Publikationen i pdf-format [415 KB] - Det Etiske Råd

More documents

Recommendations

Info

mangelen på definition af termen ”everyone” er det i explanatory memorandum anført, at det overlades til de enkelte staters lovgivning at definere udtrykket i forbindelse med anvendelsen af bioetikkonventionen. Udtrykket ”human being” anvendes også i konventionen for at fastslå vigtigheden af at beskytte alle menneskelige væsners værdighed og identitet (the dignity and identity of all human beings). Bioetikkonventionen kan altså heller ikke siges eksplicit at beskytte fosteret, men overlader det til det enkelte lands lovgivning at definere udtrykket ”enhver”. Konvention rummer dog en række særbestemmelser, der indirekte kan siges at yde en beskyttelse af fosteranlægget: I konventionens artikel 13 og 14 er der anført begrænsninger med hensyn til de indgreb, der kan ske i den menneskelige arvemasse: Artikel 13 bestemmer, at ”indgreb i den menneskelige arvemasse kun er tilladt ved forebyggelsesmæssige, behandlingsmæssige eller undersøgelsesmæssige formål, og kun, hvis formålet ikke er at ændre efterkommeres arveegenskaber”. Artikel 14 bestemmer, at det ikke er tilladt at ”bruge teknikker til kunstig befrugtning med henblik på at vælge barnets køn, bortset fra de tilfælde, hvor arvelige kønsrelaterede sygdomme kan forhindres”. Konventionens bestemmelser om indgreb i arvemassen og kønsselektion må vurderes til ikke alene at sigte mod at beskytte fosteranlægget, men hensigten er også at beskytte det fødte menneske og kommende generationer. Konventionen tager ikke stilling til, om forskning på fostre skal tillades, idet den overlader det til national lovgivning. Artikel 18 anfører dog, at såfremt forskning på fostre er tilladt ved lov, skal loven sikre tilstrækkelig beskyttelse af fostre. Artikel 18 indeholder den vigtige materielle regulering af forskning på fostre, at det ikke er tilladt at skabe menneskelige fostre alene med henblik på forskning. Konventionens bestemmelse om forbud mod at fremstille fostre med henblik på forskning er således mere direkte rettet mod at beskytte fosteranlægget og fosteret. Bioetikkonventionen udtaler sig således ikke direkte om udvælgelse af fosteranlæg i forbindelse med præimplantations genetisk diagnostik (PGD). PRÆIMPLANTATIONSDIAGNOSTIK 39
Lovgivning i andre lande: <strong>Det</strong> er vanskeligt at få et klart overblik over lovgivningen i andre lande, bl.a. fordi det er et område hvor der løbende sker en udvikling i reguleringen 33 . I nogle lande er der forbud mod at udføre PGD. <strong>Det</strong> gælder for eksempel i Tyskland, Irland (via forfatningsbeskyttelse), Østrig og Schweiz. Forbuddet kan bl.a. følge af en lovgivning, som forbyder forskning på embryoner eller – som det er tilfældet i Irland – af en grundlovsmæssig beskyttelse af fosteret. Norge I Norge er PGD ifølge den nuværende bioteknologilov principielt lovlig, men da PGD skal udføres som forsøg, og da forsøg på embryoner er forbudt i Norge, er PGD i praksis forbudt. Der er fremsat lovforslag til en revision af bioteknologiloven (Ot. prp. nr. 108 (2001-2002)), og dette lovforslag indeholder et forbud mod PGD med begrundelse i, at PGD ikke vil kunne være tilladt, så længe forbuddet mod forskning på befrugtede æg videreføres. Der har i forbindelse med stortingsbehandlingen vist sig enighed med regeringen om, at PGD er ”svært problematisk, fordi den innebærer sortering av specielle genetiske egenskaber ved egget” 34 . Sverige Sverige har ingen særlig regulering af PGD. I Prop. 1994/95:142 ”Fosterdiagnostik og Abort” kom regeringen og rigsdagen med den udmelding, at PGD kun skal anvendes i forbindelse med alvorlige progressive arvelige