Retningslinier for Opstilling af Grundvandsmodeller - National ...

Retningslinier for Opstilling af Grundvandsmodeller © 2000 GEUS
opdatering af den geologiske model, og foretrækkes også af geologen i tolkningsprocessen. En
ulempe ved slice-tolkning er at kun den dominerende jordtype/bjergart repræsenteres i hvert grid,
hvilket dog i nogen grad modsvares at fordele med hensyn til det regulære grid, som i øvrigt er
lettere at arbejde med i forbindelse med yderligere op- og nedskalering (Gravesen, 2000).
RETNINGSLINIE 10. På baggrund af formålet med den konkrete opgave og områdets hydrologiske
og geologiske karakteristika foretages der en geografisk afgrænsning af det område, der skal
medtages i modellen. Vigtige overvejelser i den anledning er, at området skal være så tilpas stort,
at de valgte randbetingelser ikke får uønsket stor indflydelse på beregningsresultaterne (Refsgaard
og Henriksen, 2000b). Det kan derfor anbefales at opstille geologisk model og hydrogeologiske
tolkningsmodel og sammenstille inddata til modellen (klimadata, boringer, pejlinger, oppumpning,
vandløbsdata mm.) for et område som er væsentligt større end det område den numeriske model
arbejder indenfor (typisk 2-4 gange større). Data bør samles og processeres i et GIS system, således
at det sikres at modelopstillingen kan reproduceres, og opdateres på et senere tidspunkt.
RETNINGSLINIE 11. En vigtig beslutning i forbindelse med opstilling af den hydrogeologiske
tolkningsmodel er hvor stor en del af det hydrologiske system, det er nødvendigt at medtage i modellen.
Endvidere skal der tages stilling til hvilken grad af kompleksitet, det er nødvendigt at medtage
i modelbeskrivelsen (se tabel 3.2). Med baggrund i den geologiske model og formålet med den
givne opgave besluttes detaljeringsgraden og strukturen af de geologiske informationer, der skal
indgå i modellen, dvs. der foretages en fastlæggelse af de hydrostratigrafiske enheder. Ved valg af
tidsperiode skal der tages hensyn til, at der som regel vil være behov for både en periode til modelkalibrering
og en uafhængig periode til modelvalidering. Såfremt oppumpningsforholdene er nogenlunde
konstante vil der typisk være behov for to perioder af 5-8 års længde. Ved parametrisering
fastsættes de rumlige mønstre af parameterværdierne således at en given parameter kun afspejler
de signifikante og systematiske variationer, som kan beskrives ved de tilgængelige feltdata.
Det kan f.eks. ske ved at benytte repræsentative parameterværdier for individuelle jordtyper, vegetationstyper
og geologiske lag. Parametriseringsprocessen kan således i meget betydeligt omfang
reducere antallet af frie parametre som det er nødvendigt at estimere i den efterfølgende kalibreringsprocess.
En komplicerende faktor ved fastsættelse af parameterværdier direkte ud fra feltdata
udgøres af skalaproblemet. Som afslutning på etableringen af den hydrogeologiske tolkningsmodel
er det vigtigt at vurdere hvorvidt den er tilstrækkelig til den foreliggende opgave og usikkerheder
knyttet til tolkningen der ligger til grund for denne (Refsgaard og Henriksen, 2000b).
RETNINGSLINIE 12. Det anbefales at der opstilles flere forskellige ”lige sandsynlige” hydrogeologiske
tolkningsmodeller med forskellige antagelser om grundvandsdannelse, indre og ydre randbetingelser,
processer, hydrostratigrafi og ”zonering” af parameterværdier. Disse forskellige tolkningsmodeller
bæres videre gennem de efterfølgende trin i modelprotokollen, indtil de ”forkerte”
hydrogeologiske tolkningsmodeller, på baggrund af observationer i kalibrerings- og valideringsfasen,
evt. kan elimineres. Herved er der mulighed for at foretage vurderinger af betydningen af
usikkerheden på modelstruktur og hydrogeologisk tolkning, i forbindelse med simuleringerne.
RETNINGSLINIE 13. Ved passagen af milepæl 1: Review af hydrogeologisk tolkningsmodel, skal
der på baggrund af oplæg fra rådgiveren opnås enighed om følgende (Refsgaard og Henriksen,
2000a):
• Godkendelse af den hydrogeologiske tolkningsmodel
• Forslag til hvilken modelkode der skal anvendes
• Forslag til hvilke data der skal benyttes i model opsætningen, herunder eventuelt behov for
yderligere feltdata
• Foreløbige angivelser af nøjagtighedskrav i modelleringen
18