tidende - LandbrugsInfo

gartner 

tidende 

Nr. 20 · torsdag 6. november 2008 · 124. årgang · www.gartnertidende.dk 

Tema: 

Medicinplanter 

og sundhed

Forside: 

Rød solhat 

Foto: Lotte Bjarke 

Kai Madsen har med 

Lille Smørum krydderurter 

været med til at 

gøre krydderurter 

til en dagligvare 

10 

16 

4 Aurora Borealis i Island 

6 Kort nyt fra nær og fjern 

8 Dansk Gartneri informerer 

10 Basilikumfabrikken 

14 Biomarken i Skejby 

16 Planter mod diabetes 

18 Nye muligheder i gamle rødder 

20 Fremtidens planter til sundhed 

22 Dyrker din sundhed 

25 Rød solhat efter høst 

26 Artemisia annua – en unik medicinplante 

28 Innovation i nye rammer 

30 Nyt navn og nye visioner 

32 60 år og stadig ung 

34 Trends med et twist 

36 Økologiske potteplanter 

38 Fremgang for frilandsgartnerier – tilbagegang for væksthusgartnerier 

40 Få bedre råd 

42 Hvem, Hvad, Hvor 

45 Centrum – nyt om navne, virksomheder og organisationer 

46 Nyt job 

Et netop afsluttet 

interregionalt EU-projekt 

viser, at flere medicinplanter, 

som kan dyrkes under danske 

klimaforhold, har potentiale 

til at forebygge og 

behandle type 2 diabetes. 

Temanummeret Medicinplanter og sundhed er koordineret af AgroTech 

18 

Sundhedsbevarende eller 

”naturligt sunde” planter, er 

en kategori af planter, der 

hidtil ikke har været så 

meget fokus på i fødevarer. 

Men det kommer der.

gartner 

tidende 

Tidsskrift for 

Nr. 20/2008/uge nr. 45/ 

torsdag 6. november/124. årgang 

Gartner Tidende udkommer næste gang 

torsdag 20. november 2008 

Redaktion: 

Hvidkærvej 29 

DK-5250 Odense SV 

Telefon +45 87 40 50 00 

Telefax +45 66 17 17 15 

www.gartnertidende.dk 

E-mail: gartnertidende@landscentret.dk 

Jan Jensen Hass 

Ansvarshavende 

Direkte +45 87 40 66 30 

Mobil +45 20 73 70 05 

E-mail: jaj@landscentret.dk 

Lotte Bjarke 

Fagredaktør 

Mobil +45 21 48 75 30 

E-mail: post@lottebjarke.dk 

Annoncer: 

Ole Lykke, annoncekonsulent 

Direkte +45 87 40 66 07 

oel@landscentret.dk 

Morten Nielsen 

Direkte +45 87 40 66 03 

mon@landscentret.dk 

Helena de Bekker Steffensen 

Direkte +45 87 40 66 06 

hbs@landscentret.dk 

Eftertryk med kildeangivelse er tilladt. 

ISSN 0106-8393 

Produktion: MarkTing a/s 

Tryk: Rosendahls Bogtrykkeri 

Dansk Gartneri 

Axelborg, Axeltorv 3 

DK-1609 København V 

Telefon +45 33 39 40 00 

Telefax +45 33 14 56 55 

danskgartneri@danskgartneri.dk 

www.danskgartneri.dk 

GartneriRådgivningen 


DK-5250 Odense SV 

Telefon +45 87 40 50 00 

Telefax +45 65 92 69 17 

gartneriraadgivningen@landscentret.dk 

www. gartneriraadgivningen.dk 

Dansk Landbrugsrådgivning 

Landscentret 

Udkærsvej 15 

DK-8200 Århus N 

Telefon +45 87 40 50 00 

Telefax +45 87 40 50 10 

lr@lr.dk 

www.lr.dk 

Spidsen 

Af Torben Henriksen 

Farmaceut 

TCM Danmark 

Medicinplanter 

– et vidt begreb 

Der ligger en god portion fornuft i at opfatte begrebet 

medicinplanter i en bredere betydning – altså som andet 

end planter med en medicinsk virkning mod en lidelse 

eller sygdom. 

Nogle planter kan hævdes at være naturligt sunde i 

den forstand, at de ikke bare forsyner organismen med 

nødvendige næringsstoffer. De hjælper også med at 

bevare den balance, der er forudsætningen for at vedblive 

at være sund. 

Det er jo bedre at forebygge end at helbrede! 

Der er en anden fordel ved at udvikle produkter med 

indhold af naturligt sunde planter i stedet for for eksempel 

at tænke på udvikling af naturlægemidler: Der er ikke 

nødvendigt med nogen form for myndighedsgodkendelse! 

Der er jo bare tale om en velovervejet forbedring af 

sammensætningen af en i forvejen varieret kost. 

Vi vil se en stigende interesse for sådanne naturligt 

sunde planter i de kommende år. Det kan være grøntsager, 

frugter eller bær, der besidder disse egenskaber. 

Der findes allerede megen viden på dette område, som 

bare venter på at blive brugt. Den store udfordring ligger 

i at introducere sådanne råvarer med en tydelig funktion i 

fødevarer på en sådan måde, at det virker naturligt. 

Det har nemlig vist sig, at forbrugerne har skepsis 

overfor ”sunde” fødevarer, der har karakter af functional 

food, hvor tilsætninger af ”sunde” komponenter ikke 

opfattes som naturlig. 

Det kræver imidlertid, at der etableres gode tværgående 

samarbejder, hvis denne udfordring skal tages op. 

3

Aurora Borealis i Island 

Aurora Borealis er ikke en plante, men et naturfænomen 

bedre kendt som nordlys. Det har en gruppe på 22 personer 

fra kreds 5 - 6 dog endnu til gode efter en spændende 

studietur til Island hen over weekenden den 17. - 20. oktober 

Nordlyset er dog nok også det eneste 

indtryk, der manglede på turen i det 

islandske, hvor lyset mod nord har påvirket 

landets gartneriproduktion positivt. Uanset 

om det er fra dagslys eller vækstlamper 

alle årets 365 dage. 

Dette ”nordlys” giver en menneskelig 

optimisme blandt den nuværende og kommende 

generation af gartnerier. Det fornemmes, 

at fremtiden er lige om hjørnet, 

såfremt man tør tænde lyset. 

Energi 

Det var ikke uden misundelse, man hørte 

om energiomkostningerne – 100 grader 

varmt vand i rigelige mængder og uden 

afgifter! 

I Island taler man om det hvide guld, 

energi skabt af damp. Måske er brintpillen 

ikke så langt borte? 

Det sparsomme naturlige lys giver dog 

andre udfordringer, og der er ingen vej 

udenom – vil man producere gartneriprodukter 

på Island, er det belysning med 

mange watt pr. m 2 , mange timer i døgnet 

og året rundt. 

El prisen varierer på døgnet og efter 

produktionen af el. Udover damp fra de 

varme kilder anvender man vandkraft med 

de variationer, det giver. 

Prisen ligger mellem 5 og 25 danske 

ører på kwh. Den islandske gartner forening 

”SAMBAND GARÐYRKJUBÆNDA” 

har på vegne af medlemmerne indgået en 

5-årig pris aftale med de største leverandører 

af el. 

Axel Sealand er en yngre islandsk gartner 

med mod på livet som selvstændig. Der blev også serveret en lille én i agurker! 

4 

Markedsføring 

Det er lykkedes de islandske gartnere at 

vinde forbrugernes tillid. Og der er opnået 

forståelse for, at en højere udsalgspris på 

islandsk producerede grøntsager er nødvendig 

i forhold til de billigere importerede 

grøntsager. 

Den islandske gartnerforening ejer det 

registrerede varemærke, der fortæller, at 

grøntsagerne er dyrket på Island. Det er 

blevet så kendt og efterspurgt, at også 

supermarkederne er blevet begejstrede 

– efter en periode. 

Det er et imponerende markedsføringsarbejde. 

”Det er forbrugerne, vi går efter”, 

var budskabet, og det vil det også være i 

fremtiden. 

Det er klart, at der er grænser for, hvor 

meget der kan produceres. Hjemmemarkedet 

har selvfølgelig et maksimalt niveau. 

Alligevel er det vigtigt bemærke, at 

salget af tomater og agurker er fordoblet 

efter indførelse af helårsproduktion og 

det registrerede varemærke. Øget tilgængelighed 

giver også øget forbrug. Det at 

producere og skabe et hjemmemarked er 

altafgørende for at kunne komme ”over 

vejen og ud i verden”. 

Naturen 

Uanset hvornår man besøger Island, vil 

naturen vælte én omkuld. Den er meget 

nærværende overalt, og man bliver afhængig 

af altid at have udsigt til et flot landskab. 

Når man rejser, er det også værd at 

huske på tidsopfattelsen i det land, man 

besøger. Naturen påvirker nemlig den 

måde, tingene sker på, og hos islændingene 

er det ikke klokkeslættet, men det 

menneskelige resultat, der vejer tungest. 

Derfor er det også en særlig oplevelse at 

besøge Den Blå Lagune, på vej mod Reykjavik 

fra lufthavnen. Her bliver den rejsendes 

stress og jag elimineret, og islandsk 

tid opstår. Flyet hjem letter alligevel først 

om tre dage, og et fleksibelt program kan 

måske lige give tid til eftertanke og lidt 

indkøb af islandske minder. 

Stor gæstfrihed 

Trods den aktuelle finansielle krise på 

Island, blev gruppen mødt af nogle gæstfri 

og fattede islandske gartneriejere. De mente, 

at erhvervet nok skal komme igennem 

denne krise, selv om det i en periode kan 

blive hårdt. At den næste generation står 

og banker på døren, var et ligeså tydeligt 

signal. Livsglæden ved at skulle skabe en 

fremtid ved at dyrke planter var stor. 

Vilkårene for gartneriproduktion på 

Island er væsentlig anderledes end i Danmark, 

men alligevel var der på mange 

områder god inspiration til deltagerne. 

Søndag aften havde vi den glæde at 

kunne takke de islandske værter for en 

veloverstået rejse rundt i deres natur- og 

gartneriverden – så endnu engang tusind 

tak til vore islandske værter for en fantastisk 

oplevelse! 

❏

Af Johnny E. Pedersen • 

Formand kreds 5-6 

Nye tomatplanter på vej hos 

gartneriet Fridheimer, mens der 

fortsat plukkes på de gamle. 

Det er nemt for forbrugeren at finde 

de islandsk producerede varer. 

Der bliver lyttet interesseret til Yngvar fra Lambhagi. 

Gartneriet Lambhagi ved Hafberg Thorissin dyrker primært salat i hydrokultur, 

men også diverse krydderurter. Krydderurteproduktionen var mest for 

kundernes skyld og et supplement til at afsætte salaten. 

Gennemsnitligt var der installeret 130 watt/m 2 installeret med 400V, og der 

blev typisk belyst fra kl. 21:00 til 09:00. Hermed kunne produktionen køre 

året rundt med ca. ni hold salat. Gartneriet dyrkede en specialitet: hvedespirer! 

Spirerne sælges i bakker, og forbrugerne drikker en meget grøn saft 

som presses ud af spirerne. Saften skulle virke forebyggende mod flere sygdomme, 

og produktet sælges via helsebutikker. 

Gartneriet Fridheimer, ved Knutur Armann er et veldrevet tomatgartneri. 

Her var installationen oppe på 230 watt/m 2 for at klare en helårsproduktion. 

Nyplantningen foregik samtidigt med, at der høstes på den tidligere plantning. 

Det er derfor meget intensivt, og i de bedste huse kommer man over 

80 kg/ m 2 for den almindelige type tomater. Derudover dyrkede man blomme 

og cherry tomater. 

Gartneriet Espiflot ejes af Sveinn Saeland og Axel - næste generation i gartneriet 

- som tog imod og viste rundt i et traditionelt snitblomstgartneri. Her 

er også vækstlys og året rundt produktion af gerbera, chrysantemum, liljer og 

roser som de største kulturer. Med så mange kulturer er det muligt for gartneriet 

selv at binde buketter, og en stor del af produktionen sælges på den 

måde. Gartneriets produktion dækker en stor del af det islandske marked. 

Sidste gartneribesøg var hos Thorhallur Bjarnason, hvor vi så en flot agurk 

produktion. 

Gartneriet blev grundlagt af Bjarni Helgason i 1942 og man havde været 

igennem flere kulturer før man valgte udelukkende at satse på agurker. I 

1992 startede man produktionen med lys og udbyttet steg hurtigt fra 40 til 

80 kg/m 2 . I dag ligger gartneriet på over 100 kg/m 2 med 200 w/m 2 installeret. 

Der produceres hele året rundt med fem plantninger, og det er en ren stammeagurk 

produktion. 

Thorhallur Bjarnason, nuværende formand, og Helgi Bjarnason, forhenværende 

formand for den islandske gartnerforening, har besøgt Danmark 

adskillige gange. Men der skal ikke herske tvivl om, at besøg i Finland og 

Canada de sidste fem år har haft stor betydning for udvikling af helårsproduktionen 

af agurker i deres gartneri. 

5

Rekorddeltagelse 

på Aalsmeer Market 

Den bedste 

Kalanchoë 

er dansk 

Gartneriet Knud Jepsen A/S fik førstepladsen, 

i sortskonkurrencen i House of Quality ved 

Hortifair i Amsterdam i oktober. Det var sorten 

Queen ® Kalanchoë Originals Ingrid (N) , der løb 

med den fornemme første plads. Ingrid er en 

enkeltblomstrende sort med sart gule blomster, 

runde kronblade og fantastisk holdbarhed. 

Ved samme lejlighed fik gartneriets hollandske 

samarbejdspartner ligeledes en pris for Queen ® 

Kalanchoë RoseFlowers ® Gabrielle (N) , der også er 

forædlet af Knud Jepsen A/S. 

6 

Kort nyt fra nær og fjern ... 

Den 10. version af Aalsmeer Market - nu afholdt under 

FloraHolland navnet – blev rekordernes messe med 

flere udstillere og flere besøgende end nogensinde. 

Mere end 500 producenter viste deres salgsvarer frem 

og fik – at dømme efter tilfredsheden blandt deltagerne 

- indgået ikke så få salgsaftaler. For første gang havde 

Aalsmeer Market en stand på den samtidige Hortifair i 

Amsterdam, hvor udstillingens besøgende kunne få en 

appetetitvækker på det, der ventede i Aalsmeer. 

Samtidig var shuttlebus ordningen forbedret i forhold til 

tidligere, så det var blevet nemmere for besøgende at få 

to oplevelser ud af turen til Amsterdamområdet. 

Danmarksmester 

i 

blomsterkunst 

Rikka Jensen fra Blomsterhuset i Esbjerg 

(i midten) sikrede sig den fornemme titel 

Danmarksmester i Blomsterkunst anno 

2008 ved Danmarksmesterskaberne sidst i 

september i Fredericia Teater. Det var ikke 

mindre end sjette gang siden 1988, at den 

vestjyske blomsterforretning kunne levere 

en Danmarksmester. 

Dansk Juniormester 2008 blev Josefine 

Kristensen fra Agaven i Frederikshavn. 

Foto: Jens Poulsen 

Solenergi 

til agurker 

Den belgiske agurkproducent, 

Jan van Alpen i Minderhout, har 

nu et års erfaring i udnyttelsen af 

strømproducerende solpaneler i 

gartneriet. Han er glad for sin 

investering, der faktisk betyder at 

elektricitetsomkostningerne for 

virksomheden har kunnet reduceres 

til et rundt nul. 

Kilde: Groenten 

& Fruit 17.10.2008 

Nær & 

Fordobling 

af glasareal 

Den hollandske Limburg provins, 

stiler efter at fordoble arealet under 

glas frem mod 2015. Det kommer 

til udtryk i en udviklingsplan fra provinsen, 

hvor området omkring byen 

Venlo er udpeget som spydspids. Der 

er pt 990 ha væksthuse i området, 

hvor der stiles mod en vækst til 1.500 

ha. Desuden vil provinsen arbejde 

for at udvikle et energiproducerende 

væksthus, der samtidig er CO2 neutralt. 

Kilde: AGD/Vakblad voor de 

Bloemisterij Nieuwsbrief 

22.10.2008

fjern 

Miniplug øger 

effektivitet 

Den hollandske virksomhed, Vitro Plus, vandt 

førsteprisen i kategorien tilbehør til gartnerier 

ved HortiFair 2008. Vitro Plus fik prisen 

for sin Vitro-Plug, der er en lillebitte plug, 

der i realiteten kan gøre en omplantning 

overflødig i processen fra vævsformering til 

færdig plante. Den lille plug fungerer nemlig 

som en mellemting mellem agarmedie og en 

omplantet småplante. Det betyder, at planten 

allerede på det tidligste stadie har rødderne i 

sphagnum, hvilket gør den nem at håndtere 

og de videre processer nemme at automatisere. 

Voksemediet er steriliseret med stråling, 

så planter i Vitro-plugs kan eksporteres over 

hele verden. 

Kender du typen? 

Be aware Get better 

De prestigefyldte Hortifair Innovation Award gik i år til 

projektet ”Be aware Get better”, som Flower Council 

Holland, FloraHolland og HortiFair i fællesskab stod 

bag. Ideen bag standen var at give detailhandlen inspiration 

til nye måder at eksponere og sælge planter og 

blomster på. Den 128 kvadratmeter store stand rummede 

seks salgskoncepter, der alle tog udgangspunkt i 

HortiFair temaet Sustainability, der bedst kan oversættes 

med bæredygtighed. Be Fair, Be Good, Be Green, Be 

Digi, Be Positive og Be Pure var overskrifterne for de 

seks koncepter. Be Green fokuserede fx på, at alle dele 

af salgskonceptet efter brug indgår i naturens kredsløb, 

Be Good fokuserede på velgørenhed, og Be Fair på 

arbejdsmiljø mv uanset hvor de produkter, der indgår, 

er blevet til. 

Parallelt med Handelspladsen for Prydplanter sidst i oktober åbnede 

Gartneriet PKM Svømmehuset på Slettensvej for en sjov og tankevækkende 

særudstilling. Med udgangspunkt i Gallup Kompas’ forbrugersegmentering 

efter livsstil, var der til lejligheden skabt fire forskellige 

stuer til fire forskellige mennesketyper under kyndig vejledning af Mie 

Lerkebach, Lerke Design i Odense: Karen, der bager alt sit brød selv 

og elsker hygge, Michael, der lige er ude og hente sig en cognac til at 

nyde bag det tjekkede skrivebord på zebratæppet efter golfmatchen, 

Regitze, der lige er flyttet hjemmefra og ynder at omgive sig med et 

mix af loppefund og designerting og endelig Erna og Benny med kolbekaffen 

og fjernbetjeningen på sofabordet mellem lædermøblerne. 

Udstillingen illustrerede med stor overbevisning, hvordan potteplanter 

– og selvfølgelig nærmere bestemt Gartneriet PKMs produkter – passer 

ind og hører sig til uanset hvilket forbrugersegment, der er tale om. 

Anskuelsesundervisning, der tydeliggør, at det er en god ide at tænke 

segmenteringen ind, når man udvikler sin markedsføringsstrategi. 

Syngenta køber 

Goldsmith Seeds 

Syngenta har underskrevet en aftale om at købe 

frøfirmaet Goldsmith Seeds for den nette sum af 

74 millioner dollars. Goldsmith Seeds står for forædling, 

produktion og salg af et bredt spektrum 

af prydplanter der iblandt vigtige kulturer som 

Cyclamen, Impatiens og Petunia. Overtagelsen er 

et perfekt strategisk skridt for Syngenta Flowers, der 

indebærer en markant udvidelse af vores blomsterfrø 

sortiment, udtaler Robert Berendes, der er produktudviklingschef 

for Syngenta, i en pressemeddelelse. 

Syngenta bevarer det velkendte Goldsmith 

brand, der altså herefter hører ind under Syngenta 

paraplyen. Transaktionen forventes afsluttet i fjerde 

kvartal 2008. 

7

8 

informerer: 

50 mill. kr. afsat 

til grøn erhvervsudvikling 

Fødevareministeriet sætter mere end 50 millioner kroner af 

til grøn erhvervsudvikling. Der bliver lagt vægt på at støtte 

udvikling af nye miljøteknologier, der kan rense luften, mindske 

udslip af ammoniak eller gøre gyllen bedre egnet til 

gødning eller medvirke til at forbedre arbejdsmiljøet inden 

for fødevareindustrien. Det skriver Fødevareministeriet i en 

pressemeddelelse. 

Der er mulighed for at søge tilskud til erhvervsudvikling 

inden for landbrug, gartneri og fødevareindustri. Pengene 

til at støtte grøn erhvervsudvikling kommer fra Det danske 

Landdistriktsprogram, som er finansieret af EU og Danmark. 

I år kan pengene særligt gå til at støtte udviklingsprojekter; 

eventuelt kombineret med et demonstrations- eller investeringsprojekt. 

Hvis der opnås medfinansiering med andre 

offentlige nationale midler, som f.eks. fra andre ministerier 

eller fra landbrugets og gartneriets afgiftsfonde og promillefondene, 

kan der også gives særskilt tilskud til demonstrations- 

og investeringsprojekter. 

Seneste frist for at søge tilskud er den 21. november 

2008. Ansøgningsskema og vejledning kan hentes på hjemmesiden 

www.landdistriktsprogram.dk 

Læs mere her: http://ferv.fvm.dk/Alle_nyheder.aspx?ID=1 

7142&M=News&NewsID=7177 

For yderligere oplysninger: Bjarne Pugholm Johansen, 

telefon 33 39 45 46 eller bpj@danskgartneri.dk 

Manglende konsekvens 

vurderinger i beslutningerne 

omkring pesticiddirektivet 

EU parlamentet er i øjeblikket i gang med den såkaldte anden 

gennemlæsning af det nye direktiv 91/414. Ved den første 

læsning havde parlamentet en række opstramninger og især 

omkring gennemførelsen af afskæringskriterierne. De fleste 

af disse opstramninger kom ikke med i det forslag, som kommissionen 

vedtog hen under sommeren, og som de sendte 

tilbage til parlamentet. 

Parlamentet vil igen prøve at få en række stramninger 

igennem, og i deres miljøudvalgs oplæg er der ikke mindre 

end 214 tilføjelser. Og igen er det vilkårene for afskæringskriterierne, 

som er meget afgørende. 

Princippet i afskæringskriterierne er, at man fjerner aktivstoffer 

efter deres iboende egenskaber, og ikke efter en risiko 

baseret vurdering, i forhold til den konkrete anvendelse af 

midlerne. Det sidstnævnte princip er det, man anvender nu. 

Det vil betyde, at en række midler vil forsvinde. Hvor 

mange afhænger af hvor mange forskellige iboende egenskaber, 

det skal omhandle. Det har også stor betydning, hvor 

hurtigt man vil fjerne midlerne, og om man vil dispensere i en 

periode indtil der er markedsført et alternativ. 

Der er ingen tvivl om, at de nye afskærings principper vil få 

meget stor betydning for hvad og hvor meget, der kan produceres 

af fødevarer og prydplanter fremover. Men konsekvenserne 

synes ikke at bekymre beslutningstagerne i Europa 

Parlamentet. Der er nemlig ikke under hele behandlingen af 

direktivet indgået en eneste analyse eller konsekvensvurdering, 

som kan kvalificere beslutning. 

