gøre her og nu

og hvad vi kan forvente af nye teknologier?

AgroTech og Gartnerirådgivningen tilbyder gratis

besøg, hvor vi ser på mulighederne i dit gartneri.

Besøget kan tilrettelægges som en energigennemgang

af dine muligheder, som en minitemadag for

flere medarbejdere eller som … Du vælger selv.

Ole Bærenholdt-Jensen

Anker Kuehn

Jens Rystedt

Produktkatalog

2009

Vi er nu klar med vores

katalog for 2009

Damsbovej 19 C 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00

Fax 64 47 13 02 c-bech@seedcom.dk www.seedcom.dk

Damsbovej 19 C 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00

F 64471302 b h@ d dk d dk

SE HER, ALLE PRIMULA AVLERE

Bliv medlem af vores klub!

Vi er en landsdækkende ”Primulaklub” med

p.t. ca. 25 medlemmer, fordelt på producenter

og småplanteleverandører.

Vi laver en fælles salgsregistrering 8 gange i løbet

af sæsonen. Det er vigtigt at netop DU også bliver

medlem, så vores fælles registrering bliver så retvisende

som muligt. Jo flere avlere der er med, des bedre

passer vores tal på landsplan.

Vi arrangerer også hvert år 2 gartnerivandringer

i løbet af sæsonen, med efterfølgende kaffe

og snak om kulturen m.v.

Kontingent p.t. kr. 300 pr. år. GRATIS første år.

Kontakt for yderligere information:

Hanne Schütt, Gartneriet Hejsa, Grænge, Lolland,

telefon 2933 9640 eller

Holger Hansen, Gartneriet Jullerup, Søndersø,

telefon 6484 1432

• Er din kvalitet altid i top?

• Kontrollerer du løbende dine planters holdbarhed?

• Har du fået fat i den sidste nye viden fra

forskningsprogrammet ”Prydplantepakken”?

Gartnerirådgivningen tilbyder gratis besøg, hvor vi ser

på mulighederne i dit gartneri. Besøget kan tilrettelægges

som en gennemgang af resultaterne fra prydplantepakken,

som en minitemadag for flere medarbejdere eller som et

kritisk kig på dine planters kvalitet… Du vælger selv.

Anker Kuehn

Leif Markvart

Anne Krogh Larsen

Thomas Skovgaard Lund

Marianne Jepsen

Tilbuddene gælder frem til jul, men af hensyn til vores planlægning skal du tilmelde dig inden 12. november til:

Tine Andsager Jensen på tlf. 87 40 66 02 eller mail: taj@landscentret.dk


CEN RUM

Nyt om navne, virksomheder og organisationer

Der var engang...

Eventyret om FAIRYTALE FLOWERS ® begynder i 1948

med fem drivhuse og et statslån. Det var nemlig det år

hvor Poul Madsen fik status som ejer af gartneriet på

Slettensvej.

Mange gode og dygtige medarbejdere har været med

til at udvikle gartneriet, som nu - i 2008 - omfatter ca.

100 drivhuse. Og eventyret fortsætter...

60 års fødselsdag - det skal naturligvis fejres!

Derfor vil det glæde os at se dig/jer til åbent hus i

Maries svømmehus på Slettensvej 207 - 215, 5270

Odense N

Fredag den 14. november 2008 fra kl. 14 til 17.

Kærlig hilsen & på gensyn

Gartneriet PKM as

Anett & Kristian

Hurtig annonceekspedition

gartnertidende@landscentret.dk

45


46

NYT JOB

Uanset om du ønsker nyt job

eller skal finde en medarbejder mødes

parterne i Nyt Job i Gartner Tidende.

Nyt Job-annoncer

sættes gratis på internettet

www.gartnertidende.dk

Ring eller mail til:

Ole Lykke – tlf. 87 40 66 07

E-mail: oel@landscentret.dk

Morten Nielsen – tlf. 87 40 66 03

E-mail: mon@landscentret.dk

og få mere at vide.

PS. Vi hjælper gerne med tekst og layout.

Og det koster ikke ekstra.

Sidste frist for stillingsannoncer til

Gartner Tidende nr. 21 der udkommer

20. november er mandag 10. november

Nye udfordringer søges

Jeg har senest virket som sælger med salg og markedsføring

af stauder fra producent til havecenter,

planteskoler og eksportører. Har mere end 20 års

erfaring med salg og rådgivning inden for småplanter

og frø i Danmark og Sverige. Desuden kender jeg

en del til udvikling af nye planter og nicheprodukter.

Er uddannet gartner.

Jeg søger det kunne være med salg og rådgivning

inden for færdigvare, småplanter, frø og gartneriartikler.

Det kunne være hjælp til udvikling af nye planter og

salg af disse.

Det kunne være hjælp til indkøb / leverandørkontakt.

Det kunne være andre opgaver hvor min erfaring

inden for branchen kunne bruges.

Jeg er interesseret i varigt arbejde men også gerne

tidsbegrænsede opgaver og projekter.

