Publikationen i pdf-format [415 KB] - Det Etiske Råd

at underminere eller udhule disse opfattelser. At det lader sig gøre at opstille
sådanne argumenter fremgår af overvejelserne om glidebaneargumentet
i indledningen til redegørelsen.
4.2.1.2 Den reproduktive magt: Når en kvinde bliver gravid på naturlig vis,
har hun stor mulighed for at styre det efterfølgende graviditetsforløb alene
af den grund, at det befrugtede æg/fosteret er placeret inde i hendes krop.
Hun kan således kontrollere, hvem der har adgang til fosteret, og ifølge lovgivningen
er det da også hende, der suverænt har ret til at træffe beslutninger
angående abort og prænatal diagnostik.
Anderledes forholder det sig, hvis kvinden gennemgår et behandlingsforløb
med PGD. I dette tilfælde er der som oftest tale om en længerevarende proces,
hvor der er mange aktører involveret. I første omgang skal kvinden i
godt tyve dage stimuleres med flere forskellige hormoner. Kvinden overvåges,
og tilførslen af hormoner tilpasses eventuelt individuelt, så der finder
en modning af tilstrækkeligt mange æg sted. Herefter udtages æggene, hvorefter
de i op til seks dage er placeret uden for kvindens krop. I denne periode
håndteres de rent fysisk af læger og laboranter, som tilsætter mandens
sæd til æggene, foretager den genetiske undersøgelse og holder de befrugtede
æg i live i næringsvæsken. Endelig skal der eventuelt opsættes befrugtede
æg i livmoderen, og der skal forudgående være truffet en beslutning om,
hvilke af de befrugtede æg der skal anvendes. I princippet kan der i denne
situation opstå et modsætningsforhold mellem parret og lægen eller for den
sags skyld mellem både kvinden, manden og lægen. For eksempel kan der
opstå uenigheder om, hvorvidt et befrugtet æg med et sygdomsanlæg skal
sættes op i livmoderen eller destrueres 39 . Hvis kvinden ikke bliver gravid ved
det første behandlingsforløb, kan processen eventuelt gentages, så det samlede
forløb kan komme til at strække sig over flere år.
Med udgangspunkt i den ovenstående beskrivelse kan man stille spørgsmål
ved, hvem der har eller bør have ”den reproduktive magt” i forbindelse med
et PGD-forløb. Spørgsmålet kan forstås enten snævert eller bredt. I den
snævre forståelse er det et spørgsmål om, hvem der juridisk set bør have
råderet over æggene i den periode, hvor de er placeret uden for livmoderen.
Blandt andet er det væsentligt at klarlægge, hvem der skal have ret til at
39 Se f.eks. Draper & Chadwick (1999). En illustration af problemet er, at nogle par har ønsket at lægge et
befrugtet æg med anlæg for døvhed op i livmoderen, fordi de selv var døve, selv om der også var befrugtede
æg uden dette arveanlæg. Det var lægens ønske at lægge æggene uden sygdomsanlæg op.
48 ETISKE PROBLEMER VEDRØRENDE KUNSTIG BEFRUGTNING, 3. DEL