Fynsprojektet - baggrundsrapport - Svendborg kommune

More documents

Recommendations

Info

Analysen fra 2009 viser også, at følgende byer på Fyn og øerne har særligt mange tilbud i forhold til deres størrelse: • Kerteminde inden for mad, oplevelser og større arrangementer. • Bogense inden for motion og sundhed. • Assens inden for kultur og kreativt miljø. • Ringe inden for sygehuse og behandling og større arrangementer. • Faaborg inden for uddannelse og større arrangementer. • Marstal inden for motion og sundhed. Byernes karakter af mønsterbrydere er med til at tegne deres særlige profi l, men det er vigtigt at være opmærksom på at f.eks. efterfølgende beslutninger om lukning af sygehuse kan ændre byernes særlige profi ler. 2.4. Byernes profi l I dag er der stor frihed til at vælge bosted og arbejdssted uafhængig af hinanden. I konkurrencen om at være en attraktiv bosætningsby er det vigtigt for byerne at have en klar profi l, der markerer byen udadtil. Byernes profi l før 2003 PULS-Fyn fra 2003 undersøgte, hvad der gav byerne profi l. Odense indgik ikke i undersøgelsen. Grundlaget var forholdsvis spinkelt, idet det byggede på interviews med to nøglepersoner fra hver af de undersøgte byer, 32 men undersøgelsen gav nogle overordnede resultater, der kan indgå som baggrund for aktuelle vurderinger af byernes evne til at profi lere sig og blive kendte. Undersøgelsen viste, at det, der dengang i særlig grad gjorde byerne kendte, var kendte nulevende og historiske personer, der blev forbundet med byerne, sportsklubber og sportsstjerner, kendte bygninger og attraktioner, kendte arrangementer og kendte virksomheder og institutioner. Kortet giver et overblik over, hvad der i 2003 gjorde byerne kendte ifølge de interviewede. Det iøjnefaldende er, at forholdsvis få og hovedsageligt de større byer på Fyn og øerne havde mere end 3 profi lskabende elementer. De mere kendte byer med 3 eller fl ere profi lskabende elementer var Bogense, Munkebo, Kerteminde, Nyborg, Assens, Glamsbjerg, Ringe, Nyborg, Faaborg, <strong>Svendborg</strong>, Tranekær, Rudkøbing, Ærøskøbing og Marstal. Som det fremgår af kortet eksisterer eksempelvis Midtfynsfestivalen ikke mere, men der ville sandsynligvis være nyt, der gør byerne kendte, hvis undersøgelsen blev gentaget i dag. Byernes profi l efter 2009 Byernes kendhed blev i Byanalyserne fra 2009 undersøgt ved interviews med godt 1.000 personer. Kun 5 byer i Region Syddanmark var kendt af alle. Det drejer sig om Odense, Kolding, Billund, Sønderborg og Esbjerg. Byanalyserne undersøgte via interviewundersøgelsen af godt 1.000 personer også tilfredsheden med at bo i de 30 byer. Resultatet var, at der var særlig stor tilfredshed med at bo i Kerteminde og Nyborg, og de interviewede var særligt begejstrede over byudviklingen i Bogense og Ringe. Byernes kendthed Kendt af alle Ukendt af en del Det gjorde byerne kendte i 2003. Kilde: PULS-Fyn 2003 Kendte byer i 2009. Kilde: Byanalyser 2009 Varde Esbjerg Bramming Ribe Grindsted Billund Tønder Vejen Vojens Rødekro Aabenraa Vejle Kolding Haderslev Fredericia Middelfart Nordborg Assens Sønderborg Bogense Munkebo Faaborg Odense Ringe Marstal Kerteminde Nyborg <strong>Svendborg</strong> Rudkøbing
Tilfredshed med at bo i byerne i 2009. Kilde: Byanalyser 2009 Fyns Omdømmeanalyse fra 2011 konkluderede, at Odense spiller en meget stor rolle for skabelsen af Fyns ”omgangskreds”. Hele 65 % af de fynske borgeres ”venner og familie” har tilknytning til borgerne i Odense. Analysen viste også, at de associationer, som Fyn og øerne fremkalder hos befolkningen er Odense, H.C. Andersen og opfattelsen af en dejlig og idyllisk natur. Blandt venner og familie til indbyggerne på Fyn og øerne ligger kendskabet til de konkrete attraktioner på Fyn og øerne på et ret beskedent niveau. Nogle af de mest kendte attraktioner er H.C. Andersen, Egeskov, Valdemars Slot, Amanda fra Kerteminde, Storebæltsbroen og OB. Nogle af ”fyrtårnene” på Fyn og øerne