Jeg kan kontaktes på tlf: 40 46 48 78, 66 10 20 78

eller mail: john.and@mail.tele.dk

John Andersen

Walthervænget 2, Åsum 5240 Odense NØ

1

på Gartner Tidendes

hjemmeside

3

Markedsføring

2

Gør din virksomhed endnu mere synlig

ved at annoncere med et banner på

www.gartnertidende.dk

Samtidig eksponeres dit banner

også på www.deg-greenteam.dk

Der D kan k vælges l bannere b

i tre forskellige størrelser:

• Banner 1 (150 x 40 pixel) til 400 kroner

• Banner 2 (150 x 82 pixel) til 500 kroner

• Banner 3 (500 x 70 pixel) til 600 kroner

(pr. måned, eksklusive moms)

Bliv set af de 25.000

besøgende som i gennemsnit

hver måned klikker ind

på vores hjemmesider

Ring til Morten Nielsen

på 87 40 66 03

eller mail mon@landscentret.dk

for at høre mere om mulighederne


ADVOKATER

Advokatfirma

C. Bisgaard Larsen

& Ole Maare

Advokat Ole Maare

Slotsgade 21, 2. th

Postbox 289.

5100 Odense C

Telefon 66 11 80 00

Telefax 66 11 86 00

E-mail:

advokatfirma@bisgaardmaare.dk

www.bisgaardmaare.dk

Advokat Niels Borum

Advokat Allan Ulriksen

Lexsos Advokater

Jernbanegade 4 1 ,

5100 Odense C

Telefon 66 12 77 00

Telefax 66 14 77 12

E-mail: lexsos@lexsos.dk

Homepage: www.lexsos.dk

Niels Søndergaard

Storegade 6,

8382 Hinnerup

Telefon 87 64 11 11

Telefax 86 91 17 00

E-mail: hinnerup@ret-raad.dk

Homepage: www.ret-raad.dk

FOCUS ADVOKATER

Hans Sandager

Englandsgade 25,

5100 Odense C

Telefon 63 14 20 20

Telefax 63 14 20 30

E-mail: mail@focus-advokater.dk

E-mail: hs@focus-advokater.dk

KIELBERG

ADVOKATER A/S

Advokat Lars Rasmussen

Hunderupvej 71,

5100 Odense C

Telefon 63 13 44 44

Telefax 66 13 44 79

E-mail: lr@kielberg.com

www.kielberg.com

ANALYSER

GartneriRådgivningen

Plantepatologiske prøver

Udkærsvej 15, Skejby,

8200 Århus N

Telefon 87 40 54 98

Telefax 87 40 50 10

mgk@landscentret.dk

www.gartneriraadgivningen.dk

Lenes Laboratorium

Holtumvej 58, Holtum,

7100 Vejle

Telefon: 51 55 80 55

Fax: 75 80 50 40

E-mail: lenelab@ofir.dk

www.lenes-laboratorium.dk

Undersøgelse af sygdomme og skadedyr,

planteavlsrådgivning.

Eurofins

Steins Laboratorium A/S

Gartneri

Hjaltesvej 8, 7500 Holstebro

Tlf. 7022 4266

Fax 7660 4066

E-mail: agro@eurofins.dk

ARBEJDSMILJØ

EQ Danmark A/S

Autoriseret

Arbejdsmiljørådgiver

Agerhatten 5,

5220 Odense SØ

Telefon 63 15 44 44

Telefax 63 15 44 49

E-mail:eq@eqdanmark.dk

www.eqdanmark.dk

Autoriseret arbejdsmiljørådgivning -

Arbejdspladsvurdering - Miljøledelse -

Innovation og udvikling

BIOLOGISK

BEKÆMPELSE

Borregaard BioPlant ApS

E-mail: borregaard@bioplant.dk

Homepage: www.bioplant.dk/

Homepage(hobby):

www.nyttedyr.dk

Jylland:

Helsingforsgade 27 B,

8200 Århus N

Telefon 86 78 69 88

Telefax 86 78 69 22

Steen Borregaard:

Biltlf. 40 33 84 42

Lars Stubsgaard:

Biltlf. 21 42 30 10

Fyn:

Frank Simonsen

Telefon 40 34 42 12

Telefax 66 18 00 24

Sjælland:

Hammerholmen 39 K

2650 Hvidovre

Telefon 44 44 40 12

Telefax 44 44 40 19

Michael Rasmussen:

Biltlf.29 26 40 19

Anders Dyekjær Madsen:

Biltlf.40 42 77 83

EWH BioProduction ApS

Centervej Syd 4,

4733 Tappernøje

Telefon 55 96 00 21

Telefax 55 96 00 31

Erik Hansen mobiltlf.: 23 26 56 19

Henrik Brødsgaard

mobiltlf.: 24 66 66 43

Lone Pejtersen mobiltlf.: 20 23 56 19

E-mail: bio@bioproduction.dk

homepage:www.bioproduction.dk

J.A. Consult

v/ Jørgen Aagesen

INTEGRERET

SKADEDYRSBEKÆMPELSE

Espevej 6, 8462 Harlev J

Telefon 87 48 36 27

Telefax 87 48 37 27

Mobiltelefon 40 38 36 27

E-mail: j.a.consult@mail.dk

DRIVHUSE

DRIVADAN A/S

Væksthuse i totalentreprise

Gørtlervej 6, 5471 Søndersø

Telefon 63 89 20 15

Telefax 64 89 25 15

E-mail: info@drivadan.dk

Renovering og nyopførelse af væksthuse.

