RADIKAL POLITIK 6-2007.indd - Radikale Venstre

More documents

Recommendations

Info

12 Formanden har sine Søren Bald har været medlem af Det Radikale Venstre i 47 år – næsten halvdelen af partiets levetid. Som formand i snart 6 år boltrer han sig som en fi sk i de partipolitiske vande. Af Bjarke Larsen HELLERE 60 ÅR OG UNG end 40 år og gammel. Med det noget provokerende slogan støttede Radikal Ungdom i 2001 Søren Bald som formandskandidat, da han stillede op i et kampvalg mod to cirka 40årige kandidater. Søren Bald vandt valget, og siden da har den nu 66-årige landsformand boltret sig i de partipolitiske vande med noget, der ligner en fuld arbejdsuge. Han udlever således selv den radikale holdning om, at langt færre bør gå på efterløn, og at vi skal have mulighed for at udnytte vore evner og arbejdslyst længere og mere fl eksibelt end de nuværende, fi rkantede regler tilsiger. Det er nu også svært at forestille sig Søren Bald bruge sin tid på at beskære roser, læse bøger, spille golf, rejse sydpå og passe børnebørn – for nu at fremmane nogle af de mest gængse fordomme om efterlønnere. Dertil er han alt for engageret i samfundet og livet omkring sig. Procedure-rytter Engagementet i det politiske har han altid haft, og andre, der er gamle i gårde i partiet, mindes nu og da, hvordan han tidligere var frygtet som en ”procedurerytter”, der på hovedbestyrelsesmøder og landsmøder gang på gang bad om ordet ”til forretningsordenen”. Det er en karakteristik, han ikke vil nægte var rigtig en gang: ”Det var især i 1970erne, da Hilmar Baunsgaard var gruppeformand. Han negligerede det indre partidemokrati og så partiet som en valg-organisation og ikke som en vælger-organisation. Det reagerede jeg på, og til sidst gjorde man mig til dirigent ved en række landsmøder. Så slap man både for en kritiker, og så var man sikker på, at reglerne blev fulgt.” Udtalelsen er typisk for Søren Bald, og selv om årene har mildnet både hans fremfærd og syn på mange ting, så kan man stadig ikke kalde ham konfl iktsky. Den positive side af den egenskab er, at man altid ved, hvor man har Søren Bald. Han stikker ikke sin mening under stolen eller taler med to tunger alt efter, hvem han snakker med. Har aldrig fortrudt Grunden til det livslange engagement i Det Radikale Venstre blev lagt en februar aften i 1959, hvor han meldte sig ind i Radikal Ungdom, efter at have deltaget i et politisk møde med bl. a. Thorkild Møller. ”Det, der tiltalte mig, var, at Det Radikale Venstre var et anskuelsesparti og ikke et interesseparti. Partiet har et samfundssyn, som er båret af nogle grundlæggende anskuelser og ikke af hensynet til bestemte samfundsgrupper. Senere fandt jeg jo så ud af, at det var en sandhed med den modifi kation, at husmænd og skolelærere havde en særlig plads i det radikale hjerte, men det var trods alt noget, der var til at forholde sig til.” Året efter, da han var blevet 19, meldte han sig ud af Folkekirken og ind i Det Radikale Venstre. Det er nu 47 år siden: ”Jeg har aldrig fortrudt min indmeldelse. Aldrig tvivlet på, om det var det rigtige valg, jeg traf. Og mit engagement har aldrig ødelagt min nattesøvn”. Ateist og NATO-tilhænger Søren Bald var på nogle områder ikke en typisk radikal: han var – og er – ateist og NATO-tilhænger. Om det første siger han: ”Jeg har simpelthen svært ved at for- stå, at der er folk, der kan tro på noget uden for vores fælles virkelighed. Men jeg respekterer selvfølgelig, at andre har det sådan.” Det var ikke nemt at være NATO-tilhænger i 60erne og 70erne, husker han: ”Det var bestemt ikke almindeligt i radikale kredse den gang, og de, der var det, sagde det ikke højt. Men jeg mente, at det efter 2. verdenskrig var en stor fordel at være med i en militæralliance, der ikke gjorde os sårbare overfor truslen fra Sovjetunionen. Den grundlæggende positive holdning har dog ikke forhindret Bald i at se nuanceret på konsekvenserne af medlemskabet og det danske forsvar i det hele taget: således har han på det seneste forholdt sig meget kritisk til tankerne om, at de danske F16-jagerfl y, når de snart skal sendes på pension, skal erstattes af nye og meget dyre fl y – efter alt at dømme det amerikanske Joint Strike Fighter projekt. Han insisterer på at få problematikken diskuteret grundigt i partiet, inden folketingsgruppen beslutter sig, og han mener personligt, at Danmark skal sige nej til at købe fl yene. Særegen konstruktion I de øvrige partier er partiformanden enten formand for eller medlem af folketingsgruppen, men hos De Radikale har posten altid været adskilt. Det er tydeligt nedfældet i vedtægterne, at landsformanden ikke må være medlem af Folketinget – ja vedkommende må endog ikke være folketingskandidat. Der er altså ikke tale om – som nogen tror – at Søren Bald er organisatorisk formand, mens Marianne Jelved er politisk leder. Søren Bald er formand – såvel organisatorisk som politisk – for hele partiet, mens Marianne Jelved er formand for folketingsgruppen. Denne dobbeltkonstruktion skal sikre partimedlemmerne en selvstændig røst i forhold til folketingsgruppen, fordi landsformanden så at sige er hævet over hverdagens politiske og taktiske
