Retningslinier for Opstilling af Grundvandsmodeller - National ...

Retningslinier for Opstilling af Grundvandsmodeller © 2000 GEUS
Kodeudviklerens hovedansvarsområde er at udvikle og verificere koden. I denne sammenhæng er
det vigtigt, at kodens begrænsninger fremgår af dokumentationen. Eftersom kodeudvikling er en
kontinuert proces er kodevedligeholdelse og regelmæssige opdateringer med nye versioner vigtige.
Selvom en modelkode bør have en omfattende dokumentation, vil der i praksis altid opstå tvivl en
gang i mellem om en kodes funktion, selv for erfarne brugere. Derfor er en aktiv støtte til og dialog
med modelbrugere altafgørende for at sikre en operationel modelanvendelse på et højt fagligt niveau.
Det er vigtigt at fremhæve, at de forskellige ansvarsområder, som de tre grupper i Fig. 2.3 har, er
principielle, uafhængigt af hvorvidt de aktuelle personer i en konkret sammenhæng tilhører tre
forskellige organisationer eller fungerer med forskellige roller i samme organisation.
Ovenstående betragtninger over ansvarsområder hos forskellige parter skal selvfølgelig ses i sammenhæng
med den praktiske virkelighed, som i høj grad er styret af et samspil mellem udbud og
efterspørgsel samt af betydelig konkurrence både mellem modelbrugere indbyrdes og mellem kodeudviklere
indbyrdes. Dvs, hvis forvaltere ikke specificerer krav om en mere grundig og gennemskuelig
modelvalidering med givne acceptable nøjagtighedsgrænser, så vil ingen rådgiver tilbyde
det i et modelstudie, fordi det økonomisk/kontrakt-mæssigt er rarere at have lidt mere fri snor. Tilsvarende
vil kodeudviklere ikke bruge mange resourcer på at udarbejde verifikationsdokumentation,
hvis det ikke er et markedskrav; i så fald vil resourcerne måske blive brugt til at udvikle nye
faciliteter i stedet.
2.4.2 Situationen i Danmark i dag
De foregående afsnit beskriver dels en vigtig problemstilling og dels nogle forslag til forbedrede
procedurer, som vi alle i fællesskab burde have interesser i at arbejde henimod. Hvordan er situationen
så i Danmark nu, og hvordan er den i sammenligning med situationerne i andre lande på disse
områder ?
Der har aldrig været tradition for at lave stringent modelvalidering i Danmark. I ingen af de hidtige
større modelbaserede forskningsprojekter (Suså projektet, Karup projektet, Lossepladsprojektet,
NPO projektet, SMP 1) har der været udført systematisk modelvalidering efter stringente procedurer.
Tilsvarende er det undtagelsen i dag (hvis der overhovedet findes undtagelser ?), at amter og
vandværker direkte forlanger, at en rådgiver laver stringent modelvalidering. I forbindelse med
etableringen af den Nationale Vandressource Model (Henriksen et al., 1997) er der dog lagt vægt
på systematisk modelvalidering.
Det faglige niveau blandt udviklere, rådgivere og amter/vandværker med hensyn til modellering
generelt er højt i Danmark sammenlignet med andre lande. Men lige netop med hensyn til stringens
omkring modelvalidering og dokumentation heraf er vi ikke i front.
Gennem de seneste 5-10 år er den praktiske brug af modeller steget voldsomt. I takt med mere brugervenlige
modelkoder, mere erfarne brugere og en stor konkurrence blandt rådgiverne er der i
denne periode sket en betydelig effektivisering, således at prisen for en ‘standardopgave’ er reduceret
betydeligt. Derimod er det ikke givet, at kvaliteten af modelresultater også er steget (den bliver
ofte ikke dokumenteret stringent). Modelvalidering koster selvfølgelig nogle ressourcer, men vil
formentlig i de fleste tilfælde nemt tjene sig hjem i form af mere viden om pålideligheden af modelresultater.
13