Renovering og nyinstallering af mobil-

og rulleborde. Varmeinstallationer

DutchTec ApS

Gartneri Projekter

Kontakt Henk van Tuyl

Nistedvej 12, Stige

5270 Odense N,

Danmark

Telefon 66 16 66 89

Mobil 40 28 44 38

Fax 66 16 66 99

E-mail info@dutchtec.dk

Nyt i Danmark og Skandinavien

- Venlo væksthuse

- Varmeanlæg

- Gardiner

- Mobil containerborde

- Monorail intern transport

Nyeste teknik fra Holland

Stærke priser

Byggeplaner? Ring og få et tilbud!

LM Engineering

v/ Leo Mortensen

Andebøllevej 23,

5492 Vissenbjerg

Telefon 65 96 24 42

Telefax 65 96 24 85

Mobiltelefon 40 37 46 01

E-mail: leo.mortensen@teliamail.dk

CO 2-anlæg, varme, gasmotorinstallationer,

drivhusbyggeri, vandingsinstallationer,

ny teknologi, import, eksport.

VIEMOSE-DRIBOGA A/S

Fyn: Odensevej 38,

Verninge

5690 Tommerup

Telefon 64 75 20 00

Telefax 64 75 24 70

Jylland:

Frank Nielsen

Telefon 23 46 56 21

www.viemose-driboga.dk

info@viemose-driboga.dk

Al reparation og vedligeholdelse af

væksthuse og indretning. Nybygning af

væksthuse i totalentreprise.

Jeep Veenhouwer

Birkemosevej 57,

postboks 5,

5471 Søndersø,

Telefon 64 89 20 68

Telefax 64 89 30 62

Biltelefon 40 33 90 33

Plasthuse, skyggehaller, speedlingbakker,

transportkasser, gaffeltrucks, såmaskiner,

glashuse Venloblok og vandbassiner.

Jysk Drivhus Montage A/S

Brushøjvej 34,

8382 Hinnerup

Telefon 87 45 10 01

Telefax 87 45 10 09

E-mail: post@j-d-m.dk

www.j-d-m.dk

Nybygninger efter DEG’s normer.

Alt i reparationsarbejde.

Drivhusreparatør

Søren Sørensen & Co I/S

v/Asmir Kaknjasevic

Hedebovej 4,

5474 Veflinge

Telefon 64 80 12 34

Mobil 40 16 38 13

Al reparation og vedligeholdelse af drivhuse.

Maling, kitning, smøring og udskiftning af

tandstænger, montering af alulister, pålægning

af silikone på aluhuse, tjæring

af vandrender.

DRIVHUSBYGGER

N. Å. STORM’s EFTF. ApS

Kratholmvej 47,

5260 Odense S

Telefon 65 96 24 29

Telefax 65 96 34 29

Davidsen

Glas- & Gardinmontage

v/ Morten Davidsen

Clausholmvej 340,

8370 Hadsten

Telefon 86 49 16 10

Telefax 86 49 16 12

Biltelefon 20 13 22 93

E-mail: post@davidsen-g-g.dk

www.davidsen-g-g.dk

Reparationer og flytning af drivhuse, alu- og

træhuse. Skygning. Montage af ventilister.

Rulleborde.

EDB OG UDSTYR

P. Kjærulf-Møller

rådgivende

civilingeniør ApS

Bredkær Parkvej 18,

8250 Egå

Telefon 86 22 30 11

Telefax 86 22 88 19

E-mail: pkm@gartplan.dk

Hjemmeside: www.gartplan.dk

Egil Jørgensen, tlf. 86 51 24 27

NetPlan

system design.dk ApS

Overvejen 71,

5792 Årslev

Telefon 62 67 17 57

Telefax 63 67 01 59

E-mail: netplan@nsd.dk

Salg og teknisk service af EDB-udstyr.

DANPOT DATA A/S

Hvidkærvej 29,

5250 Odense SV

Telefon 66 17 47 16

Telefax 66 17 42 19

E-mail: mail@danpot.dk

Hjemmeside: www.danpot.dk

Salg og teknisk service af EDB-udstyr

til gartnerier

GEBI DATA ApS

Møllevej 5, Klinte,

5400 Bogense

Telefon 64 86 11 66

Telefax 64 86 11 39

47


48

EMBALLAGE

ElmerPrint A/S

Rørhaven 6, 7100 Vejle

Telefon 7583 7322

Telefax 7572 0133

E-mail: sales@elmer.dk

Hjemmeside: www.elmerprint.dk

Etiketter, blomsterposer, svøb, hanke,

skilte, kataloger, posters mm.

Specialister i markedsføringsmaterialer

til den grønne branche.

flora marketing aps

Navervej 25, 8382 Hinnerup

Telefon 86 91 20 33

Telefax 86 91 11 25

E-mail:

admin@flora-marketing.com

Hjemmeside: www.flora.dk

flora marketing aps er din total leverandør

af etiketter, hanke, blomsterposer i plast/

papir, svøb i plast/papir, tryksager,

skiltesystemer med mere. Vil I også

have salgsmateriale af højeste kvalitet?

HORTICOOP

Skandinavia A/S

Anelystparken 45A

DK-8381 Tilst

Telefon +45 87 36 99 00

Telefax +45 87 36 99 09

E-mail: info@horticoop.dk

Web: www.horticoop.dk

Horti Print A/S

Agerhatten 16A

5220 Odense SØ

Telefon 66 10 70 45

Telefax 66 10 70 46

Gartner emballage med tryk på:

Poser, svøb, etiketter, potter med tryk,

displays, A5 skilte mm.

