Retningslinier for Opstilling af Grundvandsmodeller - National ...

Retningslinier for Opstilling af Grundvandsmodeller © 2000 GEUS
mentløsning af den grundlæggende transportligning. I litteraturen kaldes denne metodik ”Eulersk”. Forskellen
mellem de forskellige underarter er så beskeden, at en separat håndtering ikke er nødvendig.
Metodikken løser transportligningen direkte og vil som resultat give koncentrationsniveauet i hver enkelt
beregningscelle som funktion af tiden. Den drivende kraft er porevandshastigheden, og porøsiteten skal således
angives. Metodikken kan anvendes ved forskellige kunstgreb til at beregne alder samt oplande til boringer.
Den vil dog primært være relevant, hvor forskellige reaktive processer ønskes beregnet på, eller ved
specifikke scenarier, hvor koncentrationsniveauet ønskes bestemt.
4.3.3 Sammenligning af metoderne
Partikelbane simuleringer er mest velegnet til beregning af strømningsveje og grundvandsalder. Hvis man i
givne scenarier ønsker koncentrationsniveauet af specifikke stoffer beregnet, vil der være et overlap mellem
det optimale i at anvende partikelbane modeller og stoftransportmodeller. Hvor der skal beregnes på mere
komplicerede reaktive processer, er stoftransportmodellen den foretrukne metodik. Det er dog vigtigt at
pointere, at hvis modellerne anvendes korrekt og finkalibreres til den enkelte anvendelse, vil de generere det
sammen resultat, selvfølgeligt afhængigt af den usikkerhed, der er på input parametre og formulering af den
konceptuelle model. Se yderligere diskussion i afsnit 4.9.3 Valg af kode.
4.4 Reaktiv stoftransportmodellering
I forbindelse med anvendelse af transportmodeller er det ofte ønskeligt at beregne, hvorledes reaktive stoffer,
der adsorbere og/eller er bionedbrydelige, vil transporteres. Disse beregninger adskiller sig fra det ovenstående
ved, at procesbeskrivelserne varierer helt specifikt med problemstillingen. Der er desuden en stor variation
i, hvorledes specifikke reaktive processer formuleres, blandt andet afhængigt af vidensniveauet omkring
den pågældende proces. Der bør derfor ved anvendelse af denne type beregninger fokuseres på den
valgte formulering samt dennes validitet. Herved adskiller denne type modellering sig fra grundvandsmodellering
og transportmodellering af konservative stoffer, hvor fokus hovedsageligt er rettet mod parametrisering,
formulering af randbetingelser, samt på hvorledes usikkerheder i disse vil påvirke resultatet.
4.5 Transportmodellering, hvor grundvandsstrømningen påvirkes af stofferne
Hvis densiteten varierer for meget, vil dette kunne påvirke strømningsbilledet. Denne påvirkning medfører,
at vandet med en høj densitet vil synke ned mod bunden af grundvandsmagasinet. Ligeledes kan viskositet
også indvirke på strømningsbilledet. Det er ikke muligt at udstikke specifikke retningslinier for, hvor høj
densiteten skal være, før det indvirker på strømningen. Her må der henvises til litteraturen, se eventuelt
REF_20. I det øjeblik man ønsker at inddrage disse aspekter, arbejdes der med et andet sæt styrende processer.
Der er ikke diskuteret i detaljer hvorledes sådanne typer af modeopgaver kan håndteres men umiddelbart
forventes det at disse også i hovedtræk kan benytte denne gennemgang. Der vil dog naturligvis være specielle
forhold omkring metodikker til løsning af ligningssystemer samt andre kode specifikke detaljer, der vil
være anderledes.
4.6 Anvendelsesområde
Generelt har der været to forskellige typer anvendelse af transportmodellering. Den ene type er rette imod at
forudsige spredning af stoffer fra specifikke kilder i specifikke grundvandsmagasiner. Denne type beregninger
kan sammenfattende kaldes sted-specifikke beregninger. Den anden type er af en mere generisk natur.
Ved at beregne, hvordan et modelstof bliver transporteret i et generisk grundvandsmagasin, udstikkes retningslinier
for tilladelige kildestyrker.
37