Publikationen i pdf-format [415 KB] - Det Etiske Råd

Der må også foretages en vurdering af, om der er tale om en så væsentlig
behandling, at den bør prioriteres højt nok til at udgøre et standardiseret
behandlingstilbud inden for det offentlige sundhedsvæsen, der som bekendt
råder over et begrænset antal ressourcer. I det følgende skal der peges på to
problemstillinger, som det efter Det Etiske Råds mening er nødvendigt at forholde
sig til i forbindelse med overvejelserne angående prioritering.
Prioritering og samfundsøkonomi: Den første problemstilling har at gøre
med, i hvilket omfang det er på sin plads at lade samfundsøkonomiske overvejelser
indgå i en diskussion om at indføre PGD som behandlingsmulighed
i den offentlige sektor. Problemet er aktuelt i forbindelse med den nyligt
udgivne rapport om PGD 43 , hvor det blandt andet anføres som argument for
at indføre PGD som behandlingstilbud, at der ud fra en samlet betragtning
kun vil være tale om en lille ekstra omkostning i størrelsesordenen 1,5 mio.
kr., selv om PGD er en noget dyrere behandlingsform end prænatal diagnostik
(PND). Dette skyldes at: ”… anvendelsen af PGD frem for PND nemlig
samtidig [vil] medføre sparede omkostninger til medicin, behandling, etc. af
ét CF-barn 44 (2,9 mio. kr., jævnfør Nielsen et al., 2000), der ellers må forventes
at blive født uden PGD” (s. 187). Antagelsen er altså, at de forøgede udgifter
til PGD i stor udstrækning kan udlignes af, at man undgår at afholde
udgifter til ét barn med cystisk fibrose, som ellers ville være blevet født.
Ræsonnementet har været kritiseret i den offentlige debat, hvilket givetvis
hænger sammen med, at det næppe er rimeligt at diskutere samfundsøkonomi
uafhængigt af etik. En antagelse kunne således være, at økonomiske
gevinster aldrig bør betragtes som et gode, hvis de opnås på baggrund af
etisk uacceptable handlinger. Og spørgsmålet er derfor, om det er uacceptabelt
at kalkulere med, at der kan spares penge, fordi man undgår fødsel af et
handicappet barn, i dette tilfælde et barn med cystisk fibrose. Udgangspunktet
bør måske i stedet være, at der i det danske samfund skal være plads
til alle uafhængigt af deres medfødte egenskaber. I så fald er det uacceptabelt
ligefrem at kalkulere med, at man ved at anvende en bestemt teknik kan
spare penge ved at undgå fødsel af et barn med et givent handicap.
Prioritering og behov: Et nærliggende spørgsmål er, om det er rimeligt at indføre
PGD som behandlingsmulighed, fordi PGD tilfredsstiller et behov af den
type, det danske sundhedsvæsen normalt tager hånd om?
43 Ingerslev et al. (2002).
44 Barn med cystisk fibrose
52 ETISKE PROBLEMER VEDRØRENDE KUNSTIG BEFRUGTNING, 3. DEL