HASSØ

Knud Elmer Jørgensen

Hjulmagervej 5F, 7100 Vejle

Telefon 7640 8400

Telefax 7640 8401

Email: Hassoe@hassoe.com

Hjemmeside: www.hassoe.com

Familiefirma med ekspertise i produktion

af poser, etiketter, hanke, svøb, posters

m.m. til den grønne sektor.

SKY-LIGHT A/S

Tømrervej 36

DK-6800 Varde

Telefon +45 76 76 75 75

Telefax +45 76 76 75 74

E-mail: sky-light@sky-light.dk

www.sky-light.dk

SKY-LIGHT A/S er en af Nordeuropas

førende producenter af

A-PET folie og emballage.

ENERGI

Energi Randers Supply A/S

Kulholmsvej 22, 8930 Randers NØ

Telefon 89 11 47 27

Telefax 89 11 47 28

E-mail:

supply@energiranders.dk

Kul, olie, bio-energi samt andre

energirelaterede produkter.

DLG Service A/S

Telefon 33 68 33 78

Telefax 33 68 87 14

E-mail: thh@dlg.dk

Levering af alle typer kul i Danmark

ERHVERVS-

SERVICE

PK Revision

Statsautoriseret

Revisionsanpartsselskab

Rugårdsvej 46C

Postboks 330, 5100 Odense C

Telefon 65 48 73 00

Telefax 66 14 84 65

info@pkrevision.dk

www.pkrevision.dk

FORSIKRINGER

Gartnernes Forsikring

Dansk Jordbrug

Hovedkontor:

Struergade 24,

2630 Tåstrup

Telefon 43 71 17 77

Telefax 43 71 36 16

www.garfors.dk

E-mail: gaf@garfors.dk

FRØ OG

SMÅPLANTER

JKS - Danmark

Kjeld Skjøtt

Hedager 44, Hundige,

2670 Greve

Telefon 43 90 42 27

Telefax 43 90 42 26

E-mail:

jks-hedager44@mail.tele.dk

Blomsterfrø, grønsagsfrø og

Importerede småplanter.

Jørgen Nielsen

Ålbækvej 26,

4174 Jystrup

Telefon 57 52 86 66

Telefax 57 52 90 15

Frø og gartneriartikler engros

GARDINER

GARDITEC A/S

Specialist i

væksthusgardiner

Lundegårdsvej 1,

5690 Tommerup

Telefon 63 76 70 50

Telefax 63 76 70 59

Biltlf.: Steen Sørensen:

24 28 17 81

Biltlf.: Henning Hofman:

24 28 17 80

www.garditec.dk

E-mail: post@garditec.dk

FLEXGARDIN

Gardiner i alle

afskygninger

Tyrsbjergvej 51,

5210 Odense NV

Telefon 63 98 00 46

Telefax 63 98 00 45

www.flexgardin.dk

E-mail: info@flexgardin.dk

Jesper Davidsen

Gardinsystemer

Sønder Allé 11,

8870 Langå

Telefon 86 46 80 22

Telefax 86 46 86 22

Mobil 21 28 54 22

E-mail:

jd@gardinsystemer.dk

www.gardinsystemer.dk

Dan-Gardin ApS

Jørgen Andersen

Brylle Industrivej 3,

5690 Tommerup

Telefon 64 76 28 16

Telefax 64 76 28 17

Biltelefon 40 16 44 17

Skyggeanlæg, mørklægningsanlæg,

nyanlæg, renovering og service.

Dansk Gartneri

Montage ApS

Odensevej 38, Verninge

5690 Tommerup

Hammergårdsvej 20,

8983 Gjerlev J

Telefon 86 24 58 83

Telefax 86 24 58 93

dgm@dansk-gartneri-montage.dk

www.dansk-gartneri-montage.dk

GARTNERI-

ARTIKLER

BRUGT BØRSEN

2M Møller & Madsen

v/ Peder Stræde Madsen

Fjellebrovej 4, Espe,

5750 Ringe

Telefon 62 66 16 90

Mobil 20 46 40 26

Telefax 62 66 16 98

HANDELSHUSET–2M: Import, eksport,

lervarer,småplanter, blomsterløg,

brugt børs med mere.

HORTICOOP

Skandinavia A/S

Anelystparken 45A

DK-8381 Tilst

Telefon +45 87 36 99 00

Telefax +45 87 36 99 09

E-mail: info@horticoop.dk

Web: www.horticoop.dk

GARTNERSKOLER

Roskilde Tekniske Skole

»Vilvorde«

Køgevej 131,

4000 Roskilde

Telefon 46 300 400

Telefax 46 300 440

www.rts.dk,

E-mail: rts@rts.dk

DUG-Danmark

Den Unge Gartner

E-mail: jamico@privat.dk

www.dug-danmark.dk

INTERN

TRANSPORT

BEKIDAN A/S

Erhvervsvangen 18,

5792 Årslev

Telefon 65 99 16 35

Telefax 65 99 16 90

E-mail: bekidan@bekidan.dk

www.bekidan.dk

FGM

Fyns Gartnerimaskiner A/S

Østergyden 1A, Aastrup

5600 Faaborg

Telefon 62 61 60 30

Telefax 62 61 60 09

E-mail: fgm@fgm.dk

www.fgm.dk

Transportbånd, båndbaner, rullebaner,

Flensborg El-truck.

