Retningslinier for Opstilling af Grundvandsmodeller - National ...

More documents

Recommendations

Info

2.3 Modelprotokol Retningslinier for Opstilling af Grundvandsmodeller © 2000 GEUS Den følgende procedure for modelanvendelse er en modificeret udgave af den ‘modelling protocol’ som Anderson and Woessner (1992) foreslog. Proceduren er illustreret i Fig. 2.2 og beskrevet trin for trin: 1. Det første trin er at definere formålet for modelanvendelsen. Et vigtigt element her er at give en første vurdering af den ønskede nøjagtighed af model output. 2. Herefter opstilles en hydrogeologisk tolkningsmodel (konceptuel model), hvilket bl.a. omfatter en geologisk model samt en beskrivelse af hvilke processer der skal medtages i den efterfølgende numeriske model (f.eks. overfladevandsprocesser, makroporer, densitet, stoftransport, udveksling med vandløb) samt modelafgrænsning og randbetingelser. 3. På baggrund af den konceptuelle model udvælges herefter en passende modelkode, som er dokumenteret gyldig (verificeret) til beskrivelse af den konceptuelle model. 4. Hvis en passende modelkode ikke eksisterer kan det være nødvendigt at udvikle ny kode, som så skal verificeres. 5. Efter at have valgt kode og indsamlet de nødvendige feltdata skal der foretages en model opsætning. Det indebærer at vælge rumlig og tidslig diskretisering, definition af rand- og initialbetingelser samt et første gæt på parameterværdier ud fra feltdata. 6. Herefter skal nøjagtighedskriterierne, som ønskes opfyldt i de efterfølgende kalibrerings- og valideringstrin, fastlægges. Ved fastsættelsen af disse kriterier skal der tages skyldig hensyn til den under trin 1 formulerede ønskede nøjagtighed og til de realistiske grænser, som de tilgængelige data stiller. Såfremt nøjagtighedskriteriet fastlægges som urealistisk højt, vil det enten være nødvendigt at modificere kriteriet eller at indsamle ekstra data. 7. Model kalibrering involverer parameterjusteringer ved en model med det formål at reproducere virkeligheden inden for den givne nøjagtighedsramme. Modelkalibrering kan enten gennemføres manuelt (trial-and-error) eller ved hjælp af numeriske parameteroptimeringsalgoritmer (invers modellering). Det er under alle omstændigheder vigtigt at vurdere usikkerhederne i skønnet på modelparametrene. f.eks. ved hjælp af følsomhedsanalyser. 8. Model validering foretages ved at gennemføre test som dokumenterer at den givne model (med de kalibrerede parameterværdier) er i stand til at lave tilstrækkeligt nøjagtige forudsigelser til de ønskede formål. Dette kan indebære, at den kalibrerede model anvendes til forudsigelser på en anden periode og sammenlignes med feltdata, som ikke blev anvendt ved kalibreringen. 9. I tilknytning til modelvalideringen skal der foretages usikkerhedsanalyser, således at usikkerhederne på modelberegningerne kvantificeres og beskrives eksplicit. Som en konsekvens heraf kan der nu drages konklusioner om modellens repræsentativitet og begrænsninger med hensyn til konkrete påtænkte modelanvendelser. 10. Model simulering er ofte den afsluttende modelanvendelse. Set i lyset af de usikkerheder på modelparametre og måske usikkerhed om fremtidige forhold i oplandet (arealanvendelse, klimaforhold, mv) bør der foretages følsomhedsanalyser for at få en fornemmelse af usikkerheden på modelforudsigelserne. 11. Resultaterne præsenteres oftest i rapporter. Men andre præsentationsformer såsom animeringer og direkte overførsel af dedikerede modeller til slutbrugeren sker også hyppigt. 12.En ekstra mulighed for validering af en model er en såkaldt postaudit eller eftervalidering, som udføres flere år efter det egentlige modelstudie når modellens forudsigelser kan vurderes mod nye feltdata. Amerikanske eksempler på postaudit indenfor grundvandsmodellering er beskrevet af Anderson and Woessner (1992). Et dansk eksempel findes i Suså området, hvor Suså modellen oprindelig var opstillet og kalibreret (men ikke valideret) for perioden 1951-80. Storstrøms 10
Retningslinier for Opstilling af Grundvandsmodeller © 2000 GEUS Amt og Vestsjællands Amt rekvirerede en egentlig eftervalidering (DHI, 1988), på data fra perioden 1981-87. Postaudit sker i praksis ofte i forbindelse med opfølgende studier. Ja Kilde: Refsgaard Definer formål Hydrogeologisk tolkningsmodel Valg af modelkode Er eksisterende kode egnet? Nej Numerisk formulering Programmering af kode Verifikation af kode Model opsætning Nøjagtighedskriterier Kalibrering Validering Usikkerhedsanalyse Simulering Præsentation af resultater Postaudit Fig. 2.2 Procedure for modelanvendelse (model protokol). 11 Feltdata Analytisk løsning / anden kode Feltdata Sammenligning med observationer Feltdata
Page 1 and 2: Retningslinier for Opstilling af Gr
Page 7 and 8: Tabel 2.1 Definition af terminologi
Page 9: Model validering Virkelighed Model
Page 27 and 28: RMS ≤ Ω stot hvor stot er stand
Page 35 and 36: 4. RETNINGSLINIER OM STOFTRANSPORTM
Page 45 and 46: 4.8.8 Validering Retningslinier for
Page 47 and 48: 5. LITTERATUR Retningslinier for Op
Page 61 and 62:
Retningslinier for Opstilling af Gr
Page 63 and 64:
C.4 Modelsimulering og usikkerhedsa
Page 65 and 66:
D.2 Erfaringer med National Vandres
Page 67 and 68:
Retningslinier for Opstilling af Gr
Page 69 and 70:
Tabel E.1 Sammenligning af 3D grund
Page 71:
71 Retningslinier for Opstilling af
show all

Retningslinier for Opstilling af Grundvandsmodeller - National ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?