Kennedy Arkaden - IT in Civil Engineering. Aalborg University ...

More documents

Recommendations

Info

Figur A.3: Fordeling og værdier af formfaktorer, når vinden blæser fra nord BILAG A. LASTANALYSE Længden af det område, hvor der optræder sug med en faktor på 0,9 på øst- og vestfacaden er bestemt ud fra to gange Kennedy Arkadens højde, da denne værdi er mindre end længden af den nordlige facade. Dette medfører, at det største sug er virkende over hele længden af øst- og vestfacaden. Formfaktorfordelingen på østsiden af tårnet, fra femte til syvende etage, udregnes ud fra to gange denne højde. Som det ses på figur A.3 er det største sug virkende over 13,5m. Suget, der opstår på øst- og vestvæggen ind imod gårdhaven, er vurderet til at have den mindste formfaktor, da disse står i læ af nordfacaden. Vind på østfacaden Formfaktorerne, når vinden blæser mod Kennedy Arkadens østfacade, fremgår af figur A.4. 12 Figur A.4: Fordeling og værdier af formfaktorer, når vinden blæser fra øst
A.3. VINDLAST Længden af det område, hvor der optræder størst sug på nord- og syd facaden, er bestemt ud fra længden af østgavlen, da denne er mindre end to gange østfløjens højde. Nordfløjen, der vender ind mod gårdhaven, ligger i læ af østfløjen, men pga. den store afstand mellem øst- og vestfløjen, er det vurderet at en formfaktor på 0,5 kan forekomme. Tårnets nord- og sydside samt vestfløjens sydfacader påvirkes af et sug, der er vurderet til at have en formfaktor på 0,9 over hhv. 15,1m og 15,0m. Vind på sydfacaden Når vinden blæser mod Kennedy Arkadens sydfacade, fordeles formfaktorerne, som det ses på figur A.5. Figur A.5: Fordeling og værdier af formfaktorer, når vinden blæser fra syd Længden af det område, hvor der optræder størst sug på øst- og vestfacaden, er bestemt ud fra to gange øst- og vestfløjens højde, da denne værdi er mindre end længden af den sydlige facade. Dette resulterer i, at det største sug virker over hele længden af øst- og vestfacaden. Formfaktorfordelingen på østsiden af tårnet fastsættes ud fra de samme betingelser som for vind mod Kennedy Arkadens nordlige facade, dvs. med en udstrækning på 13,5m. Suget, der opstår på øst- og vestvæggene ind imod taghaven fra 2. til 5. etage, regnes med størst sug over bredden af disse fløje, hvilket vil sige 15,0m. For at mindske antallet af formfaktorer på vestfløjens væg ind mod taghaven, regnes på den sikre side med størst sug over en strækning på 31,3m, se figur A.5. Vind på vestfacaden Af figur A.6 ses, hvorledes formfaktorerne fordeles, når vinden blæser mod Kennedy Arkadens vestfacade. 13
Page 1: Kennedy AALBORG UNIVERSITET Det Tek
Page 4 and 5: INDHOLDSFORTEGNELSE D Fuger 63 D.1
Page 6 and 7: INDHOLDSFORTEGNELSE M Pælefunderin
Page 8 and 9: INDHOLDSFORTEGNELSE
Page 10 and 11: stc0
Page 12 and 13: 2 BILAG A. LASTANALYSE Teglfacader
Page 14 and 15: BILAG A. LASTANALYSE Beskrivelse Ka
Page 16 and 17: Indledningsvis fastlægges basisvin
Page 18 and 19: BILAG A. LASTANALYSE Ved anvendelse
Page 20 and 21: BILAG A. LASTANALYSE Turbulensens l
Page 24 and 25: Figur A.6: Fordeling og værdier af
Page 26 and 27: 16 Figur A.8: Fordelingen af formfa
Page 28 and 29: A.4.1 Formfaktorer BILAG A. LASTANA