Nu er enkelte medlemslande dog af egen drift og måske 

bekymring gået i gang med konsekvensvurderinger. Myndighederne 

i England og senest i Sverige har set på konsekvenserne 

og udgivet nogle rapporter. Og senest har universitetet 

i Wageningen udarbejdet en rapport på foranledning at de 

hollandske landmænd og gartnere. 

Det er voldsomme konsekvenser, der beskrives her. 

Mange afgrøder vil gå væsentlig ned i udbytte og dermed i 

rentabilitet. Nogle så langt ned, at produktionen sandsynligvis 

vil stoppe. 

Især prydplanter og planteskoler vil få svært ved at producere 

overhovedet, hvis Europa Parlamentets ønsker bliver en 

realitet. Men også kommissionens forslag vil få betydelige 

konsekvenser, især for mindre kulturer. 

Landscentret har med baggrund i de udenlandske rapporter 

udarbejdet en vurdering af konsekvenserne i Danmark. 

På den baggrund har Dansk Landbrug og Dansk Gartneri 

skrevet et notat til udlevering og forklaring til relevante EU 

politikere. 

For yderligere oplysninger: 

Torben Lippert telefon 33 39 45 49 eller 2441 9432

”Grøn vækst” – strategioplæg 

ventes klar i begyndelsen af 2009 

Regeringens arbejde med strategioplægget om "Grøn vækst" 

fortsætter i et højt tempo, idet regeringen mødes to gange 

i slutningen af oktober for at drøfte natur- og vandplaner og 

vækstmuligheder for landbruget/fødevaresektoren. 

For gartnerisektoren fokuserer indsatsen fortsat på at undgå 

forringelser i forbindelse med tiltagene på miljøområdet og 

samtidig få prioriteret vigtige områder, når vækstinitiativer skal 

udmøntes konkret. Det ventes, at regeringen i begyndelsen af 

2009 vil være klar med et samlet udspil, der så i foråret skal 

forhandles politisk på plads. 

For yderligere oplysninger 

Flemming Nør-Pedersen Telefon 33 39 42 15 

Gartnere vil have dato på frugten 

Dansk Gartneri ser gerne, at der bliver indført datomærkning 

af frugt og grønt. Der er imidlertid et par udfordringer, der skal 

overvindes, før det kan føres ud i livet. Det skriver Landbrugsraadets 

fødevaremagasin "Foodculture". 

De praktiske problemer handler primært om, hvad man skal 

mærke og hvornår. 

– Der er absolut ingen problemer i forhold til ’pluk i dag – spis 

i morgen’- afgrøderne som f.eks. jordbær, tomater og ærter. 

Men når vi snakker om f.eks. æbler, bliver det lidt sværere. 

Vi kan sagtens påtrykke høstdatoen, men det er jo en vare, 

der ofte ligger længe på et beskyttet, iltfattigt lager, og derfor 

bliver høstdatoen alene en smule misvisende, siger Mogens 

Christensen til Foodculture. 

Derfor mener Dansk Gartneri, at der skal to datoer til. 

– Hvis man i stedet påtrykte både høst- og pakningsdato, 

ville det give forbrugeren meget bedre oplysning. For 

med æblerne er det ikke videre interessant, hvornår de er 

plukket, men mere væsentligt, hvornår de har forladt det 

beskyttede miljø, siger han. 

Den anbefaling er nu givet videre til fødevareminister Eva Kjer 

Hansen, der vil bringe emnet op i forbindelse med den forestående 

revision af EUs direktiv om fødevaremærkning. 

For yderligere oplysninger: 

Torben Lippert telefon 33 39 45 49 eller 2441 9432 

Kaj Jørgensen 

Formand 


Kildegårdsvej 32, 5792 Årslev 

E-mail: kj@danflora.dk 

Telefon: +45 65 99 25 25 

Mobil: +45 40 36 94 90 

Fax: +45 65 99 11 75 

Mogens Christensen 

Næstformand 


Nørreløkke 51, 5400 Bogense 

E-mail: frugt@post8.tele.dk 

Telefon: +45 64 81 34 20 

Mobil: +45 40 16 41 96 

Fax: +45 64 81 35 20 

Flemming Nør-Pedersen 

Sekretariatchef 

Arbejdsområde: Daglig leder af Dansk 

Gartneris politiske sekretariat på Axelborg. 

E-mail: fnp@landbrug.dk 

Telefon: +45 33 39 42 15 

Mobil: +45 27 24 57 15 

Fax: +45 33 39 41 40 

Leif Marienlund 

Konsulent 

Arbejdsområde: Energi, landbrugslov, 

offentlig planlægning. 

E-mail: lmk@danskgartneri.dk 

Telefon: +45 33 39 45 47 

Mobil: +45 40 38 64 66 

Fax: +45 33 14 56 55 

Bjarne Pugholm Johansen 

Konsulent 

Arbejdsområde: Statslån og -støtte, 

skatter og afgifter, særlige produktionsformer, 

finansiering, fonde, erhvervsjura, statistik. 

E-mail: bpj@danskgartneri.dk 

Telefon: +45 33 39 45 46 

Mobil: +45 40 38 64 48 

Fax: +45 33 14 56 55 

Torben Lippert 

Konsulent 

Arbejdsområde: Miljø, plantesundhed, 

fødevarer, plantenyheder, markedsordning 

for frugt og grønt. 

E-mail: tbl@danskgartneri.dk 

Telefon: +45 33 39 45 49 

Mobil: +45 24 41 94 32 

Fax: +45 33 14 56 55 

Jarl Cordua Nielsen (Vikar) 

Kommunikationsmedarbejder 

Arbejdsområde: Ansvarlig for medlemsinformation, 

beretninger og pressekontakt. 

Webredaktør. 

E-mail: komvikar@landbrug.dk 

Telefon: +45 33 39 42 24 

Mobil: +45 26 63 41 28 


Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V. 

E-mail: danskgartneri@danskgartneri.dk 

www.danskgartneri.dk 

9

Da Kai Madsen i 1978 købte sit gartneri 

i Smørum, anede han ingen ting om 

krydderurter. Han vidste heller ikke, at 

hans nye investering var lig med for ikke 

at sige problemer, så meget store udfordringer. 

Allerede året efter bragede en alvorlig 

oliekrise løs og gjorde livet besværligt for 

den nyslåede gartneriejer. 

- Heldigvis havde jeg en flink bank 

og en flink olieleverandør, så vi fik hutlet 

os igennem. Men nemt, det var det ikke, 

husker Kai Madsen, der i begyndelsen 

producerede traditionelle potteplanter som 

Begonia, Crossandra og bregner og siden 

– med større succes – Campanula. 

- Det gik, men det gik ikke godt. På et 

tidspunkt stod jeg så bogstavelig talt med 

ryggen mod muren. Jeg husker tydeligt, 

hvordan jeg med hånden på telefonen 

øvede mig på den sætning, jeg skulle sige 

til olieleverandøren. Da var det, at der 

pludselig med forstyrrende blokbogstaver 

stod ordet KRYDDERURTER skrevet for 

mit indre øje. Jeg fik rystet det af mig og 

fik gennemført den svære samtale – og klarede 

skærene endnu engang, fortæller Kai 

Madsen, der siden glemte hændelsen. 

10 

I Kai Madsens private inddeling af planteriget, rangerede krydderurter 

nederst i hierarkiet, lige over ukrudt. Altså indtil den dag, han 

selv begyndte at producere krydderurter og dermed var med til at gøre 

plantegruppen til en selvfølge i enhver frugt- og grønsagsafdeling 

Kai Madsen, Lille Smørum Krydderurter, er en ægte pioner, 

når det gælder erhvervsmæssig produktion af krydderurter. 

En tegn fra oven 

Indtil en senere lignende lejlighed, da 

historien gentog sig. 

- Da slog det mig, at her nok var noget, 

jeg skulle lytte til og interessere mig for. 

Dybest set havde jeg jo bedt om at få at 

vide, hvad jeg skulle bruge gartneriet til. 

Så jeg gik i gang med at læse og studere 

Basilikum 

udgør halvdelen 

af produktionen 

hos Lille Smørum 

Krydderurter 

Tekst og foto: Lotte Bjarke 

Basilikumfabrikken 

alle de bøger, jeg kunne opdrive om krydderurter. 

Og som man kan se i dag, fængede 

interessen og dermed ideen, siger Kai 

Madsen. 

Med udgangspunkt i et Dæhnfeldt katalog 

fik han etableret de første krydderurteforsøg, 

der i parentes bemærket var ret 

mislykkede. I næste omgang gik det bedre, 

da han begyndte at få fornemmelse for 

forskellene mellem de forskellige arter. Og 

siden gik det bare slag i slag. 

- I 1982 resulterede dyrkningsforsøgene 

i 1.650 planter, som jeg tog med på Grønttorvet 

i København. Det var ikke engang 

særligt gode planter, men de fik en meget 

positiv modtagelse, så hen på efteråret troede 

jeg så meget på ideen, at jeg begyndte 

at sælge ud af mine Campanula, husker 

Kai Madsen.

Katapultstart 

Foråret efter løb produktionen op i 50.000 

planter, inden de første var salgsklare, og 

vi vidste, om de kunne sælges. De blev 

nærmest revet væk. 

- I kraft af min hidtidige produktion 

havde jeg jo især kontakt til blomsterselskaberne. 

De tog imod nyheden med kyshånd 

i et marked, hvor krydderurter var et 

nærmest ukendt fænomen. Ja, jeg er ikke 

bleg for at kalde det en katapult start, siger 

Kai Madsen, der fik rettet sin skrantende 

økonomi op med et enkelt slag, og samtidig 

fik troen på fremtiden og den valgte 

kurs en ordentlig vitaminindsprøjtning. 

- Der var nærmest ingen ting på markedet 

på det tidspunkt, hvis vi ser bort fra 

purløg, persille og karse. Men timingen 

var rigtig. En af de første, der ”opdagede” 

os var madskribenten Lotte Haveman, der 

sammen med sine kolleger var begejstrede 

over, at de nu kunne nævne krydderurter 

i deres opskrifter i blade og magasiner. En 

umulighed tidligere, fordi man ikke kunne 

få produkterne, pointerer Kai Madsen, der 

fik besøg af stort set alle landets madskribenter, 

der gjorde deres til at gøre gartneriets 

produkter kendte. 

Bygget op fra grunden 

Produktudvikling har en ganske særlig 

betydning hos Lille Smørum Krydderurter, 

hvor alt fra sortimentets sammensætning til 

udvikling og optimering af dyrkningsteknikken 

og patenteret emballage er udført 

helt fra grunden. Og selv om Kai Madsen 

i dag ved det meste af det, der er værd at 

vide om produktion af krydderurter, fortsætter 

udviklingsarbejdet. Kai Madsen kan 

simpelthen ikke lade være med at eksperimentere 

såvel med nye krydderurtetyper 

som med muligheder for optimering af 

dyrkningsteknikken. 

- Den første succes åbnede mulighed 

for at modernisere gartneriet med udvidelse, 

vækstlys osv. Men problemer med 

svampeangreb i den mørke periode var 

stadig en af de store udfordringer. Det førte 

til, at jeg etablerede et dyrkningssystem 

med render i hele gartneriet. Hæve-sænke 

borde troede jeg slet ikke på – til åkander 

måske – men i hvert fald ikke til krydderurter… 

Jeg designede selv rendesystemet 

efter inspiration fra et lokalt karsegartneri. 

Derfor er renderne på langs af huset og 

ikke på tværs som normalt. Men under 

alle omstændigheder, så resulterede det 

tiltag kombineret med luftopvarmning i, 

at spildprocenten kunne reduceres fra 

omkring 20% til næsten ingen ting, fortæller 

Kai Madsen. 

Naiv optimisme 

Basilikum har været med på produktionsplanen 

fra begyndelsen og udgør i dag 

omkring halvdelen af produktionen hos 

Lille Smørum Krydderurter. Citronmelisse, 

mynte, oregano og koriander er andre 

store kulturer, og en usædvanlighed som 

schweizisk mynte ligger i gartneriets top 

tre. 

- Schweizisk mynte er lidt af en specialitet. 

Jeg husker hvordan, der stod en lille 

potte med to stiklinger og en træpind med 

navnet på en returcontainer fra grossisten. 

Jeg stak stiklingerne i jorden og oparbejdede 

en kultur. Den var der ikke meget 

salg i eller interesse for i begyndelsen. 

Men efter fire år blev den opdaget, og nu 

Det nye 20 meter 

hus hos Lille Smørum 

Krydderurter går 

i daglig tale 

under navnet 

Basilikumfabrikken. 

11

går den rigtig godt til især restaurations- og 

cateringmarkedet, siger Kai Madsen. 

Med en fødselsattest, der er ved at være 

70 år gammel og rig på erfaring fra tidligere 

krisetider, er Kai Madsen ikke bekymret 

for fremtiden. 

- Jo, jeg lider af en alvorlig sygdom. 

Naiv optimisme. Jeg kan være nedtrykt 

et par timer, men så begynder jeg at lave 

planer igen. Jeg skal gerne indrømme, at 

den aktuelle krise er alvorlig, og at den 

vil komme til at betyde forandringer i det 

danske gartnerierhverv. Det er sikkert. 

Men jeg er også sikker på, at erhvervet vil 

overleve. Det gode ved krisetider er, at folk 

rykker sammen og hygger sig. Og med til 

hygge hører god mad med krydderurter 

og en blomst på bordet. Så jo, jeg tror på, 

at der er muligheder for erhvervet både 

under krisen og i særdeleshed efter, siger 

Kai Madsen. 

Aldrig tilfreds 

Kai Madsen har indskrænket virksomheden 

de senere år og har dermed kunnet 

koncentrere aktiviteterne på én adresse. 

Aktuelt arbejdes der med at få et generationsskifte 

på plads med en medarbejder, og 

imens fortsætter Kai Madsen ufortrødent 

sit arbejde for at udvikle såvel kultur som 

produktionsmetoder blandt andet med forsøg 

med beskyttet udendørsproduktion af 

krydderurter 

- Hvis jeg var 30 år yngre, vidste jeg 

nok, hvordan det perfekte krydderurtegartneri 

skulle se ud. Det er muligt at optimere 

kvaliteten året rundt ved at optimere 

dyrkningsteknikken, det viser mine mange 

erfaringer – og også mine kunders erfarin- 

Dyrkningsteknikken, der anvendes hos Lille Smørum Krydderurter har Kai Madsen udviklet fra grunden. 

12 

Rendedyrkning sikrer tilstrækkelig luftcirkulation i kulturen 

til at undgå udfald pga svampesygdomme. 

ger med mine krydderurter. Men jeg har 

aldrig været helt tilfreds med det, jeg har 

præsteret. Jeg har været glad for det - men 

ikke tilfreds. Den dag jeg er helt tilfreds, så 

går jeg i stå, siger Kai Madsen. 

❏

Kom 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

13

Tekst: Annette Skyt • Innovationskonsulent • AgroTech A/S • Foto: Søren Ugilt Larsen 

Biomarken i Skejby 

AgroTechs forsøgsmark i Skejby indeholder demonstrationsparceller 

med udvalgte medicinplanter og forsøg med energi- og fiberafgrøder 

AgroTetch har etableret 10 parceller 

med medicinplanter for at få et udvalg 

af forskellige medicinplanter, som vi 

løbende kan følge og vise frem. Der er tale 

om mindre demonstrationsparceller, så vi 

har tilsået eller plantet dem for løbende at 

kunne følge udviklingen og se, hvordan de 

forskellige planter ser ud og trives. 

De fleste vil kunne huske en tørkeperiode 

i foråret, som havde kraftig indvirk- 

Biomarken 2008 

Prikbladet perikum, (Hypericum perforatum) et årig – Vi var 

længe sikre på, at tørken havde taget alle planter, men i august 

måned dukkede en enkelt lille plante op, og der står den så i 

ensom majestæt og forsøger at fylde en hel parcel 

Virkning: ”Antistressplante”, behandling af nedtrykthed, modløshed 

og tristhed. 

Vellugtende Kamille (Matricaria recutica) et årig – En plante, vi alle 

kender, og som normalt ikke har problemer med at vokse sig stor 

i den danske muld. Men lige præcis i biomarken gik der lang tid, 

inden den kom op. Til gengæld stod der flere planter og grinede af 

os henne i grøftekanten 

Virkning: ”Antistressplante” beroligende, mod søvnløshed, mod 

fordøjelsesbesvær, krampestillende, mod betændelse i næse og 

bihuler 

Læge baldrian (Valeriana officinalis) flerårig. Vokser efter en 

bekymret periode nu ganske fint og giver os dermed håb for næste 

år. 

Virkning: ”Antistressplante” beroligende, afslappende (Afslapper 

muskelspasmer), letter angst, sænker blodtryk 

Citronmelisse (Melissa officinalis) flerårig – Ingen vækst. Ikke en 

eneste citronmelisse er kommet op af jorden, og det kan vække 

undren, når man tænker på, hvor svært det kan være at komme af 

med dem igen. 

Virkning: Antistressplante, afslappende, krampeløsnende, sveddrivende, 

fordøjelsesfremmende, virushæmmende, nervestyrkende 

(ved mild depression), mod søvnbesvær 

Amerikansk skjolddrager (Scutellaria laterifolia) flerårig 

Virkning: ”Antistressplante” beroligende 

Morgenfrue (Calendula officinalis) et årig. Her var endelig en 

plante, som helt fra starten viste os, at den var klar til at producere 

uanset hvad. Morgenfrueblade ser så fine ud i en salat skål og 

har ligesom de øvrige medicinplanter været kendt og brugt siden 

tidernes morgen. 

Virkning: Betændelseshæmmende, krampeløsnende, astringerende, 

forhindrer hæmorider, sårhelende, antiseptisk, afgiftende, 

mild østrogenlignende virkning. 

14 

ning på fremspiringen – eller manglen på 

samme – i nogle af parcellerne. 

Stor interesse 

Vores erfaring er, at der egentlig er rigtig 

mange planteavlere, som synes, at disse 

planter er spændende og gerne vil dyrke 

dem på kommerciel vis. 

Samtidig er der flere, som gerne vil 

udnytte de bioaktive stoffer og deres doku- 

menterede effekter, når der foreligger bevis 

for stoffernes effekt. 

Udfordringen er, at der mellem disse to 

yderpunkter mangler en hel værdikæde. 

Det er den vi i AgroTech gerne vil hjælpe 

på vej. Går du med tanker og ønsker 

om at dyrke medicinplanter, eller dyrker 

du allerede og vil gerne have vores hjælp, 

så ring til os på 87438427 eller skriv på 

ats@agrotech 

❏ 

Bleg solhat Amerikansk skjolddrager 

Pebermynte (Mentha x piperita) flerårig. En dejligt velduft står 

omkring denne plante, og bladene smager kraftigt af pebermynte, 

når man tygger dem. 

Virkning: Fordøjelsesfremmende, krampeløsnende, sveddrivende, 

antiseptisk, mod forkølelsessymptomer 

Røllike (Achillea millefolium) flerårig 

Virkning: Mod appetitløshed og fordøjelsesbesvær 

Mælkebøtte (Taraxacum officinalis) flerårig. Her er så endnu en 

medicinplante, som har klaret tørken upåklageligt, og som (selvfølgelig) 

vokser kraftigt. Der er ikke kommet ret mange blomster i 

år, men mon ikke vi ser mere til dem næste år. 

Virkning: Vanddrivende afgiftende, bitter, mod fordøjelsesbesvær 

og appetitløshed. 

Hybenrose (Rosa canina, Lito) Flerårig. Dem har vi fået fra Hyben 

Vital, og det ser ikke ud af så meget i år, men vi har store forhåbninger 

til næste år. 

Virkning: slidgigt. 

Rød Solhat (Echinacea purpurea) flerårig. Bierne har taget rigtig 

godt imod vores rød solhat (og de øvrige blomster), så der er forhåbentlig 

lagt an til en flot parcel til næste år. 

Virkning: Mod forkølelses symptomer 

Bleg solhat (Echinacea palladia) flerårig. Vi har kun set en blomst, 

men planterne gror fint. 

Virkning: Mod forkølelsessymptomer 

Cikorie (Chicorium intybus) to-årig. Her er en af de helt spændende 

planter, fordi den skulle kunne begrænse sygdom hos smågrise 

og tage skatol lugten, så man undgår kastrering. Her er flere 

aktører i gang med spændende projekter 

Virkning: Mod ornelugt

Oplev en verden 

af krydderurter på 

www.gloriamundi.dk 

KRYDDERURTER A/S 

rosborg@krydderurter.dk · Telefon 6396 3330 

FINGERSPITZ*

Af Merete Brødsgaard Henriksen • TCM Denmark • UdviklingsCenter Aarslev 

Planter mod diabetes 

Idéen med Interreg IIIA projektet, som 

var et samarbejde mellem forskere fra 

Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, 

Christian Albrechts Universitetet i Kiel 

og UdviklingsCenter Aarslev, var at bane 

vejen for det store potentiale, der ligger 

i at dyrke planter med sundhedsgavnlige 

virkninger. Formålet med projektet var at 

dokumentere en række planters effekt mod 

type 2 diabetes og at udvikle et højteknologisk 

dyrknings- og forarbejdningssystem 

for disse planter. En betingelse var, 

at planterne skulle kunne dyrkes på de 

16 

Rød solhat (Echinacea purpurea) Salvie (Salvia officinalis) 

Type 2 diabetes 

nordeuropæiske breddegrader og derved 

være alternative nicheafgrøder i Danmark 

og Tyskland. 

Fem planter med potentiel 

anti-diabetisk effekt 

I projektet blev 24 plantearter udvalgt til 

undersøgelsen. De udvalgte plantearter 

blev dyrket, og ekstrakter af de høstede 

planter blev efterfølgende undersøgt for 

potentiel effekt mod type 2 diabetes. 

En mulig positiv virkning på insulinføl- 

Forekomsten af type 2 diabetes er i voldsom vækst, og sygdommen 

betegnes i dag som en af vor tids største livsstilssygdomme. Type 2 

diabetes er karakteriseret ved nedsat insulinfølsomhed i skeletmuskulatur, 

fedtvæv og lever. Denne fysiologiske forstyrrelse bevirker en øget 

mængde af sukker og fedt i blodbanen, som kan føre til alvorlige følgesygdomme 

i hjerte-karsystemet, nervesystemet, fødder, nyrer og øjne. 

Udgangspunktet for behandling af type 2 diabetes er en livsstilsændring, 

dvs. sundere kost, mere motion og ingen rygning. 

I de tilfælde hvor dette ikke er nok, er medicinering nødvendig. Der 

findes en del lægemidler mod type 2 diabetes, som via forskellige virkningsmekanismer 

nedsætter blodsukkeret. En af virkningsmekanismerne 

er at forbedre cellernes følsomhed over for insulin. En stor del af de 

lægemidler, som i dag anvendes til at forbedre insulinfølsomheden, er 

imidlertid forbundet med risiko for alvorlige bivirkninger, såsom leverskader, 

ophobning af væske i kroppen, samt vægtøgning. Der er derfor 

brug for nye og bedre medikamenter. 

