Fynsprojektet - baggrundsrapport - Svendborg kommune

More documents

Recommendations

Info

Delanalyse A Hvad får byregioner til at vækste? Indledning Spørgsmålet om, hvad der får byregioner til at vækste, har været et stort tema for politikere, forskere og erhvervslivet igennem de sidste 200 år. Kompleksiteten og bredden af emnet har resulteret i en lang række forskellige teorier og syn på, hvilke parametre der bør fokuseres på, for at få byregioner til at vækste. Emnet har vakt stor interesse blandt politikere, planlæggere og forskere, og én ting kan de mange forskelligartede teorier og erfaringer blive enige om: I takt med den moderne samfundsudvikling med stigende krav til viden, samles væksten mere og mere om de store byer og de omkringliggende regioner. Der er tale om en dobbeltsidet proces, hvor de stærke byregioners vækst skaber højere levestandard, og når borgerne har de bedste rammer skaber de væksten - det handler med andre ord om at starte væksten, og senere om at fastholde en positiv vækstspiral. Det, der har virket i én byregion, virker ikke nødvendigvis i en anden. For det første er forudsætningerne for vækst forskellige fra region til region, og for det andet ændrer vækstbetingelserne sig over tid. Teorier og modeller for regional udvikling er typisk udviklet på baggrund af studier af, hvordan den regionale udvikling har været og giver ikke nødvendigvis de rigtige svar på, hvad der skaber vækst fremadrettet. Den nuværende økonomiske krise kan tænkes at markere nogle paradigmeskift i betingelserne og mulighederne for regional udvikling, som hverken teorier og modeller eller gode cases fra virkeligheden kan inspirere til at tænke ind i nutidige strategier for regional udvikling. Med udgangspunkt i den fremadrettede planlægning for vækst, er det målet at bruge teorier og modeller for regional udvikling og gode eksempler som sigtelinjer og prioriteringsgrundlag for det videre arbejde i <strong>Fynsprojektet</strong>. På baggrund af en gennemgang af anerkendt forskning, analyser fra EU og kontakt til forskere kan der peges på 7 gennemgående parametre for vækst. Det 7 centrale elementer i byregioners vækst 1. Beslutningskraft og territorielt samarbejde 2. Udnyttelse af lokale vækstpotentialer 3. God international, national og regional tilgængelighed 4. Stærk evne til erhvervsudvikling og innovation 5. Stærke forsknings- og udviklingsmiljøer 6. Attraktive bymiljøer 7. Markedsføring af oplevelser 4 ”Mange siger, at vi lever i et ”informations” eller ”videns” samfund. Hvad der i langt højere grad er fundamentalt sandt er, at vi nu har en økonomi baseret på menneskelig kreativitet. Kreativitet er den afgørende kilde til øget konkurrenceevne. Kreativitet kommer fra mennesker, hvilket betyder, at mennesker er vor tids kritiske masse.” Richard Florida, 2002 er vigtigt at have for øje, at planlægning og strategier kan være med til at prioritere og udvikle rammebetingelserne for vækst. Både teorier, analyser og de konkrete cases viser, at menneskelige faktorer - evnen, viljen og talentet - til at omsætte gunstige rammebetingelser til vækst spiller afgørende roller. Det er også kendetegnende, at byregioner, der har haft succes med at skabe vækst, typisk har været gode til at udnytte ”stedets potentialer”, og at markant vækst i byregionernes typisk sker i et åbent og positivt samspil mellem et stort netværk af aktører. Den samlede pakke af vækstparametre vil i dette notat først blive gennemgået med udgangspunkt i forskning, viden og analyser, og derefter vil de blive eksemplifi ceret gennem en række relevante cases. Megatrends vedrørende regional udvikling Byerne har siden de første bydannelser været drivkraft for udviklingen af den menneskelige