RADIKAL POLITIK 6-2007.indd - Radikale Venstre

More documents

Recommendations

Info

8 Giv et rap med på Grundlovsdag 5. juni fejres som Grundlovsdag over hele landet, og en del steder kan man møde radikale MF’ere, der tager temperaturen på demokratiets tilstand Af Nanna Vestgård og Jens Chemnitz Povelsen ”KAN MAN TAGE TEMPERATUREN på demokratiet? Har vi nogle signaler, der ligesom blanke øjne, en varm pande og en højere puls kan få os til at ringe til doktoren?” Sådan spurgte Marianne Jelved i sin grundlovstale for et år siden – og nu er det så igen tid til, at politikere rundt om i lan- Se nærmere side 17 om sted og tid for alle radikale grundlovsmøder rundt omkring i landet. FOTO : ANDER S H V I I D det forsøger at tage temperaturen – ikke på sommervarmen eller badevandet, men på demokratiets tilstand, på Danmark og på det politiske landskab. Grundloven har fødselsdag, og det skal fejres. Men hvordan har den aldrende fødselar det? Sidste år var DF’s Pia Kjærsgaard meget bekymret for den snart 158-årige dansker og mente, at ”(…) formelt set er Grundloven forsvarsløs. Intet pompøst har den at hævde sig ved.” Pompøst eller ej, den er i hvert fald igen i år garanteret en fødselsdag, det kun er få andre danskere forundt. Grundlovstalerne er en chance for politikerne til at gøre status over den hjemlige BENTE DAHL stiller op i Tønder, hvor hun vil tale om tillidsreformen, lovgivningsarbejdet og den demokratiske udvikling, som sker via folkeoplysning og borgernes aktive deltagelse. JOHS. POULSEN er hovedtaler ved aftenens grundlovsfest på Hammerum Fri- og Efterskole, hvor han vil tale om topstyring, test og kontrol, ikke mindst i uddannelsessystemet. Hvad med tillid og kreativitet? Hvorfor er det bydende nødvendigt med en tillidsreform for hele den off entlige sektor? På Spejderpladsen i Vejen taler ELSEBETH GERNER NIELSEN om eftermiddagen over temaet ”storsind, frisind og lovsind” og om vigtigheden af at sikre ytringsfriheden for alle, uanset religiøs overbevisning eller hovedbeklædning. Lejre Radikale Venstre byder ved eftermiddagens off entlige arrangement på Ostrup Fri- og Efterskole på grundlovstale af MA- RIANNE JELVED samt af politisk kommentator NIELS KRAUSE-KJÆR. Ved Sydstenen i Gedser har Guldborgsund og Lolland Radikale Venstre rejst et telt, og her ved Danmarks sydligste grundlovsmøde taler SIMON EMIL AMMITZBØLL om radikale værdier, der er på spil. Desuden taler han ved grundlovsmødet i Næstved. NIELS HELVEG PETERSEN, energisk fortaler for en ændring af Grundloven, når at situation, men også til at vise udsyn og ræsonnere over det danske sindelag. Sidste år brugte Elsebeth Gerner Nielsen lejligheden til at appellere til os alle om at stoppe navlepilleriet: ” Flertallets udgangspunkt synes at være: Vi danskere kan klare os selv. Vi har ikke brug for verden. Danmark lukker sig om sig selv. (…) I store dele af verden er Danmark nu kendt som en grim ælling, der kun kan et rap: Ytringsfrihed.” Hvordan de mange politiske ællinger vil rappe på grundlovsdagen i år, vil tiden vise, men hermed en opfordring til alle om at benytte sig af et af de mange arrangementstilbud og deltage i fest, debat og diskussion på Grundlovsdag d. 5. juni. Her kan du møde nogle radikale MF’ere være med både i Grimmermosehuset i Middelfart – sammen med ZENIA STAMPE – og i Kongens Have i Odense. Her kan man også høre journalist og forfatter GEORG METZ tale om ”Grundloven og Pressen”. Det civile samfunds betydning for demokratiet er emnet, når OLE GLAHN taler om eftermiddagen i Ruds Vedby på Vestsjælland. I Birkerød Gl. Præstegård byder Radikale i Rudersdal på grundlovsmøde med MAR- GRETHE VESTAGER. MORTEN HELVEG PETERSEN taler ved grundlovsmødet i parken ved Rebæk Sø i Hvidovre. Det Radikale Venstre i Nord- og Østjylland og Hohøjkomiteen kalder også i til grundlovsstævne på Hohøj ved Mariager. MF-taler er ELISABETH ARNOLD suppleret af OLE ALBÆK, medlems af Regionsrådet for Nordjylland. Elisabeth Arnold vil bl.a. komme ind på, at Grundloven intet nævner om politiske partier. Men det står fast, at folketingsmedlemmer, der bliver ”løsgængere”, bevarer deres mandat, deres stemmeret, deres løn osv. Denne ordning er i virkeligheden en beskyttelse af demokratiet: Kun vælgerne bestemmer. Endelig kan nævnes, at POUL ERIK CHRI- STENSEN taler ved grundlovsmødet på Spøttrup Borg.