Alt udstyr til mobilbordsanlæg.

VDT A/S

Assensvej 332,

5690 Tommerup

Telefon 70 30 00 90

Telefax 70 30 00 91

E-mail:

vdt@vd-technique.dk

www.vd-technique.dk

Specialist i intern transport fra layout til

nøglefærdige løsninger. Kran, tog,

bordvask, paltræk. Klip-tranportbånd m.m.

Javo pottemaskiner og robotter

KLIMA-,

VANDINGS-

OG GØDNINGS-

ANLÆG

Anderup El A/S

Hedelundvej 10,

5270 Odense N

Telefon 66 18 97 56

www.anderup-el.dk

Afdeling Jylland:

Vandingsservice:

Elo Aagaard,

Telefon 40 16 10 06

El/klimaservice:

Jens Jørgen Nielsen,

Telefon 40 16 04 14

El-installationer, vækstlys, automatikinstallationer,

vandings- og gødningsanlæg

Døgnvagt:

Telefon 66 18 97 56

DANSK VANDINGS TEKNIK

Vandings- og gødningsanlæg,

vandingsautomatik

Postboks 1124

Kastholmvej 3, Osted

DK-4320 Lejre

Telefon 46 49 77 63

Telefax 46 49 77 64

E-mail: dvt@adr.dk

Hjemmeside: www.dvt-dk.dk


DANVAN AS

Totalleverandør af

gødnings- og

vandingsanlæg.

Projektering og rådgivning.

Cikorievej 4

5220 Odense SØ

Telefon 65 92 56 00

Telefax 66 16 46 55

Salg og service,

Jylland:

Telefon 40 40 83 99

www.danvan.dk

E-mail:

danvan@danvan.dk

Døgnvagt alle ugens 7 dage.

OREV

VANDINGSSYSTEMER

Vestre Kongevej 7,

8260 Viby J.

Telefon +45 86 10 71 37

Telefax + 45 86 10 71 67

Mobil +45 26 74 71 38

E-mail: post@orev.dk

www.orev.dk

OREV sælger det mest avancerede

og moderne vandingsudstyr

på markedet. Vi leverer samt giver

service og rådgivning til gartnerier,

planteskoler, plantager, kommuner,

landskabsarkitekter mm.

SG Service ApS

v/Leif Rasmussen

SALG OG REP. AF DIV. VANDINGS-

ANLÆG SAMT KEMIC FILTERANLÆG

OG HAGEMAN-GLOBE

LUFTAUTOMATIK M.M.

Sperrestrupvej 45B,

3650 Ølstykke

Tlf./fax 47 17 44 87

Biltelefon 40 41 30 90

E-mail: sg-service@mail.dk

DGT-Volmatic

TOTALLEVERANDØR INDEN

FOR KLIMA-, VANDINGS-

OG GØDNINGSANLÆG

Salg/service

Senmatic A/S

Industrivej 8,

5471 Søndersø

Telefon 64 89 22 11

Telefax 64 89 33 11

Vagt telefon:

20 80 11 00

E-Mail: dgt@senmatic.dk

SCANGROW A/S

Totaleverandør af

klima-/vandings-/

gødningsanlæg

3550 Slangerup

Telefon 47 38 00 42

Telefax 47 38 00 81

www. scangrow.dk

E-mail: scangrow@scangrow.dk

Salg/service Fyn/jylland:

66 18 97 56

Salg/service Sjælland:

40 41 30 90

KONSULENT-

RÅDGIVNING

GPL International as

Grønnegyden 105, 5270 Odense N

Telefon 66 14 50 70

Telefax 66 14 50 84

e-mail:gpl@gpl.dk, www.gpl.dk

Anmeldelse · Administration · Rådgivning ·

Plantenyheder · Varemærker · Patenter

GartneriRådgivningen

Hvidkærvej 29

5250 Odense SV

Telefon 87 40 66 30

Telefax 65 92 69 17

E-mail: gartneriraadgivningen@

landscentret.dk

www.gartneriraadgivningen.dk

GartneriRådgivningen yder rådgivning til hele

gartnerierhvervet, herunder producenter af

frugt og grønsager på friland og i væksthuse,

producenter af prydplanter i væksthuse samt

planteskoler

Nissen Consult

v/ Dorte K. Rhode Nissen

Ristrupvej 31, 8471 Sabro

Telefon 86 94 86 38

Mobil 20 16 69 11

E-mail: donis@post.tele.dk

Coaching - Forædling - Markedsføring -

Innovationsansøgning - International

projektledelse - Produktudvikling

PLA International ApS

Nejedevej 42, 3400 Hillerød

Telefon 48 22 98 80

Telefax 48 22 98 89

c.weiss@pla-int.com

www.pla-int.com

Eksklusive agent af forædler fra hele

verden: Paul Ecke julestjerner. Forårskulturer

fra Sakata, Nuflora; Outback Plants, Sahin

m.fl. Eksempelvis farver Margueriter, Osteospermum,

Geranium, Lavendel, Scaevola,

Brachyscome, Bacopa, Nemesia, Gazania,

Diascia, dobl. Impatiens, Coleus, Antirrhinum

KØLING/

BEFUGTNING

Air-plusdanmark ApS

Skelvangsvej 45

DK-8900 Randers

Tlf: +45 87 10 00 33

Fax: +45 86 42 22 15

E-mail: info@air-plusdanmark.dk

www.air-plusdanmark.dk

KØLEANLÆG/

UDSTYR

P.V.N. Køleteknik A/S

Industrivej 12, 5750 Ringe

Døgnservice

Telefon 63 62 40 00

Telefax 63 62 40 01

Odense El- & Køleteknik ApS

Kratholmvej 64, 5260 Odense S

Telefon 66 17 44 15

Telefax 63 18 57 15

E-mail: adm@odensecool.dk

www.odensecool.dk

DØGNSERVICE

Salg og service - Frugt- og grøntanlæg

Køle- og fryseanlæg - Modul køle-

og fryserum - Klima- og EDB køling.