Page 30 and 31: Figur A.14: Placering og udstrækni
Page 32 and 33: BILAG A. LASTANALYSE Sneen er ikke
Page 34 and 35: 24 BILAG A. LASTANALYSE
Page 36 and 37: BILAG B. LASTNEDFØRING Der afgræn
Page 38 and 39: BILAG B. LASTNEDFØRING Bygningsdel
Page 40 and 41: På figur B.3 ses den ækvivalente
Page 42 and 43: Figur B.7: Kerne 2 Figur B.8: Kerne
Page 44 and 45: BILAG B. LASTNEDFØRING Der indlæg
Page 46 and 47: Forskydningscenteret fc for stue- t
Page 48 and 49: BILAG B. LASTNEDFØRING I tabel B.1
Page 50 and 51: Figur B.14: Væggens lastpåvirknin
Page 52 and 53: BILAG B. LASTNEDFØRING Linielasten
Page 54 and 55: På figur B.18 indlægges et lokalt
Page 56 and 57: e = 1167 = 0,7m 1656 lc = 3,2 − 2
Page 58 and 59: BILAG B. LASTNEDFØRING Figur B.24:
Page 60 and 61: BILAG C. STABILISERENDE VÆGELEMENT
Page 62 and 63: [Jensen, 1991] hvor amin = 1 3 c er
Page 64 and 65: Udbøjningen e2 bestemmes af formel
Page 66 and 67: fyd er armeringens regningsmæssige
Page 68 and 69: BILAG C. STABILISERENDE VÆGELEMENT
Page 70 and 71: Herved kan inertiradien af formel C
Page 72 and 73:
BILAG C. STABILISERENDE VÆGELEMENT
Page 74 and 75:
Figur D.1: Den udvalgte væg i tår
Page 76 and 77:
BILAG D. FUGER µ er friktionskoeff
Page 78 and 79:
68 BILAG D. FUGER
Page 80 and 81:
Bæreevnen findes af formel E.1 til
Page 82 and 83:
BILAG F. DÆKARMERING undersøge st
Page 84 and 85:
[Bolonius, 2002] hvor Px Fix = Iiy
Page 86 and 87:
De forskellige x’- og y’-afstan
Page 88 and 89:
BILAG F. DÆKARMERING Resultatet af
Page 90 and 91:
18,768m ≤ x ≤ 18,905m M(x) =
Page 92 and 93:
F.4 Armering i længdefuge BILAG F.
Page 94 and 95:
BILAG F. DÆKARMERING Det vælges,
Page 96 and 97:
86 BILAG F. DÆKARMERING
Page 98 and 99:
G.1.2 Nyttelast BILAG G. SPÆNDBETO
Page 100 and 101:
G.3.1 Statisk system BILAG G. SPÆN
Page 102 and 103:
yk er forspændingskraftens excentr
Page 104 and 105:
BILAG G. SPÆNDBETON stk liner lige
Page 106 and 107:
kd kan nu beregnes ud fra formel G.
Page 108 and 109:
BILAG G. SPÆNDBETON Alderens indfl
Page 110 and 111:
A er tværsnitsarealet [m 2 ] BILAG
Page 112 and 113:
BILAG G. SPÆNDBETON Tab i forspæn
Page 114 and 115:
G.3.5 Brudmoment BILAG G. SPÆNDBET
Page 116 and 117:
BILAG G. SPÆNDBETON Bidraget fra a
Page 118 and 119:
BILAG G. SPÆNDBETON Afstanden fra
Page 120 and 121:
Ved indsættelse af formel G.29 i f
Page 122 and 123:
[Kloch, 2001] [Kloch, 2001] hvor Mg
Page 124 and 125:
BILAG G. SPÆNDBETON Hvilket interv
Page 126 and 127:
BILAG G. SPÆNDBETON Beregningerne
Page 128 and 129:
BILAG G. SPÆNDBETON Beregningerne
Page 130 and 131:
BILAG G. SPÆNDBETON Opspændingskr
Page 132 and 133:
Herefter skal tillægstøjningen Δ
Page 134 and 135:
BILAG G. SPÆNDBETON i tværsnittet
Page 136 and 137:
Figur G.14: Skitse af fretteringer
Page 138 and 139:
BILAG H. BRANDTEKNISK DIMENSIONERIN
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Afstand fra underside [m ] 0,1 0,09
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
136 BILAG H. BRANDTEKNISK DIMENSION
Page 148 and 149:
stc0
Page 150 and 151:
For en åben strømning gælder for
Page 152 and 153:
graferne for den åbne strømning i
Page 154 and 155:
BILAG J. GRUNDVANDSSÆNKNING For de
Page 156 and 157:
BILAG J. GRUNDVANDSSÆNKNING De øv
