Publikationen i pdf-format [415 KB] - Det Etiske Råd

More documents

Recommendations

Info

2. Indledning Reagensglasbefrugtning (IVF) lykkedes første gang i 1978. Metoden blev på daværende tidspunkt opfattet som noget af en revolution. For første gang i menneskehedens historie var det muligt at befrugte ægget uden for kvindens krop, så en graviditet kunne opnås uden forudgående samleje. Fosteranlægget kunne herefter opbevares uden for livmoderen – ved nedfrysning i stort set ubegrænset tid – og det fik af den grund en ny status som et isoleret, menneskeligt individ, hvis fremtidige skæbne kunne afgøres af andre. Det blev derfor påtrængende nødvendigt at tage stilling til, hvilken etisk status det befrugtede æg har, inden det har sat sig fast i livmoderen og derefter eksisterer i en symbiose med kvinden. Holdningerne til IVF var fra begyndelsen af delte. Nogle var tilhængere af teknikken ud fra den betragtning, at den kunne hjælpe infertile par til at få et barn, som begge forældre var biologisk ophav til. Andre var modstandere blandt andet med den begrundelse, at teknikken rummede en uacceptabel tingsliggørelse af fosteranlæggene, idet nogle blev brugt til forskning og andre uden videre destrueret. Uenigheden gik imidlertid ikke alene på, hvordan teknikken isoleret betragtet skulle vurderes. For mange debattører var det lige så væsentligt at forholde sig til, hvilken udvikling indførelsen af teknikken måtte formodes at sætte i gang. Nogle modstandere mente således, at anvendelsen af teknikken ville være første skridt ud på en glidebane hen imod en underminering af centrale etiske normer angående menneskeværd og menneskelivets ukrænkelighed. Andre mente derimod, at teknikken ville være mulig at kontrollere, så det først og fremmest fik positive konsekvenser at gøre brug af den. Begge opfattelser af teknikken er repræsenterede i Det Etiske Råds redegørelse Beskyttelse af menneskelige kønsceller, befrugtede æg, fosteranlæg og fostre fra 1989. Et af udgangspunkterne for flertallets positive indstilling til IVF var således, at: [...] de nye forplantningsteknologier, og herunder også reagensglasbefrugtning, ikke fundamentalt er forskellige fra andre menneskeskabte INDLEDNING 13
teknikker, som kan gribe ind i menneskets levevilkår. Forplantningsteknikkerne er at betragte som et nyt redskab, som er skabt af mennesker, og som kan styres af mennesker. Man må diskutere fordele og ulemper ved anvendelsen af dette redskab for at vurdere, om vi ønsker at benytte os af det. (Det Etiske Råd (1989) s. 51). Over for dette anførte et mindretal følgende: Man kan i den bedste hensigt tillægge et isoleret, befrugtet æg mange former for filosofisk og retlig status, men en sådan særstatus vil til enhver tid kunne ophæves, så snart der kan argumenteres tilstrækkeligt overbevisende for, at det tjener menneskeheden bedre at betragte det som et forskningsobjekt, et middel, en ressource, et råstof eller et materiale. En udskridning i vores etiske normer og vores grundopfattelse af menneskelivets ukrænkelighed vil være påbegyndt eller rettere: den er allerede påbegyndt. (Det Etiske Råd (1989) s. 54). Synspunkterne repræsenterer to helt forskellige perspektiver, det er muligt at anlægge i forhold til ny teknologi. Ud fra ét perspektiv er anvendelsen af en teknologi noget, der lader sig kontrollere af mennesker ud fra en vurdering, som også indbefatter de etiske problemer forbundet med teknologien. Hvis en teknologi må betragtes som etisk uacceptabel, er det derfor muligt og nærliggende at beslutte, at den ikke skal bruges. Ud fra et