Planter er gennem århundreder blevet anvendt mod tilstande, hvis 

symptomer minder om nutidens folkesygdom type 2 diabetes. Det var 

derfor oplagt, at undersøge nogle af disse planter for indhold af bioaktive 

stoffer med samme effekt som de syntetiske medikamenter, og 

måske med færre bivirkninger. 

somheden blev testet på dyrkede humane 

fedtceller. De plantearter, som ser ud til 

at have et højt indhold af aktive stoffer, er 

vinter- og sommersar, salvie, boghvede, 

rød solhat og hyldeblomst. 

Dyrkningsforholdene spiller en rolle 

Projektet gav spændende viden om, at 

dyrkningsforholdene spiller en væsentlig 

rolle for indholdet af de bioaktive stoffer. 

For de udvalgte plantearter blev der lavet 

dyrkningsforsøg med forskellige sorter/klo- 

Boghvede (Fagopyrum esculentum)

Et netop afsluttet interregionalt EU-projekt viser, at flere medicinplanter, 

som kan dyrkes under danske klimaforhold, har potentiale 

til at forebygge og behandle type 2 diabetes 

Hylde (Sambucus nigra) Vintersar (Satureja montana) 

ner, etableringsmetoder, gødningsniveauer, 

høsttidspunkter samt høstet del af planten 

(rod, stængel, blad, blomst eller frø). 

Resultaterne af dyrkningsforsøgene 

viste, at det i høj grad var muligt at 

påvirke indholdet af bioaktive stoffer gennem 

valg af genotype og ved de forskellige 

dyrkningsbetingelser. På baggrund af disse 

forsøg bliver der udviklet dyrkningsvejledninger 

til jordbrugserhvervet. Dyrkningsvejledningerne 

skal være med til at sikre 

en høj kvalitet og et optimeret indhold af 

bioaktive stoffer i de dyrkede planter. 

Nicheafgrøder kan 

styrke konkurrencen 

Et andet og lige så vigtigt aspekt, som projektet 

har bidraget med, er at det har identificeret 

nogle planter med et naturligt indhold 

af bioaktive stoffer, som har en positiv 

indvirkning på vores sundhedstilstand. 

Denne viden er interessant i forhold til 

fremstilling af fremtidens sunde fødevarer, 

hvor planter med et dokumenteret indhold 

af sundhedsgavnlige stoffer vil kunne indgå 

som naturlige råvarer i disse produkter. 

Dyrkning af nicheafgrøder til fremstil- 

ling af højværdiprodukter, som for eksempel 

sundere fødevarer og medicinske stoffer, 

kan skærpe danske landbrugere og 

gartneres konkurrenceevne globalt. 

Da der samtidig er tale om produkter, 

som forventes at kunne indbringe en pris, 

der langt overstiger etableringsomkostninger 

og drift, og som i visse tilfælde vil være 

helt unikke, er dyrkningen af højværdiprodukter 

interessant både for de, der har 

gavn af planternes indholdsstoffer og for 

gartnere og landbrugere. 

❏ 

TCM Denmark 

– UdviklingsCenter Aarslev 

TCM Denmark er et konsortium mellem Odense Universitets Hospital, 

Syddansk Universitet, Århus Universitet, Odense Kommune og Region Syddanmark. 

TCM Denmark blev stiftet i 2004 og fusionerede i januar 2008 

med UdviklingsCenter Aarslev, som siden 2002 har haft sin base i Årslev. 

Nu har TCM Denmark sekretariat og direktion hos den erhvervsdrivende 

fond Fyns ErhvervsCenter, FEC, i Odense. 

TCM – som står for Traditional Complementary Medicine – har som 

arbejdsområder en bred vifte af projekter med emner som råvarer, fødevarer 

og medicin over analyser af planter og plantestoffer til anvendelse i 

fødevarer og medicinske produkter til gavn for mennesker og dyr. 

Vores samarbejdspartnere er både offentlige og private: Universiteter, 

virksomheder, uddannelsesinstitutioner, hospitaler og organisationer samt 

sammenslutninger. 

UdviklingsCenter Aarslevs sekretariat er placeret ved Aarhus Universitet, 

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet i Årslev på Fyn. Her udvikles og drives 

projekter, der handler om sundhedsgavnlige stoffer i planter. 

17

Cikorierødder og jordskokker er ikke nye 

planter, og de er heller ikke eksempler 

på egentlige medicinplanter i den forstand, 

at de bruges til at fremstille medicinske 

stoffer. Men de indeholder et værdifuldt 

kulhydrat (inulin), som har en positiv virkning 

på bakteriesammensætningen i menneskers 

og dyrs fordøjelseskanal. Disse 

planter kan karakteriseres som sundhedsbevarende 

eller naturligt sunde. 

Cikorierødder 

Af og til introduceres der nye afgrøder på 

de danske marker eller i de danske gartnerier. 

Men ofte er det gamle, kendte afgrøder, 

der relanceres, og de får på denne 

måde en fornyet forbrugerinteresse. 

Et eksempel er cikorierødder, der nu 

igen ses på de danske marker. Tidligere har 

der været dyrket store arealer med cikorierødder, 

som blev brugt til fremstilling af 

kaffeerstatning (bl.a. Danmarks og Rich’s), 

der kunne købes i dagligvarehandlen til 

op i 1990’erne. Der er mange, der husker 

et af de brugte slogans: ”Det er Rich's der 

drik's, men det er Danmarks der du'r”. Der 

er stadig et lille marked for cikorierødder 

til dette formål. 

Cikorierødder indeholder helt op til 

60% inulin i tørstof. Inulin er et værdifuldt 

kulhydrat, som er ufordøjeligt for mennesker 

og dyr, men som kan fermenteres af 

mælkesyrebakterier i tyktarmen. 

Af Torben Henriksen • Farmaceut • TCM Denmark 

Nye muligheder i gamle rødder 

Sundhedsbevarende eller ”naturligt sunde” planter, 

er en kategori af planter, der hidtil ikke har været så meget 

fokus på i fødevarer. Men det kommer der 

Inulin har prebiotisk effekt, og det betyder, 

at et indhold af inulin i foder eller 

fødevarer giver anledning til, at der startes 

en positiv cirkel: Mælkesyrebakterierne 

fermenterer inulin, og ved denne proces 

vokser mælkesyrebakterierne i antal. Det 

sker på bekostning af de øvrige tarmbakterier, 

hvoraf nogle kan være sygdomsfremkaldende. 

Ved fermentering af inulin dannes der 

en række korte, organiske syrer, og det 

giver anledning til et fald i pH, som i sig 

selv forringer vækstbetingelserne for de 

øvrige tarmbakterier. De dannede syrer 

virker samtidig direkte styrkende på tyktarmens 

slimhinde, så den igen bliver mindre 

modtagelig for angreb fra sygdomsfremkaldende 

bakterier, og på samme tid stimuleres 

immunforsvaret. Prebiotika har også 

den virkning, at optagelsen af calcium 

(kalk) fra tarmen bliver forbedret. 

Cikorierødder i svinefoder 

I 2006 blev cikorierødder reintroduceret 

som afgrøde på de fynske marker og denne 

gang til et helt andet formål, nemlig som 

bestanddel i svinefoder. I 2006 blev der 

dyrket ca. 20 ha. 

I årene forud for genintroduktion af 

cikorierødder blev der udført en lang 

række forskningsprojekter, hvor inulin og 

cikorierødder blev blandet i svinefoder, og 

det viste sig, at der var en række markante 

virkninger forbundet med det. Forskningsresultaterne 

viste, at tilsætning af cikorierødder 

kan forebygge dysenteri og visse 

typer indvoldsorm hos svin, ligesom tilvæksten 

hos smågrise blev forbedret. Der 

er andre resultater, som kan blive endog 

meget perspektivrige. Det har vist sig, at 

hvis man tilsætter cikorierødder de sidste 

uger inden slagtning, så udvikler hangrise, 

som ikke er kastrerede, ikke den ubehagelige 

ornesmag og -lugt. Det er netop for at 

undgå det, at man kastrerer hangrise. Det 

vil være fremmende for dyrevelfærden, 

og det vil samtidig forbedre økonomien, 

hvis man kan undlade at kastrere dem. De 

vil vokse hurtigere, de vil udnytte foderet 

bedre, og de vil få en højere kødprocent. I 

øjeblikket er der storskalaforsøg i gang; det 

vil så vise sig, om resultaterne også holder 

under normale produktionsforhold. 

Afløser sukkerroer 

I februar 2006 meddelte Danisco, at sukkerfabrikken 

i Assens skulle lukkes, når 

årets sukkerroekampagne var afsluttet. En 

initiativrig landmand og maskinstationejer 

fra Vestfyn var hurtig til at se mulighederne 

i cikorierødder som en ny afgrøde i stedet 

for at begræde den trufne beslutning: 

Baggrunden for idéen var kendskab til en 

artikel om cikorierødders anvendelsesmuligheder 

og en forventning om, at det ikke 

længere ville være interessant at dyrke sukkerroer 

på Fyn. Samtidig så maskinerne til 

sukkerroedyrkning ud til at kunne anvendes 

ved dyrkning af cikorierødder. 

I det meget tidlige forår 2006 blev der 

taget initiativ til at nedsætte en meget bredt 

sammensat cikoriegruppe, som i løbet 

af året medvirkede til, at der hurtigt blev 

skabt en værdikæde fra valg af sort over 

dyrkning og optagning og videre forarbejdning 

ved tørring til et lagerfast produkt, 

som kunne iblandes svinefoderet. Sideløbende 

blev allerede publicerede forskningsresultater 

og anden viden samlet, så 

det kunne støtte afsætningen af de tørrede 

rødder og desuden afdække behovet for 

yderligere forskning. 

Det daværende Fyns Amt gav et mindre 

beløb til at støtte bestræbelserne på at

etablere cikorierødder som en ny afgrøde. 

Disse penge er bl.a. blevet brugt til at 

udbrede kendskabet til cikorierødder og 

som delvis betaling for et forskningsprojekt, 

der viste, at cikorierødder iblandet 

svinefoder gav en meget markant beskyttelse 

mod tarmsygdommen Lawsonia. Der 

var ganske vist kun tale om et lille forsøg 

med et begrænset antal dyr, men resultaterne 

var sensationelle. 

Siden er der blevet udført en del forskning 

og forsøg med cikorierødder, og en 

egentlig cikorieindustri er så småt ved at 

blive etableret. I 2007 bliver der dyrket ca. 

200 ha., og meget tyder på, at der bliver 

behov for at mangedoble arealet inden 

for få år. 

Cikorierødder er et godt eksempel på, 

hvordan en ny afgrøde med et stort indhold 

af viden kan (re)introduceres i løbet 

af meget kort tid. 

Inulin i jordskokker 

Cikorierødder kan desværre ikke anvendes 

som rodfrugter i fødevarer pga. en 

udpræget bitter smag, der også holder sig 

efter tilberedning. Det er lidt ærgerligt, for 

den prebiotiske virkning er også meget 

værdifuld for mennesker. Måske findes der 

andre sorter af cikorierødder, der har et 

acceptabelt indhold af bitterstoffer, så de 

kan lanceres som rodfrugter med et stort 

indhold af de sunde kulhydrater. 

Men der er også andre planter, der har 

et relativt stort indhold af inulin – dog 

ikke så stort som cikorierødderne. Et godt 

eksempel er jordskokker, som indeholder 

inulin svarende til ca. 3% af den friske 

vægt eller ca. 15% i tørstof. Jordskokker 

har allerede fået en renæssance som en 

velsmagende rodfrugt med mange anvendelsesmuligheder. 

De har yderligere et 

potentiale, hvis man målrettet og bevidst 

vil udnytte deres prebiotiske virkning. 

Der er for tiden meget fokus på betydningen 

af at bevare eller genoprette en god 

tarmsundhed og alt det, der er forbundet 

med det. Når det bliver almindeligt at 

tænke prebiotika med som en integreret og 

naturlig del af en varieret kost, åbner det 

for en lang række muligheder for udvikling. 

Der skal dyrkes planter med indhold 

af de rigtige stoffer, og der skal etableres 

en forarbejdningsindustri, så der kan laves 

en række prebiotiske produkter, som kan 

indgå i en række fødevarer. 

Hvis det er jordskokker, der er eksemplet, 

så er det nærliggende at forestille 

sig, at tørrede skiver kan indgå i en række 

produkter f.eks. müsli og snacks, og tørret, 

formalet jordskokmel kan finde anvendelse 

som bestanddel i melblandinger 

til brød. Også andre anvendelsesområder 

ligger lige for, ligesom der er andre grøntsager, 

der indeholder prebiotika. 

❏ 

19

Af Merete Brødsgaard Henriksen • TCM Denmark • UdviklingsCenter Aarslev 

Fremtidens planter til sundhed 

Hvorfor er naturlige bioaktive stoffer i planter sunde 

– og hvordan virker de? Det er netop hvad et igangværende 

forskningsprojekt, som er et samarbejde mellem forskere 

fra Syddansk Universitet (SDU), Aarhus Universitet (AU) og 

Københavns Universitet (KU), er i gang med at undersøge nærmere 

Projektet ledes af professor Karsten Kristiansen, 

Institut for Biokemi og Molekylær 

Biologi, SDU og Biologisk Institut, 

KU, og støttes med 14 millioner kroner fra 

Det Strategiske Forskningsråd i perioden 

fra 2008 til 2011. 

Velfærdssygdomme såsom fedme, type 

2 diabetes, hjertekarsygdomme, betændelsessygdomme 

og sygdomme i hjernen er et 

stigende problem. 

Det er almindeligt anerkendt at nogle 

planter har en sundhedsfremmende effekt 

på flere af disse sygdomme. I dag ved 

forskerne, at der i bestemte planter findes 

bioaktive stoffer, som kan påvirke de 

enkelte cellers stofskifte, og derved kan 

have en sundhedsfremmende effekt. Men 

der er brug for mere viden om de specifikke 

virkningsmekanismer, samt om hvordan 

de bioaktive stoffer påvirker hele kroppens 

stofskifte, og især når de spiller sammen 

med kostens øvrige næringsstoffer. 

Der er ligeledes brug for mere viden 

om, hvordan indholdet af disse gavnlige 

bioaktive stoffer kan optimeres, når man 

dyrker planterne. 

Omfattende undersøgelser 

Dyrkningsforsøgene i projektet udføres 

ved AU, Institut for Havebrugsproduktion, 

som er lokaliseret ved Årslev på Fyn. Det 

er projektets første dyrkningssæson, og de 

planter, som indtil nu er blevet dyrket og 

høstet, er blandt andet forskellige kålarter, 

gulerødder, boghvede, rosmarin, salvie og 

rød solhat. I projektet indgår således både 

grønsager, krydderurter og medicinplanter. 

Fremstilling af planteekstrakter og identifikation 

af de bioaktive stoffer i planterne 

sker på Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, 

SDU. 

Planteprøverne sendes herefter til 

undersøgelse i de forskellige bioassays 

(metode til at bestemme et given planteekstrakts 

biologiske aktivitet, hvor dets 

effekt måles i en organisme eller vævstype 

sammenlignet med et kendt stofs effekt) i 

projektet. 

På Institut for Biokemi og Molekylærbiologi, 

SDU undersøges planterne for 

Kål indeholder en gruppe af stoffer 

der virker kræfthæmmende 

og hæmmer udvikling af svampe, 

bakterier og nematoder. 

deres evne til at påvirke balancen mellem 

lagring og omsætning af fedt i kroppen. 

Planterne undersøges på Institut for 

Råvarekvalitet, AU, for deres virkning på 

optag, lagring og omsætning af sukker i 

muskelceller. 

På Institut for Medicinsk biologi, SDU 

undersøges planterne for deres effekt på 

nerveceller i hjernen. 

Senere i projektet vil planteekstrakterne 

blive testet i dyremodeller, hvor de bioaktive 

plantestoffer også testes for deres 

antidiabetiske effekt. 

Betydningsfulde perspektiver 

Når forskerne bag dette projekt har belyst 

mekanismerne bag effekterne af de enkelte 

stoffer, og når de kender betingelserne for 

at skabe den optimale effekt, så kan denne 

viden blandt andet anvendes ved rådgivning 

om det sunde måltid, udvikling af 

målrettede sunde fødevarer samt udvikling 

af nye farmaceutiske produkter. 

Projektet rummer således perspektiver, 

som kan have meget stor og direkte 

betydning for folkesundheden. Projektet 

åbner ligeledes op for skabelse af nye 

forretningsområder for både fødevare- og 

medicinalindustrien. 

TCM Denmark – UdviklingsCenter 

Aarslev er sekretariat for projektet som kan 

følges på hjemmesiderne www.fec.dk og 

www.plantertilsundhed.dk 

❏ 

Timianhøst på forsøgsmarkerne ved Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige 

Fakultet, Institut for Havebrugsproduktion i Årslev på Fyn.

Orelundvej 50 • Nakke • 5592 Ejby 

Tlf. 64 78 10 52 • www.maelkebottesaft.dk 

Nakkelund har lavet mælkebøttesaft siden 1959. 

Mælkebøttesaften virker stimulerende på leveren og renser 

affaldsstoffer ud af kroppen og giver god tarmflora. 

Nakkelund har flere spændende 

mælkebøtteprodukter af egne 

økologisk dyrkede mælkebøtter. 

For yderligere information 

– kontakt os! 

Friske danskproducerede krydderurter 

Gartneriet Klostergaarden 

Telefon 48 21 26 80 · Telefax: 48 21 27 80 

E-mail: gartneriet.klostergaarden@get2net.dk 

Lev. nr. 25280 

21

Af Dorte K. Rhode Nissen • cand scient 

Dyrker din sundhed 

Tænk, at der findes en virksomhed, der ønsker at sætte nye 

standarder for folkesundheden og drømmer om at gøre en forskel 

– at dyrke din sundhed! Det er faktisk lige det, Urteteket vil 

Virksomheden Urteteket er i rivende 

udvikling, så dynamikken strømmer én 

i møde på Guldbjergvej 17 i det idylliske, 

nordvestlige hjørne af Fyn nær Bogense. 

Urteteket dyrker, forarbejder, udvikler og 

forhandler urtesalt, tørrede krydderurter, 

olier, urteteer og ikke mindst kosttilskud, 

alt baseret på krydderurter og lægeplanter 

af egen produktion. 

Jeg mødes med én af Urtetekets ejere, 

Lars Sørensen, en skøn efterårsdag i oktober. 

Al begyndelse er svær, og vejen var 

ikke banet med velduftende krydderurter, 

da gartneritekniker Lars Sørensen startede 

med at dyrke krydderurter og medicinplanter 

for 12 år siden. 

Mange tidsler skulle luges op gennem 

årene og for at klare sig økonomisk, måtte 

Lars Sørensen have deltidsarbejde og tørre 

og bearbejde andre virksomheders produkter. 

Trods masser af arbejde var Lars 

Sørensen stadig ene mand på sin virksom- 

22 

hed for halvandet år siden. I dag er der 12 

ansatte. 

Skærpet lovgivning 

Året 2005 blev et skæbnesvangert år for 

mange virksomheder, som producerede 

planter til kosttilskud. På baggrund af 

ændrede EU regler indenfor området, gik 

Lægemiddelstyrelsen i gang med at undersøge 

kosttilskuddene hos mange danske 

virksomheder. 

Kosttilskudsprodukter med såkaldte 

anprisninger, der ikke var i overensstemmelse 

med de nye, skærpede regler, blev 

beordret fjernet fra hylderne i løbet af 

kort tid, hvilket for alvor bremsede den 

spirende vækst af virksomheder, som producerede 

lægeplanter til kosttilskud. Som 

følge af de nye regler måtte mange virksomheder 

dreje nøglen om. 

Lars Sørensen var så heldig, at de fleste 

af hans planter kunne forhandles som tørrede 

krydderurter. Han udviklede desuden 

det nye produkt urtesalt, hvor tørrede 

helseplanter som timian, selleri, oregano, 

brændenælde og ramsløg bliver blandet 

med atlanterhavssalt. 

Der var mange opgaver, dels den økologiske 

produktion, dels håndtering herunder 

tørring, snitning, pakning og opbevaring 

af produkterne. Lars Sørensen havde 

gennem årene til fulde brugt sine ”Ole 

Opfindergener” til at få fat i og udvikle de 

rette maskiner til tørring og bearbejdning 

og blev efter metoden ”learning by doing” 

en af de få specialister indenfor området 

herhjemme. Hele bearbejdningsprocessen 

var desuden økologisk certificeret. 

Et Urtetek fødes 

Det er svært at være iværksætter og skulle 

være ekspert indenfor et helt område. Derfor 

slog Lars Sørensen ”urterne” sammen 

med agronom og cand. comm. Søren Kristoffersen, 

der allerede på sin gård i Vejen 

dyrkede en del medicinplanter, og de 

stiftede sammen virksomheden Urteteket i 

2006. Endnu en ekspertise manglede for at 

gøre trekløveret Urteteket komplet. 

Det var cand. scient. & biopat Anne 

Dall, der kunne bidrage med sin viden 

indenfor registrering og dokumentation 

af kosttilskud, og i dag er direktør i Urteteket. 

- Jeg opdagede, at 1+1+1 = 6. Vi tre 

ildsjæle sammen i virksomheden gir en 

fantastisk synergi, siger Lars Sørensen. 

Økologi et must 

- Man kan ikke med god samvittighed 

sprøjte sine planter med pesticider og herefter 

gå ud og sælge dem som kosttilskud, 

siger Lars Sørensen. Derfor var økologisk 

certificeret produktion et must fra starten. 

I dag, hvor konventionelle fødevarer er

steget i pris, er prisforskellen mellem disse 

og økologisk dyrkede produkter noget 

mindre. 

Vi går ud i marken, hvor krydderurterne 

dyrkes. Lars har selv udviklet den vævede 

folie, som planterne dyrkes i. Plastikfolien 

er fremstillet, så ukrudt ikke kan vokse 

igennem den, men regnvand kan trænge 

igennem. 

Hullerne til planterne, som skal plantes 

i folien, svejses i forhold til, hvor mange 

planter, der skal plantes per m 2 . Folien bliver 

lagt maskinelt ud i 1,6 m brede baner 

på marken, samtidig med plantning. 

Her dyrkes timian, oregano, brændenælde 

og pebermynte. 

Folien bevirker, at markerne med krydderurter 

og medicinplanter ikke skal rengøres. 

De 90 cm brede mellemrum mellem 

dyrkningsbanerne slås med en plæneklipper. 

De bedste sorter 

Et tysk firma, der har en god genbank 

bestående af krydderurter og lægeplanter 

med størst muligt indhold af aktivstoffer, 

leverer småplanterne. Det er naturligvis 

vigtigt at bruge de rette sorter med et maksimalt 

indhold af aktivstoffer. Hvilke arter 

og sorter, der har maksimalt indhold af 

aktivstoffer, blev undersøgt og dokumenteret 

af Forskningscenter Årslev i projektet 

Planter til Sundhed. 

- Vi lægger stor vægt på selv at dyrke 

og forarbejde planterne. For at kvaliteten 

skal være i top, må der højst gå tre timer 

fra planterne høstes, til de tørres. Det er en 

videnskab at tørre den enkelte kultur korrekt 

med den rette temperatur og tørringstid. 