B & V Køleteknik

Jomsborgvej 2,

5000 Odense C

Telefon 65 91 85 85

Fax 66 12 48 24

E-mail: info@bvcool.dk

Køle-, fryse- og klimaanlæg.

Døgnservice.

MARKEDSFØRING

Gartner Tidende

Morten Nielsen

Hvidkærvej 29,

5250 Odense SV

Telefon 87 40 66 03

Telefax 66 17 17 15

Gartner Tidende er Dansk Gartnerierhvervs

reklame og marketingbureau. Vi laver alt

indenfor: visitkort, brevpapir, reklamegaver,

kataloger, plakater, skilte, bannerreklamer,

streamers, annonceformidling samt

meget andet.

Kontakt os og få et uforpligtende

tilbud på din opgave.

GE VISION

Tryksager i store og små oplag.

I dialog med dig udfører

vi samtlige faser af din

tryksag fra idé, billeder

og budskaber til opsætning.

Eksempler på tryksager: Produktblade,

visitkort, salgsmapper, brochurer, skilte,

etiketter. Individuelle løsninger til

konkurrencedygtige priser.

Kontakt 6072 0672 eller mail til:

grith@gevision.dk

eller erik@gevision.dk

Idé Bureauet

Reklame & Marketing a/s

St. Gråbrødrestræde 19,

5100 Odense C

Telefon 66 11 08 48

Telefax 66 11 06 48

www.idébureauet.dk

MASKINER

CB Maskinservice

v/ Carsten Bonde

Fangelvej 19A,

5672 Broby

Telefon 65 33 17 08

Mobil 30 59 48 68

Telefax 65 33 17 06

E-mail: cbmaskinservice@mail.dk

Salg, montage, service og reparationer

af gartnerimaskiner m.m.

REGNSKAB

OG REVISION

rgd revision

statsautoriseret

revisionspartner selskab

Kystvejen 29,

8000 Århus C

Telefon 86 13 31 00

Telefax 86 12 19 70

E-mail: aarhus@rgdrevision.dk

www.rgdrevision.dk

BDO ScanRevision

Statsautoriserede revisorer

Revision og rådgivning

om sund vækst

Fælledvej 1

5100 Odense C

Telefon 63 12 71 00

Telefax 63 12 71 01

odense@bdo.dk

www.bdo.dk

DELOITTE

Statsautoriserede revisorer

Østre Stationsvej 1,

Postbox 10

DK-5100 Odense C

Telefon 63 11 66 11

Telefax 63 11 66 12

Kovsted & Skovgård

(Ranch & Andersen I/S)

Statsautoriseret

Revisionsaktieselskab

Vestre Ringgade 61

8200 Århus N

Telefon 70 22 09 99

Telefax 86 12 87 55

E-mail: uho@kovsted.dk

www.kovsted.dk

Dansk Revision Aalborg

Registreret

Revisionsaktieselskab

Sofiendalsvej 85

9200 Aalborg SV

Telefon 98 18 33 44

Telefax 98 18 03 04

E-mail:

aalborg@danskrevision.dk

www.danskrevision.dk

H. Martinsen

Statsautoriseret

Revisionsaktieselskab

Jupitervej 4, 6000 Kolding

Telefon 76 30 18 00

Telefax 75 52 29 12

Ernst & Young

Revision og rådgivning

Telefon 66 11 95 00 - Odense

Telefon 64 71 42 00 - Assens

Telefon 98 12 33 44 - Ålborg

Telefon 86 15 99 44 - Århus

www.ey.dk

PK Revision

Statsautoriseret

Revisionsanpartsselskab

Rugårdsvej 46C, Postboks 330,

5100 Odense C

Telefon 65 48 73 00

Telefax 66 14 84 65

info@pkrevision.dk

www.pkrevision.dk

KPMG

Statsautoriseret

revisionsinteressentskab

Englandsgade 25

Postboks 200

5100 Odense C

Telefon 65 58 40 00

Telefax 72 29 30 30

49


50

Gartner Revision Sjælland

Registreret

Revisionsaktieselskab

Stamholmen 175,

2650 Hvidovre

Telefon 36 88 50 50

Telefax 36 88 50 40

SALGS-

FORMIDLING

A Planteformidling

Gartnerens mand i salget

v/ Arne Pedersen

Fredskovvej 44, 5270 Odense N

Telefon 65 97 80 25

Biltelefon 20 32 55 25

Telefax 65 97 89 25

GE Vision

Din aktive salgspartner

Vi tilbyder:

• salgssupport

• konceptudvikling

• kampagneplanlægning

• salgsredskaber

• ugentlig fremvisning af planter

ved salgsselskaberne

Derudover tilbyder vi at køre med

sælgerne på salgsture, hvor vi fremviser

vores brede sortiment indenfor

stue- og haveplanter.