andet perspektiv kan udviklingen og anvendelsen af teknologi derimod være noget, der bidrager til at ændre de etiske normer i en uheldig retning, eventuelt ved ganske enkelt at udhule eller underminere dem. Teknologien er altså med til at forme den etiske virkelighed og kan derfor i sidste ende have afgørende indflydelse på hele samfundets måde at fungere på. Siden IVF er der udviklet en lang række andre teknikker, som kan anvendes i tilknytning til forplantningen, herunder for eksempel mikroinsemination og præimplantationsdiagnostik. I forbindelse med hver enkelt af disse teknikker kan man spørge, hvilket perspektiv det først og fremmest er på sin plads at anlægge. Repræsenterer udviklingen og anvendelsen af teknikken en udskridning af etiske værdier? Eller er der i hvert enkelt tilfælde tale om mere eller mindre vellykkede samfundsmæssige beslutninger, hvor også etiske værdier har spillet en rolle for det endelige valg? 14 ETISKE PROBLEMER VEDRØRENDE KUNSTIG BEFRUGTNING, 3. DEL
Page 2 and 3: Etiske problemer vedrørende kunsti
Page 4 and 5: Indhold Forord . . . . . . . . . .
Page 6 and 7: Forord Det Etiske Råd offentliggø
Page 8: Alle de nævnte personer takkes her
Page 11 and 12: Ét af disse medlemmer mener, at de
Page 13: til at sortere fosteranlæg ud fra
Page 17 and 18: mere vidtgående teknikker i tilkny
Page 19 and 20: ceptabel nedbrydning af etiske norm
Page 21 and 22: kan det derfor være endog yderst v
Page 24 and 25: 3. Mikroinsemination 3.1 Teknik og
Page 26 and 27: kastet mere omfattende kliniske und
Page 28 and 29: at afgørelsen af, hvilke sædcelle
Page 30: Andre medlemmer af Rådet (Kamma Be
Page 33 and 34: under 9 oocytter. […] Disse forho
Page 35 and 36: læggets levedygtighed. Endvidere b
Page 37 and 38: Ved Center for Præimplantationsdia
Page 39 and 40: Undersøgelserne udføres to steder
Page 41 and 42: Lovgivning i andre lande: Det er va
Page 43 and 44: Biomedicin af 4. april 1997): Konve
Page 45 and 46: ug af befrugtede æg uden for livmo
Page 47 and 48: På baggrund af opfattelsen kan det
Page 49 and 50: at underminere eller udhule disse o
Page 51 and 52: livet. Idealet kan derfor udgøre e
Page 53 and 54: Der må også foretages en vurderin
Page 55 and 56: opgave at sikre et par et barn, der
Page 57 and 58: Kent (2000). Alvoren af de respekti
Page 59 and 60: te ofte blindheden øverst på dags
Page 61 and 62: tion er forpligtet til at modvirke
Page 63 and 64: ge til at ophæve diskriminationen
Page 65 and 66:
lig for høj. Men argumentationen e
Page 67 and 68:
fosteranlæg end ved beslægtede te
Page 69 and 70:
Endelig finder de nævnte medlemmer
Page 71 and 72:
chancerne for at opnå graviditet f
Page 73 and 74:
sammen ville de nævnte faktorer si
Page 75 and 76:
sorteringen meget let føre til en
Page 77 and 78:
vævstype og uden det relevante syg
Page 79 and 80:
På den anden side kan man sige, at
Page 81 and 82:
opfattelse af mennesket og familien
Page 83 and 84:
gen ikke gøres til en standardiser
Page 85 and 86:
tage i situationen. Medlemmerne fin
Page 87 and 88:
personen måske opleve, at han på
Page 89 and 90:
Alle medlemmer af Det etiske Råd e
Page 91 and 92:
formålet med udvælgelsen er at sk
Page 93 and 94:
ceptabel. Tilsvarende bør det unde
Page 95 and 96:
Der er i den givne situation flere
Page 97 and 98:
Retten til ikke-viden: Hvis en pers
Page 99 and 100:
ægteskabet og faderrollen essentie
Page 101 and 102:
100 ETISKE PROBLEMER VEDRØRENDE KU
Page 103:
King, David S. (1999): ”Preimplan
show all

Publikationen i pdf-format [415 KB] - Det Etiske Råd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?