lytteposter... overvejelser på Christiansborg, og kan repræsentere de mere grundlæggende, langsigtede holdninger. Det er en konstruktion, Søren Bald er glad for, og som han mener har så mange fordele, at han også ville fastholde den, hvis han skulle ”opfi nde partiet” og skrive et sæt helt nye vedtægter. Vil gerne være chef ”Jeg har altid gerne villet være chef,” lyder en af Søren Balds begrundelser for at stille op som formand. Chef var han også i 19 år som forstander på Krogerup Højskole i perioden 1982 til 2001 (”det blev til 7001 døgn – fi re dage mere end Estrup regerede”), og chef var han også i fi re år for Højskoleforeningens bestyrelse. Om det er lysten eller trangen til at bestemme, som har betydet, at Søren Bald er blevet skilt tre gange, skal være usagt, men lysten til parforholdets lyksaligheder er ikke blevet svækket med årene: Søren Bald er gift for fj erde gang og har sammen med hustruen slået sig ned i det centrale København – tæt på Christiansborg og Nørreport Station, så han både kan følge det politiske og hurtigt tage toget op til sommerhuset i Nordsjælland. De to virker så afgjort som et godt par, selv om Bald ikke lægger skjul på, at hustruen nu og da synes, at formandsjobbet tager for meget af hans tid. Men det er nødvendigt, hvis man vil være en ordentlig formand, mener han: Meget ’pølsesnak’ ”En del af jobbet består i at snakke med en masse mennesker – og ikke altid bare snakke politik og dagsordner. Tværti- mod er det vigtigt med det, vi på Krogerup kaldte ’pølsesnak’ – og det er absolut ment positivt: det er et åbenlyst lederansvar at være opmærksom på, hvordan folk har det, og hvordan de oplever tingene. At small-talke.” Men også de mere formelle dele af formandsjobbet tager tid. Så meget, at der næsten er tale om et fuldtidsjob. ”Noget af det kunne jeg godt skære væk, f.eks. at deltage i et weekendseminar for folketingskandidater, men så ville jeg ikke føle, at jeg var en lige så god formand. Jeg deltager også i fl ere af folketingsgruppens møder, end mine forgængere har gjort.” Derimod er der ikke nær så meget ’personfnidder’, som man måske kunne frygte i et job, hvor man er i kontakt med mange aktive, engagerede mennesker, der har meninger om alt mellem himmel og jord, og hvor der ikke kan undgå også at være personlige spændinger rundt omkring: ”Andelen af brokkere er trods alt lavere hos De Radikale end andre steder,” lyder dommen fra Bald. Et fuldtidsjob Lønnen svarer dog langt fra til arbejdsindsatsen, og det er et problem, erken- der Søren Bald, for det betyder, at ikke alle vil have økonomisk mulighed for at lade sig vælge til posten. Han er derfor heller ikke afvisende over for tanken om, at jobbet som landsformand skal honoreres langt bedre, når han en gang bliver afl øst på posten. Hvornår det sker, ved han ikke – kun siger han med et smil, at han har lovet ikke at slå den hidtidige rekord på 24 år: ”Jeg prøver at lytte meget til de meldinger, jeg får fra mennesker, jeg har tillid til. Hvis disse ’lytteposter’ rundt omkring i landet pludselig begyndte at spørge meget, om jeg har tænkt på, hvem der skal være min efterfølger, så er det tid til eftertanke. Hvis jeg føler, at jeg ikke længere kan leve op til RU´ernes slogan fra formandsvalget i 2001, så siger jeg stop.” FOTO : N I NA LEMV I G H - MÜLLER 13
Page 1 and 2: RADIKAL POLITIK 630. maj 2007 Der e
Page 3 and 4: Det Radikale Venstre ændrer ikke p
Page 5 and 6: Der er blæst til kamp på midten D
Page 7 and 8: Angreb på kommunernes økonomi MF
Page 9 and 10: FOTO : B JA R N E B E R G I U S H E
Page 11: M A R I A N N E S K L U M M E Der e
Page 15 and 16: R A D I K A L D E BAT Bland dig...
Page 17 and 18: L AN D ET R U N D T LANDET RUNDT I
Page 19 and 20: LØRDAG D. 15. SEPTEMBER Kl. 10.00

RADIKAL POLITIK 6-2007.indd - Radikale Venstre

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?