Publikationen i pdf-format [415 KB] - Det Etiske Råd

livet. Idealet kan derfor udgøre en motivation til at anvende teknikker som
PGD eller prænatal diagnostik, der gør det muligt at fravælge børn med handicap
etc. Endelig er et tredje aspekt af idealet efter alt at dømme, at det
planlagte familieliv, som er et resultat af forældrenes bevidste valg, er at
foretrække frem for et familieliv, som er en konsekvens af uforudsete faktorer,
tilfældet eller almindelig laden stå til. Det planlagte familieliv signalerer
viljestyrke og handlekraft, som i vores tidsalder er velsete egenskaber, mens
det omvendt anses for at være et tegn på svaghed at lade skæbnen råde. Idealet
kan derfor i sig selv tilskynde et forældrepar til at opsøge teknologiske
muligheder som PGD og prænatal diagnostik, hvis der for eksempel er arvelige
sygdomme i familien. Det er ikke i overensstemmelse med idealet at forholde
sig passivt og afvente begivenhedernes gang.
Presset fra sundhedssektoren: Det beskrevne ideal om den vellykkede familie
kan altså alt i alt tilskynde et par til at anvende PGD, selv om det måske ellers
ikke var en teknologi, det ville benytte sig af. Samtidig kan man mene, at det
kan være vanskeligt for et par at bibeholde deres kompetence til at træffe
beslutninger, når det først er indrulleret i et behandlingsforløb. Mange har
måttet erfare, at det forholder sig sådan, hvilket formodentlig hænger sammen
med den asymmetri i viden og afhængighed, der er mellem patienter
og sundhedspersonale. Nogle patienter er således tilbøjelige til at overlade
beslutningerne til den ansvarlige læge eller blot at gå ud fra, at ”den standardiserede
behandling” er den rigtige for dem. For nogle patienter kan dette
givetvis indebære, at de lidt for ukritisk påbegynder, gennemfører eller
gentager et behandlingsforløb, som der er mange omkostninger forbundet
med at gå igennem. I forbindelse med PGD er der blandt andet tale om en
krævende hormonbehandling for kvinden, mens sandsynligheden for overhovedet
at få et barn i nogle tilfælde kan være meget lille. Atter andre patienter
fortsætter måske ikke alene behandlingen, fordi det er det sædvanlige
at gøre. I nogle tilfælde går behandlingen også patienterne så meget i blodet,
at de kan have svært ved at bevare en kritisk distance til forløbet og holde
øjnene åbne for muligheden for at afbryde behandlingen.
Hvis man er af den opfattelse, at et par kan have vanskeligt ved at fastholde
deres egne beslutninger og interesser under et behandlingsforløb med PGD,
kan det være nærliggende at bygge foranstaltninger ind i forløbet, som modvirker
de beskrevne former for pres fra kulturen og sundhedsvæsenet.
Sådanne foranstaltninger kan i givet fald være mere eller mindre indgribende
i forhold til parrets selvbestemmelse. I den mindre indgribende ende af
50 ETISKE PROBLEMER VEDRØRENDE KUNSTIG BEFRUGTNING, 3. DEL