Dette sammenholdt med det rigtige 

høsttidspunkt gør det færdige produkt helt 

i særklasse, forklarer Lars Sørensen. 

Urterne høstes fra først i juni til ultimo 

september, hvor tørreriet kører på højtryk. 

Efter tørringsprocessen vil 1 ton friskt 

plantemateriale formindskes til 100 kg 

tørret plantemateriale, som herefter sorteres. 

Den fineste del af planten bruges til 

kosttilskud, den knap så fine midterste del 

bruges til urteteer, mens den groveste del 

anvendes til animalsk tilskudsfoder. 

Riddere af Le Cordon Bleu 

Dyrkningsarealet for Urteteket udgør i dag 

20 ha, hvor der alene i 2008 er anlagt 17 

ha. 1 million planter er udplantet i folie på 

9 ha, mens de resterende 8 ha tilsås med 

planter som morgenfrue, marietidsel, dild, 

gyldenris, brændenælde, fennikel, røllike, 

purløg, bukkehorn og persille. Produktionen 

er forøget med 15 gange i år, og 

sortimentet er i år udvidet med hele 20 

nye produkter. 

- Hvis vi tidligere havde turdet starte 

hele den organisation op, som vi i dag har 

i Urteteket, hvor vi selv producerer, forarbejder, 

udvikler og sælger egne produkter, 

var vi helt sikkert kommet hurtigere ud af 

starthullerne, slutter Lars Sørensen eftertænksomt. 

Urtetekets produkter er faktisk af så 

fremragende en kvalitet, at de tre virksomhedsejere 

netop er blevet slået til riddere 

af det fornemme gastronomiske selskab 

Le Cordon Bleu. En større, gastronomisk 

anerkendelse fås næppe. 

- Urteteket er i dag inde i en rivende 

udvikling og sælger produkterne til bl.a. 

COOP, Dansk Supermarked, Magasin, 

Matas og Supergros. COOP er den største 

aftager, og har været en fremragende 

sparringspartner i udviklingen af de nye 

produkter, siger Anne Dall. 

Urtetekets kosttilskud 

Det er Anne Dalls opgave at udvikle og 

sammensætte de forskellige kosttilskud, 

som næsten udelukkende består af egne, 

producerede urter. På nuværende tids- 

punkt forhandles 10 forskellige kosttilskud, 

der består af tørrede, pulveriserede 

plantedele i kapsler uden nogen form for 

tilsætningsstoffer. 

For at et kosttilskud skal kunne godkendes, 

skal der foreligge en bibliografisk 

dokumentation for, at de enkelte planter 

har en effekt, og helst også dokumentation 

fra kliniske forsøg. Anne Dall er ansvarlig 

for at samle denne dokumentation 

og udarbejder anprisninger, der definerer 

kosttilskuddets effekt. 

- At hele området kosttilskud lovmæssigt 

befinder sig i en overgangsordning 

med uklare regler, gør denne proces vanskelig, 

ikke mindst for Fødevarestyrelsen 

som Lægemiddelstyrelsen, der skal kontrollere 

og godkende kosttilskuddene, siger 

Anne Dall. 

- De største stopklodser for udviklingen 

af virksomheden Urteteket har helt klart 

været finansiering, samt den uklare lovgivning 

indenfor kosttilskudsområdet. Hvis 

andre producenter skulle føle sig fristede 

til at gå i gang med et lignende projekt, 

skal de frem for alt have en rigtig høj tolerancetærskel 

for at tage risici. Men vi tør 

og tror på en fremtid indenfor området på 

længere sigt, slutter Anne Dall. 

❏

24 

EFFEKTIV NEDTAGNING 

AF GAMLE DRIVHUSE 

■ Hurtig og konkurrencedygtig nedbrydning 

■ Glasnedtagning og fundamenthåndtering 

■ Totaloprydning af grunden 

■ Effektiv løsning med genvinding af materialer 

■ Ring og hør nærmere på tlf. 63 10 91 68 eller 

send os en mail på info@hjhansen.dk 

H.J.Hansen Nedbrydning A/S I Havnegade 106 I 5100 Odense C I Tlf.: 63 10 91 68 

www.hjhansen.dk 

Basilikum 

Koriander 

Citronmelisse 

knowledge 

service 

solid 

growth 

it’s quality, it’s HAWE 

HAWE Systems Europe B.V. offers innovative solutions for internal logistics 

and transport systems in horticulture. Development, production, installation 

and after-sales are provided by its own specialists. 

Oosteindsepad 8 | 2661 EP Bergschenhoek (NL) | Tel: +31(0)10 521 27 55 

Fax: +31(0)10 521 76 16 | info@hawe.nl | www.hawe.nl 

Leverandør til krævende kunder … 

Catering, restauranter, storkøkkener, 

specialbutikker og udvalgte supermarkeder 

- en verden 

af krydderurter 

- 

Dansk produceret hele året..! 

Pioner gennem 26 år indenfor det brede udvalg 

af krydderurter til konsummarkedet..! 

www.lille-smorum-krydderurter.dk 

Salg: H.C. Skov A/S – Stade T 61-71 

Grønttorvet – Telefon 36 30 89 96 

mellem kl. 03.00 og 10.00 

® 

Vi bruger biologisk 

kontrol af skadelige 

insekter 

og rådsvampe 

Mynte 

Oregano 

SYSTEMSGROUP 

Svejtsisk mynte 

R

Af Annette Skyt • Innovationskonsulent • AgroTech 

Rød solhat efter høst 

Produktion af medicinplanter er andet end 

selve dyrkningen. Der ligger også udfordringer, 

efter planterne er høstet i form af produktion, 

forarbejdning, afsætning og markedsføring 

Det første spørgsmål jeg stiller, når jeg 

kigger på en medicinplante er: Kan 

den dyrkes under kommercielle forhold i 

Danmark? 

Med hensyn til Rød Solhat, Echinacea 

purpurea, er svaret,. Ja, man kan sagtens 

dyrke rød solhat under danske forhold på 

friland. 

Den erfaring har blandt andet Agro- 

Pharm i Rødby på Lolland. Her dyrkes 1 

ha med Rød Solhat. 

Hvert år høster AgroPharm, blomster, 

stængel og blade og presser det til piller og 

granulat. Produktet anvendes som ”smagsog 

aromastof” i foder til heste. 

Ifølge Anders Ploug fra AgroPharm, er 

den største udfordringer ikke at producere 

planterne. Det giver flere udfordringer at 

afsætte produktet, fordi han ikke må udtale 

sig om de positive erfaringer han har med 

Rød Solhat. 

Ifølge lovgivningen må han ikke anprise 

virkningerne, og han har også svært ved at 

få rådgivning om, hvad det er, han må sige 

og skrive på sin hjemmeside. 

- Myndighederne er udelukkende kontrollerende 

og vil ikke hjælpe med at 

formulere en tekst, som er i overensstemmelse 

med lovgivningen. Så vil de hellere 

kigge på den en gang i mellem og fortælle 

mig, hvis der står noget, som ikke må stå 

der, siger han. 

En bremse for udvikling 

Udover de overjordiske plantedele ligger 

der en skjult ressource i rødderne fra Rød 

Solhat, som AgroPharm ikke udnytter i 

dag. Det skyldes manglende kendskab til 

hvilken teknologi, der findes og ligeledes 

manglende tid til at finde ud af det. 

Ofte dyrkes medicinplanter som en 

niche produktion hos den enkelte og dermed 

kan det virke uoverskueligt at sætte 

sig ind i alle forhold omkring lovgivning, 

teknologi, dyrkning m.v. Og det er i sig 

selv en bremse for udvikling af området 

medicinplanter. 

Her vil AgroTech gerne hjælpe og er i 

gang med at opbygge viden på området og 

overblik over aktørerne på markedet. Ring 

til AgroTech på 87 43 84 27 eller e-mail på 

ats@agrotech.dk 

❏ 

Foto: 

Søren Ugilt Larsen 

AgroTech A/S 

Anders Ploug, AgroPharm, 

dyrker rød solhat på 1 ha. 

25

Af Kai Grevsen • Institut for Havebrugsproduktion • DJF Årslev • Århus Universitet • Foto: DJF 

Artemisia annua – en unik 

Institut for havebrugsproduktion og Institut for Råvarekvalitet (DJF), Århus Universitet, 

UdviklingsCenter Aarslev og konsulentfirmaet EuroCare har i et fælles 

Danida-projekt i Vietnam forsøgt at hjælpe vietnameserne med at forbedre 

udvindingen af malariamedicin baseret på ekstrakter af planten Artemisia annua 

projektet har man ydet konsulentvirk- 

I somhed med hensyn til forædling af nye 

sorter, dyrkningsteknik, GAP-certificering 

og bedre og mere miljøvenlig ekstraktionsteknik. 

Den danske delegation har været 

i Vietnam flere gange og har udarbejdet 

rapporter med forslag til forbedringer. En 

sidegevinst ved arbejdet med A. annua i 

Vietnam har været inspiration til nye projekter, 

og vi arbejder nu på en ide med 

biologisk produktion af denne medicinplante 

herhjemme. 

Kinesisk malariamedicin 

A. annua har været brugt som medicinplante 

i Kina i mere end 2000 år, og nævnes 

i flere af de gamle berømte kinesiske 

skrifter om medicinplanter. Det kinesiske 

militær genopdagede planten sidst i 1960erne, 

og undersøgte ekstrakter af A. annua 

for virkning mod malariaparasitter. I 1972 

fandt man frem til, at det aktive stof var 

artemisinin, der indeholder nogle reaktive 

ilt-atomer (Fig. 1). Det er disse reaktive 

iltatomer, der giver artemisinin dets antimalaria 

egenskaber, hvor selv resistente 

arter af Plasmodium slås ihjel. 

Fig. 1. Artemisinin 

– en sesquiterpen-lacton 

Qing Hao betyder grøn urt 

A. annua eller kinesisk malurt hører til 

kurvblomstfamilien, og er nært beslægtet 

med bl.a. grå-bynke, strand-malurt, 

absint m.fl. Det Kinesiske navn er Qing 

Hao (quinghao), der betyder ’grøn urt’, og 

planten stammer formentlig fra det nordlige 

Kina, men findes også udbredt i det 

nordlige Vietnam. 

A. annua er enårig, og bliver omkring 

1-3 m høj med fjersnitdelte blade med 

en flot lysende grøn farve. Planten har en 

meget aromatisk duft af æteriske olier, og 

man fornemmer slægtskabet med absint 

og strandmalurt. På bladene sidder der 

’glandulære trichomer’, små blæreagtige 

kirtelceller, hvor det aktive stof artemisinin 

dannes. Den største koncentration af 

kirtler med artemesinin finder man på den 

øverste halvdel af planten. Stoffet artemisinio 

findes ikke i de andre Artemisiaarter. 

Planten dyrkes nu især i Kina, Vietnam 

og Afrika til malariamedicin. 

Dansk prøvedyrkning 

Institut for. Havebrugsproduktion, AU har 

dyrket A. annua på forsøgsmarkerne i 

Årslev. Formålet med prøvedyrkningen var 

at se, hvordan A. annua vokser i Danmark, 

og om der kan udvindes en tilfredsstillende 

mængde artemisinin af bladene. Desuden 

ville vi også undersøge, om der var alternative 

anvendelsesmuligheder for planten, 

som f.eks. at anvende artemisinin og den 

æteriske olie i veterinærprodukter. 

Restproduktet efter ekstraktion ligner 

spagnum i struktur, og kan måske anvendes 

til pottemuld eller til jordforbedring. 

Artemisia annua dyrket ved Institut for Havebrugsproduktion, AU i Årslev. Planterne blev sået i væksthus omkring 1. maj og udplantet på friland 

i starten af juni. Her til venstre er planterne ca. 3 mdr. gamle. Til højre A. annua planterne 7. september ved første høst af bladmasse

medicinplante 

Stænglerne er meget stive, og kan måske 

finde anvendelse i byggematerialer. 

Der er forsøgsvis udplantet to sorter, 

en fra Vietnam og en forædlet hybrid-sort 

’Artemis’ fra Mediplant i Schweiz. Artemis 

skulle indeholde tæt på 1% artemisinin 

i tørstof, medens den vietnamesiske sort 

er angivet til at indeholde ca. 0,7% artemisinin. 

Frøene er meget små, ca. 12-15.000 frø 

pr gram, og er derfor svært at så direkte i 

marken uden forudgående pillering (coating). 

Planterne i Årslev blev tiltrukket i 

væksthus efter spiring i tågekammer ved 

ca. 20°C, hærdet på bænkplads i en uge, 

udplantet i marken i begyndelsen af juni 

med en plantetæthed på 50 x 25 cm. 

Danske resultater 

Planterne udviklede sig overraskende godt 

i det danske klima. De blev over 2,5 

m høje og gav et bruttoudbytte af friskmasse 

på ca. 60 t/ha. Det giver ca. 4-5 

t/ha tørre blade og med et indhold på ca. 

0.8% artemisinin, en virkningsgrad for 

ekstraktion på ca. 0,8 give ca. 25-30 kg 

ren artemisinin pr. ha, hvilket er ganske 

Artemisia 

annua, 

Kinesisk malurt, 

Qing Hao 

tilfredsstillende sammenlignet med hvad 

andre lande opnår. 

Vi regner med at kunne forbedre udbyttet 

betydeligt ved en målrettet indsats på 

sorter og dyrkning. Ved kemisk syntese til 

derivater af artemisinin (artesunate, aetemether, 

arteether, dihydro-artemisinin), der 

alle er endnu mere effektive mod malaria 

end ren artemisinin, kan man opnå højere 

pris pr. kg råvare. 

Artemisinin 

og kræft-forskning 

Den nyeste forskning viser, at A. annua 

også er meget interessant i forbindelse 

med behandling af kræft. Alle typer kræftceller 

er kendetegnede ved at have en høj 

jern koncentration, og artemisinins toksiske 

virkning er netop, når det kommer i 

kontakt med jern. Stoffet er samtidigt mindre 

giftigt over for sunde celler og skulle 

dermed ikke give de svære bivirkninger 

som ved almindelig kemo-kur. 

Et samarbejde om dyrkning og test af A. 

annua ekstrakters virkning er kræft-celler 

på SDU og Odense Universitetshospitals 

kræftafdeling er en oplagt idé til et 

forskningsprojekt. Helt nye resultater fra 

University og Washington (Cancer Letters 

5. okt. 2008) fortæller om et revolutionerende 

kræftmiddel baseret på netop artemisinin 

fra A. annua, som forskerne har 

gjort endnu mere effektivt over for tumorceller 

og udnytte at der trækkes masser af 

jern til de hurtigt delende celler. En dansk 

fortolket version af artiklen kan hentes på 

http://ing.dk/artikel/92184 

Nye projektideer med A. annua 

Inspireret af den fantastiske plante og de 

lovende prøvedyrkninger under danske 

forhold, samt efterspørgslen efter alternative 

biologiske produktioner til gavn for 

dansk landbrug og gartneri har vi fra DJF, 

Århus Universitet sammen med Sydansk 

Universitet, Københavns Universitet, GTSinstituttet 

DHI, Forsknings Instituttet ved 

Danish Meat, Biosynergy A/S, Nutridoc og 

UdviklingsCenter Årslev, søgt om midler til 

et nyt projekt med dansk dyrket A. annua. 

Ideen med projektet er at udnytte de 

bioaktive stoffer i A. annua til at bekæmpe 

sygdomme i husdyrproduktionen. Fokus er 

specielt på fjerkræbesætninger, som lider 

af parasitter, der ligner malariaprotozoern. 

Den æteriske olie i planten skal prøves 

overfor bakterieinfektioner. Behandlingen 

skal enten være som fodertilsætning eller 

som direkte veterinærmedicin. 

Bedømmelsen af projektforslaget er 

endnu ikke afgjort, men vi håber alle, at 

vi kan fortsætte forskningen i denne spændende 

medicinplante fra Kina. 

❏ 

Ren ekstraheret artemisinin er et hvidt 

krystallinsk pulver. Billedet er taget 

i Vietnam september 2006 på 

en ekstraktionsfabrik nær Hanoi 

27

INNOVATION 

AgroTech A/S blev etableret pr. 1. juli 

2007. Bag den nye GTS virksomhed 

stod Dansk Landbrugsrådgivning, 

Landscentret, der med etableringen af 

AgroTech ville sikre dansk jordbrug og 

dermed også gartnerierhvervet nye muligheder 

for udvikling og innovation. 

GTS står for Godkendt Teknologisk 

Serviceinstitut, og det er i de ord, man 

skal finde forklaringen på, hvad AgroTech 

egentlig er. 

AgroTech er nemlig hverken en forskningsinstitution 

som fx et universitet eller 

en rådgivningsvirksomhed som fx GartneriRådgivningen. 

AgroTechs virke ligger 

et sted midt imellem, og virksomhedens 

eksistens bygger i høj grad på samarbejde 

til begge sider. 

For at kunne kalde sig en GTS virksomhed, 

skal man godkendes af Videnskabsministeriet, 

der med udgangspunkt i Lov 

om Teknologi og Innovation sikrer, at virksomheden 

nu også lever op til formålet. 

Som skrevet står: At styrke teknologiudvikling 

og innovation i erhvervslivet. 

Projekter for 80 millioner 

En GTS virksomhed er en almennyttig, 

non-profit virksomhed, der i modsætning 

til et privatejet selskab som fx GartneriRådgivningen, 

har mulighed for at søge midler 

fra fx EU og Videnskabsministeriet. Midler, 

der er øremærket til konkrete udviklings- 

og innovationsprojekter, der skal fremme 

erhvervsudviklingen. 

Sætter man luppen på AgroTech Gartneriinnovation, 

understreger det forløbne 

års resultater, at konceptet har været en 

succes. Siden den spæde start med tre 

medarbejdere for godt et år siden, er det 

blevet til en aktuel medarbejderstab på 

11 og nye jobopslag i støbeskeen. Og det 

er lykkedes at tiltrække midler alene til 

væksthusprojekter for 80 millioner kroner. 

- Når jeg ser tilbage på det år, der er gået, 

er jeg sikker på, at AgroTech har udfyldt et 

28 

Tekst Lotte Bjarke • Illustation: AgroTech 

Innovation i nye rammer 

Med etableringen af AgroTech A/S har der åbnet sig nye muligheder 

for udvikling og innovation i gartnerierhvervet. 

Som GTS virksomhed kan AgroTech opnå støttemidler fra fx EU 

og Videnskabsministeriet til udviklingsprojekter til gavn for erhvervet 

hul. Der har simpelthen været mangel på 

den type ydelser, som vi kan levere. Vores 

placering midt imellem forskning og rådgivning 

betyder, at vi kan være med til at 

lave ny viden, der kan bruges i erhvervet. 

Vi er ikke en forskningsinstitution, men 

en virksomhed, der har fokus på at skabe 

udvikling hos vore kunder, pointerer Jesper 

Mazanti Aaslyng, der er afdelingsleder for 

AgroTech Gartneriinnovation. 

Uafhængighed afgørende 

Samtidig er AgroTech som GTS virksomhed 

uafhængig af erhvervet. 

- Det er simpelthen forudsætningen for 

at være en GTS virksomhed. Vi er ejet af 

Dansk Landbrugsrådgivning, men bestyrelsens 

sammensætning sikrer uafhængigheden, 

siger Jesper Mazanti Aaslyng. 

De økonomiske midler, AgroTech formår 

at tiltrække til sine projekter, går 

blandt andet til indkøb af eksterne partnere 

til projekterne. - Vi arbejder meget tæt 

sammen med både universiteter og med 

GartneriRådgivningen. Penge såvel som 

arbejde flyder begge veje, og det må set 

fra erhvervets side vel være den optimale 

Væksthus 2017 

situation, fordi alle kompetencer udnyttes 

i samspillet, påpeger Jesper Mazanti 

Aaslyng. 

Energiproducerende erhverv 

Overskrifterne for AgroTechs to store gartneriprojekter 

understreger, at virksomhedens 

hovedfelt er optimeret energihåndtering, 

med alt hvad dertil hører af muligheder 

for teknologiske landvindinger. 

”Intelligent energihåndtering i væksthuse” 

og ”Væksthus 2017” har overordnet 

set det fornemme mål at ændre dansk 

væksthusproduktion fra at være energiforbrugende 

til at være energiproducerende. 

Et mål, der i øvrigt er defineret nogenlunde 

enslydende i den hollandske gartneriindustri. 

- Det er klart, at meget af det, vi arbejder 

på og med, ligner det, de gør i Holland. 

Man kan sige, at ideerne er ved at 

mødes. Men der er store forskelle i den 

tilgang, vi har til opgaven, fordi der er store 

strukturelle forskelle mellem Holland og 

Danmark, siger Jesper Mazanti i Aaslyng. 

Gartnerierne ligger fx betydeligt mere 

spredt i Danmark end i Holland, og det 

I samarbejde med Gartneriet Hjortebjerg I/S og flere andre partnere bygger 

AgroTech A/S et demonstrationsanlæg, hvor det er ambitionen at spare 

op til 60 procent af gartneriets nuværende energiforbrug. Det skal blandt 

andet ske ved at etablere et energilager i undergrunden, hvor sommerens 

overskudsenergi kan oplagres til brug i koldere perioder. Samtidig omlægges 

klimaet i gartneriet, så det naturlige lys udnyttes optimalt i kraft af nøjagtig 

styring af alle klimaparametre. Demonstrationsanlægget forventes at være 

færdigt til Klimatopmødet i København næste år.

giver helt andre muligheder for at arbejde 

med eksempelvis grundvandsmagasiner 

her. 

Spreder viden 

I Holland har man oplevet, at den store 

satsning på ”det lukkede væksthus” giver 

økonomiske problemer. 

- Man har udviklet det lukkede væksthus 

med styringssystemer, der lignede de 

hidtidige. Vi er gået den anden vej og har 

taget udgangspunkt i at arbejde med klimastyring 

på en ny måde. Samtidig har der 

i Holland været stærkest fokus på nybyggeri, 

hvor vi har arbejdet med allerede 

eksisterende væksthuse, fordi vi ikke har så 

meget nybyggeri i Danmark, forklarer Jesper 

Mazanti Aaslyng, der ikke lægger skjul 

på, at der er et element af konkurrence 

mellem de danske udviklingsprojekter og 

de hollandske. 

- Men dertil skal siges, at vi også kan 

lære af hinandens erfaringer. Vi tager nogle 

af deres ideer om det lukkede væksthus til 

os, og de bruger nu nogle elementer fra 

vores resultater med dynamisk klimastyring. 

Så også på det felt er der samarbejdstakter, 

der kan komme erhvervet til gode 

samlet set, siger Jesper Mazanti Aaslyng. 

Gartnerierhvervets store leverandører 

af væksthusteknik er ligeledes involveret i 

Kan grønt blive grønnere. Det er mottoet for AgroTechs arbejde 

projekterne både her og der, og alene det 

gør de gensidige relationer til lidt af en 

selvfølge. 

Nye horisonter 

Fra begyndelsen har klima- og energiområdet 

været AgroTech Gartneriinnovations 

indsatsområde, men fremtiden kommer 

til at byde på flere servicetilbud fra virksomheden. 

