Publikationen i pdf-format [415 KB] - Det Etiske Råd

opfattelse af mennesket og familien, der er fremherskende i den offentlige
sfære og i samfundet som helhed. Som det fremgår af den forudgående del
af denne redegørelse, må dette samfundsmæssige aspekt nødvendigvis indgå
i vurderingen af en hvilken som helst anvendelse af PGD.
I forbindelse med den her diskuterede behandlingsform kunne man på den
ene side hævde, at der er særlige grunde til at være betænkelig ved, hvordan
det ville påvirke den generelle opfattelse af mennesket og familien at indføre
metoden. Dette hænger sammen med to forhold.
For det første fører PGD med henblik på vævstypebestemmelse som oftest
til en destruktion af et antal normale fosteranlæg, som ikke har en anvendelig
vævstype. Den tilsigtede destruktion af fosteranlæg er således mere vidtgående
her, end tilfældet er i forbindelse med både IVF og IVF i kombination
med PGD-undersøgelse alene for en alvorlig, invaliderende og/eller formodentlig
livstruende arvelig sygdom. Hvis man mener, at det befrugtede
æg er menneskeligt liv med etisk status (jævnfør afsnit 4.2.1.1), er det altså i
udgangspunktet mere problematisk at udføre PGD for at sortere for vævstype
end for at udvælge et befrugtet æg uden sygdomsanlæg. Af denne grund
må det også antages i mere vidtgående grad at kunne underminere respekten
for menneskelivet at gøre brug af denne behandlingsform.
For det andet kan man anføre, at en indførelse af metoden ville rumme en
implicit accept af, at fosteranlæg kan sorteres ud fra kriterier, der ikke alene
vedrører det enkelte fosteranlægs egne udviklingsmuligheder, men også har
at gøre med andres behov. Også dette ville kunne bidrage til at underminere
princippet om respekten for menneskelivet, idet det enkelte menneskes
værd gøres afhængig af dets værdi for andre. Det ville af samme grund let
føre til, at det blev muligt at udvælge fosteranlæg også med andre begrundelser,
for eksempel at det havde netop de almene egenskaber, forældrene
ønskede. Hvis det med en bestemt begrundelse blev accepteret at benytte
PGD i ét tilfælde, ville det i udgangspunktet være vanskeligt ikke at acceptere
anvendelsen af metoden i en anden situation, hvor den samme begrundelse
kunne finde anvendelse (jævnfør diskussionen af glidebaneargumentet
i indledningen til redegørelsen).
På den anden side kan man anføre, at det kan have en negativ betydning for
vores menneskeopfattelse og vores begreber om, hvad vi som mennesker
skylder hinanden, hvis man undlader at tilbyde PGD med henblik på dona-
80 ETISKE PROBLEMER VEDRØRENDE KUNSTIG BEFRUGTNING, 3. DEL