Kennedy Arkaden - IT in Civil Engineering. Aalborg University ...

BILAG G. SPÆNDBETON
i tværsnittet ved mellemunderstøtningen, som blev bestemt til 1615kNm, der er større end
det regningsmæssige moment i tværsnittet på 636kNm.
G.4.9 Spaltearmering i forankringszonen
Efter at ankerpladen har overført opspændingskraften til betonen, skal opspændingskraften
herefter fordeles ud over hele tværsnitsarealet. Ved denne spændingsomlejring opstår trækog
trykspændinger vinkelret på opspændingskraftens retning. For at undgå revner parallelt
med kraftretningen i det område, hvor der findes tværtrækspændinger, skal der her indstøbes
en spaltearmering. Først dimensioneres den lodrette spaltearmering til fordeling af
forankringskraften i lodret retning, og derefter spaltearmeringen til fordeling af forankringskraften
i vandret retning.
Resultanten af tværtrykspændingerne T kan ud fra en elasticitetsteoretisk analyse beregnes
ud fra formel G.42.
[Kloch, 2001]
hvor
T ≈ 0,25 · K · 1 − a
h
K er opspændingskraften ved bjælkeenden
a er højden af ankerpladen
h er højden af betonbjæken
(G.42)
Ved bjælkeenden er der tidligere bestemt en opspændingskraft på 3200kN. Højden af bjælken
og ankerpladen er hhv. 800mm og 360mm. Ved indsættelse i formel G.42 findes den
resulterende trækkraft.
T ≈ 0,25 · 3200 · 1 − 360
= 440kN
800
Det nødvendige armeringsareal Andv beregnes herefter af formel G.43
[Kloch, 2001]
hvor
σs
er spændingen i armeringen
Anødv = T
σs
(G.43)
Da beregningen af den resulterende trækkraft T er baseret på en elasticitetsteoretisk analyse,
hvilket betyder, at betonen regnes for urevnet, bør σs vælges passende lavt [Kloch, 2001]. I
dette tilfælde vælges σs til 50% af armeringens karakteristiske flydespænding fyk, som ved
det benyttede ribbestål er 550MPa. Herfra kan det nødvendige armeringsareal findes vha.
formel G.43.
124