- Allerede i dag kan vi tilbyde en vifte 

af teknologiske serviceydelser. Den vifte 

vil vi gerne gøre bredere. Områder som 

automatisering og bioteknologi er arbejdsområder, 

der er oplagte at tage op, siger 

Jesper Mazanti Aaslyng, der kan fortælle 

at AgroTech med de seneste to ansættelser 

allerede bevæger sig i den retning. 

Samarbejde på tværs 

- Vi har etableret godt samarbejde med 

en række regionale institutioner og med 

mange gartnerier, og flere og flere tager 

kontakt til os med konkrete ideer. På den 

baggrund oplever vi, at vi leverer en form 

for service og rådgivning, som der er et 

behov for. AgroTechs medarbejdere er 

innovationskonsulenter, der tilbyder projektrådgivning, 

understreger Jesper Mazanti 

Aaslyng. 

Innovationskonsulenterne i AgroTech 

Gartneriinnovation, der har forskellig baggrund 

som fx forskere og konsulenter, danner 

et alsidigt team, der har til huse hos 

KU Life sammen med universitetets Havebrugsafdeling, 

mens AgroTechs domicil og 

hovedparten af virksomhedens i alt cirka 

80 medarbejdere findes på Landscentret 

i Skejby. 

❏ 

AgroTechs gartneriprojekter bygger på et bredt samarbejde med fx GatneriRådgivningen, 

KU Life, Århus Universitet, Syddansk Universitet, Danmarks 

Tekniske Universitet, Udviklingsforum Odense, Senmatic, Philips, DELTA, 

Advansor, Viemose-Driboga, Danske Prydplanter og flere enkeltgartnerier. 

29

Af Annemarie Bisgaard 

Nyt navn og nye visioner 

Maskinudstillingen i Årslev har fået nyt navn, nye visioner 

og er på vej til at få vokseværk. Der lægges op til et spændende 

arrangement på udstillingsdagen tirsdag den 9. juni 2009 

Siden 2000 har der hvert andet år været 

afholdt Åbent Hus, Maskinudstilling 

og -demonstration på Forskningscenter 

Årslev. 

- Arrangementet har hver gang været 

en succes, som ikke mindst skyldes udstillingens 

tidligere formand frugtavler Vagn 

Nielsens store arbejde og engagement. 

Af tidsmæssige årsager har Vagn Nielsen 

valgt at trække sig ud af arbejdet, siger 

forskningschef i Årslev, Ole Callesen, der 

nu er ny formand for maskinudstillingens 

bestyrelse. 

Nye visioner 

Med nye ansigter følger også nye visioner 

og udfordringer. De tidligere maskinudstillinger 

har primært haft fokus på frugt- og 

bærsektoren og i stigende omfang også 

frilandsgrønsager og planteskoler, men Ole 

Callesen håber, at flere sektorer vil være 

med. 

- Alle havebrugets leverandører opfordres 

denne gang til at slutte op om arrangementet, 

så hele erhvervet kan mødes, få 

ny viden og nye kontakter, siger Ole Callesen, 

og pointerer, at dagen også byder 

på mulighed for at blive opdateret på alle 

de forsøg, som Forskningscenter Årslev er 

i gang med. 

Internationalt navn 

Maskinudstillingen har hidtil trukket både 

udenlandske udstillere og besøgende til. 

For at øge det internationale samarbejde 

får udstillingen fra 2009 nyt internationalt 

30 

navn og logo, som vil være kendetegnende 

for de fremtidige udstillinger. Navnet 

er ’HorTeaM-Expo’, der er en forkortelse 

af Horticulture, Technology & Machinery 

Exhibition. Oversat til dansk er det Havebrugs-, 

Teknologi- og Maskinudstilling. 

Æblet symboliserer havebruget. 

Koordinering af 

udstilling og aktiviteter 

Arrangementet koordineres af forsøgsmedarbejder 

Kim Nielsen, DJF i Årslev. 

- Vi har netop sendt invitationer ud til 

maskinproducenter, importører og leverandører, 

og vi har store forventninger til 

deltagelse. Derfor sker tilmelding efter 

først til mølle princippet. Seneste tilmelding 

er den 12. januar 2009, oplyser Kim 

Nielsen, der også gerne modtager gode 

ideer til specialarrangementer for at sætte 

ekstra krydderi på dagen. Foreløbig er 

følgende arrangementer allerede koblet 

sammen med HorTeaM-Expo: 

• Den internationale solbærkonference, 

hvor repræsentanter fra hele EU 

og New Zealand deltager. 

• En åben uddannelsesdag, hvor der 

fortælles om de forskellige 

videreuddannelser, som Fakultetet 

kan tilbyde i fremtiden. 

• Offentliggørelse af resultaterne 

fra det store EU-projekt ISAFRUIT. 

• Smagen af dansk humle – et projekt 

i samarbejde med erhvervet. 

• Temamøde om klimaforandringer. 

❏ 

HorTeaM E xpo 09 

Ole Callesen 

Formand for HorTeaM-Expo 

Kim Nielsen 

Koordinator for HorTeaM-Expo 

Træffes på mobil 0045 20 90 19 95 

Udstillingens bestyrelse 

HorTeaM-Expo er et samarbejde 

mellem erhvervet, Gartneri- 

Rådgivningen, Dansk Planteskoleejerforening 

og Institut For 

Havebrugsproduktion i Årslev. 

Bestyrelsen består af: 

• Forskningschef Ole Callesen, formand. 

• Rådgivningschef Jan Jensen Hass. 

• Plantageejer Niels Mortensen. 

• Plantageejer Christian Christiansen. 

• Konsulent Bent Leonhard. 

• Sekretær Camilla Fjord. 

• Koordinator Kim Nielsen.

31

Tekst Lotte Bjarke • Foto: Gartneriet PKM A/S 

60 år og stadig ung 

Et flot jubilæumsskrift er gået i trykken. 

Spændende og ikke mindst inspirerende 

læsning. Ja, det ligger jo lige for, at 

kalde historien for lidt af et eventyr. Eventyret 

om gartneriejerne, der bare ville være 

i front. Og lykkedes med det på deres helt 

egen facon. 

Ikke mange gartnerier har været omtalt 

så meget i Gartner Tidende som Gartneriet 

PKM. Det er der selvfølgelig en god grund 

til, nemlig den at der tit og ofte er en god 

historie at komme efter. 

Poul Madsens velkendte valgsprog 

”aldrig færdig – altid på vej” kendetegner 

sønnen Kristian såvel som faderen og kommer 

i særdeleshed til udtryk i det vedholdende 

produktudviklingsarbejde, der alle 

dage har sat sit præg på virksomheden. 

Produktudviklingsafdelingen har i dag til 

huse i den ældre del af gartneriet, hvor 

udviklingsarbejdet er sat i system under 

kyndig vejledning af gartneriets egen forædler. 

Resultatet er velkendt. En stadig 

strøm af nyheder – og af gode historier. 

Globetrottere 

Poul Madsen grundlagde sammen med sin 

hustru Marie gartneriet i 1948 hjulpet på 

vej at de såkaldte statslån, der blev skabt 

for at bringe dansk erhvervsliv på fode 

efter krigen. I begyndelsen var det grønsager, 

der stod på produktionsplanen, men 

tingene tog for alvor fart sidst i 50erne, 

da Poul Madsen begyndte at producere 

potteplanter. 

Kristian Madsen gik i sin fars fodspor af 

simpel lyst. Inspireret af forældrenes gode 

liv og af de muligheder, gartnerierhvervet 

rummede for at få set verden. Og set verden, 

det har om nogen Kristian Madsen. 

Gartneriet PKM A/S kan fejre sin 60 års fødselsdag som 

Danmarks største og måske mest fremsynede 

gartnerivirksomhed. Stadig udvikling af virksomhedens 

produkter og produktionsmetoder holder fødselaren ung 

Som far så søn. Ingen 

kan være i tvivl om, at 

holdningen i Gartneriet 

PKM er, at medarbejderne 

er virksomhedens 

vigtigste råstof 

Først som ung gartner og siden som etableret 

gartneriejer. For gartneriets skyld men 

også for fornøjelsens skyld. 

Gartneren Kristian og gartnerens kone 

Anett har et verdensomspændende netværk 

af venner og forbindelser, der flittigt 

plejes. USA, New Zealand, Kenya, you 

name it. Familien Madsen har været de 

fleste steder og får suget masser af ny 

inspiration til sig under vejs. Som familiens 

yngste, Poul udtrykker det: Jeg er den i min 

klasse, der har fløjet mest. Det har han 

utvivlsomt ret i… 

Et juleeventyr 

Poul Madsen forelskede sig tidligt i Campanula, 

der som bekendt er gartneriets 

største kultur i dag. Ja, Gartneriet PKM er 

verdens største producent af Campanula. 

Men mange vil huske gartneriet for et tidligere 

eventyr. Et juleeventyr faktisk. 

Poul Madsen 

forelskede sig tidligt 

i Campanula

Også i det tilfælde kom inspirationen 

udefra. Kristian havde som led i sin gartneruddannelse 

været i USA, og havde der 

arbejdet i gartneriet Nurseryman’s exchange 

Inc., hvor de producerede minijuletræer 

med pynt. Han tog lidt pynt med hjem, 

og foreslog sin far at prøve at lave dem. 

Det blev en succes, der fik det til at se ud 

som om, træerne voksede ind i himlen. At 

tænke sig – 500 medarbejdere, der pyntede 

juletræer i treholdsskift. Juletræer, der 

blev reklameret for i tv-reklamer. Det var i 

hvert tilfælde ikke set før. 

Desværre fik det eventyr en brat afslutning, 

der blev startskuddet til en hård krise 

i gartneriet og for Kristian Madsen, der 

samtidig havde mistet sin far, partner og 

gode ven i 1989. 

Men han bed sig fast og fik ved hårdt 

arbejde, de rigtige medarbejdere og 

nytænkning genrejst gartneriet og fik vist 

alle skeptikere, at det er muligt at kæmpe 

sig op af det, der kan ligne et stort sort 

hul. 

Søhus Travbane 

Kendetegnende for folkene fra Gartneriet 

PKM er, at de går i folk med træsko på, og 

det har alle dage stået helt klart, at medarbejderne 

er krumtappen i virksomheden. 

Kravene er høje, der skal løbes stærkt, ja så 

stærkt at Poul Madsen i sin tid måtte lægge 

øre til tilnavnet Søhus Travbane. Til gengæld 

bliver man også, høj som lav, en del 

af PKM familien. Der er næppe nogen, der 

kan lade være med at føle sig godt tilpas 

på en tur gennem gartneriet med gartneriejeren, 

der ustandseligt må afbryde med 

et hej Peter, hej Jens eller hej Susanne. 

Kristian kender de fleste - og det ærgrer 

ham, at han ikke længere kan navnene på 

alle 160 medarbejdere. 

Med hovedkulturerne Campanula, 

Schlumbergera og Rhipsalidopsis i egne 

sorter er gartneriet løbende blevet udvidet 

og i 2002 suppleret ved købet af nabogartneriet 

Lumbyholm. Den største udvidelse 

blev afsluttet i 2007-2008 med 24 ha nye 

væksthuse for 50 millioner kroner. 

Gartneriet PKM A/S anno 2008 

Dermed kan Gartneriet PKM uden 

tøven kalde sig Danmarks største gartneri 

med 167.000 m 2 under glas og 80.000 m 2 

frilandsareal. 

Anett og Kristian Madsen har al mulig 

grund til at være stolte af virksomheden, 

der krisetider til trods fungerer som et 

af dansk gartnerierhvervs mest velsmurte 

lokomotiver med gartneren og gartnerens 

kone iført H.C. Andersen hatte som ambassadører 

for brandet Fairytale Flowers ® . 

Gartneriet PKM som det så ud i ca. 1960 

❏ 

33

Der står trends og gule ærter på menuen 

den første aften, når Danske Prydplanter 

slår dørene op for efterårets temadage. 

Det er en tradition. Men på et enkelt 

område blev traditionen brudt i år. Man 

ledte forgæves efter Poul Erik Jacobsen 

fra PEJ Gruppen på podiet. Årets indspark 

kom i stedet fra Birgit Tarp, der nok fungerer 

som konsulent for PEJ Gruppen, men 

som har sin helt egen tilgang til trends. 

- På baggrund af et bredt erfaringsgrundlag 

som blandt andet tøjdesigner, 

butiksdesigner og konceptudvikler tog hun 

de fremmødte med på en anderledes rejse 

gennem trenduniverset og diskede undervejs 

op med en række meget konkrete bud 

på, hvad der skal til for som producent 

af dette eller hint at få glæde (økonomisk 

glæde) af tidens trend. 

- Det handler om, hvordan man får folk 

til at bruge penge på æstetik. Det gælder 

for mig, og det gælder også for jer. Så i 

virkeligheden ligner vi hinanden, selv om 

jeg intet ved om jeres branche, sagde Lone 

Tarp indledningsvist, idet hun opfordrede 

gartnerne til at lægge fagnørderiet på 

hylden, når der skal produktudvikles og 

sælges planter. 

- Faktisk er det som regel, når de dumme 

spørgsmål og de skøre ideer kommer 

på bordet, at der virkelig sker udvikling, 

pointerede hun. 

Kreativ på kundens vegne 

Det moderne menneske vil så gerne være 

kreativt. Men er det i realiteten sjældent. 

Den konklusion ligger til grund for en stor 

del af det arbejde, Birgit Tarp udfører for 

kunder i fx køkken- og møbelbranchen. 

- Når jeg udvikler butikskoncepter, 

handler det i vid udstrækning om at sætte 

ting sammen. Folk kan ikke selv finde ud 

af det og lader sig derfor inspirere i butikken. 

Det gælder om at vise folk, hvad der 

kan lade sig gøre. Hvorfor tror I, at der er 

34 

Tekst og foto: Lotte Bjarke 

Trends med et twist 

Skab ny vækst. Dine kunder glæder sig. De ved nemlig ikke, 

hvad de har i vente, og de får først et behov, når de ser, 

hvad du har fundet på. Sådan lød det blandt andet fra konceptudvikler 

og designer Birgit Tarp, da hun åbnede Danske Prydplanters 

temadage med sine bud på, hvordan man får mest ud skiftende trends 

Birgit Tarp 

700.000, der læser Bo Bedre. Det er fordi 

de leder efter inspiration, understregede 

Birgit Tarp og roste Flora Dania Marketing 

for at levere fx billedmateriale og historier 

med flot stylede planter fikst og færdigt til 

magasiner og ugeblade, idet hun efterlyste 

mere af samme skuffe. 

Stylister er bange for planter 

Kommunikation er altafgørende. I er fagnørder 

– I ved det hele. Men jeres kunder 

ved nærmest ingen ting. Det er jer, 

der må fortælle det, hvis de skal lære at 

bruge planter, sagde Birgit Tarp, der med 

eksempler fra sit arbejde med udvikling af 

butikskoncepter levende kunne illustrere, 

hvordan planter passer ind uanset stil og 

uanset hvilket rum i boligen, der er tale 

om. Om det så er i det ”nye” herrevæ- 

relser, der i øvrigt vakte stor begejstring 

blandt tilhørerne, hører der planter til. 

- Der er altid plads til planter, men I 

skal se på jeres planter og kategorisere 

dem, for det er ikke alle planter, der passer 

alle steder. Det skal man også tænke på i 

sit produktudviklingsarbejde, sagde Birgit 

Tarp, der ikke er i tvivl om, at de stylister, 

der fx laver boligreportager hjertens gerne 

vil anvende planter i deres arbejde. 

- Stylisterne vil gerne bruge planter. 

Men de er lidt bange for dem, fordi de 

ingen ting ved om dem. Manglende viden 

er en klar barriere for at få flere planter 

i boligreportager og butiksindretninger, 

pointerede Birgit Tarp, der øjeblikkeligt 

lovede, at hun selv ville tænke planter ind 

i sit fremtidige arbejde for blandt andet Bo 

Bedre. Alene af den grund, at de giver så 

mange flere muligheder for at lave noget 

lækkert. 

Husk helheden 

Birgit Tarp løftede også sløret for sin egen 

opskrift på produktudvikling. 

- Produktudvikling kommer først, når 

man har identificeret et behov i målgruppen. 

Når visionen er på plads kommer 

selve produktudviklingsarbejdet, dernæst 

koncept- og emballageudvikling, så information 

til kunden om produktet og først 

til sidst den egentlige markedsføring. Det 

kan gå grueligt galt, hvis man vender den 

rækkefølge om, pointerede Birgit Tarp, der 

også understregede, at det er vigtigt at se 

på helheder frem for på enkelt produkter. 

- Det må ikke handle om, hvor vidt jeg 

kan li’ en alpeviol eller ikke. Alpeviolen 

skal sættes ind i en sammenhæng, så jeg 

kan tage stilling til helheden og se muligheder 

i en plante, jeg måske ikke troede, 

jeg kunne li’. Det er en af de veje, I skal 

tænke mere over, for der er point at score, 

sagde Birgit Tarp. 

❏

Vi har forsikret jordens folk 

i 100 år 

Få mere information 

om forsikringer 

til jordens folk... 

– klik på: 

www.garfors.dk 

Specialuddannede assurandører 

Lang erfaring med dansk gartneri 

Landsdækkende service 

Stort lokalt kendskab 

24 timers service hos egen assurandør 

Fleksibelt selskab 

- Kort og hurtig vej til beslutning 

Nicheselskab 

Unikke produkter til danske gartnerier 

Lokale vurderingsmænd 

• HOVEDKONTOR 

Struergade 24 

DK-2630 Tåstrup 

Telefon +45 43 71 17 77 

Telefax +45 43 71 36 16 


E-mail gaf@garfors.dk 

35

Interessen for økologisk potteplanteproduktion 

er stor i Sverige. I løbet af oktober 

måned blev der afholdt tre kurser, hvor 

150 deltog. Deltagerne var potteplanteproducenter, 

planteskoler, havecentre, leverandører, 

konsulenter og andre tilknyttet 

til gartneri-erhvervet. Kurset gav en bred 

gennemgang af, hvad økologisk dyrkning 

indebærer. Hvilke regler og metoder der 

findes som alternativ til konventionel produktion. 

36 

Af Marianne Jepsen • Anne Krogh Larsen og Leif Markvart • GartneriRådgivningen. 

Økologiske potteplanter 

Økologisk væksthusproduktion var på dagsordenen 

da Klara Löfkvist, HIR Malmöhus og Anna-Karin Johansson, 

Vendel trädgårdsrådgivning havde inviteret til kursus 

i Hörby, Sverige den 23. oktober 2008 

Timingen er afgørende 

I Sverige er interessen for økologiske varer 

stigende, hvilket har betydet, at der i de 

senere år er kommet et stigende antal 

økologisk producerede varer i butikkerne. 

I Sverige har der i første halvdel af 2008 

været en generel fremgang på 50-80% på 

de økologiske produkter. Foruden at der 

i Sverige er en øget fokus på økologiske 

produkter, så er der også meget fokus på, 

at produkterne er svensk produceret. 

Et af budskaberne fra foredragsholderne 

var, at timing er afgørende. I 1999-2001 

var det for tidligt at lancere svenske økotulipaner, 

hvorimod en nysatsning af COOP i 

2008 har vist, at kunderne ønsker et økologisk 

alternativ til de konventionelt dyrkede 

tulipaner, og derfor sælges der nu økologisk 

dyrkede tulipaner i hele Sverige. 

Prydplanter uden kemi 

Med udgangspunkt i Sveriges 16 mål for 

miljøkvalitet blev fremtidens fokusområder 

diskuteret. Der har de senere år været 

meget fokus på at begrænse klimapåvirkningen, 

men nu regner man med, at fokus 

vil ændre sig, og fremover vil det nærmere 

kommer til at omhandle giftfrit miljø 

og kredsløbsprincipperne. Det betyder, at 

Praktiske råd 

i forbindelse 

med økologisk 

dyrkning 

Begynd vanding med gødning i 

god tid, da omsætning af økologisk 

gødning sker langsomt. 

Hold voksemediet fugtigt 

Syre må ikke bruges i økologisk 

produktion til f.eks. neutralisering 

af bicarbonat, og ved brug af regnvand 

vil kalciummangel let opstå. 

Brug limplader til både monitering 

og bekæmpelse 

Mikrobiologiske plantebeskyttelsesprodukter 

virker ved direkte 

kontakt. Ved sprøjtning med disse 

skal der bruges store dråber for at 

sikre en god dækning.

økologisk produktion og miljøvenlig produktion vil 

blive endnu mere aktuelt. 

I økologisk produktion af prydplanter er det ikke 

tilladt at anvende kunstgødning, kemiske plantebeskyttelsesmidler 

samt kemiske vækstreguleringsmidler. 

Økologisk dyrkning handler om at tænke 

utraditionelt, det handler bl.a. om holdninger og om 

nødvendigheden af at tænke i helheder. Det handler 

om at udnytte de muligheder og positive effekter, de 

alternative metoder giver. 

Ifølge Anna-Karin Johansson er der en anden 

form for aktivitet i dyrkningsmediet, når der dyrkes 

økologisk og anvendes organiske gødninger. Denne 

biologiske aktivitet gør det muligt at producere 

potteplanter under betingelser, der i den konventionelle 

produktion vil give problemer. Ofte er pH 

relativ høj i økologisk dyrkede potteplanter, men 

derfor behøver planterne ikke at komme til at lide 

af jernmangel. Hendes forklaring var, at et økologisk 

dyrkningsmedier er og indeholder mange mikroorganismer, 

som er med til at sikre, at f.eks. jern kan 

optages af planterne trods højt pH. 

Er du interesseret i at læse mere om økologisk 

planteproduktion i væksthus, så har Jordbruksverket, 

Jönköping udgivet en mappe under navnet ”Økologisk 

dyrkning i væksthus” som kan bestilles på hjemmesiden 

www.sjv.se 

❏ 

Sveriges 

16 miljøkvalitetsmål 

• Begrænse klimapåvirkningen 

• Frisk luft 

• Kun naturlig forsuring 

• Giftfrit miljø 

• Beskytte ozonlaget 

• Sikker radiation 

• Ingen overgødskning 

• Levende søer og floder 

• Grundvand af god kvalitet 

• Hav og kyst i balance 

• Levende vådområder 

• Levende skove 

• Et rigt landskab 

• Storslåede fjelde 

• Gode bygningsværker 

• Et rigt plante- og dyreliv 

37

Af Steffen Møllenberg • Fødevareøkonomisk Institut • Københavns Universitet 

Fremgang for frilandsgartnerier 

– tilbagegang for væksthusgartnerier 

Regnskabsstatistikken for 2007 viser, at driftsresultatet steg 

for frilandsgrønsager, frugt og bær samt planteskole, men faldt for 

potteplanter og væksthusgrønsager sammenlignet med 2006. 

Investeringerne steg, når der ses på gennemsnittet for den samlede sektor 

Det er et par af konklusionerne i gartneriregnskabsstatistikken 

for 2007 

fra Fødevareøkonomisk Institut. Antallet 

af gartnerivirksomheder faldt med 45 til 

1.354, og heraf lagde de 298 regnskab til 

statistikken. 

For gartnerisektoren som helhed, dvs. 

både i væksthus og på friland (herunder 

grønsager, frugt, bær, planteskole mv.) var 

driftsresultatet på 172.000 kr. i gennemsnit 

mod 188.000 kr. året før. På den positive 

side var, at investeringerne i gartneriaktiver 

steg og nåede 378.000 kr. i 2007 i gennemsnit 

for alle gartnerivirksomheder, se 

figur 2 og tabel 3. 

