29.07.2013 Views

RADIKAL POLITIK 6-2007.indd - Radikale Venstre

RADIKAL POLITIK 6-2007.indd - Radikale Venstre

RADIKAL POLITIK 6-2007.indd - Radikale Venstre

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

R A D I K A L D E BAT Bland dig...

Den virkelige

virkelighed

INDTIL VIDERE ER DET GÅET GODT med at støtte de lidt

akademiske udsagn om ultimative mål, som er grundlæggende

for den radikale politik. Selvfølgelig er målene

ultimative, det må de jo være, for det er dér, hele det radikale

idealsamfund ligger, og sådan bør virkeligheden

se ud. Den virkelige virkelighed ser blot ikke sådan ud.

Virkeligheden er den, at hvis man vil nærme sig sine politiske

mål, må det ske i dialog og samarbejde med andre

partier, og så kan man ikke kræve ultimativt. Hverken omkring

personer eller politik, og hverken i opgangstider eller

nedgangstider.

Blokpolitik er ikke af det gode, og det radikale dilemma

er her, at den politiske magt og indflydelse kun nås gennem

en blok, som kun tænker på det politiske flertal. Med

til dilemmaet hører, at der mangler klarere og mere éntydig

tale om, hvad det er vi vil, og hvordan vi vil det.

Bent Nordheim

Vejle

Hvad hulen

sker der?

HVORFOR SKAL JEG LÆSE om de største nyheder i mit

parti gennem BT? Hvor er de blogs og samtalefaciliteter, der

skal sikre, at vi faktisk kommunikerer i det her parti? Hvor

skal jeg gå hen og få indsigt i – nej nærmere: hvor skal jeg

gå hen og rent faktisk deltage i det her partis arbejde?

Hvis vi ikke snart får lavet en ordentlig partistruktur,

hvor der faktisk bliver kommunikeret mellem top og

bund, så er vi ikke andet end et gammeldags parti ligesom

DF. I min tolkning er DF et gammeldags parti, fordi

det er topstyret, men et moderne parti, fordi DF tilbyder

folk, der grundlæggende ikke gider deltage, en mulighed

for at spille deres dumhed helt ud. Det Radikale Venstre

skal tilbyde noget andet. Vi er et parti af kloge mennesker,

veluddannede og med en grundindstilling til verden

om, at vi vil deltage og at vi ikke piver over modgang.

Martin Ludvigsen

Århus

Solid opbakning

– også fra Thy

DANNELSEN AF PARTIET Ny Alliance har givet både dette

parti og Det Radikale Venstre en del bevågenhed i medierne.

I Thy er situationen den, at Det Radikale Venstre har

fået to nye medlemmer, mens vi har måttet sige farvel til

eet menigt medlem. De mange medlemmer, som Ny Alliance

har fået, kommer altså ikke fra de radikale i Thy.

Det Radikale Venstre skal fastholde sin klare midterpolitik

og på den måde bidrage til at skabe et nyt flertal i

Folketinget. Vi mener, at midterpolitikken bedst kan fastholdes

med Marianne Jelved som partiets leder. Derfor

er vi glade for, at den radikale hovedbestyrelse 12. maj

gav sin solide opbakning til Marianne Jelved.

Gustav Sieg Sørensen

formand, Det Radikale Venstre i Thy

Du kan også være med i debatten. Både her i Radikal Politik

og på partiets hjemmeside.

Debatindlæg til bladet kan sendes via email til

redaktion@radikale.dk eller til Det Radikale Venstre, debatredaktionen,

Christiansborg, 1240 København K.

Skriv kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i debatten.

Indlæg til debatsiderne skal holde sig under 200 ord, mens

bagsidens „Indspark“ kan rumme helt op til 400 ord. Og husk

at debatten fortsætter på nettet, hvor du selv kan uploade dine

indlæg.

DEBATTEN FORTSÆTTER PÅ NETTET: Har du kommentarer til

nogle af de indlæg, der bringes på disse sider – så gå ind på vores

hjemme-side, log dig på og skriv dit svar. Du kan også gå ind for

at se, om andre – f.eks. nogle af MF‘erne – har svaret på nogle af

indlæggene.

Tivoli-tårnet

I RADIKAL DEBAT NR. 5 siger min i øvrigt så udmærkede partifælle

Klaus Bondam, at man ikke kan tillade sig at være imod nye

højhuse i København, med mindre man mener, at de allerede

eksisterende højhuse skal jævnes med jorden.

Det er dog en løjerlig ting at sige.

Jeg ser da gerne en række af de eksisterende højhuse jævnet

med jorden, men jeg ved også, at det ikke kan lade sig gøre.

Fordi der er bundet så mange penge i højhusene, at det er håbløst

at rive dem ned. Netop derfor går jeg imod, at man bygger

endnu flere højhuse – især hvis de er ødelæggende for deres

omgivelser. Det gælder i særdeleshed det planlagte tårn i Tivoli.

På de billeder, der er vist for offentligheden, ser huset ganske

vist elegant ud, men det er fup og svindel. I modsætning til Rådhustårnet

laves højhuset ikke for at være smukt, men for at give

indtægter.

Sven Skovmand

Stenvad, Djursland

Fattigdom i Danmark

ULIGHEDEN ER VOKSET I DANMARK. 197.000 fattige danskere i

2004. 60.000 danske børn, der lever i fattigdom i Danmark. I perioden

fra 2001 til 2004 steg antallet af fattige børn med mellem

12 og 14.000 opgjort efter OECD’s definition af en fattigdomsgrænse.

20.000 flere blev fattige fra 2003 til 2004.

Inden finansministeren går ud og køber hele verden, er der

nogen der burde få ham til at rette blikket mod Danmark og

stille ham spørgsmålet: Kan vi leve med det?

Der skal sættes ind over for fattigdom, uanset hvor i verden

vi møder den. Også i Danmark. Fattigdom udstøder mennesker

fra deltagelse i samfundet på samme vilkår, som andre tager

for givet. Det er nødvendigt at der bliver sat en nedre social og

økonomisk grænse for menneskers livsvilkår, inden opdeling af

befolkningen i en A-gruppe og C-gruppe bliver vedvarende og

accepteret som en normaltilstand. Det vil udstille den sociale og

økonomiske udstødelse af en social underklasse på en måde,

hvor danske vælgere vil få svært ved at se sig selv i spejlet.

Carsten Hallqvist Jensen

Struer

15

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!