Retningslinier for Opstilling af Grundvandsmodeller - National ...

Retningslinier for Opstilling af Grundvandsmodeller © 2000 GEUS
3.2 Retningslinier for opstilling af hydrogeologisk tolkningsmodel (milepæl 1)
En hydrogeologisk tolkningsmodel indeholder brugerens opfattelse af de vigtigste hydrologiske
processer og geologiske forhold. Endvidere indeholder den de simplifikationer, som forventes at
være acceptable i en numeriske model, selv om den skal kunne opfylde de målsætninger brugeren
stiller til modelleringsværktøjet i den konkrete opgave.
RETNINGSLINIE 6. Vigtige elementer i udbudsbetingelser er (Refsgaard og Henriksen, 2000a):
• Beskrivelse af opgavens målsætning
• Beskrivelse af ønsker til nøjagtighed
• Beskrivelse af ønsker til kalibrerings- og valideringsgrundlag
• Krav om at tilbuddet indeholder beskrivelser af de forskellige trin i protokollen
• Beskrivelser af hvordan opgaven faseindeles med angivelse af milepæle, hvor der skal gennemføres
et review af de foreløbige resultater, og hvor der opnås enighed om detaljer til indholdet
i næste fase.
• Krav til rapportering.
RETNINGSLINIE 7. I forbindelse med zoneringen hvor modeller kan anvendes i forskellige sammenhænge
eller trin er det vigtigt at formålet med modelleringen for et givent projekt/projekttrin i
første omgang defineres omhyggeligt, ligesom krav til modelkompleksitet, nøjagtighed mm. bør
vurderes (Henriksen, 2000b). Det vil sige A) præciser de specifikke formål med modelsimuleringerne,
herunder det nødvendige analyseniveau (modelkompleksitet jf. tabel 3.1 screening, overslagsberegning
og akvifer simulering /”Hi fi”), B) hvordan tænkes modelleringen at indgå i den
samlede zoneafgrænsning? Er det en indledende modellering udfra eksisterende data, modellering
i forbindelse med detailkortlægning eller brug af en model som prognoseværktøj i forbindelse med
arbejdet med indsatsplaner?,C) diskuter hvilke type modelsimuleringer som skal laves med den
numeriske grundvandsmodel og hvilke krav der skal stilles til modellens troværdighed når det gælder
simuleringernes nøjagtighed?, og D) hvor følsomt er det for projektet/projekttrinnet at modelsimuleringerne
eventuelt giver ukorrekte eller usikre resultater?.
RETNINGSLINIE 8. Opstillingen af den geologiske model med udgangspunkt i boringsdata er i al
simpelhed et spørgsmål om at korrelere lag af samme alder fra boring til boring (Gravesen, 2000).
Konstruktion af tredimensionelle geologiske modeller indeholder et væsentlig element af tolkning,
som må baseres på kendskab og erfaring fra kendte modeller. Når den geologiske model er etableret,
kan denne anvendes videre til udarbejdelse af en hydrogeologisk tolkningsmodel. De geologiske
modeller vises ofte som tværprofiler, der sammenstilles i fencediagrammer eller blokdiagrammer
eller som flader eller grafik på kortflader.
RETNINGSLINIE 9. Der findes en række forskellige metoder til tolkning af 3D geologiske modeller:
• Profiltolkning (der opstilles horisontale og vertikale profiler gennem modelområdet og de enkelte
laggrænser interpoleres efterfølgende udfra tolkede boringer og evt. støttepunkter),
• Slice-tolkning (der tolkes et antal dominerende ”bjergarter/jordtyper” i udvalgte ”kasser” og
intervaller f.eks. 1000x1000x10 m eller mindre, jf. DK-model Jylland)
• Punkttolkning (lagfølge tolkes i de enkelte boringer og interpoleres)
• Gridtolkning (lagfølge tolkes i et beregningsgrid jf. DK-model Fyn og Sjælland)
Profiltolkning har været den hyppigst anvendte metodik gennem en årrække men metoden har begrænsninger,
idet det er noget vanskeligt at opdatere den geologiske model med nye data (f.eks.
nye boringer, geofysiske data mv.). Slice-tolkning giver en række fordele med hensyn til en lettere
17