er forsvundet siden 2003. Det gælder eksempelvis lukningen af Lindøværftet og Midtfyns Festivalen. Andre fyrtårne er ikke lige så kendte som deres profi l umiddelbart lægger Figur 25: Fynboernes omdømme. Kilde: Fyns Omdømmeanalyse 2011 33 op til. Eksempelvis opleves Syddansk Universitet ligeså karakteristisk for Fyn som Falsted Kro. Fyns Omdømmeanalyse 2011 pegede på, at Fyns mange muligheder og styrker ikke er tilstrækkeligt klart profi lerede til, at de kan overbevise potentielle tilfl yttere og tilrejsende om, at Fyn og øerne rummer et stærkt og positivt potentiale i forhold til at bo og arbejde på Fyn. I 2011 konkluderede Fyns Omdømmeanalyse, at fynboerne er et venligt og positivt folkefærd. Til gengæld svarede 18 % af de adspurgte borgere uden for Fyn og øerne, at Fynboerne virker som om de har nok i sig selv og er svære at komme ind på. Overordnede konklusioner om de fynske byer • De historiske byer får meget foræret på profi lskabelse. De indeholder kun få eksempler på nytænkning i form af f.eks. bygninger, events og sport. • Der er stor forskel på byernes ”kendthed”. • Kyst, vand og det grønne er de stærkeste bosætningspræferencer. • I næste række fi nder man byernes boligudbud, arbejdspladsudbud, tilgængelighed og kvaliteter for børn. • Kulturliv og kvaliteter for unge og ældre prioriteres lavt. • Kerteminde og Nyborg er de byer på Fyn og øerne, hvor fl est er tilfredse med at bo. • Bogense, Munkebo og Marstal får højest score på bosætningspræferencerne. Kilde: Byanalyse 2009
Page 1 and 2: FYNSPROJEKTET Videnindsamling og Vi
Page 3 and 4: Indledning Videnindsamling og viden
Page 5 and 6: De regionale megatrends mod vækst
Page 7 and 8: Også meta-governance er blevet et
Page 9 and 10: • Nærhed mellem virksomheder og
Page 11 and 12: Generelt prioriteres nærhed til gr
Page 13 and 14: orgere og virksomheder til at indse
Page 15 and 16: Case 2: Høj vækst i et udkantsomr
Page 17 and 18: Case 4: Peterborough, England Udgan
Page 19 and 20: Opsamling: Hvad skaber vækst i byr
Page 21 and 22: Delanalyse C Opsamling af eksistere
Page 23 and 24: 1.2. Befolkningssammensætning Danm
Page 25 and 26: Befolkningssammensætningen på Fyn
Page 27 and 28: 1.5. Uddannelse Uddannelse betragte
Page 29 and 30: De gamle købstæder Først og frem
Page 31: Undersøgelsen påpeger også, at d
Page 35 and 36: Fyn er som kortet viser begunstiget
Page 37 and 38: Egnene og deres hovedroller. Kilde:
Page 39 and 40: c. Omstilling i erhvervsstrukturen
Page 41 and 42: UDDANNELSE KORT 6.1 UDDANNELSESINST
Page 43 and 44: 4. Hvordan er rollerne mellem byern
Page 45 and 46: Delanalyse E Den politiske virkelig
Page 47 and 48: områder i 2007-2011 er væsentlig
Page 49 and 50: Opgørelsen indeholder både kommun
Page 51 and 52: De 10 fysiske fyrtårne fordeler si
Page 53 and 54: Det maritime Sydfyn med arbejdsplad
Page 55 and 56: Odense Universitetshospital Kriteri
Page 57 and 58: Trafi kudviklingen på Fyn I dette
Page 59 and 60: I de første tre kvartaler af 2011
Page 61 and 62: Udviklingen i passagerantallet i to
Page 63 and 64: Besluttede og planlagte infrastrukt
Page 65 and 66: Den Fynske Motorvej Odense V - Midd
Page 67 and 68: Mindre statslige vejprojekter Cykel
Page 69 and 70: Projekter i de strategiske analyser
Page 71 and 72: 1 time I et længere tidsperspektiv
Page 73 and 74: Rejsetidsforbedring i minutter 3-5
Page 75 and 76: Anlægsoverslag og -omfang for N -
Page 77 and 78: Erhvervs- og byudvikling: Det korte
Page 79 and 80: Regionale analyser om infrastruktur
Page 81 and 82: Kattegatforbindelsen En fast Katteg
Page 83 and 84:
Gennemførslen af visionen forudsæ
Page 85 and 86:
Mobilitet og tilgængelighed på Fy
Page 87 and 88:
Midtjylland Midtjylland Sydjylland
Page 89 and 90:
Sydjylland Midtjylland Middelfart N
Page 91 and 92:
Højhastighedstog skal binde Danmar
Page 94:
FYNSPROJEKTET Fynsprojektet - Viden
show all

Fynsprojektet - baggrundsrapport - Svendborg kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?