Fynsprojektet - baggrundsrapport - Svendborg kommune

c. Omstilling i erhvervsstrukturen
Kommunerne er meget opmærksomme på de skift der
i disse år sker i erhvervsstrukturerne. Flere kommuner
ser omstillingen ”fra industriproduktion til videns- og
oplevelsesindustri” som udfordringen. Innovation og de
krav der dermed stilles til arbejdskraftens uddannelsesniveau
bliver i den sammenhæng også fremhævet som
udfordringer.
Eksempel: Fåborg-Midtsfyn peger på nedgangen i det
traditionelle erhverv og behovet for øget uddannelse og
innovation for at skabe nye jobs.
d.Konkurrence om bosætning
Flere kommuner understreger at en øget bosætning
er fundamentet for en bedre økonomi i kommunen og
dermed vækst og udvikling. Det samlede billede er, at
kommunerne er inde i en skærpet indbyrdes konkurrence
om at tiltrække nye borgere og primært familier
(erhvervsaktive).
Eksempel: Langeland Kommune formulerer det i sit
udkast til Planstrategi således: ” Konkurrencen om
tilfl ytterne vil blive skærpet i den kommende periode. De
fl este kommuner i regionen har temaet bosætning som
et stærkt og væsentligt indsatsområde”.
e. Befolkningssammensætningen
- fl ere ældre og færre erhvervsaktive
Den nationale udvikling med fl ere ældre og færre erhvervsaktive
står også højt på kommunernes lister over
udfordringer. Udfordringen er dels i forhold til den kommunale
økonomi (færre skatteindtægter og fl ere sociale
udgifter), og dels i forhold til hvad det skal betyde for
kommunens planlægning - boligtyper, institutioner mm.
Eksempel: Kerteminde kommune konstaterer, at alderssammensætningen
i kommunen forventes at være mere
markant end på landsplan i forhold til at få fl ere ældre
over 65 år og færre unge under 17.
f. Ansvaret for det åbne land
- landbrug, turisme, natur og miljøhensyn
Det fremgår også tydeligt af planstrategierne, at kommunerne
efter overdragelsen af ansvaret for det åbne
land, ser store udfordringer i udviklingen i det åbne land.
Alle kommuner ser vækstmuligheder i det åbne land
- primært inden for landbrug og turisme. Samtidigt fremdrages
miljøhensyn som en stor udfordring - bevarelse
af biologisk mangfoldighed, beskyttelse af naturtyper,
grundvandsbeskyttelse mm. Flere kommuner ser også
en udfordring i at tilvejebringe de nødvendige data og
analyser af det åbne land.
39
Eksempel: Assens kommune fastslår i sin Hvidbog
til planstrategien at ”der mangler et grundlæggende
datagrundlag i form af en landskabsanalyse, som vil
kunne understøtte strategi og planlægning for landskab,
landbrug, natur, rekreative værdier, byvækst og tekniske
anlæg”.
g. Klimaforandringerne - storm og vand
Næsten alle kommuner forholder sig i strategiarbejdet
til udfordringen, som ligger i Klimaændringerne. Det
drejer sig især om den øgede risiko for oversvømmelser
og stærkere storme, som kan berøre kommunen. Som
eksempler fremdrager Kommuner som Ærø og Assens
konkret, hvordan de er truet af oversvømmelser. Der
fokuseres samtidigt i de fl este kommuner på det globale
problem med klimaændringer og dermed mulighederne
for at undgå for store klimaændringer ved blandt andet
CO2-reduktion.
Eksempel: I Kertemindes planstrategi hedder det ”at
stigende højvandsstand, stigende ekstrem nedbør o.lign
er forhold som skal indarbejdes i fremtidig kommune- og
lokalplanlægning”, og at det vil stille nye krav til indretning
af byggerier og infrastruktur.
2. Hvad er kommunernes vigtigste styrker og potentialer
i forhold til bæredygtig vækst og velstand?
I det følgende beskrives de styrker og potentialer som
har en fælles betydning (for vækst og velstand) for mere
end én kommune og således kan danne grundlag for et
videre samarbejde.
a. Odense som vækstdynamo
Det fremgår klart af Odense Kommunes planstrategi,
at kommunen ser ”Odense som en vækstdynamo” for
hele regionen. Oplandskommunerne peger ligeledes
på, at Odense er en vigtig faktor i den enkelte kommunes
udviklingsmuligheder. Af væsentlige forhold, som
fremhæves af såvel Odense som af nabokommunerne,
er Odenses udbud af overordnet service (Universitet,
andre uddannelser, Hospital, kulturliv) samt generelt
Odenses udbud af arbejdspladser.
b. Transportkorridorerne øst-vest
og nord-syd - motorvej og jernbane
Såvel Odense Kommune, som de kommuner, der har
nær adgang til motorvej eller jernbane fremhæver disse
transportkorridorer, som et vigtigt udviklingspotentiale.
Det er dels i forhold til, at virksomheder kan få varer og
ydelser hurtigt ud til markedet, og dels i et bredere udviklingsperspektiv,
hvor adgang til uddannelse, service,
kulturliv og andet har betydning for et områdes attraktivitet.