FOTO : B JA R N E B E R G I U S H E R M A N S E N Rapport fra en varm stol i DR Byen DR Byen i Ørestaden er blevet øretævernes holdeplads – ikke mindst for DR’s bestyrelse. Af Peter Hvid Jensen I DET SIDSTE ÅRS TID HAR DR næsten konstant været i mediernes, politikernes og læserbrevenes søgelys – og ikke for det gode – DR-byggeriet og DR’s spareplan har været brændstoff et til det ofte buldrende kritiske bål. Først de voldsomme byggeoverskridelser, der med rette har givet DR’s ledelse og bestyrelse nogle drøje hug. Jeg forstår udmærket, at folk undrende stiller sig spørgsmålet ”Hvordan kan sådan noget fi nde sted; har bestyrelsen snorksovet i timen?”. Det har vi nu ikke. Jeg selv (fra 2001) og andre bestyrelsesmedlemmer har tværtimod været særdeles opmærksomme på DR-byggeriets økonomi. Der er til stadighed blevet stillet masser af spørgsmål, især efter den første overskridelse, der kostede Christian Nissen jobbet som generaldirektør i 2004. De svar, vi herefter fi k fra direktion og byggeledelse frem til august-september 2006, var imidlertid beroligende. Der var tilsyneladende styr på tingene. Det viste sig i efteråret 2006 at være en stor illusion. De tal, byggeudvalg og bestyrelse havde fået, var simpelthen ikke retvisende. Det kostede både økonomi- og byggedirektøren deres job, og nye, forhåbentlig mere kvalifi cerede, er blevet ansat. Jeg er helt klar over, at det ikke fritager bestyrelsen for ansvaret. Vi kunne jo oprindelig have ansat nogle andre, lavet en bedre byggeorganisation eller have iværksat en ekstern undersøgelse, da der første gang kom overskridelser. Underbudgetteret Set i det berømte bakspejl er jeg ikke i tvivl om, at byggeriet fra starten i 1999 var underbudgetteret. Jeg tror heller ikke den partner-model (samarbejdsmodel mellem entreprenører og DR), der blev valgt, var fornuftig, i hvert fald ikke da byggesektoren kogte over i 2006. Endelig blev styringsproblemerne i det uhyre komplicerede byggeri undervurderet. Ville en såkaldt professionel bestyrelse have været bedre til at styre byggeriet? Det tvivler jeg på. Bestyrelsen besad/besidder masser af økonomisk, regnskabsmæssig, ledelsesmæssig og mediemæssig forstand. Men vi har savnet et bestyrelsesmedlem med dybtgående forstand på store byggerier. Skade at kulturministeren ikke i 2002 brugte en af sine tre poster i bestyrelsen til en sådan person. Vil der komme fl ere overskridelser? Det vil være næsten ubærligt – og det tror jeg heller ikke. Dels er langt hovedparten af byggeriet nu færdigt, dels - og vigtigst - så har jeg stor fi dus til den nye byggedirektør og den nye økonomichef. Der er strammet gevaldigt op på procedurerne, og de synes at have føling med, hvad der reelt foregår ude på byggepladsen. Uafviseligt krav Dernæst den aktuelle besparelsesplan. Det har især været besparelserne på sporten, radio-dokumentaren og B&U’s fl ytning til Aarhus, der er blevet fokuseret på. Det er forståeligt og rimeligt nok! Men bestyrelsen har stået over for et helt uafviseligt krav om besparelser på ca. 300 mio. kr. på driften, hvis DR i fremtiden skal have en økonomi, institutionen kan leve med. De godt 200 mio. kr. kan direkte eller indirekte henføres til de store overskridelser på byggebudgettet; de sidste knap 100 mio. kr. er politikerne skyld i ved ikke at have givet DR fuld kompensation for merudgifterne i den nye public service kontrakt (f.eks. en ny børne-historiekanal, en nyhedsavis på nettet). Man kunne godt forestille sig, at politikerne bevilgede DR den manglende dækning af den nye public service kontrakt, men det har vi i bestyrelsen ikke på nogen måde kalkuleret med. Tværtimod har vi været meget opmærksomme på, at DR’s forpligtelser i forhold til kontrakten skal overholdes - ellers ville det svare til, at bestyrelsen smed håndklædet i ringen og overlod DR’s drift til det politiske slagsmål på Christiansborg, og så ville armslængde-princippet fuldstændig være brudt sammen. I stedet kunne man fra politisk hold give en håndsrækning til det fordyrede byggeri, for - som det bl.a. fremgår af den af Sven Skovmand redigerede bog ”Sagen om Ørestaden” – så har Fortsættes side 10 » 9
Page 1 and 2: RADIKAL POLITIK 630. maj 2007 Der e
Page 3 and 4: Det Radikale Venstre ændrer ikke p
Page 5 and 6: Der er blæst til kamp på midten D
Page 7: Angreb på kommunernes økonomi MF
Page 11 and 12: M A R I A N N E S K L U M M E Der e
Page 13 and 14: lytteposter... overvejelser på Chr
Page 15 and 16: R A D I K A L D E BAT Bland dig...
Page 17 and 18: L AN D ET R U N D T LANDET RUNDT I
Page 19 and 20: LØRDAG D. 15. SEPTEMBER Kl. 10.00

RADIKAL POLITIK 6-2007.indd - Radikale Venstre

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?