Page 158 and 159:
BILAG J. GRUNDVANDSSÆNKNING lukket
Page 160 and 161:
Figur J.6: Den geotekniske model BI
Page 162 and 163:
150 BILAG J. GRUNDVANDSSÆNKNING
Page 164 and 165:
BILAG K. STABILITET AF SKRÅNINGSAN
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
158 BILAG K. STABILITET AF SKRÅNIN
Page 172 and 173:
BILAG L. SPUNSVÆGGE For begge spun
Page 174 and 175:
Dimensionsgivende moment BILAG L. S
Page 176 and 177:
Sand (Ru) Aalborgler (Glat) K x γ
Page 178 and 179:
BILAG L. SPUNSVÆGGE Herefter opsti
Page 180 and 181:
BILAG L. SPUNSVÆGGE x-enhedsjordtr
Page 182 and 183:
BILAG L. SPUNSVÆGGE Afstanden fra
Page 184 and 185:
F udregnes vha. formel L.10. [Harre
Page 186 and 187:
BILAG L. SPUNSVÆGGE Ved positiv ro
Page 188 and 189:
BILAG L. SPUNSVÆGGE De aflæste jo
Page 190 and 191:
Derefter opstilles den vandrette li
Page 192 and 193:
BILAG L. SPUNSVÆGGE x-enhedsjordtr
Page 194 and 195:
Afstanden zr bestemmes ved vandret
Page 196 and 197:
BILAG L. SPUNSVÆGGE Jordtrykskoeff
Page 198 and 199:
BILAG L. SPUNSVÆGGE Jordtrykskoeff
Page 200 and 201:
Normaljordtrykket bestemmes ved anv
Page 202 and 203:
BILAG L. SPUNSVÆGGE Som nævnt væ
Page 204 and 205:
BILAG L. SPUNSVÆGGE Efter at have
Page 206 and 207:
BILAG L. SPUNSVÆGGE Herefter kontr
Page 208 and 209:
Aktivt jordtryk på bagsiden, øver
Page 210 and 211:
BILAG L. SPUNSVÆGGE Gytje, kote
Page 212 and 213:
BILAG L. SPUNSVÆGGE Derved bestemm
Page 214 and 215:
Bestemmelse af Mo BILAG L. SPUNSVÆ
Page 216 and 217:
Mo = Mu 53,896 · h3 − 107,07 =
Page 218 and 219:
BILAG L. SPUNSVÆGGE Da beliggenhed
Page 220 and 221:
Aktiv jordtryk på bagsiden, neders
Page 222 and 223:
BILAG L. SPUNSVÆGGE Efter bestemme
Page 224 and 225:
Ved opstilling af momentligevægt o
Page 226 and 227:
Av = cos(α) · A = cos(84,4 ◦ )
Page 228 and 229:
BILAG L. SPUNSVÆGGE Det fundne nor
Page 230 and 231:
BILAG L. SPUNSVÆGGE Ved indføring
Page 232 and 233:
220 BILAG L. SPUNSVÆGGE
Page 234 and 235:
• Pælene virker som enkeltpæle
Page 236 and 237:
BILAG M. PÆLEFUNDERING Af formel M
Page 238 and 239:
BILAG M. PÆLEFUNDERING Herefter ka
Page 240 and 241:
BILAG M. PÆLEFUNDERING Bæreevnefa
Page 242 and 243:
Den negative overflademodstand er b
Page 244 and 245:
Figur M.8: Beregningsmodel til Vand
Page 246 and 247:
234 BILAG M. PÆLEFUNDERING
Page 248 and 249:
stc0
Page 250 and 251:
BILAG N. BYGGEPLADSINDRETNING V&S B
Page 252 and 253:
238 BILAG N. BYGGEPLADSINDRETNING
Page 254 and 255:
BILAG O. JORDARBEJDE Da terrænkote
Page 256 and 257:
Med en rumvægt for råjorden på 1
Page 258 and 259:
BILAG O. JORDARBEJDE Det nødvendig
Page 260 and 261:
246 BILAG O. JORDARBEJDE
Page 262 and 263:
Nedre gulv : 13 · 40 + 3 · 58 = 6
Page 264 and 265:
P.1.3 Beton Det nederste kældergul
Page 266 and 267:
BILAG P. OPFØRELSE AF KÆLDER Med
Page 268 and 269:
P.2 Tilbudskalkulation BILAG P. OPF
Page 270 and 271:
BILAG Q. MONTAGEARBEJDE Ved opdelin
Page 272 and 273:
BILAG Q. MONTAGEARBEJDE Ved beregni
Page 274 and 275:
Q.1.3 Bjælker BILAG Q. MONTAGEARBE
Page 276 and 277:
BILAG Q. MONTAGEARBEJDE Ved bestemm
Page 278:
Q.2.1 Prisregulering BILAG Q. MONTA
show all

Kennedy Arkaden - IT in Civil Engineering. Aalborg University ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?