Kennedy Arkaden - IT in Civil Engineering. Aalborg University ...

More documents

Recommendations

Info

2 BILAG A. LASTANALYSE Teglfacader Materiale Tykkelse Fladelast Kilde [mm] [kN/m 2 ] Betonelement 180 4,70 [Betonelement A/S, 2004] Isolering 135 0,20 [DS 410, 1998] Teglstensmur 108 2,00 [DS 410, 1998] Samlet 6,90 Tabel A.1: Den samlede egenlast af facadeelement med tegl Aluminiumsfacader Materiale Tykkelse Fladelast Kilde [mm] [kN/m 2 ] Betonelement 180 4,70 [Betonelement A/S, 2004] Isolering 135 0,20 [DS 410, 1998] Alu.beklædning - 0,10 Skøn Samlet 5,00 Tabel A.2: Den samlede egenlast af facadeelement med aluminiumsbeklædning Etageadskillelser Materiale Tykkelse Fladelast Kilde [mm] [kN/m 2 ] Gulvbrædder 22 0,15 [DS 410, 1998] Strøer m/iso. - 0,15 Skøn Dækelement 220 5,50 [Betonelement A/S, 2004] Nedhængt loft - 0,30 [DS 410, 1998] Samlet 6,10 Tabel A.3: Den samlede egenlast for etageadskillelse Tagkonstruktion Materiale Tykkelse Fladelast Kilde [mm] [kN/m 2 ] RTP60 tagelement m/tagpap - 2,65 [Betonelement A/S, 2004] Isolering 300 0,45 [DS 410, 1998] Nedhængt loft - 0,30 [Danoline A/S, 2004] Samlet 3,40 Tabel A.4: Den samlede egenlast af tagkonstruktion Bærende indervægge Materiale Tykkelse Fladelast Kilde [mm] [kN/m 2 ] Betonelement 180 4,70 [Betonelement A/S, 2004] Tabel A.5: Egenlast af bærende indervægge
A.2. NYTTELAST Trappeskakt Materiale Tykkelse Fladelast Kilde [mm] [kN/m 2 ] Trappeskakt - 5,00 Skøn Tabel A.6: Egenlast af trappeskakt De indvendige døråbninger medregnes ikke i de bærende indervægge, hvorved der regnes på den sikre side. De åbninger i facaderne, hvor der er vindue eller dørpartier, regnes at have egenlasten som angivet i tabel A.7. Det antages endvidere i egenlastberegningerne, at vindues- og dørarealerne udgør 20% af de totale facadearealer. A.2 Nyttelast Døre og vinduespartier Materiale Tykkelse Fladelast Kilde [mm] [kN/m 2 ] Vinduer og døre - 0,25 Skøn Tabel A.7: Egenlasten af dør og vinduespartier Elevator Materiale Tykkelse Punktlast Kilde [mm] [kN] Elevator - 25,00 Skøn Tabel A.8: Egenlast af elevator, virkende i toppen af elevatorskakt I dette afsnit fastlægges nyttelasterne på de forskellige etager i bygningen iht. DS 410. Nyttelasten dækker laster fra personer, møbler, inventar og oplagrede varer. Nyttelasten regnes ækvivalent med • en lodret jævnt fordelt fladelast q • lodret punktlast Q, der regnes fordelt over et areal på højest 0,1m × 0,1m. [DS 410, 1998] Den lodrette punktlast kan virke på ethvert konstruktionselement, dog ikke samtidig med den jævnt fordelte fladelast [DS 410, 1998]. Hver etage dimensioneres efter den største nyttelast, som forudsættes gældende for hele etagen, hvilket samtidigt bevirker, at der opnås en større flexibilitet i rummenes anvendelse. Nyttelaster og lastkombinationsfaktorer er angivet i tabel A.9, og for at lette overskueligheden af hvilken nyttelast, de forskellige etager dimensioneres for, er de nyttelaster, både flade- og punktlaster, som giver den største belastning, markeret med fed. 3
Page 1: Kennedy AALBORG UNIVERSITET Det Tek
Page 4 and 5: INDHOLDSFORTEGNELSE D Fuger 63 D.1
Page 6 and 7: INDHOLDSFORTEGNELSE M Pælefunderin
Page 8 and 9: INDHOLDSFORTEGNELSE
Page 10 and 11: stc0
Page 14 and 15: BILAG A. LASTANALYSE Beskrivelse Ka
Page 16 and 17: Indledningsvis fastlægges basisvin