Dårligere for potteplantegartnerierne 

Driftsresultatet for potteplantegartnerier i 

gennemsnit faldt fra 326.000 kr. i 2006 til 

284.000 kr. i 2007, se tabel 2 og figur 1. 

I forhold til 2006 faldt både bruttoudbytte 

og omkostninger, men bruttoudbyttet faldt 

mest. Arealet pr. gartneri var på 9.401 m 2 

væksthus, se tabel 1. Der var bl.a. lavere 

udgifter til lønnet arbejdskraft, idet der 

blev arbejdet færre timer. Også energiomkostningerne 

faldt, bl.a. fordi energiforbruget 

til opvarmning pr. m 2 væksthus faldt. 

Der var stor spredning i driftsresultaterne 

i 2007. I den dårligste fjerdedel var 

der i gennemsnit stort underskud, idet 

driftsresultatet var på -1 million kr., mens 

den bedste fjerdedel opnåede driftsresultater 

på i gennemsnit 1,5 mio. kr. Potteplantegartnerier 

på under 15.000 m 2 havde 

større driftsresultater i 2007 end i 2006, 

mens der til gengæld var stor tilbagegang 

blandt de største gartnerier med mindst 

15.000 m 2 væksthusareal. 

Investeringer i potteplantegartnerier 

faldt lidt i forhold til 2006, hvor der var 

stort fald. Investeringerne var på 375.000 

kr. pr. potteplantegartneri, hvoraf godt en 

tredjedel var væksthuse. Som i de foregående 

år var investeringerne størst i de 

38 

største gartnerier med mindst 15.000 m 2 

væksthus. 

Egenkapitalen ændrede sig kun lidt i 

løbet af året, og gældsprocenten, dvs. gælden 

i procent af aktiver i selveje, var på 55 

ved udgangen af året, se tabel 3. 

Tilbagegang for væksthusgrønsager 

Driftsresultatet for gartnerier med væksthusgrønsager 

faldt fra 254.000 kr. til 

70.000 kr. pr. gartneri i 2007, hvilket var 

det absolut laveste inden for de seneste 

fem år. 

Bruttoudbyttet pr. gartneri var på godt 

7,2 mio. kr. i 2007 mod 6,3 mio. kr. i 

2006. Stigningen hang sammen med, at 

væksthusarealet pr. gartneri var større, idet 

et gennemsnitligt gartneri med væksthusgrønsager 

var på 15.901 m 2 i 2007. 

Omkostningerne steg mere end bruttoudbyttet, 

og det var især omkostninger til 

Tabel 1. Virksomhederne og deres arbejds- og kapitalindsats 

Driftsformer 2007 Alle virksomheder* 

Potte- Væksthus- Frilands- Frugt Planteplanter 

grønsager grønsager og bær skole 2007 2006 

Antal virksomheder 342 70 219 210 146 1354 1399 

Antal virksomheder i stikprøven 93 23 59 35 30 298 290 

----------------------------------------- pr. virksomhed ------------------------------------------ 

2 

Væksthusareal, m2 9401 15901 9 0 300 3533 3358 

Frilandsareal, ha 1,7 2,1 51,1 21,5 21,1 22,6 21,6 

Arbejdsindsats, timer 13699 17385 6971 1972 10537 8242 8151 

Gartneriaktiver ultimo, 1000 kr. 8607 10047 10006 4583 5895 7257 6815 

Tabel 2. Driftsresultat (1000 kr. pr. gartneri) og lønningsevne 




Bruttoudbytte 6317 7242 2817 666 3398 3386 3211 

Driftsomkostninger 5702 6959 2247 499 2809 3019 2862 

Nettorenter mv., gartneri** 348 308 357 102 179 251 234 

Generelle driftstilskud 16 95 120 29 16 57 72 

Driftsresultat 284 70 332 94 426 172 188 

Lønningsevne, kr. pr. time 143 142 141 49 141 127 131 

**)Nettorenter mv. indeholder foruden renter også forpagtningsafgift, leje- og leasingomkostninger 

samt låneomkostninger mv. 

Tabel 3. Investering i gartneriaktiver, egenkapital og gældsprocent (1000 kr. pr. gartneri) 




Investeringer i gartneriaktiver 

Væksthuse 132 387 0 0 0 50 84 

Inventar 169 85 519 92 74 199 144 

Andre gartneriaktiver 74 -368 730 416 -549 130 123 

I alt 375 104 1248 508 -475 378 352 

Egenkapital ultimo 4638 7202 5577 4076 5128 4521 4480 

Gældsprocent 55 50 55 44 45 52 49 

*)Indeholder også gartnerivirksomheder, som ikke falder under de fem nævnte typer.

Statistik 

på internettet 

Hele regnskabsstatistikken med tal og 

beskrivelser kan findes på hjemmesiden 

www.foi.life.ku.dk, klik Statistik, derefter 

Gartneri. Her findes endvidere tabeller, 

som ikke findes i publikationen, bl.a. 

dataserier tilbage til 1980. 

Generelt er der stor variation i resultaterne 

gartnerierne imellem, og tallene 

i statistikken er gennemsnitstal. For 

at vise noget om variationen, er der i 

publikationen tal for driftsresultat i hhv. 

den dårligste og den bedste fjerdedel af 

gartnerierne i hver driftsform 

lønnet arbejdskraft og til energi, der steg. 

De to poster udgjorde henholdsvis 2,5 

og 2,0 mio. kr. pr. gartneri i gennemsnit, 

hvilket tilsammen er ca. to tredjedele af 

driftsomkostningerne, se figur 1. 

Stigningen i lønomkostninger skyldes 

især flere arbejdstimer – set i forhold til 

væksthusarealet var der dog rent faktisk et 

lille fald. Energiomkostningerne steg især 

pga. stigningen i væksthusareal – der var 

mere at varme op. Energiforbruget pr. m 2 

væksthusareal faldt imidlertid lidt. 

Investeringerne faldt kraftigt i forhold 

til året før til 104.000 kr. pr. gartneri. Der 

blev især investeret i væksthuse. Negative 

investeringer i andre gartneriaktiver skyldes 

frasalg af fast ejendom. 

Fremgang 

for frilandsgrønsager 

I gennemsnit fik gartnerier specialiseret 

i frilandsgrønsager et driftsresultat på 

332.000 kr. i 2007. Det er 55.000 kr. mere 

end i 2006. 

Stigningen i driftsresultat hænger sammen 

med, at gartnerierne er blevet større. 

Arealet pr. gartneri steg til 51,1 ha, og her- 

af var der grønsager på de 23 ha - 5 ha mere 

end i 2006. Der var endvidere 27 ha med 

landbrugsafgrøder samt 1 ha med andre 

gartneriafgrøder. Bruttoudbyttet pr. ha med 

Figur 1. Omkostninger og driftsresultat pr. virksomhed i 2007. 

Figur 2. Investeringer og afskrivninger pr. gartnerivirksomhed 2003-2007. 

landbrugsafgrøder er langt lavere end for 

grønsager, og på trods af arealfordelingen 

repræsenterede frilandsgrønsagerne mere 

end tre fjerdedele af bruttoudbyttet. 

Bruttoudbyttet pr. gartneri med frilandsgrønsager 

var på godt 2,8 mio. kr., og hertil 

kommer generelle driftstilskud på 120.000 

kr., hvoraf det meste stammer fra enkeltbetalingsordningen, 

som i stort omfang er 

baseret på arealet. Driftsomkostningerne 

var på godt 2,2 mio. kr., hvoraf lønomkostningerne 

med 737.000 kr. var den største 

enkeltpost. 

Investeringerne pr. gartneri med frilandsgrønsager 

blev mere end fordoblet i 

forhold til 2006 til godt 1,2 mio.kr. Der 

blev især investeret i fast ejendom, herunder 

bygninger, samt i inventar. Også i 2006 

var der store stigninger i investeringerne i 

forhold til året før. 

Gældsprocenten steg i forhold til året 

før til 55 ved udgangen af 2007. 

Stor fremgang for frugt og bær 

Driftsresultatet pr. plantage med frugt og/ 

eller bær var på 94.000 kr. sammenlignet 

med minus 101.000 kr. i 2006. Det er 

første gang i fem år, at driftsresultatet er 

positivt. 

Stigningen skal ses i sammenhæng med 

store prisstigninger på især solbær, men 

også på ribs og surkirsebær, jf Jordbrugets 

prisforhold 2007. 

Investeringerne steg kraftigt i frugt- og 

bærplantagerne i 2007 til 508.000 kr. pr. 

plantage. 

Frugt- og bærplantagen er ofte en 

deltidsbeskæftigelse for brugerfamilien, 

som derfor ikke skal leve af frugtplantagen 

alene. I gennemsnit var der lønindkomster, 

anden erhvervsindkomst mv., således at 

brugerfamiliens løbende indkomst var på 

564.000 kr. 

Størst driftsresultat 

for planteskolerne 

Planteskolerne opnåede i gennemsnit et 

driftsresultat på 426.000 kr. eller 21.000 

kr. mere end i 2006. Det var det højeste 

driftsresultat blandet de fem analyserede 

driftsformer. 

Både bruttoudbyttet og omkostningerne 

steg, men bruttoudbyttet steg mest og var 

i 2007 på 3,4 mio. kr. pr. planteskole. 

I gennemsnit var der 13,8 ha med 

planteskoleplanter og godt 7 ha med andre 

afgrøder, heraf mest landbrug, pr. 

planteskole. 

Investeringerne i planteskoler var negative 

i 2007. De negative investeringer 

skyldes frasalg af fast ejendom, som indgår 

i posten andre gartneriaktiver. 

❏ 

39

... få bedre råd 

Landdistriktstilskud: 

ansøgningsfrist 21. november 2008 

Der er nu åbnet for ansøgninger om Landdistriktstilskud med ansøgningsfrist 21. november 

2008. 

Der kan søges om tilskud til Udviklingsprojekter. Der gives op til 60% i tilskud. (Der har været 

udmeldt forskellige tilskudssatser, inden ordningen blev offentliggjort. Det er sikkert nu, at der 

gives op til 60% i tilskud til udviklingsprojekter.) 

Indsatsområderne er stadig: arbejdsmiljø, energi, pesticider, næringsstoffer, men der lægges 

vægt på udvikling og ikke på investering. 

Med et udviklingsprojekt forstås aktiviteter, der vedrører udvikling af nye og forbedrede 

produkter, processer, fremgangsmåder, metoder eller teknologier inden for forarbejdning i 

fødevare- og skovbrugssektoren eller i den primære jordbrugssektor. Projekterne skal bidrage 

til at frembringe projektresultater, der forventes at få kommerciel effekt senest tre år efter 

afslutningen af projektet. 

Projekterne kan være baseret på forudgående forskning, men må ikke indeholde forskningsaktiviteter. 

Krav om samarbejde 

For at der kan ydes tilskud til et udviklingsprojekt, skal projektet gennemføres som et samarbejdsprojekt 

mellem mindst to af følgende tre parter: en primær jordbrugsproducent, en 

forarbejdningsvirksomhed og en tredje part, og skal altid omfatte mindst en primærproducent 

inden for jordbrug. 

I projektet skal mindst to deltagere udfylde og underskrive et deltagerskema, og den primære 

jordbrugsproducent skal som minimum deltage i en styregruppe for projektet. 

For flere oplysninger, og eventuel udarbejdelse af ansøgning, kontakt Mona H. Christensen 

tlf. 8740 5478. 

Mona H. Christensen, Virksomhedskonsulent, GartneriRådgivningen 

Temperatur-stress hos planter kan 

medføre angreb af patogene svampe 

Optimum temperatur for plantens vækst i de forskellige etaper af væksten er ofte også bedst, 

hvis man vil undgå angreb af patogene svampe. Desværre falder optimum for plantens vækst 

tit nogenlunde sammen med optimum for patogenets aktivitet. I disse situationer bruger planten 

et selvforsvars-system (plant-parasite complex), som mindsker risikoen for angreb. 

Højtemperatur-stress i lokale celler i plantens væv, kan ødelægge den normale resistens. 

Bladene af varme-stresset Helianthus annus kan smittes med Sphaerotheca fuliginea, som 

normalt ikke angriber denne plante. Et forsøg på nelliker viste, at ved 14-15°C kan Fusarium 

oxysporum f.sp. dianthi, ikke angribe planten, og man kunne ikke observere visnesyge på de 

smittede planter. Men ved at forhøje temperaturen til 22°C, kunne visnesyge observeres på 

følsomme sorter, og ved 26°C visnede alle sorter (også de, som ellers er resistente overfor 

sygdommen). Kun sorten Carrier 929 forblev fri for Fusarium. 

Kulde-stress kan også føre til udvikling af sygdom. For eksempel vil Cladosporium cucumerinum 

(agurke-patogen) udvikle sig meget kraftigt ved 17°C, men hæves temperatur til 

20-22°C, kan udviklingen af sygdommen stoppes. Et andet eksempel på et agurke-patogen, 

som udvikler sig under kølige og fugtige forhold, er Didymelle bryoniae. Botrytis cinerea, som 

forårsager gråskimmel, er meget aktiv ved 16°C om dagen og 7°C om natten. 

Vanding med koldt vand kan især føre til stress i småplanter og gøre dem mere følsomme 

over for rod-patogener som Pythium spp., Rhizoctonia solani og Botrytis cinerea. 

kilde: Managing diseases in Greenhouse Crops; William R. Jarvis, APS Press 1997. 

40 

Malgorzata Kepler, planteavlskonsulent i plantepatologi, 

GartneriRådgivningen, Skejby


Hvidkærvej 29 · 5250 Odense SV · Telefon +45 87 40 50 00 · Telefax +45 65 92 69 17 · gartneriraadgivningen@landscentret.dk 

Anker Kuehn 

Chefkonsulent – Planteavl 

Potteplanter, plantebeskyttelse, 

fotosyntesemålinger, gødning, 

produktudvikling 

E-mail: ank@landscentret.dk 

Telefon: 87 40 66 20 

Mobil: 40 43 00 50 

Bent Leonhard 

Planteavlskonsulent 

Planteskolekulturer, Ukrudtsbekæmpelse, 

plantebeskyttelse, 

formering - træfrø 

E-mail: bnl@landscentret.dk 

Telefon: 87 40 66 17 

Mobil: 40 36 17 14 

Jan Kronmann 

Teknisk konsulent 

Tekniske installationer, projektering af 

væksthuse og kølerum, byggetilsyn, 

energiledelse og energibesparelser 

E-mail: jak@landscentret.dk 

Telefon: 87 40 66 14 

Mobil: 21 49 27 75 

Leif Markvart 


Plantebeskyttelse, formering 

- potteplanter, væksthusklima, jord, 

vand og næring, kvalitetsstyring 

E-mail: lxm@landscentret.dk 

Telefon: 87 40 66 18 

Mobil: 20 51 91 21 

Marianne Jepsen 


Potteplanter og planteskolekulturer, 

plantebeskyttelse, dyrkningsmedier, 

jordprøver 

E-mail: mxj@landscentret.dk 

Telefon: 87 40 66 19 

Mobil: 30 31 64 67 

Ole Bærenholdt-Jensen 

Virksomhedskonsulent 

Produktionsplanlægning, IT-kurser, 

væksthusklima og energi. 

E-mail: obj@landscentret.dk 

Telefon: 87 40 66 15 

Mobil: 21 68 10 92 

Anne Krogh Larsen 


Potteplanter, gødning, 

Plantebeskyttelse, 

vækstregulering 

E-mail: akl@landscentret.dk 

Telefon: 87 40 54 76 

Mobil: 21 63 12 61 

Malgorzata Kepler 


Speciale: Plantepatologi 

og laboratorium 

E-mail: mgk@landscentret.dk 

Telefon: 87 40 54 98 

Mobil: 30 92 17 45 

Mona H. Christensen 

Virksomhedskonsulent 

Tilskudsordninger, 

hjemmesider, IT 

E-mail: mhc@landscentret.dk 

Telefon: 87 40 54 78 

Mobil: 20 24 83 64 

Thomas Skovgaard Lund 

Rådgivningsleder 


Speciale: Forædling 

og produktudvikling 

E-mail: tol@landscentret.dk 

Telefon: 87 40 54 55 

Mobil: 21 63 12 62 

41

42 

HVEM 

HVAD 

HVOR 

Mindeord 

Benedikte Kæmpe er gået bort 

Tirsdag den 21. oktober sov Benedikte ind 56 år gammel. 

Benedikte var en person, der gjorde et uudsletteligt 

indtryk. Vi er mange, som er meget taknemmelige for, at 

vi lærte hende at kende. 

Benedikte blev uddannet blomsterbinder i 1971 hos 

Poul Petersens Blomster i Ringsted. I perioden 1977-88 

drev hun, sammen med sin mand Morten Kæmpe og 

svigerfar Per Kæmpe gartneri på Samsø. Siden har Benedikte 

været beskæftiget som sælger i gartneribranchen 

– dels på Gartneriet Nordfyn og senere hos Feldborg 

Tropical Plants, hvor hun arbejdede indtil sygdommen 

tvang hende til at stoppe i april 2008. I sin fritid var hun, 

ud over sin familie, også engageret i Odense Pigegarde, 

hvor hun igennem mange år ydede en stor organisatorisk 

indsats. 

Benedikte var særdeles vellidt blandt kolleger og kunder. 

Udover faglig dygtighed besad hun en ukuelig optimisme 

og livsglæde, som vi var mange, der lærte meget af. 

Benedikte var et utroligt positivt og stærkt menneske, 

der altid havde tid og overskud til at hjælpe mennesker i 

hendes omgivelser. Selv under hendes alvorlige sygdom, 

havde hun lige til det sidste overskud til en kærlig hilsen, 

en sjov bemærkning eller et besøg, hvor man fik lov til 

at se den ufattelige livskraft, der bar hende fremad, indtil 

hun ikke kunne mere. 

Tak, Benedikte, fordi vi har fået lov til at føle din medmenneskelighed 

og varme i de mange år, vi har arbejdet 

sammen. 

Æret være Benedikte Kæmpes minde. 

Claus Feldborg & kolleger 

Jyske Gartneres Hjælpeforening 

i Aarhus 

Afholder adventsfest den 27. november 2008 kl. 14.00 

på Tranbjerg Kro, Hovedgaden 37, 8310 Tranbjerg. 

Alle ældre gartnere og gartnerenker er velkomne, 

ligesom vi indbyder vore chauffører fra sommerudflugten 

til at deltage. 

Med venlig hilsen Bestyrelsen 

Jyske Gartnernes Hjælpeforening 

Fyn 

Julevandring 

Lørdag den 15. november fra kl. 13.00. 

Traditionen tro holder DUG Fyn julevandring. Programmet 

er desværre ikke færdigt pga. pludselig sygdom, men der 

arbejdes på højtryk på at få en vandring færdig. 

Vi vil komme med en endelig plan på www.dugdanmark.dk 

og vi vil være vært med lidt godt til ganen. 

Håber på forståelse og velmødt 15. november og hold øje 

med dagspressen og hjemmesiden for information vedr. 

vandringen. 

Mvh René, DUG Fyn 

Sjælland 

Julevandring 

Lørdag den 22. november fra kl. 13.30 er der Julevandring 

i Bjæverskov og hos Højbo. 

Et første besøg er hos Claus Christensen (Gartnervej 31, 

4632 Bjæverskov) som vil have julestjerner at vise frem. 

Vi slutter af hos Højbo, hvor Jan Hansen vil vise rundt. 

Der vil være en løgproduktion at se. Vi er ved at finde et 

besøg mere. 

Vi vil slutte af med gløgg og æbleskiver! 

Velkommen til alle 

Ansøgning om støtte fra 

Havebrugets Forskningsfond 2009 

Der indkaldes herved ansøgninger til Havebrugets Forskningsfond. 

Fonden støtter forskning indenfor havebrug og gartneri. 

Videnskabelige og praktisk betonede opgaver indenfor følgende 

områder kan komme i betragtning: Plantedyrkning, 

produkters indhøstning, opbevaring og udnyttelse, havekunst, 

teknik, økonomi, historie og studierejser til udlandet med 

specielle formål for øje. 

Frist for indsendelse af ansøgninger til Havebrugets Forskningsfond 

er 1. januar 2009. 

Ansøgninger, der modtages efter ovennævnte frist, bliver 

overført til næste ansøgningstermin (1. august 2009). 

Der skal anvendes ansøgningsskema, og dette kan hentes 

på hjemmesiden www.danskgartneri.dk eller rekvireres i 

sekre-tariatet. 

Ansøgninger sendes til: Havebrugets Forskningsfond, c/o 

Dansk Gartneri, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V, 

e-mail: danskgartneri@danskgartneri.dk.

Inspirationsdag november 2008 

KlubHort.dk besøger KU, Life Det Biovidenskabelige Fakultet 

for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer – nu en del 

af Københavns Universitet tirsdag den 11. november 2008 kl. 

11.00- 16.00. 

Læs mere på: 

http://www.klubhort.dk/arrangementer.htm 

Jyske Gartneres Hjælpeforening 

i Aarhus 

Jyske Gartneres Hjælpeforening i Aarhus kan atter i år 

uddele legater til ældre gartnere og gartnerenker. Andre 

som har emner, der eventuelt kunne være legatmodtagere 

beder også rette henvendelse. 

Skriftlig ansøgning bedes sendt til undertegnede inden 

den 1. december 2008. 

Erik Juhl Jensen, Egholmvej 1, 8300 Odder 

Med venlig hilsen 

Jyske Gartnernes Hjælpeforening 

Julevandring 

Julevandringen i år er lørdag den 15. november kl. 13.30 

i Haderslev området. 

Vi starter hos Knud Olav Skovrup, 

Gartneriet Bækkelund i Hoptrup. 

Her er julestjernerne ved at være klar til at 

blive sendt ud, sammen med de øvrige 

juleblomster. 

Vi drikker kaffe på Slukefter Kro i Vedsted. 

Derefter går turen til 

Niels Ove Aagaard i Styding, 

hvor vi ud over at se hvad der er 

i drivhusene også kan komme 

i adventstemning i plantecenteret. 

Brug lørdag eftermiddag 

den 15. november 

sammen med dine 

kollegaer og få 

en snak og 

ny inspiration. 

Vel mødt 

Bestyrelsen kreds 3. 

