Retningslinier for Opstilling af Grundvandsmodeller - National ...

4.8.8 Validering
Retningslinier for Opstilling af Grundvandsmodeller © 2000 GEUS
Det er vanskeligt at validere en stoftransportmodel. Typisk vil man vælge en metodik, hvor man har kalibreret
efter en delperiode og dernæst afprøver modellen på en anden delperiode. I mange tilfælde vil der dog
ikke være tilstrækkelige data til både at kalibrere og validere med denne metodik. Grundet den lille datamængde
kan det være en fordel at fokusere på, hvad der er vigtigt i den pågældende modelopgave. Er det for
eksempel det højest beregnede koncentrationsniveau, eller er det for eksempel hvor lang tid stoffet er om at
blive skyllet ud af systemet?
Det er vigtigt at validere kilde beskrivelsen. Ved en punktkilde vil specielt diskretiseringen spille meget ind.
En punktkilde vil typisk blive beskrevet som enten en frigivelse af en given mængde stof eller ved et specificeret
koncentrationsniveau i et antal beregningsceller. Ved frigivelse af et stof vil det som minimum blive
opblandet i den beregningscelle hvor stoffet introduceres. I det tilfælde vil der ske en momentan fortynding
og modellen vil dels estimere en for hurtig transport og dels en for stor fortynding nær ved punktkilden.
Dette problem kan kun minimeres ved en finere diskretisering ved punktkilden.
Ved den efterfølgende transport er det også vigtigt at undersøge i hvilke lag den primære stoftransport foregår.
Typisk vil geologiske formationer have højere porevandshastigheder i horisontalt end vertikalt. Dette vil
fremme en vertikal lagdeling af stoftransporten. Det er derfor vigtigt ved rapportering af nøje gennemtænke
for hvilke lag beregningsresultaterne skal præsenteres, samt hvorvidt den observerede lagdeling og relaterede
stoftransporten nu også er konceptuel rigtig.
4.8.9 Usikkerhedsvurdering
En samlet usikkerhedsvurdering skal ud over at indeholde en vurdering af de transportspecifikke parametre
(samt eventuelt de reaktive parametre) også indeholde en vurdering af grundvandsstømningen. At lave en
stringent metodik til usikkerhedsvurdering er derfor stort set umuligt, men som et minimum bør følgende
elementer være diskuteret:
a) Usikkerhed på grundvandsstrømningen, herunder specielt gradienter - altså strømningshastigheder og -
retninger
b) Usikkerhed på parametriseringen,
c) Usikkerhed på initialværdier og kildestyrker
4.8.10 Simuleringsscenarier
Afhængigt af formålet vil man gennemføre forskellige scenarieberegninger. Dette kunne være beregninger
af,
• hvor meget man kan pumpe i en indvindingsboring uden af få introduceret forureningskomponenter,
• hvor stort et koncentrationsniveau man kan forvente et specifikt sted i grundvandsmagasinet,
• hvor lang tid man skal afværgepumpe
• eller andet.
Ved udformningen af disse scenarier arbejdes der traditionelt med et "worst-case" scenarium. Dette worstcase
scenarium vil dog afhænge af, hvad man mener, der udgør det største problem. Hvis der ønskes analyseret
på flere parametre (eksempelvis maksimal koncentration, hvor lang tid man skal pumpe, eller hvor tidligt
forureningskomponenterne ankommer), er det nødvendigt at lave individuelle scenarier til specifikt at belyse
den enkelte parameter. I det omfang det er muligt, tilrådes det at lave en række scenarier, der indeholder den
statistiske variation af de mest betydende parametre og så rapportere sandsynligheden for, at dette eller hint
sker eller ikke sker. Denne proces er det muligt at automatisere for mange koder (hvilke?), og det syntes derfor
ikke urimeligt at forlange en sådan analyse.
45