Publikationen i pdf-format [415 KB] - Det Etiske Råd

eslutte, om et givent befrugtet æg skal lægges op i livmoderen, nedfryses
eller destrueres. Det kan også være nødvendigt at tage stilling til andre
spørgsmål, som for eksempel hvem der skal have adgang til resultatet af de
genetiske undersøgelser, eller om parret skal kunne vælge at få lagt flere
befrugtede æg op end to 40 . Nogle af de beskrevne spørgsmål knyttet til den
snævre forståelse af den reproduktive magt vil blive besvaret i forbindelse
med rådets anbefalinger senere i redegørelsen og vil derfor ikke blive drøftet
yderligere her.
Den bredere forståelse af spørgsmålet om, hvem der har eller bør have den
reproduktive magt, angår kvindens eller parrets selvbestemmelse i en noget
mere abstrakt betydning. Nærmere bestemt er spørgsmålet, om parret er
udsat for et så stort pres forskellige steder fra, at det i sidste ende er umuligt
for det at træffe egentligt selvstændige beslutninger angående behandlingsforløbet.
Man kan pege på flere forskellige faktorer, som kan siges at presse parret til
at træffe bestemte beslutninger, der i sidste ende måske ikke er udtryk for
parrets egentlige ønsker. I det følgende omtales presset fra henholdsvis kulturen
og sundhedsvæsenet.
Det kulturelle pres: Man kan mene, at vi i vores kultur er tilbøjelige til at forherlige
en bestemt opfattelse af familielivet, ud fra hvilken den vellykkede
familie også er den ”perfekte” familie, der udadtil fremstår velorganiseret og
stabil. For nogle par vil det givetvis have stor betydning at leve op til dette
ideal, selv om det egentlig ikke er et ideal, de selv kan gå ind for, og som
måske derfor ikke burde påvirke deres beslutninger angående brugen af forplantningsteknologier.
Ét aspekt er, at der skal være tale om en kernefamilie
med mindst to børn, hvor begge forældre er genetisk ophav til børnene. Det
er altså allerede en afvigelse fra idealet, hvis et par på grund af infertilitet er
nødsaget til at anvende en sæddonor eller adoptere et barn. Ét andet aspekt
er, at alle familiens medlemmer skal fungere godt og have succes i mange
sammenhænge, for forældrenes vedkommende ikke mindst i forbindelse
med arbejdslivet. Det kan derfor være vanskeligt at indfri idealet, hvis børnene
af den ene eller den anden grund ikke er i stand til at fungere godt i forskellige
sammenhænge som skole, fritidsklubber etc., eller ganske enkelt er
så tids- eller omsorgskrævende, at forældrene ikke har overskud til arbejds-
40 Se Det Etiske Råd (2000) angående denne problematik.
PRÆIMPLANTATIONSDIAGNOSTIK
49