Sydjysk kreds 3 

KLIMA OG ENERGI 

Globalstråling – Målt ved Forsøgsanlæg Årslev 

Uge 42 Joule pr. cm 

Temperaturer 

Målt ved Forsøgsanlæg Årslev 

Temperatur, maks. ........14,6°C 

Temperatur, min ............6,2°C 

Temperatur, gens. ...........10,5°C 

Normaltemperatur ..........8,4°C 

2 

Dato I år Sidste år 

13-10 ...............................657 876 

14-10 .............................853 1038 

15-10 .............................193 954 

16-10 .............................298 354 

17-10 .............................970 268 

18-10 .............................237 833 

19-10 .............................658 872 

Ugesum .........................3848 

Ugesum som gennemsnit af 

1966-1977 (incl.): 3219 

5194 

Energiforbrug Varmeforbrugstallet P: 

P-værdi Forklaring 

4,5 Væksthusene samlet, sider og gavle med akryl og gardiner 

5,5 Det gennemsnitlige potteplantegartneri med gardiner overalt 

6,5 Gartneri med mange fritliggende huse i glas med gardiner 

7-8 Grøntsagsgartneri uden gardiner, fritliggende større huse 

Uge 42 MWh/1.000 m2 *) P=P-værdi w/m2x°C *P 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 7,5 8,0 

*Ti 

16 4,8 5,4 5,9 6,4 7,0 7,5 8,1 8,6 

18 6,3 6,9 7,6 8,3 9,0 9,7 10,4 11,1 

20 7,7 8,5 9,4 10,2 11,1 11,9 12,8 13,6 

22 9,1 10,1 11,1 12,1 13,1 14,1 15,1 16,1 

(varmeforbrugstallet) Ti=Rumtemperatur i væksthuse °C 

Uge 43 MWh/1.000 m 

*Ti 

Omregningsfaktorer: 

2 

*) P=P-værdi w/m2x°C *P 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 7,5 8,0 

16 5,6 6,2 6,9 7,5 8,1 8,7 9,3 10,0 

18 7,0 7,8 8,6 9,4 10,1 10,9 11,7 12,5 

20 8,4 9,4 10,3 11,2 12,2 13,1 14,1 15,0 

22 9,8 10,9 12,0 13,1 14,2 15,3 16,4 17,5 

(varmeforbrugstallet) Ti=Rumtemperatur i væksthuse °C 

www.deg-greenteam.dk – viden på nettet – Energisparekatalog 

1 ton fuelolie 9,54 MWh 

1 m 3 gasolie 8,48 MWh 

1.000 m 3 N-gas 10,1 MWh 

1.000 m 3 fjv. 48-54 MWh 

Uge 43 Joule pr. cm 

Temperaturer 

Målt ved Forsøgsanlæg Årslev 

Temperatur, maks. ........13,4°C 

Temperatur, min ............5,1°C 

Temperatur, gens. ............9,5°C 

Normaltemperatur ..........7,5°C 

2 

Dato I år Sidste år 

20-10 ................................. 757 289 

21-10 ............................... 319 701 

22-10 ............................... 467 698 

23-10 ............................... 770 833 

24-10 ............................... 120 364 

25-10 ............................... 730 463 

26-10 ............................... 69 174 

Ugesum ............................. 3232 

Ugesum som gennemsnit af 

1966-1977 (incl.): 2900 

3518 

Eksempel: 

7.500 m 2 væksthus 18°C, P = 5,5 

Forbrug = 7,500 x 8,6 = 64,35 MWh 

Olie = 64,35/9,54 = 6,75 ton 

43

44 

D i n l o k a l e f r ø p a r t n e r p å i n t e r n a t i o n a l t n i v e a u 

Fokus på Energi 

Kvalitet og holdbarhed 

• Er dit gartneri klar til fremtiden, hvor energien 

fortsat vil være højt på dagsordenen? 

• Er du opdateret med det sidste nye om energi? 

• Ved du hvad der sker i Holland? 

• Ved du hvad du kan gøre her og nu 

og hvad vi kan forvente af nye teknologier? 

AgroTech og Gartnerirådgivningen tilbyder gratis 

besøg, hvor vi ser på mulighederne i dit gartneri. 

Besøget kan tilrettelægges som en energigennemgang 

af dine muligheder, som en minitemadag for 

flere medarbejdere eller som … Du vælger selv. 

Ole Bærenholdt-Jensen 

Anker Kuehn 

Jens Rystedt 

Produktkatalog 

2009 

Vi er nu klar med vores 

katalog for 2009 

Damsbovej 19 C 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 

Fax 64 47 13 02 c-bech@seedcom.dk www.seedcom.dk 

Damsbovej 19 C 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 

F 64471302 b h@ d dk d dk 

SE HER, ALLE PRIMULA AVLERE 

Bliv medlem af vores klub! 

Vi er en landsdækkende ”Primulaklub” med 

p.t. ca. 25 medlemmer, fordelt på producenter 

og småplanteleverandører. 

Vi laver en fælles salgsregistrering 8 gange i løbet 

af sæsonen. Det er vigtigt at netop DU også bliver 

medlem, så vores fælles registrering bliver så retvisende 

som muligt. Jo flere avlere der er med, des bedre 

passer vores tal på landsplan. 

Vi arrangerer også hvert år 2 gartnerivandringer 

i løbet af sæsonen, med efterfølgende kaffe 

og snak om kulturen m.v. 

Kontingent p.t. kr. 300 pr. år. GRATIS første år. 

Kontakt for yderligere information: 

Hanne Schütt, Gartneriet Hejsa, Grænge, Lolland, 

telefon 2933 9640 eller 

Holger Hansen, Gartneriet Jullerup, Søndersø, 

telefon 6484 1432 

• Er din kvalitet altid i top? 

• Kontrollerer du løbende dine planters holdbarhed? 

• Har du fået fat i den sidste nye viden fra 

forskningsprogrammet ”Prydplantepakken”? 

Gartnerirådgivningen tilbyder gratis besøg, hvor vi ser 

på mulighederne i dit gartneri. Besøget kan tilrettelægges 

som en gennemgang af resultaterne fra prydplantepakken, 

som en minitemadag for flere medarbejdere eller som et 

kritisk kig på dine planters kvalitet… Du vælger selv. 

Anker Kuehn 

Leif Markvart 

Anne Krogh Larsen 

Thomas Skovgaard Lund 

Marianne Jepsen 

Tilbuddene gælder frem til jul, men af hensyn til vores planlægning skal du tilmelde dig inden 12. november til: 

Tine Andsager Jensen på tlf. 87 40 66 02 eller mail: taj@landscentret.dk

CEN RUM 

Nyt om navne, virksomheder og organisationer 

Der var engang... 

Eventyret om FAIRYTALE FLOWERS ® begynder i 1948 

med fem drivhuse og et statslån. Det var nemlig det år 

hvor Poul Madsen fik status som ejer af gartneriet på 

Slettensvej. 

Mange gode og dygtige medarbejdere har været med 

til at udvikle gartneriet, som nu - i 2008 - omfatter ca. 

100 drivhuse. Og eventyret fortsætter... 

60 års fødselsdag - det skal naturligvis fejres! 

Derfor vil det glæde os at se dig/jer til åbent hus i 

Maries svømmehus på Slettensvej 207 - 215, 5270 

Odense N 

Fredag den 14. november 2008 fra kl. 14 til 17. 

Kærlig hilsen & på gensyn 

Gartneriet PKM as 

Anett & Kristian 

Hurtig annonceekspedition 

gartnertidende@landscentret.dk 

45

46 

NYT JOB 

Uanset om du ønsker nyt job 

eller skal finde en medarbejder mødes 

parterne i Nyt Job i Gartner Tidende. 

Nyt Job-annoncer 

sættes gratis på internettet 


Ring eller mail til: 

Ole Lykke – tlf. 87 40 66 07 

E-mail: oel@landscentret.dk 

Morten Nielsen – tlf. 87 40 66 03 

E-mail: mon@landscentret.dk 

og få mere at vide. 

PS. Vi hjælper gerne med tekst og layout. 

Og det koster ikke ekstra. 

Sidste frist for stillingsannoncer til 

Gartner Tidende nr. 21 der udkommer 

20. november er mandag 10. november 

Nye udfordringer søges 

Jeg har senest virket som sælger med salg og markedsføring 

af stauder fra producent til havecenter, 

planteskoler og eksportører. Har mere end 20 års 

erfaring med salg og rådgivning inden for småplanter 

og frø i Danmark og Sverige. Desuden kender jeg 

en del til udvikling af nye planter og nicheprodukter. 

Er uddannet gartner. 

Jeg søger det kunne være med salg og rådgivning 

inden for færdigvare, småplanter, frø og gartneriartikler. 

Det kunne være hjælp til udvikling af nye planter og 

salg af disse. 

Det kunne være hjælp til indkøb / leverandørkontakt. 

Det kunne være andre opgaver hvor min erfaring 

inden for branchen kunne bruges. 

Jeg er interesseret i varigt arbejde men også gerne 

tidsbegrænsede opgaver og projekter. 

Jeg kan kontaktes på tlf: 40 46 48 78, 66 10 20 78 

eller mail: john.and@mail.tele.dk 

John Andersen 

Walthervænget 2, Åsum 5240 Odense NØ 

1 

på Gartner Tidendes 

hjemmeside 

3 

Markedsføring 

2 

Gør din virksomhed endnu mere synlig 

ved at annoncere med et banner på 


Samtidig eksponeres dit banner 

også på www.deg-greenteam.dk 

Der D kan k vælges l bannere b 

i tre forskellige størrelser: 

• Banner 1 (150 x 40 pixel) til 400 kroner 



(pr. måned, eksklusive moms) 

Bliv set af de 25.000 

besøgende som i gennemsnit 

hver måned klikker ind 

på vores hjemmesider 

Ring til Morten Nielsen 

på 87 40 66 03 

eller mail mon@landscentret.dk 

for at høre mere om mulighederne

ADVOKATER 

Advokatfirma 

C. Bisgaard Larsen 

& Ole Maare 

Advokat Ole Maare 

Slotsgade 21, 2. th 

Postbox 289. 

5100 Odense C 

Telefon 66 11 80 00 

Telefax 66 11 86 00 

E-mail: 

advokatfirma@bisgaardmaare.dk 

www.bisgaardmaare.dk 

Advokat Niels Borum 

Advokat Allan Ulriksen 

Lexsos Advokater 

Jernbanegade 4 1 , 

5100 Odense C 

Telefon 66 12 77 00 

Telefax 66 14 77 12 

E-mail: lexsos@lexsos.dk 

Homepage: www.lexsos.dk 

Niels Søndergaard 

Storegade 6, 

8382 Hinnerup 

Telefon 87 64 11 11 

Telefax 86 91 17 00 

E-mail: hinnerup@ret-raad.dk 

Homepage: www.ret-raad.dk 

FOCUS ADVOKATER 

Hans Sandager 

Englandsgade 25, 

5100 Odense C 

Telefon 63 14 20 20 

Telefax 63 14 20 30 

E-mail: mail@focus-advokater.dk 

E-mail: hs@focus-advokater.dk 

KIELBERG 

ADVOKATER A/S 

Advokat Lars Rasmussen 

Hunderupvej 71, 

5100 Odense C 

Telefon 63 13 44 44 

Telefax 66 13 44 79 

E-mail: lr@kielberg.com 

www.kielberg.com 

ANALYSER 


Plantepatologiske prøver 

Udkærsvej 15, Skejby, 

8200 Århus N 

Telefon 87 40 54 98 

Telefax 87 40 50 10 

mgk@landscentret.dk 

www.gartneriraadgivningen.dk 

Lenes Laboratorium 

Holtumvej 58, Holtum, 

7100 Vejle 

Telefon: 51 55 80 55 

Fax: 75 80 50 40 

E-mail: lenelab@ofir.dk 

www.lenes-laboratorium.dk 

Undersøgelse af sygdomme og skadedyr, 

planteavlsrådgivning. 

Eurofins 

Steins Laboratorium A/S 

Gartneri 

Hjaltesvej 8, 7500 Holstebro 

Tlf. 7022 4266 

Fax 7660 4066 

E-mail: agro@eurofins.dk 

ARBEJDSMILJØ 

EQ Danmark A/S 

Autoriseret 

Arbejdsmiljørådgiver 

Agerhatten 5, 

5220 Odense SØ 

Telefon 63 15 44 44 

Telefax 63 15 44 49 

E-mail:eq@eqdanmark.dk 

www.eqdanmark.dk 

Autoriseret arbejdsmiljørådgivning - 

Arbejdspladsvurdering - Miljøledelse - 

Innovation og udvikling 

BIOLOGISK 

BEKÆMPELSE 

Borregaard BioPlant ApS 

E-mail: borregaard@bioplant.dk 

Homepage: www.bioplant.dk/ 

Homepage(hobby): 

www.nyttedyr.dk 

Jylland: 

Helsingforsgade 27 B, 

8200 Århus N 

Telefon 86 78 69 88 

Telefax 86 78 69 22 

Steen Borregaard: 

Biltlf. 40 33 84 42 

Lars Stubsgaard: 

Biltlf. 21 42 30 10 

Fyn: 

Frank Simonsen 

Telefon 40 34 42 12 

Telefax 66 18 00 24 

Sjælland: 

Hammerholmen 39 K 

2650 Hvidovre 

Telefon 44 44 40 12 

Telefax 44 44 40 19 

Michael Rasmussen: 

Biltlf.29 26 40 19 

Anders Dyekjær Madsen: 

Biltlf.40 42 77 83 

EWH BioProduction ApS 

Centervej Syd 4, 

4733 Tappernøje 

Telefon 55 96 00 21 

Telefax 55 96 00 31 

Erik Hansen mobiltlf.: 23 26 56 19 

Henrik Brødsgaard 

mobiltlf.: 24 66 66 43 

Lone Pejtersen mobiltlf.: 20 23 56 19 

E-mail: bio@bioproduction.dk 

homepage:www.bioproduction.dk 

J.A. Consult 

v/ Jørgen Aagesen 

INTEGRERET 

SKADEDYRSBEKÆMPELSE 

Espevej 6, 8462 Harlev J 

Telefon 87 48 36 27 

Telefax 87 48 37 27 

Mobiltelefon 40 38 36 27 

E-mail: j.a.consult@mail.dk 

DRIVHUSE 

DRIVADAN A/S 

Væksthuse i totalentreprise 

Gørtlervej 6, 5471 Søndersø 

Telefon 63 89 20 15 

Telefax 64 89 25 15 

E-mail: info@drivadan.dk 

Renovering og nyopførelse af væksthuse. 

Renovering og nyinstallering af mobil- 

og rulleborde. Varmeinstallationer 

DutchTec ApS 

Gartneri Projekter 

Kontakt Henk van Tuyl 

Nistedvej 12, Stige 

5270 Odense N, 

Danmark 

Telefon 66 16 66 89 

Mobil 40 28 44 38 

Fax 66 16 66 99 

E-mail info@dutchtec.dk 

Nyt i Danmark og Skandinavien 

- Venlo væksthuse 

- Varmeanlæg 

- Gardiner 

- Mobil containerborde 

- Monorail intern transport 

Nyeste teknik fra Holland 

Stærke priser 

Byggeplaner? Ring og få et tilbud! 

LM Engineering 

v/ Leo Mortensen 

Andebøllevej 23, 

5492 Vissenbjerg 

Telefon 65 96 24 42 

Telefax 65 96 24 85 

Mobiltelefon 40 37 46 01 

E-mail: leo.mortensen@teliamail.dk 

CO 2-anlæg, varme, gasmotorinstallationer, 

drivhusbyggeri, vandingsinstallationer, 

ny teknologi, import, eksport. 

VIEMOSE-DRIBOGA A/S 

Fyn: Odensevej 38, 

Verninge 

5690 Tommerup 

Telefon 64 75 20 00 

Telefax 64 75 24 70 

Jylland: 

Frank Nielsen 

Telefon 23 46 56 21 

www.viemose-driboga.dk 

info@viemose-driboga.dk 

Al reparation og vedligeholdelse af 

væksthuse og indretning. Nybygning af 

væksthuse i totalentreprise. 

Jeep Veenhouwer 

Birkemosevej 57, 

postboks 5, 

5471 Søndersø, 

Telefon 64 89 20 68 

Telefax 64 89 30 62 

Biltelefon 40 33 90 33 

Plasthuse, skyggehaller, speedlingbakker, 

transportkasser, gaffeltrucks, såmaskiner, 

glashuse Venloblok og vandbassiner. 

Jysk Drivhus Montage A/S 

Brushøjvej 34, 

8382 Hinnerup 

Telefon 87 45 10 01 

Telefax 87 45 10 09 

E-mail: post@j-d-m.dk 

www.j-d-m.dk 

Nybygninger efter DEG’s normer. 

Alt i reparationsarbejde. 

Drivhusreparatør 

Søren Sørensen & Co I/S 

v/Asmir Kaknjasevic 

Hedebovej 4, 

5474 Veflinge 

Telefon 64 80 12 34 

Mobil 40 16 38 13 

Al reparation og vedligeholdelse af drivhuse. 

Maling, kitning, smøring og udskiftning af 

tandstænger, montering af alulister, pålægning 

af silikone på aluhuse, tjæring 

af vandrender. 

DRIVHUSBYGGER 

N. Å. STORM’s EFTF. ApS 

Kratholmvej 47, 

5260 Odense S 

Telefon 65 96 24 29 

Telefax 65 96 34 29 

Davidsen 

Glas- & Gardinmontage 

v/ Morten Davidsen 

Clausholmvej 340, 

8370 Hadsten 

Telefon 86 49 16 10 

Telefax 86 49 16 12 


E-mail: post@davidsen-g-g.dk 

www.davidsen-g-g.dk 

Reparationer og flytning af drivhuse, alu- og 

træhuse. Skygning. Montage af ventilister. 

Rulleborde. 

EDB OG UDSTYR 

P. Kjærulf-Møller 

rådgivende 

civilingeniør ApS 

Bredkær Parkvej 18, 

8250 Egå 

Telefon 86 22 30 11 

Telefax 86 22 88 19 

E-mail: pkm@gartplan.dk 

Hjemmeside: www.gartplan.dk 

Egil Jørgensen, tlf. 86 51 24 27 

NetPlan 

system design.dk ApS 

Overvejen 71, 

5792 Årslev 

Telefon 62 67 17 57 

Telefax 63 67 01 59 

E-mail: netplan@nsd.dk 

Salg og teknisk service af EDB-udstyr. 

DANPOT DATA A/S 

Hvidkærvej 29, 

5250 Odense SV 

Telefon 66 17 47 16 

Telefax 66 17 42 19 

E-mail: mail@danpot.dk 

Hjemmeside: www.danpot.dk 

Salg og teknisk service af EDB-udstyr 

til gartnerier 

GEBI DATA ApS 

Møllevej 5, Klinte, 

5400 Bogense 

Telefon 64 86 11 66 

Telefax 64 86 11 39 

47

48 

EMBALLAGE 

ElmerPrint A/S 

Rørhaven 6, 7100 Vejle 

Telefon 7583 7322 

Telefax 7572 0133 

E-mail: sales@elmer.dk 

Hjemmeside: www.elmerprint.dk 

Etiketter, blomsterposer, svøb, hanke, 

skilte, kataloger, posters mm. 

Specialister i markedsføringsmaterialer 

til den grønne branche. 

flora marketing aps 

Navervej 25, 8382 Hinnerup 

Telefon 86 91 20 33 

Telefax 86 91 11 25 

E-mail: 

admin@flora-marketing.com 

Hjemmeside: www.flora.dk 

flora marketing aps er din total leverandør 

af etiketter, hanke, blomsterposer i plast/ 

papir, svøb i plast/papir, tryksager, 

skiltesystemer med mere. Vil I også 

have salgsmateriale af højeste kvalitet? 

HORTICOOP 

Skandinavia A/S 

Anelystparken 45A 

DK-8381 Tilst 

Telefon +45 87 36 99 00 

Telefax +45 87 36 99 09 

E-mail: info@horticoop.dk 

Web: www.horticoop.dk 

Horti Print A/S 

Agerhatten 16A 


Telefon 66 10 70 45 

Telefax 66 10 70 46 

Gartner emballage med tryk på: 

Poser, svøb, etiketter, potter med tryk, 

displays, A5 skilte mm. 

HASSØ 

Knud Elmer Jørgensen 

Hjulmagervej 5F, 7100 Vejle 

Telefon 7640 8400 

Telefax 7640 8401 

Email: Hassoe@hassoe.com 

Hjemmeside: www.hassoe.com 

Familiefirma med ekspertise i produktion 

af poser, etiketter, hanke, svøb, posters 

m.m. til den grønne sektor. 

SKY-LIGHT A/S 

Tømrervej 36 

DK-6800 Varde 

Telefon +45 76 76 75 75 

Telefax +45 76 76 75 74 

E-mail: sky-light@sky-light.dk 

www.sky-light.dk 

SKY-LIGHT A/S er en af Nordeuropas 

førende producenter af 

A-PET folie og emballage. 

ENERGI 

Energi Randers Supply A/S 

Kulholmsvej 22, 8930 Randers NØ 

Telefon 89 11 47 27 

Telefax 89 11 47 28 

E-mail: 

supply@energiranders.dk 

Kul, olie, bio-energi samt andre 

energirelaterede produkter. 

DLG Service A/S 

Telefon 33 68 33 78 

Telefax 33 68 87 14 

E-mail: thh@dlg.dk 

Levering af alle typer kul i Danmark 

ERHVERVS- 

SERVICE 

PK Revision 

Statsautoriseret 

Revisionsanpartsselskab 

Rugårdsvej 46C 

Postboks 330, 5100 Odense C 

Telefon 65 48 73 00 

Telefax 66 14 84 65 

info@pkrevision.dk 

www.pkrevision.dk 

FORSIKRINGER 

Gartnernes Forsikring 

Dansk Jordbrug 

Hovedkontor: 

Struergade 24, 

2630 Tåstrup 

Telefon 43 71 17 77 

Telefax 43 71 36 16 


E-mail: gaf@garfors.dk 

FRØ OG 

SMÅPLANTER 

JKS - Danmark 

Kjeld Skjøtt 

Hedager 44, Hundige, 

2670 Greve 

Telefon 43 90 42 27 

Telefax 43 90 42 26 

E-mail: 

jks-hedager44@mail.tele.dk 

Blomsterfrø, grønsagsfrø og 

Importerede småplanter. 

Jørgen Nielsen 

Ålbækvej 26, 

4174 Jystrup 

Telefon 57 52 86 66 

Telefax 57 52 90 15 

Frø og gartneriartikler engros 

GARDINER 

GARDITEC A/S 

Specialist i 

væksthusgardiner 

Lundegårdsvej 1, 

5690 Tommerup 

Telefon 63 76 70 50 

Telefax 63 76 70 59 

Biltlf.: Steen Sørensen: 

24 28 17 81 

Biltlf.: Henning Hofman: 

24 28 17 80 

www.garditec.dk 

E-mail: post@garditec.dk 

FLEXGARDIN 

Gardiner i alle 

afskygninger 

Tyrsbjergvej 51, 

5210 Odense NV 

Telefon 63 98 00 46 

Telefax 63 98 00 45 

www.flexgardin.dk 

E-mail: info@flexgardin.dk 

Jesper Davidsen 

Gardinsystemer 

Sønder Allé 11, 

8870 Langå 

Telefon 86 46 80 22 

Telefax 86 46 86 22 

Mobil 21 28 54 22 

E-mail: 

jd@gardinsystemer.dk 

www.gardinsystemer.dk 

Dan-Gardin ApS 

Jørgen Andersen 

Brylle Industrivej 3, 

5690 Tommerup 

Telefon 64 76 28 16 

Telefax 64 76 28 17 


Skyggeanlæg, mørklægningsanlæg, 

nyanlæg, renovering og service. 