civilisation, og former rammen om samfundets økonomiske vækst. Byernes betydning som drivkræfter for vækst har været stærkt tiltagende efterhånden som udvikling, produktion og salg af varer og ydelser er blevet mere komplekse og kræver højere grad af viden og bidrag fra mange forskellige og højt specialiserede kompetencer. Den stigende hastighed for udveksling af varer, erfaringer og idéer mellem både byens borgere og byer imellem har betydet at tilgængeligheden til kreativ og kompetent arbejdskraft og markeder er blevet afgørende faktorer for byernes vækst. (Pike et al., 2011) Tilstrømningen til byerne - både på nationalt, europæisk og globalt niveau - er til stadighed stigende, og byerne bliver større og vokser sammen til byregioner.
De regionale megatrends mod vækst i de store byregioner ses både på overordnet globalt plan og på europæisk plan. Vækstcenteret i EU samles om ”The Pentagon Area”, som er det femkantede område der afgrænses af London, Paris, Milano, München og Hamburg. Ifølge European Spatial Planning Observation Network (ESPON) står The Pentagon Area for 46 % af BNP i EU, men rummer kun 32 % af befolkningen (ESPON, 2010). I Danmark tegner der sig som bekendt også et billede af to store vækstregioner, Øresundsregionen og Østjylland, med høje vækstrater på vigtige parametre som befolknings- og arbejdspladsvækst. Byer som Odense og Aalborg med tilhørende opland (byregion) er placeret i en mellemposition med nøgletal for vækst, der ligger på et niveau mellem de to store vækstregioner og landets yderområder. Den danske vækst afhænger i stigende grad af den samlede europæiske vækst, og Europa som helhed står over for en række udfordringer, som er blevet tydeligt trukket frem med fi nanskrisens start i 2008. Danmark har klaret sig forholdsvis godt gennem krisen, hvorimod fl ere sydeuropæiske lande er mere alvorligt ramt. Europas og Danmarks udfordringer ESPON har foretaget omfattende analyser af den europæiske genopretning frem mod 2020, og de tendenser der gør sig gældende for Europas ændrede position i verdener: • Europa står over for en række væsentlige udfordringer: Konkurrencemæssige udfordringer fra Asien og Syd-, Mellem- og Nordamerika, fl ere ældre borgere (dobbelt så mange i 2060 som i 2010) og en mindre arbejdsstyrke, stigende energipriser og mulige klimapåvirkninger. Stigende urbaniseringsgrad • Ca. 90 % af danskerne bor i byer på mere end 200 indbyggere • Ca. 50 % af danskerne bor i byer på mere end 20.000 indbyggere • Ca. 75 % af den europæiske befolkning bor i byer • Ca. 50 % af verdens samlede befolkning bor i byer Kilde: Danmarks Statistik og Verdensbanken 5 • Europas konkurrenceevne afhænger stærkt af de globale byer og metropolregioner, hvor virksomheder kan drage fordel af højt vidensniveau og nærhed til verdensmarkederne. • Vigtigheden af tilgængelighed til andre byer og globale markeder er stigende, og antallet af og hastigheden på forbindelserne er en afgørende forudsætning for en effektiv integration af alle de europæiske områder. Her spiller et europæisk netværk af højhastighedstog en stor rolle. • God ledelse, styring og samarbejde er vitale for væksten på alle geografi ske skalaer, og inkluderer partnerskaber på byregions- og større makroregionsniveau såvel som på tværs af politiske sektorer. Europas andel af verdensøkonomien er faldende. For 50 år siden stod de 6 stiftere af den fælles europæiske sammenslutning for omkring 21 % af verdensøkonomien - i dag er tallet det samme til trods for at EU nu tæller 27 lande (ESPON, 2010). Europa er dog stadig en global økonomisk magtfaktor, og for at Danmark og Europa fortsat kan vækste og spille en betydelig global rolle, kræves en stærkere integration og tættere