Fynsprojektet - baggrundsrapport - Svendborg kommune

Egnene og deres hovedroller. Kilde: PULS-Fyn 2003
Del 3: Opsamling på eksisterende
analyser om Fyn
3.1 Det siger statistikken
Hovedstads- og Aarhusområdet ser ud til fortsat at
trække fra Fyn og Nordjylland og nogen grad fra Trekantområdet.
Internt på Fyn er Odense efter fi nanskrisen trådt tydeliger
frem som drivkraft for befolkningsudviklingen, mens
de øvrige byer enten holder et nogenlunde konstant
indbyggertal eller har svag tilbagegang. Ærøs befolkningstilbagegang
er fl adet ud efter fi nanskrisen, mens
Langelands befolkningstilbagegang er fortsat.
Når det gælder erhverv har Nordjylland lidt bedre nøgletal
end Fyn. Væksten i arbejdspladser var lavest på
Fyn blandt de 5 undersøgte byregioner. Efter starten på
fi nanskrisen har alle 5 byregioner tabt arbejdspladser,
men Fyn har tabt den største andel. På Fyn er beskæftigelsen
i den offentlige sektor steget markant, der er
svag vækst i handels- hotel- og restaurationsbranchen
og inden for fi nans- og forretningsservice, men der er
tilbagegang i industri- og bygge- og anlægsbranchen.
Fyn og Nordjylland har mange lighedspunkter, når det
gælder uddannelsesniveau. Udfordringen er, at de to
byregioner har væsentligt lavere andele med mellemlange
eller lange videregående uddannelser end Aarhus-
og Hovedstadsområdet, og at Fyn og Nordjylland
siden 1996 har haft en svagere vækst i andelen med
lang videregående uddannelse end de øvrige regioner.
Fyn har skilt sig ud med en svagere vækst end Nordjylland
omend forskellen er beskeden.
37
Det samlede billede er, at Fyn sammen med Nordjylland
er blevet fastholdt i en position med svagere udvikling
på indbyggertal, arbejdspladser og uddannelsesniveau
end Hovedstads- og Aarhusområdet og i nogen grad
Trekantområdet.
Tilsyneladende er udfordringerne størst, når det gælder
vækstskabelse i erhvervslivet og højnelse af uddannelsesniveauet.
I hvert fald er det sådan, at Fyn matcher
Nordjylland på befolkningsudviklingen, men der er
tendenser i retningen af, at Fyn har svagere udvikling i
jobskabelse vækst i lange uddannelser end Nordjylland.
3.2 Byernes udfordringer, styrker og potentialer
Købstæderne ved kysten har generelt høj bymiljø- og
landskabskvalitet og et godt udbud af service- og kulturtilbud,
mens byerne langs de overordnede transportkorridorer
har gode bosætningspotentialer pga. tilgængelighed
til et stort antal arbejdspladser.
Analyserne af byernes kendthed viser, at de lidt større
byer på Fyn og øerne profi leres af kendte personer,
sportsklubber, bygninger, virksomheder mv., men undersøgelsen
af kendte og ukendte byer i Region Syddanmark
viste, at kun Odense var kendt af alle interviewede
- i øvrigt i lighed med resten af regionen, hvor kun
Billund og de største byer var kendte af alle.
Motorvejen mellem Svendborg og Odense har betydet,
at stort set hele Fyn nu kan nå til Odense inden for ½
time, og at kun der yderste dele af Langeland ikke kan
nå til Odense inden for 1 time.
Stort set hele Fyn har et arbejdspladspotentiale over
landsgennemsnittet. I et bælte langs E20 er der adgang
til et meget stort antal arbejdspladser. Bæltet fortsætter
mod vest op gennem Østjylland til Randers og strækker
sig mod øst over Sjælland til det store arbejdsmarked i
Hovedstadsområdet.
Opsamlingen af tilgængelig viden har vist, at dækningen
med højhastighedsbredbånd er lav på Fyn og øerne.
PULS-Fyn delte Fyn og øerne op i 4 egne og konkluderede,
at der inden for de 4 egne var et betydeligt sammenfald
i udfordringer, styrker og potentialer, der kunne
danne grundlag for overordnet planlægning. På tværs
af egnene blev der udpeget et motorvejsbånd, hvor det
blev vurderet, at byerne havde særlige udfordringer,
styrker og potentialer for vækst. Endelig blev der peget
på, at købstæderne ved kysten havde særlige forudsætninger
og muligheder at basere planlægningen på.