Kontakt os på enten:

Telefon 6072 0098 eller mail

erik@gevision.dk

grith@gevision.dk

Sammen finder vi den rigtige

salgsløsning for dit gartneri.

PlanteMÆGLEREN

LEIF MADSEN

Torshøjvænget 152

8361 Hasselager

Telefon 86 28 44 84

Telefax 86 28 44 83

Biltelefon 20 86 91 53

E-mail: madsenar@oncable.dk

www.plantemaegleren.dk

Freelance repræsentant for

potteplante-producenter.

Løser praktiske markedsføringsopgaver

m.h.t. produktpræsentation

og salgsformidling.

Fast ugentlig salgstur.

Planteformidler

Sv. Jørgen Andersen

Møllegyden 98, Brændekilde

5250 Odense SV

Telefon 65 96 14 70

Telefax 65 96 21 70

Mobil 30 28 14 44

E-mail: sjandersen@mail.dk

Salgsrådgivning, ugentlig fremvisning

af potteplanter hos de fleste salgsselskaber

i Danmark.

SERVICE-

FUNKTIONER

Dansk Process Energi ApS

Vækstlys, klimastyring,

energioptimering, tid- og

produktregistrering,

telefonanlæg, musikanlæg,

røg- og tekniske alarmer,

termografi - Døgnservice

Odensevej 39, 5690 Tommerup

Telefon 70 22 80 90

Telefax 64 75 28 71

Mh Martin Hansen A/S

Din aut. Elinstallatør

Vesterågade 11,

5672 Broby

Telefon 62 63 12 25

Telefax 62 63 29 66

Email: Brian@martinhansen.dk

www.martinhansen.dk

Totalleverandør på el og klima på nybyg

og renovering. Forebyggende vedligehold

og termografering.Vækstlysanlæg - Klimainstallation

- Tavleanlæg - Varmeanlæg - Ventilation

- CO2anlæg. Tele og datainstallation.

Sikring, tyverialarm- brand Og tekniske

alarmer. Robot og styringsopgaver.

Døgnvagt: 40 16 12 25

VARMEANLÆG

VVV KRAFTVARME

DRIVADAN A/S

Væksthuse i totalentreprise

Gørtlervej 6,

5471 Søndersø

Telefon 63 89 20 15

Telefax 64 89 25 15

Peder Toft Hansen,

mobil 40 43 60 15

Renovering samt nyinstallation af varmeanlæg.

Kedelrum. Service på kedel- og

varmeanlæg

Jack Foged A/S

Smedemester

autoriseret VVS

Fangelvej 98,

5672 Broby

Telefon 62 69 10 60

Telefax 62 69 10 11

Biltelefon 21 24 50 75

E-mail: post@jack-foged.dk

www.jack-foged.dk

Justsen Energiteknik A/S

Grimhøjvej 11,

8220 Brabrand

Telefon 86 26 05 00

Telefax 86 26 02 84

E-mail: justsen@justsen.dk

www.justsen.dk

Kedelanlæg for biobrændsel

Kedelanlæg for kul

Service- og reservedele på kedelanlæg

Ombygning af eksisterende kedelanlæg

Internetbaseret overvågning

Producent af følgende mærker:

Justsen - Argus

Max Weishaupt A/S

Kbh. og Nordsjæll. . . . 43 27 63 00

Sydsjælland . ........55 75 02 15

Fyn . ...............66 12 10 70

Sønderjylland . .......74 52 21 17

Midtjylland ..........86 81 05 00

Nordjylland ..........98 15 69 11

Smede- & VVS-Firma

Lars Bracht A/S

Industrivej 4,

5690 Tommerup

Telefon 64 75 22 10

Telefax 64 75 27 00

Biltelefon 40 44 88 21

Smedemester Fritz Grunnet

Milskovvej 14, Helstrup

8900 Randers

Telefon 86 46 71 03

Telefax 86 46 76 03

Biltelefon 20 22 87 45

VANDBEHANDLING

Danvan as

Mekanisk og biologisk

vandrensningsanlæg.

UV og Ozon steriliseringsanlæg.

Cikorievej 4,

5220 Odense SØ

Telefon 65 92 56 00

Telefax 66 16 46 55

www.danvan.dk

Dansk Process Energi ApS

Højteknologisk mekanisk

og biologisk vandrensningsanlæg.

Professionelt UV og OZON

steriliseringsanlæg i rustfri stål.

Odensevej 39,

5690 Tommerup

Telefon 70 22 80 90

Telefax 64 75 28 71

DGT-Volmatic

TOTALLEVERANDØR INDEN FOR

KLIMA-, VANDINGS-

OG GØDNINGSANLÆG

Salg/service

Senmatic A/S

Industrivej 8, 5471 Søndersø

Telefon 64 89 22 11

Telefax 64 89 33 11

Vagt telefon: 20 80 11 00

E-Mail: dgt@senmatic.com

MicroDrop Aqua ApS

Helgeshøj Allé 12

2630 Taastrup

Telefon 43712641

Telefax 43712642

www.microdrop.dk

E-mail: microdrop@cen.dk

/ ralph@cen.dk

Enkel genvej til rent vand

Projektløsninger

Komplet vandbehandling

og rent drikkevand

UV-steriliseringsanlæg

Regnvandsanlæg

Uforpligtende tilbudgives

VANDFORSYNING

Fyns Pumpe- og

Brøndservice ApS

Erholmvej 16, 5560 Aarup

Telefon 64 45 11 61

Telefax 64 45 11 83

Mobil 22 37 82 01

Hjemmeside: www.vand.nu

E-mail:

jen@fynspumpe-ogbroendservice.dk

DØGNSERVICE

Service og reparationsarbejder på boringer,

filter- og vandingsanlæg. Regenerering

af vandboringer. Nye og brugte

Grundfospumper. Trykforøgeranlæg.