samarbejder mellem virksomheder, stater og forskningsmiljøer på tværs af by-, regions- og landegrænser. European Regions 2010: Economic Welfare and Unemployment Lisboa ! Reykjavik ! Dublin ! Madrid ! London ! Amsterdam ! Bruxelles/Brussel ! Luxembourg ! Paris ! El-Jazair ! © ESPON CU, 2011 Oslo ! Bern Vaduz ! ! København ! Tounis ! Berlin ! Warszawa ! Praha ! WienBratislava ! ! Budapest ! Ljubljana ! Zagreb ! Roma ! Stockholm ! Valletta ! Regions with GDP above and unemployment rate below ESPON average Intermediate regions with GDP below ESPON average Intermediate regions with unemployment rate above ESPON average Regions with GDP below and unemployment rate above ESPON average No data ESPON average = EU27 plus Iceland, Liechtenstein, Norway and Switzerland Helsinki ! Tallinn ! Riga ! Beograd ! Vilnius ! Minsk ! Sarajevo ! Sofiya ! Podgorica ! Skopje ! Tirana ! Bucuresti ! Athina ! Kishinev ! Canarias ! Guadeloupe Martinique Réunion ! ! ! Guyane ! Madeira ! Acores ! Kyiv ! This map does not necessarily reflect the opinion of the ESPON Monitoring Committee Ankara ! Nicosia ! 0 280 560 km Regional level: NUTS 2/3 Source: ESPON Database, 2011 Origin of data: EUROSTAT, NSO, ESPON estimations, 2011 © EuroGeographics Association for administrative boundaries
Page 1 and 2: FYNSPROJEKTET Videnindsamling og Vi
Page 3: Indledning Videnindsamling og viden
Page 7 and 8: Også meta-governance er blevet et
Page 9 and 10: • Nærhed mellem virksomheder og
Page 11 and 12: Generelt prioriteres nærhed til gr
Page 13 and 14: orgere og virksomheder til at indse
Page 15 and 16: Case 2: Høj vækst i et udkantsomr
Page 17 and 18: Case 4: Peterborough, England Udgan
Page 19 and 20: Opsamling: Hvad skaber vækst i byr
Page 21 and 22: Delanalyse C Opsamling af eksistere
Page 23 and 24: 1.2. Befolkningssammensætning Danm
Page 25 and 26: Befolkningssammensætningen på Fyn
Page 27 and 28: 1.5. Uddannelse Uddannelse betragte
Page 29 and 30: De gamle købstæder Først og frem
Page 31 and 32: Undersøgelsen påpeger også, at d
Page 33 and 34: Tilfredshed med at bo i byerne i 20
Page 35 and 36: Fyn er som kortet viser begunstiget
Page 37 and 38: Egnene og deres hovedroller. Kilde:
Page 39 and 40: c. Omstilling i erhvervsstrukturen
Page 41 and 42: UDDANNELSE KORT 6.1 UDDANNELSESINST
Page 43 and 44: 4. Hvordan er rollerne mellem byern
Page 45 and 46: Delanalyse E Den politiske virkelig
Page 47 and 48: områder i 2007-2011 er væsentlig
Page 49 and 50: Opgørelsen indeholder både kommun
Page 51 and 52: De 10 fysiske fyrtårne fordeler si
Page 53 and 54: Det maritime Sydfyn med arbejdsplad
Page 55 and 56:
Odense Universitetshospital Kriteri
Page 57 and 58:
Trafi kudviklingen på Fyn I dette
Page 59 and 60:
I de første tre kvartaler af 2011
Page 61 and 62:
Udviklingen i passagerantallet i to
Page 63 and 64:
Besluttede og planlagte infrastrukt
Page 65 and 66:
Den Fynske Motorvej Odense V - Midd
Page 67 and 68:
Mindre statslige vejprojekter Cykel
Page 69 and 70:
Projekter i de strategiske analyser
Page 71 and 72:
1 time I et længere tidsperspektiv
Page 73 and 74:
Rejsetidsforbedring i minutter 3-5
Page 75 and 76:
Anlægsoverslag og -omfang for N -
Page 77 and 78:
Erhvervs- og byudvikling: Det korte
Page 79 and 80:
Regionale analyser om infrastruktur
Page 81 and 82:
Kattegatforbindelsen En fast Katteg
Page 83 and 84:
Gennemførslen af visionen forudsæ
Page 85 and 86:
Mobilitet og tilgængelighed på Fy
Page 87 and 88:
Midtjylland Midtjylland Sydjylland
Page 89 and 90:
Sydjylland Midtjylland Middelfart N
Page 91 and 92:
Højhastighedstog skal binde Danmar
Page 94:
FYNSPROJEKTET Fynsprojektet - Viden
show all

Fynsprojektet - baggrundsrapport - Svendborg kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?