Publikationen i pdf-format [415 KB] - Det Etiske Råd

valg vil være tilgængelig i midten af det 21. århundrede” (s. 247). Afgørende
for, om en sådan udvikling vil finde sted, er ifølge Lee M. Silver blandt andet,
om det lykkes at udvikle en metode til at kopiere det genetiske materiale fra
én celle til mange kopier, om der udvikles mere effektive DNA-chips end de
allerede kendte, og om det bliver muligt at modne æg uden for kvindens
krop. Allerede nu forskes der i at udvikle de anførte metoder.
Lovgivning i Danmark: Ifølge § 7 i loven om kunstig befrugtning er det kun
tilladt at udføre PGD i to typer af situationer. Hvis kvinden allerede er i IVFbehandling
på grund af infertilitet, må PGD anvendes til at påvise eller udelukke
væsentlige kromosomabnormiteter, for eksempel Downs syndrom
eller Klinefelters syndrom 28 . Hvis kvinden ikke på forhånd er i IVF-behandling,
må PGD kun benyttes i de tilfælde, hvor der er en kendt og væsentligt
øget risiko for, at barnet får en alvorlig arvelig sygdom. Undersøgelsen må i
givet fald kun rette sig mod den eller de alvorlige arvelige sygdomme, som
den øgede risiko omhandler. Der må altså ikke foretages en mere generel
screening for arvelige sygdomme. Hvornår en sygdom er alvorlig nok til at
berettige til PGD skal vurderes i hvert enkelt tilfælde, da Sundhedsstyrelsen
har undladt at opstille en liste herover. Dette skyldes dels et ønske om at
undgå stigmatisering, og dels at en sygdoms sværhedsgrad i en ramt familie
ikke kan afgøres ud fra diagnosen alene. Sundhedsstyrelsen anfører dog
blandt andet cystisk fibrose, Huntingtons chorea samt hæmofili A og B som
eksempler på sygdomme, hvor PGD kunne overvejes 29 . Hvad enten kvinden/parret
tilbydes PGD af den ene eller den anden grund, forudsættes det,
at hun/de forud for en eventuel behandling modtager en sådan rådgivning,
at hun/de på et kvalificeret grundlag er i stand til at træffe beslutninger
angående behandlingen 30 .
Ifølge den gældende lovgivning må PGD kun udføres på forsøgsbasis og kan
altså ikke tages i brug som almindeligt behandlingstilbud. Dette følger af
forarbejderne til loven om kunstig befrugtning. En sådan forskning skal forudgående
godkendes i det videnskabsetiske komitésystem (jævnfør § 27).
Den anvendelse af PGD, der for øjeblikket finder sted i Danmark, foregår på
baggrund af disse bestemmelser og udføres altså med udgangspunkt i en
videnskabelig protokol, der er godkendt i komitésystemet.
28 Jævnfør Vejledning om kunstig befrugtning og anden reproduktionsfremmende behandling – Til Landets
læger af 30/9 1997, Stk. 47 og 48.
29 Ibid. Stk. 44 og 45.
30 Ibid. Stk. 49.
PRÆIMPLANTATIONSDIAGNOSTIK
37