Retningslinier for Opstilling af Grundvandsmodeller - National ...

Retningslinier for Opstilling af Grundvandsmodeller © 2000 GEUS
C.2 Valg af modelkode, modelopsætning og fastlæggelse af nøjagtighedskriterier
Valg af modelkode er et vigtigt trin i et modelprojekt, og forudsætter en omhyggelig vurdering af hvordan
forskellige alternative modelkoder matcher de givne projektkrav. Der eksisterer mange forskellige modelkoder,
som hver har specifikke styrker og funktionalitet men også begrænsninger.
Funktionaliteten af en modelkode kan beskrives som det sæt funktioner og faciliteter som en given kode kan
tilbyde mht. beskrivelse af systemets geometri, de simulerede processer, grænsebetingelser og kodens analytiske
og operationelle kapacitet (D6170-97).
Et givent modelprojekt indebære et bestemt sæt projektafhængige krav med hensyn til modelleringen. Derfor
er det vigtigt at den bedst egnede kode vælges til brug i modelprojektet. Dette er speciel vigtigt i projekter
hvor modelleringen er en omfattende opgave eller hvor de beslutninger der skal træffes på baggrund af bl.a.
modelleringen er beskostelige.
En systematisk og grundig beskrivelse af projektkrav og egenskaber/potentiale i forkellige modelkoder udgør
grundlaget for et effektivt kodevalg.
Der vil sjældent være et perfekt match mellem ønskede modelkode karakteristika eller udvælgelseskriterier
og kapaciteten af tilgængelige koder. Udvægelseskriterierne foreslås i D6170-97 opdelt på essentielle og
ikke-essentielle kriterier. Modelkoder der ikke opfylder de essentielle krav bør frasorteres fra kandidatlisen.
Vigtigheden af en kodes opfyldelse af de ikke-essentielle kriterier bør vurderes f.eks. ved at tildele sådanne
vægtfaktorer (dette er dog ret subjektivt).
Tilgængeligheden af eller kendskabet til en bestemt modelkode, kan føre til ”modellerings overkill” i form af
at man vælger en forud valgt kode, som forudsætter signifikant flere ressourcer til såvel dataindsamling og
modelopsætning, end nødvendigt for et givent modelprojekt. En sådan modellerings overkill kan også være
et resultat af brugerens manglende evne til at begrænse omfanget/antallet af essentielle kriterier en given
kode bør opfylde.
Den opfattelse at brugen af den ”bedste” eller mest matematisk avancerede modelkode automatisk vil resultere
i troværdige modelsimuleringer eller nøjagtighed er et falsum. Den tekniske kapacitet af modelløren
eller modellerings-teamet, som er involveret i modelprojektet, vil oftest have størst betydning for projektets
resultater: Simmons and Cole (1985).
Hvis forskellige projektspørgsmål skal besvares, kan der være behov for anvendelse af mere end en enkelt
kode. Dette er ofte tilfældet når modelkoder anvendes på forskellige trin i et projekt f.eks. screening, overslagsberegning
og detailprojekt. Her nævner D6170 eksempelvis brug af model i forbindelse med et afværgeprojekt.
På det tidlige trin i projektet kan modellen benyttes til problemformulering og konceptualisering
af systemet. I design fasen benyttes modellen til en screening mellem forskellige alternative afværgeteknikker
og til at detailprojektere den valgte approach for afværgeanlægget (tilsvarende forskellige trin er de også
i detailkortlægning, zonering og arbejdet med indsatsplaner/sårbare zoner).
Såfremt der i forbindelse med kodeudvælgelses proceduren udvæges en kode, hvor det vurderes at der er
behov for yderligere kodeudvikling, så skal der fastlægges en passende kvalitetssikring for denne kodeudvikling
og test af den udviklede kode (se D6025-96 / afsnit 4.4).
Baseret på projektformål og konceptuel model (se afsnit 3) så bestemmes de relevante modelfunktioner og
disse oversættes i et sæt informative, veldefinerede deskriptioner. D6025-96 indeholder en tjekliste som kan
anvendes i dette trin (i alt 14 sider). Det kan nævnes at forhold såsom brugerflade, præprocesserings funktionalitet,
postprocesserings funktionalitet, modeltype, primær modelanvendelse, parameterdiskretisering, rumlig
orientering, ”restart capability”, diskretisering i rummet, mættet zone forhold, umættet zone forhold, til-
60