Vandbassiner. Aludæksler. A og B certifikat

for brøndborere. VVS autorisation.

Uforpligtende tilbud gives.

VIKARER

GreenTemp ApS

Blomsterbranchens

vikarbureau

Vintapperstræde 14b

5000 Odense C

Telefon 66 11 80 77

Telefax 66 11 80 78

www.greentemp.dk

E-mail: info@greentemp.dk

Døgnvagt

Vikargruppen Danmark

Målrettet vikarassistance

og personaleudvægelse

til gartnerier

Odense 63 140 240

Kolding 76 310 240

Silkeborg 86 881 240

Vejle 75 727 237

Århus 87 310 240

Ålborg 98 168 240

København 33 376 240

www.vgd.dk

Døgnvagt

Assistance

Personaleservice a/s

Mageløs 7,

5000 Odense C

Telefon 63 11 89 00

Telefax 63 11 89 09

info@assistancepersonaleservice.dk

www.assistancepersonaleservice.dk

JobAssist Aps

v./ Theis Kjærås Pedersen

Nedergade 33 – 2. sal

5000 Odense C

Tlf. 66 11 11 18

Fax. 66 11 13 18

Mobil: 21 71 16 35

E-mail: info@jobassist.dk

www.jobassist.dk

JSC-Recruitment

Agerhatten 16A,

5220 Odense SØ

Telefon +45 6595 2288

Telefax +45 6595 2289

E-mail: info@js-c.dk

www.js-c.dk

Sjælland/Fyn:

Troels Skouv

Kontornr. +45 66 61 26 07

Mobil +45 40 88 68 42

E-mail: troels@js-c.dk

Jylland/Fyn: Jette Dam

Kontornr. +45 66 61 26 06

Mobil +45 20 99 16 28

E-mail: jette@js-c.dk

JSC’s vikarer varetager blandt andet opgaver

indenfor: Pluk/klipning af stiklinger, prikle/stikkeopgaver,

potteopgaver, afstand,

manuelt og maskinelt, opbinding, pasning af

kulturen, frilandsopgaver, oprydning/rengøring,

andre forefaldende gartneriopgaver.

VÆKSTHUS-

BELYSNING

GAVITA A/S

Moreneveien 1,

N-3158 Andebu, Norge

Telefon +47 33 43 80 80

Telefax +47 33 43 80 81

E-mail: info@gavita.com

www.gavita.com

HORTICOOP

Skandinavia A/S

Anelystparken 45A

DK-8381 Tilst

Telefon +45 87 36 99 00

Telefax +45 87 36 99 09

E-mail: info@horticoop.dk

Web: www.horticoop.dk


Særskilte

AgroManagement

Tilbyder rådgivning i GlobalGAP samt kvalitets-

og miljøstyring hos gartnere og landmænd.

Kontakt: cand. hort. Inge Bodil Jochumsen

for at få nærmere besked, tlf.: 51 24 49 89.

Eller se nærmere på www.agromanagement.dk

Tryk 87 40 66 07

og få svar på alle spørgsmål om

annoncepriser og størrelser

ARNE'S PRODUKT OG NEDBRYDNING

v/Arne Nielsen

Privat telefon: 64 85 23 83 · Biltelefon: 20 70 96 00

Arne's Produkt og Nedbrydning

Nedbrydning af gartnerier, bygninger og opgravning

af sokler. Opskæring af kedler

samt andre maskiner og tankanlæg.

Tilbud gives gerne!

Brugsjern sælges

Telefon 64 45 10 61











Spar på elregningen!

– benyt chancen til en hovedrengøring ved kulturskift

og få glæde af det naturlige lys

Udvendig og indvendig vask

øger indstrålingen med min. 10%

eller

udvendig vask af

Venlo-huse (3.20 m)

med maskine.

Ring og få et overslag

Du ringer! – Straks er der professionel service på vej

Tlf.: 65 96 07 12 · Fax 65 96 07 78 · gg@gartnergrossisten.dk · www.a-m-l.dk

MARKEDSPLADSEN

2 annoncer

til 1 annonces pris ..!

Alle annoncer som bringes i Gartner Tidende

under Markedspladsen, bliver samtidig vist

GRATIS på www.gartnertidende.dk

ApS

51


ID-nr.: 42523

nummer 22 udkommer

torsdag 4. december 2008 8

som temanummer om

Salg og eksport

last- og varevogne / trailere e

Temanummeret er en mulighed

for målrettet annoncering

Sidste frist for indrykning

af annoncer:

mandag 24. november 2008

Tema: Salg og eksport /

last- og varevogne / trailere

Kontakt

annoncekonsulent

Morten Nielsen

telefon 87 40 66 03

E-mail: mon@landscentret.dk

More magazines by this user
Similar magazines