Publikationen i pdf-format [415 KB] - Det Etiske Råd

ane, fordi de tager sigte på at gennemføre en abort, hvis fosteret har alvorlige
arvelige sygdomme. Herved blev et hidtil accepteret princip tilsidesat,
nemlig princippet om menneskelivets ukrænkelighed. Isoleret betragtet
kunne denne tilsidesættelse måske retfærdiggøres ud fra hensynet til de
kommende forældre, men tilsidesættelsen fratog ikke desto mindre princippet
sin hidtidige næsten absolutte karakter. Derfor blev det nemmere at tilsidesætte
det også i andre og måske mindre oplagte situationer, for eksempel
i forbindelse med reagensglasbefrugtning (IVF), der som oftest medfører
destruktion af flere fosteranlæg. Men når først både prænatal diagnostik og
IVF er accepterede som behandlingsmuligheder, kan det være vanskeligt at
argumentere fyldestgørende for, at man ikke bør acceptere PGD i forbindelse
med alvorlige arvelige sygdomme, selv om metoden fører til en mere
omfattende destruktion af befrugtede æg end IVF. Med indførelsen af prænatal
diagnostik og IVF er det nemlig allerede accepteret, at en sådan
destruktion kan finde sted, hvis formålet er tilstrækkelig væsentligt. Accepten
af PGD i forbindelse med alvorlige, arvelige sygdomme kan i et videre
perspektiv tænkes at føre til en endnu mere omfattende udvælgelse af
befrugtede æg, hvor for eksempel æg med anlæg for farveblindhed, læbegane-spalte
eller flyveører fravælges. Når det er acceptabelt overhovedet at
sortere befrugtede æg, er det jo i en vis forstand ulogisk ikke at udvælge det
æg, der må antages at have de bedste arveegenskaber, når man nu alligevel
er i gang med at sortere. I det mindste er det svært at opretholde en klar
grænse, når man har accepteret, at sortering kan være acceptabel. En udvikling
i retning af at sortere for lettere handicaps ville dog kun være mulig, hvis
teknikken på væsentlige punkter forbedres i fremtiden.
Den beskrevne forståelse af udviklingen kan måske bedst opsummeres
sådan, at man ved at foretage en række små og tilsyneladende hver for sig
nogenlunde acceptable skridt sammenlagt kommer til at foretage et så stort
skridt, at nogle væsentlige etiske normer samlet betragtet tilsidesættes og
undermineres. Det skal imidlertid bemærkes, at ikke alle medlemmer af Det
Etiske Råd er af den opfattelse, at udviklingen fortrinsvis foregår på den
beskrevne måde. Nogle medlemmer hælder snarere til en antagelse om, at
teknologierne i det store og hele lader sig kontrollere. Der er altså ingen
grund til at gå ud fra, at de ender med at blive brugt på uacceptable måder.
At det i visse tilfælde tager sig sådan ud, hænger efter disse medlemmers
mening blandt andet sammen med, at der i forbindelse med nogle udviklingsforløb
synes at finde en ændring i forståelsen af de etiske principper
sted. Denne ændring skal imidlertid ikke nødvendigvis opfattes som en uac-
INDLEDNING
17