Page 18 and 19: BILAG A. LASTANALYSE Ved anvendelse
Page 20 and 21: BILAG A. LASTANALYSE Turbulensens l
Page 22 and 23: Figur A.3: Fordeling og værdier af
Page 24 and 25: Figur A.6: Fordeling og værdier af
Page 26 and 27: 16 Figur A.8: Fordelingen af formfa
Page 28 and 29: A.4.1 Formfaktorer BILAG A. LASTANA
Page 30 and 31: Figur A.14: Placering og udstrækni
Page 32 and 33: BILAG A. LASTANALYSE Sneen er ikke
Page 34 and 35: 24 BILAG A. LASTANALYSE
Page 36 and 37: BILAG B. LASTNEDFØRING Der afgræn
Page 38 and 39: BILAG B. LASTNEDFØRING Bygningsdel
Page 40 and 41: På figur B.3 ses den ækvivalente
Page 42 and 43: Figur B.7: Kerne 2 Figur B.8: Kerne
Page 44 and 45: BILAG B. LASTNEDFØRING Der indlæg
Page 46 and 47: Forskydningscenteret fc for stue- t
Page 48 and 49: BILAG B. LASTNEDFØRING I tabel B.1
Page 50 and 51: Figur B.14: Væggens lastpåvirknin
Page 52 and 53: BILAG B. LASTNEDFØRING Linielasten
Page 54 and 55: På figur B.18 indlægges et lokalt
Page 56 and 57: e = 1167 = 0,7m 1656 lc = 3,2 − 2
Page 58 and 59: BILAG B. LASTNEDFØRING Figur B.24:
Page 60 and 61: BILAG C. STABILISERENDE VÆGELEMENT
Page 62 and 63:
[Jensen, 1991] hvor amin = 1 3 c er
Page 64 and 65:
Udbøjningen e2 bestemmes af formel
Page 66 and 67:
fyd er armeringens regningsmæssige
Page 68 and 69:
BILAG C. STABILISERENDE VÆGELEMENT
Page 70 and 71:
Herved kan inertiradien af formel C
Page 72 and 73:
BILAG C. STABILISERENDE VÆGELEMENT
Page 74 and 75:
Figur D.1: Den udvalgte væg i tår
Page 76 and 77:
BILAG D. FUGER µ er friktionskoeff
Page 78 and 79:
68 BILAG D. FUGER
Page 80 and 81:
Bæreevnen findes af formel E.1 til
Page 82 and 83:
BILAG F. DÆKARMERING undersøge st
Page 84 and 85:
[Bolonius, 2002] hvor Px Fix = Iiy
Page 86 and 87:
De forskellige x’- og y’-afstan
Page 88 and 89:
BILAG F. DÆKARMERING Resultatet af
Page 90 and 91:
18,768m ≤ x ≤ 18,905m M(x) =
Page 92 and 93:
F.4 Armering i længdefuge BILAG F.
Page 94 and 95:
BILAG F. DÆKARMERING Det vælges,
Page 96 and 97:
86 BILAG F. DÆKARMERING
Page 98 and 99:
G.1.2 Nyttelast BILAG G. SPÆNDBETO
Page 100 and 101:
G.3.1 Statisk system BILAG G. SPÆN
Page 102 and 103:
yk er forspændingskraftens excentr
Page 104 and 105:
BILAG G. SPÆNDBETON stk liner lige
Page 106 and 107:
kd kan nu beregnes ud fra formel G.
Page 108 and 109:
BILAG G. SPÆNDBETON Alderens indfl
Page 110 and 111:
A er tværsnitsarealet [m 2 ] BILAG
Page 112 and 113:
BILAG G. SPÆNDBETON Tab i forspæn
Page 114 and 115:
G.3.5 Brudmoment BILAG G. SPÆNDBET
Page 116 and 117:
BILAG G. SPÆNDBETON Bidraget fra a
Page 118 and 119:
BILAG G. SPÆNDBETON Afstanden fra
Page 120 and 121:
Ved indsættelse af formel G.29 i f
Page 122 and 123:
[Kloch, 2001] [Kloch, 2001] hvor Mg
Page 124 and 125:
BILAG G. SPÆNDBETON Hvilket interv
Page 126 and 127:
BILAG G. SPÆNDBETON Beregningerne
Page 128 and 129:
BILAG G. SPÆNDBETON Beregningerne
Page 130 and 131:
BILAG G. SPÆNDBETON Opspændingskr
Page 132 and 133:
Herefter skal tillægstøjningen Δ
Page 134 and 135:
BILAG G. SPÆNDBETON i tværsnittet
Page 136 and 137:
Figur G.14: Skitse af fretteringer
Page 138 and 139:
BILAG H. BRANDTEKNISK DIMENSIONERIN
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Afstand fra underside [m ] 0,1 0,09
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
136 BILAG H. BRANDTEKNISK DIMENSION
Page 148 and 149:
stc0
Page 150 and 151:
For en åben strømning gælder for
Page 152 and 153:
graferne for den åbne strømning i
Page 154 and 155:
BILAG J. GRUNDVANDSSÆNKNING For de
Page 156 and 157:
BILAG J. GRUNDVANDSSÆNKNING De øv
Page 158 and 159:
BILAG J. GRUNDVANDSSÆNKNING lukket
Page 160 and 161:
Figur J.6: Den geotekniske model BI
Page 162 and 163:
150 BILAG J. GRUNDVANDSSÆNKNING
Page 164 and 165:
BILAG K. STABILITET AF SKRÅNINGSAN
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
158 BILAG K. STABILITET AF SKRÅNIN
Page 172 and 173:
BILAG L. SPUNSVÆGGE For begge spun
Page 174 and 175:
Dimensionsgivende moment BILAG L. S
Page 176 and 177:
Sand (Ru) Aalborgler (Glat) K x γ
Page 178 and 179:
BILAG L. SPUNSVÆGGE Herefter opsti
Page 180 and 181:
BILAG L. SPUNSVÆGGE x-enhedsjordtr
Page 182 and 183:
BILAG L. SPUNSVÆGGE Afstanden fra
Page 184 and 185:
F udregnes vha. formel L.10. [Harre
Page 186 and 187:
BILAG L. SPUNSVÆGGE Ved positiv ro
Page 188 and 189:
BILAG L. SPUNSVÆGGE De aflæste jo
Page 190 and 191:
Derefter opstilles den vandrette li
Page 192 and 193:
BILAG L. SPUNSVÆGGE x-enhedsjordtr
Page 194 and 195:
Afstanden zr bestemmes ved vandret
Page 196 and 197:
BILAG L. SPUNSVÆGGE Jordtrykskoeff
Page 198 and 199:
BILAG L. SPUNSVÆGGE Jordtrykskoeff
Page 200 and 201:
Normaljordtrykket bestemmes ved anv
Page 202 and 203:
BILAG L. SPUNSVÆGGE Som nævnt væ
Page 204 and 205:
BILAG L. SPUNSVÆGGE Efter at have
Page 206 and 207:
BILAG L. SPUNSVÆGGE Herefter kontr
Page 208 and 209:
Aktivt jordtryk på bagsiden, øver
Page 210 and 211:
BILAG L. SPUNSVÆGGE Gytje, kote
Page 212 and 213:
BILAG L. SPUNSVÆGGE Derved bestemm
Page 214 and 215:
Bestemmelse af Mo BILAG L. SPUNSVÆ
Page 216 and 217:
Mo = Mu 53,896 · h3 − 107,07 =
Page 218 and 219:
BILAG L. SPUNSVÆGGE Da beliggenhed
Page 220 and 221:
Aktiv jordtryk på bagsiden, neders
Page 222 and 223:
BILAG L. SPUNSVÆGGE Efter bestemme
Page 224 and 225:
Ved opstilling af momentligevægt o
Page 226 and 227:
Av = cos(α) · A = cos(84,4 ◦ )
Page 228 and 229:
BILAG L. SPUNSVÆGGE Det fundne nor
Page 230 and 231:
BILAG L. SPUNSVÆGGE Ved indføring
Page 232 and 233:
220 BILAG L. SPUNSVÆGGE
Page 234 and 235:
• Pælene virker som enkeltpæle
Page 236 and 237:
BILAG M. PÆLEFUNDERING Af formel M
Page 238 and 239:
BILAG M. PÆLEFUNDERING Herefter ka
Page 240 and 241:
BILAG M. PÆLEFUNDERING Bæreevnefa
Page 242 and 243:
Den negative overflademodstand er b
Page 244 and 245:
Figur M.8: Beregningsmodel til Vand
Page 246 and 247:
234 BILAG M. PÆLEFUNDERING
Page 248 and 249:
stc0
Page 250 and 251:
BILAG N. BYGGEPLADSINDRETNING V&S B
Page 252 and 253:
238 BILAG N. BYGGEPLADSINDRETNING
Page 254 and 255:
BILAG O. JORDARBEJDE Da terrænkote
Page 256 and 257:
Med en rumvægt for råjorden på 1
Page 258 and 259:
BILAG O. JORDARBEJDE Det nødvendig
Page 260 and 261:
246 BILAG O. JORDARBEJDE
Page 262 and 263:
Nedre gulv : 13 · 40 + 3 · 58 = 6
Page 264 and 265:
P.1.3 Beton Det nederste kældergul
Page 266 and 267:
BILAG P. OPFØRELSE AF KÆLDER Med
Page 268 and 269:
P.2 Tilbudskalkulation BILAG P. OPF
Page 270 and 271:
BILAG Q. MONTAGEARBEJDE Ved opdelin
Page 272 and 273:
BILAG Q. MONTAGEARBEJDE Ved beregni
Page 274 and 275:
Q.1.3 Bjælker BILAG Q. MONTAGEARBE
Page 276 and 277:
BILAG Q. MONTAGEARBEJDE Ved bestemm
Page 278:
Q.2.1 Prisregulering BILAG Q. MONTA
show all

Kennedy Arkaden - IT in Civil Engineering. Aalborg University ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?