Montage ApS 

Odensevej 38, Verninge 

5690 Tommerup 

Hammergårdsvej 20, 

8983 Gjerlev J 

Telefon 86 24 58 83 

Telefax 86 24 58 93 

dgm@dansk-gartneri-montage.dk 

www.dansk-gartneri-montage.dk 

GARTNERI- 

ARTIKLER 

BRUGT BØRSEN 

2M Møller & Madsen 

v/ Peder Stræde Madsen 

Fjellebrovej 4, Espe, 

5750 Ringe 

Telefon 62 66 16 90 

Mobil 20 46 40 26 

Telefax 62 66 16 98 

HANDELSHUSET–2M: Import, eksport, 

lervarer,småplanter, blomsterløg, 

brugt børs med mere. 

HORTICOOP 



DK-8381 Tilst 

Telefon +45 87 36 99 00 

Telefax +45 87 36 99 09 


Web: www.horticoop.dk 

GARTNERSKOLER 

Roskilde Tekniske Skole 

»Vilvorde« 

Køgevej 131, 

4000 Roskilde 

Telefon 46 300 400 

Telefax 46 300 440 

www.rts.dk, 

E-mail: rts@rts.dk 

DUG-Danmark 

Den Unge Gartner 

E-mail: jamico@privat.dk 

www.dug-danmark.dk 

INTERN 

TRANSPORT 

BEKIDAN A/S 

Erhvervsvangen 18, 

5792 Årslev 

Telefon 65 99 16 35 

Telefax 65 99 16 90 

E-mail: bekidan@bekidan.dk 

www.bekidan.dk 

FGM 

Fyns Gartnerimaskiner A/S 

Østergyden 1A, Aastrup 

5600 Faaborg 

Telefon 62 61 60 30 

Telefax 62 61 60 09 

E-mail: fgm@fgm.dk 

www.fgm.dk 

Transportbånd, båndbaner, rullebaner, 

Flensborg El-truck. 

Alt udstyr til mobilbordsanlæg. 

VDT A/S 

Assensvej 332, 

5690 Tommerup 

Telefon 70 30 00 90 

Telefax 70 30 00 91 

E-mail: 

vdt@vd-technique.dk 

www.vd-technique.dk 

Specialist i intern transport fra layout til 

nøglefærdige løsninger. Kran, tog, 

bordvask, paltræk. Klip-tranportbånd m.m. 

Javo pottemaskiner og robotter 

KLIMA-, 

VANDINGS- 

OG GØDNINGS- 

ANLÆG 

Anderup El A/S 

Hedelundvej 10, 

5270 Odense N 

Telefon 66 18 97 56 

www.anderup-el.dk 

Afdeling Jylland: 

Vandingsservice: 

Elo Aagaard, 

Telefon 40 16 10 06 

El/klimaservice: 

Jens Jørgen Nielsen, 

Telefon 40 16 04 14 

El-installationer, vækstlys, automatikinstallationer, 

vandings- og gødningsanlæg 

Døgnvagt: 

Telefon 66 18 97 56 

DANSK VANDINGS TEKNIK 

Vandings- og gødningsanlæg, 

vandingsautomatik 

Postboks 1124 

Kastholmvej 3, Osted 

DK-4320 Lejre 

Telefon 46 49 77 63 

Telefax 46 49 77 64 

E-mail: dvt@adr.dk 

Hjemmeside: www.dvt-dk.dk

DANVAN AS 

Totalleverandør af 

gødnings- og 

vandingsanlæg. 

Projektering og rådgivning. 

Cikorievej 4 


Telefon 65 92 56 00 

Telefax 66 16 46 55 

Salg og service, 

Jylland: 

Telefon 40 40 83 99 

www.danvan.dk 

E-mail: 

danvan@danvan.dk 

Døgnvagt alle ugens 7 dage. 

OREV 

VANDINGSSYSTEMER 

Vestre Kongevej 7, 

8260 Viby J. 

Telefon +45 86 10 71 37 

Telefax + 45 86 10 71 67 

Mobil +45 26 74 71 38 

E-mail: post@orev.dk 

www.orev.dk 

OREV sælger det mest avancerede 

og moderne vandingsudstyr 

på markedet. Vi leverer samt giver 

service og rådgivning til gartnerier, 

planteskoler, plantager, kommuner, 

landskabsarkitekter mm. 

SG Service ApS 

v/Leif Rasmussen 

SALG OG REP. AF DIV. VANDINGS- 

ANLÆG SAMT KEMIC FILTERANLÆG 

OG HAGEMAN-GLOBE 

LUFTAUTOMATIK M.M. 

Sperrestrupvej 45B, 

3650 Ølstykke 

Tlf./fax 47 17 44 87 


E-mail: sg-service@mail.dk 

DGT-Volmatic 

TOTALLEVERANDØR INDEN 

FOR KLIMA-, VANDINGS- 

OG GØDNINGSANLÆG 

Salg/service 

Senmatic A/S 

Industrivej 8, 

5471 Søndersø 

Telefon 64 89 22 11 

Telefax 64 89 33 11 

Vagt telefon: 

20 80 11 00 

E-Mail: dgt@senmatic.dk 

SCANGROW A/S 

Totaleverandør af 

klima-/vandings-/ 

gødningsanlæg 

3550 Slangerup 

Telefon 47 38 00 42 

Telefax 47 38 00 81 

www. scangrow.dk 

E-mail: scangrow@scangrow.dk 

Salg/service Fyn/jylland: 

66 18 97 56 

Salg/service Sjælland: 

40 41 30 90 

KONSULENT- 

RÅDGIVNING 

GPL International as 

Grønnegyden 105, 5270 Odense N 

Telefon 66 14 50 70 

Telefax 66 14 50 84 

e-mail:gpl@gpl.dk, www.gpl.dk 

Anmeldelse · Administration · Rådgivning · 

Plantenyheder · Varemærker · Patenter 




Telefon 87 40 66 30 

Telefax 65 92 69 17 

E-mail: gartneriraadgivningen@ 

landscentret.dk 

www.gartneriraadgivningen.dk 

GartneriRådgivningen yder rådgivning til hele 

gartnerierhvervet, herunder producenter af 

frugt og grønsager på friland og i væksthuse, 

producenter af prydplanter i væksthuse samt 

planteskoler 

Nissen Consult 

v/ Dorte K. Rhode Nissen 

Ristrupvej 31, 8471 Sabro 

Telefon 86 94 86 38 

Mobil 20 16 69 11 

E-mail: donis@post.tele.dk 

Coaching - Forædling - Markedsføring - 

Innovationsansøgning - International 

projektledelse - Produktudvikling 

PLA International ApS 

Nejedevej 42, 3400 Hillerød 

Telefon 48 22 98 80 

Telefax 48 22 98 89 

c.weiss@pla-int.com 

www.pla-int.com 

Eksklusive agent af forædler fra hele 

verden: Paul Ecke julestjerner. Forårskulturer 

fra Sakata, Nuflora; Outback Plants, Sahin 

m.fl. Eksempelvis farver Margueriter, Osteospermum, 

Geranium, Lavendel, Scaevola, 

Brachyscome, Bacopa, Nemesia, Gazania, 

Diascia, dobl. Impatiens, Coleus, Antirrhinum 

KØLING/ 

BEFUGTNING 

Air-plusdanmark ApS 

Skelvangsvej 45 

DK-8900 Randers 

Tlf: +45 87 10 00 33 

Fax: +45 86 42 22 15 

E-mail: info@air-plusdanmark.dk 

www.air-plusdanmark.dk 

KØLEANLÆG/ 

UDSTYR 

P.V.N. Køleteknik A/S 

Industrivej 12, 5750 Ringe 

Døgnservice 

Telefon 63 62 40 00 

Telefax 63 62 40 01 

Odense El- & Køleteknik ApS 

Kratholmvej 64, 5260 Odense S 

Telefon 66 17 44 15 

Telefax 63 18 57 15 

E-mail: adm@odensecool.dk 

www.odensecool.dk 

DØGNSERVICE 

Salg og service - Frugt- og grøntanlæg 

Køle- og fryseanlæg - Modul køle- 

og fryserum - Klima- og EDB køling. 

B & V Køleteknik 

Jomsborgvej 2, 

5000 Odense C 

Telefon 65 91 85 85 

Fax 66 12 48 24 

E-mail: info@bvcool.dk 

Køle-, fryse- og klimaanlæg. 

Døgnservice. 

MARKEDSFØRING 

Gartner Tidende 


Hvidkærvej 29, 


Telefon 87 40 66 03 

Telefax 66 17 17 15 

Gartner Tidende er Dansk Gartnerierhvervs 

reklame og marketingbureau. Vi laver alt 

indenfor: visitkort, brevpapir, reklamegaver, 

kataloger, plakater, skilte, bannerreklamer, 

streamers, annonceformidling samt 

meget andet. 

Kontakt os og få et uforpligtende 

tilbud på din opgave. 

GE VISION 

Tryksager i store og små oplag. 

I dialog med dig udfører 

vi samtlige faser af din 

tryksag fra idé, billeder 

og budskaber til opsætning. 

Eksempler på tryksager: Produktblade, 

visitkort, salgsmapper, brochurer, skilte, 

etiketter. Individuelle løsninger til 

konkurrencedygtige priser. 

Kontakt 6072 0672 eller mail til: 

grith@gevision.dk 

eller erik@gevision.dk 

Idé Bureauet 

Reklame & Marketing a/s 

St. Gråbrødrestræde 19, 

5100 Odense C 

Telefon 66 11 08 48 

Telefax 66 11 06 48 

www.idébureauet.dk 

MASKINER 

CB Maskinservice 

v/ Carsten Bonde 

Fangelvej 19A, 

5672 Broby 

Telefon 65 33 17 08 

Mobil 30 59 48 68 

Telefax 65 33 17 06 

E-mail: cbmaskinservice@mail.dk 

Salg, montage, service og reparationer 

af gartnerimaskiner m.m. 

REGNSKAB 

OG REVISION 

rgd revision 

statsautoriseret 

revisionspartner selskab 

Kystvejen 29, 

8000 Århus C 

Telefon 86 13 31 00 

Telefax 86 12 19 70 

E-mail: aarhus@rgdrevision.dk 

www.rgdrevision.dk 

BDO ScanRevision 

Statsautoriserede revisorer 

Revision og rådgivning 

om sund vækst 

Fælledvej 1 

5100 Odense C 

Telefon 63 12 71 00 

Telefax 63 12 71 01 

odense@bdo.dk 

www.bdo.dk 

DELOITTE 

Statsautoriserede revisorer 

Østre Stationsvej 1, 

Postbox 10 

DK-5100 Odense C 

Telefon 63 11 66 11 

Telefax 63 11 66 12 

Kovsted & Skovgård 

(Ranch & Andersen I/S) 


Revisionsaktieselskab 

Vestre Ringgade 61 

8200 Århus N 

Telefon 70 22 09 99 

Telefax 86 12 87 55 

E-mail: uho@kovsted.dk 

www.kovsted.dk 

Dansk Revision Aalborg 

Registreret 


Sofiendalsvej 85 

9200 Aalborg SV 

Telefon 98 18 33 44 

Telefax 98 18 03 04 

E-mail: 

aalborg@danskrevision.dk 

www.danskrevision.dk 

H. Martinsen 



Jupitervej 4, 6000 Kolding 

Telefon 76 30 18 00 

Telefax 75 52 29 12 

Ernst & Young 

Revision og rådgivning 

Telefon 66 11 95 00 - Odense 

Telefon 64 71 42 00 - Assens 

Telefon 98 12 33 44 - Ålborg 

Telefon 86 15 99 44 - Århus 

www.ey.dk 

PK Revision 


Revisionsanpartsselskab 

Rugårdsvej 46C, Postboks 330, 

5100 Odense C 

Telefon 65 48 73 00 

Telefax 66 14 84 65 

info@pkrevision.dk 

www.pkrevision.dk 

KPMG 


revisionsinteressentskab 

Englandsgade 25 

Postboks 200 

5100 Odense C 

Telefon 65 58 40 00 

Telefax 72 29 30 30 

49

50 

Gartner Revision Sjælland 

Registreret 


Stamholmen 175, 

2650 Hvidovre 

Telefon 36 88 50 50 

Telefax 36 88 50 40 

SALGS- 

FORMIDLING 

A Planteformidling 

Gartnerens mand i salget 

v/ Arne Pedersen 

Fredskovvej 44, 5270 Odense N 

Telefon 65 97 80 25 


Telefax 65 97 89 25 

GE Vision 

Din aktive salgspartner 

Vi tilbyder: 

• salgssupport 

• konceptudvikling 

• kampagneplanlægning 

• salgsredskaber 

• ugentlig fremvisning af planter 

ved salgsselskaberne 

Derudover tilbyder vi at køre med 

sælgerne på salgsture, hvor vi fremviser 

vores brede sortiment indenfor 

stue- og haveplanter. 

Kontakt os på enten: 

Telefon 6072 0098 eller mail 

erik@gevision.dk 

grith@gevision.dk 

Sammen finder vi den rigtige 

salgsløsning for dit gartneri. 

PlanteMÆGLEREN 

LEIF MADSEN 

Torshøjvænget 152 

8361 Hasselager 

Telefon 86 28 44 84 

Telefax 86 28 44 83 


E-mail: madsenar@oncable.dk 

www.plantemaegleren.dk 

Freelance repræsentant for 

potteplante-producenter. 

Løser praktiske markedsføringsopgaver 

m.h.t. produktpræsentation 

og salgsformidling. 

Fast ugentlig salgstur. 

Planteformidler 

Sv. Jørgen Andersen 

Møllegyden 98, Brændekilde 


Telefon 65 96 14 70 

Telefax 65 96 21 70 

Mobil 30 28 14 44 

E-mail: sjandersen@mail.dk 

Salgsrådgivning, ugentlig fremvisning 

af potteplanter hos de fleste salgsselskaber 

i Danmark. 

SERVICE- 

FUNKTIONER 

Dansk Process Energi ApS 

Vækstlys, klimastyring, 

energioptimering, tid- og 

produktregistrering, 

telefonanlæg, musikanlæg, 

røg- og tekniske alarmer, 

termografi - Døgnservice 

Odensevej 39, 5690 Tommerup 

Telefon 70 22 80 90 

Telefax 64 75 28 71 

Mh Martin Hansen A/S 

Din aut. Elinstallatør 

Vesterågade 11, 

5672 Broby 

Telefon 62 63 12 25 

Telefax 62 63 29 66 

Email: Brian@martinhansen.dk 

www.martinhansen.dk 

Totalleverandør på el og klima på nybyg 

og renovering. Forebyggende vedligehold 

og termografering.Vækstlysanlæg - Klimainstallation 

- Tavleanlæg - Varmeanlæg - Ventilation 

- CO2anlæg. Tele og datainstallation. 

Sikring, tyverialarm- brand Og tekniske 

alarmer. Robot og styringsopgaver. 

Døgnvagt: 40 16 12 25 

VARMEANLÆG 

VVV KRAFTVARME 

DRIVADAN A/S 

Væksthuse i totalentreprise 

Gørtlervej 6, 

5471 Søndersø 

Telefon 63 89 20 15 

Telefax 64 89 25 15 

Peder Toft Hansen, 

mobil 40 43 60 15 

Renovering samt nyinstallation af varmeanlæg. 

Kedelrum. Service på kedel- og 

varmeanlæg 

Jack Foged A/S 

Smedemester 

autoriseret VVS 

Fangelvej 98, 

5672 Broby 

Telefon 62 69 10 60 

Telefax 62 69 10 11 


E-mail: post@jack-foged.dk 

www.jack-foged.dk 

Justsen Energiteknik A/S 

Grimhøjvej 11, 

8220 Brabrand 

Telefon 86 26 05 00 

Telefax 86 26 02 84 

E-mail: justsen@justsen.dk 

www.justsen.dk 

Kedelanlæg for biobrændsel 

Kedelanlæg for kul 

Service- og reservedele på kedelanlæg 

Ombygning af eksisterende kedelanlæg 

Internetbaseret overvågning 

Producent af følgende mærker: 

Justsen - Argus 

Max Weishaupt A/S 

Kbh. og Nordsjæll. . . . 43 27 63 00 

Sydsjælland . ........55 75 02 15 

Fyn . ...............66 12 10 70 

Sønderjylland . .......74 52 21 17 

Midtjylland ..........86 81 05 00 

Nordjylland ..........98 15 69 11 

Smede- & VVS-Firma 

Lars Bracht A/S 

Industrivej 4, 

5690 Tommerup 

Telefon 64 75 22 10 

Telefax 64 75 27 00 


Smedemester Fritz Grunnet 

Milskovvej 14, Helstrup 

8900 Randers 

Telefon 86 46 71 03 

Telefax 86 46 76 03 


VANDBEHANDLING 

Danvan as 

Mekanisk og biologisk 

vandrensningsanlæg. 

UV og Ozon steriliseringsanlæg. 

Cikorievej 4, 


Telefon 65 92 56 00 

Telefax 66 16 46 55 

www.danvan.dk 

Dansk Process Energi ApS 

Højteknologisk mekanisk 

og biologisk vandrensningsanlæg. 

Professionelt UV og OZON 

steriliseringsanlæg i rustfri stål. 

Odensevej 39, 

5690 Tommerup 

Telefon 70 22 80 90 

Telefax 64 75 28 71 

DGT-Volmatic 

TOTALLEVERANDØR INDEN FOR 

KLIMA-, VANDINGS- 

OG GØDNINGSANLÆG 

Salg/service 

Senmatic A/S 

Industrivej 8, 5471 Søndersø 

Telefon 64 89 22 11 

Telefax 64 89 33 11 

Vagt telefon: 20 80 11 00 

E-Mail: dgt@senmatic.com 

MicroDrop Aqua ApS 

Helgeshøj Allé 12 

2630 Taastrup 

Telefon 43712641 

Telefax 43712642 

www.microdrop.dk 

E-mail: microdrop@cen.dk 

/ ralph@cen.dk 

Enkel genvej til rent vand 

Projektløsninger 

Komplet vandbehandling 

og rent drikkevand 

UV-steriliseringsanlæg 

Regnvandsanlæg 

Uforpligtende tilbudgives 

VANDFORSYNING 

Fyns Pumpe- og 

Brøndservice ApS 

Erholmvej 16, 5560 Aarup 

Telefon 64 45 11 61 

Telefax 64 45 11 83 

Mobil 22 37 82 01 

Hjemmeside: www.vand.nu 

E-mail: 

jen@fynspumpe-ogbroendservice.dk 

DØGNSERVICE 

Service og reparationsarbejder på boringer, 

filter- og vandingsanlæg. Regenerering 

af vandboringer. Nye og brugte 

Grundfospumper. Trykforøgeranlæg. 

Vandbassiner. Aludæksler. A og B certifikat 

for brøndborere. VVS autorisation. 

Uforpligtende tilbud gives. 

VIKARER 

GreenTemp ApS 

Blomsterbranchens 

vikarbureau 

Vintapperstræde 14b 

5000 Odense C 

Telefon 66 11 80 77 

Telefax 66 11 80 78 

www.greentemp.dk 

E-mail: info@greentemp.dk 

Døgnvagt 

Vikargruppen Danmark 

Målrettet vikarassistance 

og personaleudvægelse 

til gartnerier 

Odense 63 140 240 

Kolding 76 310 240 

Silkeborg 86 881 240 

Vejle 75 727 237 

Århus 87 310 240 

Ålborg 98 168 240 

København 33 376 240 

www.vgd.dk 

Døgnvagt 

Assistance 

Personaleservice a/s 

Mageløs 7, 

5000 Odense C 

Telefon 63 11 89 00 

Telefax 63 11 89 09 

info@assistancepersonaleservice.dk 

www.assistancepersonaleservice.dk 

JobAssist Aps 

v./ Theis Kjærås Pedersen 

Nedergade 33 – 2. sal 

5000 Odense C 

Tlf. 66 11 11 18 

Fax. 66 11 13 18 

Mobil: 21 71 16 35 

E-mail: info@jobassist.dk 

www.jobassist.dk 

JSC-Recruitment 

Agerhatten 16A, 


Telefon +45 6595 2288 

Telefax +45 6595 2289 

E-mail: info@js-c.dk 

www.js-c.dk 

Sjælland/Fyn: 

Troels Skouv 

Kontornr. +45 66 61 26 07 

Mobil +45 40 88 68 42 

E-mail: troels@js-c.dk 

Jylland/Fyn: Jette Dam 

Kontornr. +45 66 61 26 06 

Mobil +45 20 99 16 28 

E-mail: jette@js-c.dk 

JSC’s vikarer varetager blandt andet opgaver 

indenfor: Pluk/klipning af stiklinger, prikle/stikkeopgaver, 

potteopgaver, afstand, 

manuelt og maskinelt, opbinding, pasning af 

kulturen, frilandsopgaver, oprydning/rengøring, 

andre forefaldende gartneriopgaver. 

VÆKSTHUS- 

BELYSNING 

GAVITA A/S 

Moreneveien 1, 

N-3158 Andebu, Norge 

Telefon +47 33 43 80 80 

Telefax +47 33 43 80 81 

E-mail: info@gavita.com 

www.gavita.com 

HORTICOOP 



DK-8381 Tilst 

Telefon +45 87 36 99 00 

Telefax +45 87 36 99 09 


Web: www.horticoop.dk

Særskilte 

AgroManagement 

Tilbyder rådgivning i GlobalGAP samt kvalitets- 

og miljøstyring hos gartnere og landmænd. 

Kontakt: cand. hort. Inge Bodil Jochumsen 

for at få nærmere besked, tlf.: 51 24 49 89. 

Eller se nærmere på www.agromanagement.dk 

Tryk 87 40 66 07 

og få svar på alle spørgsmål om 

annoncepriser og størrelser 

ARNE'S PRODUKT OG NEDBRYDNING 

v/Arne Nielsen 

Privat telefon: 64 85 23 83 · Biltelefon: 20 70 96 00 

Arne's Produkt og Nedbrydning 

Nedbrydning af gartnerier, bygninger og opgravning 

af sokler. Opskæring af kedler 

samt andre maskiner og tankanlæg. 

Tilbud gives gerne! 

Brugsjern sælges 

Telefon 64 45 10 61 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spar på elregningen! 

– benyt chancen til en hovedrengøring ved kulturskift 

og få glæde af det naturlige lys 

Udvendig og indvendig vask 

øger indstrålingen med min. 10% 

eller 

udvendig vask af 

Venlo-huse (3.20 m) 

med maskine. 

Ring og få et overslag 

Du ringer! – Straks er der professionel service på vej 

Tlf.: 65 96 07 12 · Fax 65 96 07 78 · gg@gartnergrossisten.dk · www.a-m-l.dk 

MARKEDSPLADSEN 

2 annoncer 

til 1 annonces pris ..! 

Alle annoncer som bringes i Gartner Tidende 

under Markedspladsen, bliver samtidig vist 

GRATIS på www.gartnertidende.dk 

ApS 

51

ID-nr.: 42523 

nummer 22 udkommer 

torsdag 4. december 2008 8 

som temanummer om 

Salg og eksport 

last- og varevogne / trailere e 

Temanummeret er en mulighed 

for målrettet annoncering 

Sidste frist for indrykning 

af annoncer: 

mandag 24. november 2008 

Tema: Salg og eksport / 

last- og varevogne / trailere 

Kontakt 

annoncekonsulent 


telefon 87 40 66 03 

E-mail: mon@landscentret.dk

tidende - LandbrugsInfo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?