sygdomme, som leder til tidlig død, og hvor der ikke er nogen behandling tilgængelig. I forslag til lov om behandling af ufrivillig barnløshed (Regeringens proposition 2001/02:89 fremsat for Riksdagen den 17. januar 2002) er der i forslagets § 11 en bemyndigelsesbestemmelse, der giver regeringen bemyndigelse til at fastsætte yderligere forskrifter ”til beskyttelse af liv og helse” i forbindelse med kunstig befrugtning og indførelse af æg i en kvindes krop. Frankrig Kun ganske få lande har udtrykkeligt reguleret anvendelsen af PGD. Ud over Danmark gælder det bl.a. Frankrig. Ifølge den franske lovgivning kan PGD 33 Redegørelsen for retstilstanden i andre lande er bl.a. baseret på en rapport fra Comité Consultatif national dÉthique pour les sciences de la vie et de la santé (det franske etiske råd), ”Reflections Concerning an Extension of Preimplantation Genetic Diagnosis”, No 72, July 04, 2002. Rapporten er tilgængelig på rådets hjemmeside. 34 Helsedepartementes høringsnotat, Lov om medicinsk bruk av bioteknologi m.m. November 2002, s. 52 (Norge) 40 ETISKE PROBLEMER VEDRØRENDE KUNSTIG BEFRUGTNING, 3. DEL
Page 2 and 3: Etiske problemer vedrørende kunsti
Page 4 and 5: Indhold Forord . . . . . . . . . .
Page 6 and 7: Forord Det Etiske Råd offentliggø
Page 8: Alle de nævnte personer takkes her
Page 11 and 12: Ét af disse medlemmer mener, at de
Page 13 and 14: til at sortere fosteranlæg ud fra
Page 15 and 16: teknikker, som kan gribe ind i menn
Page 17 and 18: mere vidtgående teknikker i tilkny
Page 19 and 20: ceptabel nedbrydning af etiske norm
Page 21 and 22: kan det derfor være endog yderst v
Page 24 and 25: 3. Mikroinsemination 3.1 Teknik og
Page 26 and 27: kastet mere omfattende kliniske und
Page 28 and 29: at afgørelsen af, hvilke sædcelle
Page 30: Andre medlemmer af Rådet (Kamma Be
Page 33 and 34: under 9 oocytter. […] Disse forho
Page 35 and 36: læggets levedygtighed. Endvidere b
Page 37 and 38: Ved Center for Præimplantationsdia
Page 39: Undersøgelserne udføres to steder
Page 43 and 44: Biomedicin af 4. april 1997): Konve
Page 45 and 46: ug af befrugtede æg uden for livmo
Page 47 and 48: På baggrund af opfattelsen kan det
Page 49 and 50: at underminere eller udhule disse o
Page 51 and 52: livet. Idealet kan derfor udgøre e
Page 53 and 54: Der må også foretages en vurderin
Page 55 and 56: opgave at sikre et par et barn, der
Page 57 and 58: Kent (2000). Alvoren af de respekti
Page 59 and 60: te ofte blindheden øverst på dags
Page 61 and 62: tion er forpligtet til at modvirke
Page 63 and 64: ge til at ophæve diskriminationen
Page 65 and 66: lig for høj. Men argumentationen e
Page 67 and 68: fosteranlæg end ved beslægtede te
Page 69 and 70: Endelig finder de nævnte medlemmer
Page 71 and 72: chancerne for at opnå graviditet f
Page 73 and 74: sammen ville de nævnte faktorer si
Page 75 and 76: sorteringen meget let føre til en
Page 77 and 78: vævstype og uden det relevante syg
Page 79 and 80: På den anden side kan man sige, at
Page 81 and 82: opfattelse af mennesket og familien
Page 83 and 84: gen ikke gøres til en standardiser
Page 85 and 86: tage i situationen. Medlemmerne fin
Page 87 and 88: personen måske opleve, at han på
Page 89 and 90: Alle medlemmer af Det etiske Råd e
Page 91 and 92:
formålet med udvælgelsen er at sk
Page 93 and 94:
ceptabel. Tilsvarende bør det unde
Page 95 and 96:
Der er i den givne situation flere
Page 97 and 98:
Retten til ikke-viden: Hvis en pers
Page 99 and 100:
ægteskabet og faderrollen essentie
Page 101 and 102:
100 ETISKE PROBLEMER VEDRØRENDE KU
Page 103:
King, David S. (1999): ”Preimplan
show all

Publikationen i pdf-format [415 KB] - Det Etiske Råd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?