Retningslinier for Opstilling af Grundvandsmodeller - National ...
Retningslinier for Opstilling af Grundvandsmodeller - National ...
Retningslinier for Opstilling af Grundvandsmodeller - National ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Retningslinier</strong> <strong>for</strong> <strong>Opstilling</strong> <strong>af</strong> <strong>Grundvandsmodeller</strong> © 2000 GEUS<br />
og Olesen (1991), danner grundlag <strong>for</strong> DMI’s beregninger <strong>af</strong> den potentielle <strong>for</strong>dampning i klimagriddet,<br />
Scharling (1999b). Dansk Jordbrugs<strong>for</strong>skning (DJF) er den normale leverandør <strong>af</strong> data vedrørende potentiel<br />
<strong>for</strong>dampning. Herfra kan data rekvireres på <strong>for</strong>skellig tids- og rumlig skala; dagsværdier på <strong>for</strong>skellige regioner<br />
i Danmark er den groveste opløsning, der kan fås. Beregningerne er baseret på Makkink-ligningen,<br />
som kan findes i Makkink (1957), men som også er beskrevet i Mikkelsen og Olesen (1991). Temperaturen<br />
indgår ligeledes i integrerede, dynamiske modeller med overflade<strong>af</strong>strømning til bestemmelse <strong>af</strong> sneakkumulationen<br />
og –smeltning. Typisk er døgnmiddeltemperaturen ikke tilgængelig, men blot maksimum- og<br />
minimumtemperaturen. Der vil ofte ikke være grundlag <strong>for</strong> at arbejde med en finere tidsopløsning end døgnbasis,<br />
og en god tilnærmelse til bestemmelse <strong>af</strong> døgnmiddeltemperaturen er en midling <strong>af</strong> maksimum og minimum.<br />
RETNINGSLINIE 23. Beregningen <strong>af</strong> den aktuelle <strong>for</strong>dampning er ofte baseret på at bestemme reduktionen<br />
<strong>af</strong> den potentielle <strong>for</strong>dampning. Der skal anvendes flere variable til beregning <strong>af</strong> den aktuelle <strong>for</strong>dampning.<br />
Flere <strong>af</strong> disse såsom roddybde, potentiel <strong>for</strong>dampning, bladarealindeks varierer som funktion <strong>af</strong> tiden. Det er<br />
vanskeligt at opnå en bedre in<strong>for</strong>mation end uge eller månedsbasis på flere <strong>af</strong> disse størrelser, men det er<br />
alligevel vigtigt at beregne den aktuelle <strong>for</strong>dampning på en mindre tidsskala, da den aktuelle <strong>for</strong>dampning<br />
ellers vil blive overvurderet (Refsgaard, 2000a).<br />
RETNINGSLINIE 24. Realistiske vandindvindingsdata er normalt de data, der er størst problemer med at<br />
fremsk<strong>af</strong>fe specielt hvis det er detailmodeller, hvor det er ønskeligt at have in<strong>for</strong>mationen på enkeltboringer<br />
og med en god tidslig opløsning (Refsgaard, 2000a). Når alle indvindingsdata er indsamlet skal de – ligesom<br />
andre tidsseriedata – samles i et <strong>for</strong>ståeligt <strong>for</strong>mat med tydelig reference til koordinater i området, hvor<br />
indvindingen <strong>for</strong>egår. Ligeledes her gælder det, at proceduren <strong>for</strong> etableringen skal være gennemskuelig <strong>for</strong><br />
senere opdatering.<br />
RETNINGSLINIE 25. Kalibreringen og pålideligheden <strong>af</strong> grundvandsmodeller <strong>af</strong>hænger meget <strong>af</strong> tilgængeligheden<br />
<strong>af</strong> gode pejledata (Refsgaard, 2000a). Ofte vil en grundvandsmodel kunne kalibreres stationært<br />
mod et øjebliksbillede <strong>af</strong> potentialet samt medianminimumsvandføringer, hvilket er et godt grundlag <strong>for</strong> videre<br />
kalibrering <strong>for</strong> transiente <strong>for</strong>hold. Fejlkilderne i tidsserier <strong>af</strong> pejledata ligger primært i at pejlingen er<br />
<strong>for</strong>etaget <strong>for</strong> tæt på kildepladser med skiftende oppumpning fra boringerne. Dette kan influere direkte på<br />
pejlingen og kan give anledning til mis<strong>for</strong>tolkning <strong>af</strong> variationer i potentialet.<br />
RETNINGSLINIE 26. Målinger <strong>af</strong> vandføringer i vandløb er traditionelt blevet <strong>for</strong>etaget og indsamlet <strong>af</strong><br />
Hedeselskabets Hydrometriske <strong>af</strong>deling (Refsgaard, 2000a). I dag findes disse data i stor udstrækning hos<br />
amterne, da de indgår i en række <strong>af</strong>rapporteringer omkring vandressourcer og i det hele taget anvendes<br />
aktivt i <strong>for</strong>valtningen. Desuden har DMU en komplet database med kontinuerte vandstands- og <strong>af</strong>strømningsmålinger.<br />
RETNINGSLINIE 27. Ved passage <strong>af</strong> milepæl 2: Review <strong>af</strong> modelopsætning og nøjagtighedskrav efter at<br />
modellen er sat op og der er gennemført en enkelt modelkørsel, skal der på baggrund <strong>af</strong> oplæg fra rådgiveren<br />
opnås enighed om følgende (Refsgaard og Henriksen, 2000a):<br />
• Godkendelse <strong>af</strong> model opsætningen<br />
• Godkendelse <strong>af</strong> nøjagtighedskrav i modelleringen<br />
• Forslag til kalibreringsprocedure<br />
• Forslag til valideringsprocedure<br />
• Forslag til usikkerhedsanalyser<br />
3.4 <strong>Retningslinier</strong> vedr. milepæl 3 – Kalibrering og validering<br />
I <strong>for</strong>bindelse med kalibrering justeres parameterværdierne med det <strong>for</strong>mål at opnå en god overensstemmelse<br />
mellem målte og simulerede tilstandsvariable. Denne proces, hvor der estimeres parametre og randbetingelser,<br />
som gør strømningsmodellen i stand til at reproducere f.eks. trykniveau- og vandføringsmålinger med en<br />
23
Change language