Hedebygadekarréen - Statens Byggeforskningsinstitut

Med de nye facader får man ved første øjekast
indtryk af, at der er tale om moderne
"infill". Imidlertid går de nye glasfacader og
glaskarnapper aldrig ned til jorden.Tværtimod
står stueetagen overalt intakt, evt. blot
som i Delprojekt 8 ved at det nye "glastårn"
er hævet op til førstesals højde ved
hjælp af søjler. På den måde danner de
gamle bygningskroppe ramme om alt det
nye og bevarer indtrykket af, at man befinder
sig i et gammelt gårdrum på Vesterbro.
Det er stadsarkitektens fortjeneste, at stueetagerne
i de gamle bygningskroppe som
princip er holdt fri og kontrasten mellem
nyt og gammelt er bevaret. Dette har
påført de udførende arkitekter en ekstra
binding men også givet dem en udfordring.
Facadefarverne anvendt på de gamle bygningskroppe
dækker over en bred skala af
gule nuancer. På vellykket vis er de afstemt
efter de nye glasfacaser, herunder det særlige
blå genskin som de anvendte solceller
giver. Gennem farvevalget er det samtidig
lykkedes at etablere en spændende kontrast
mellem nyt og gammelt.
De nye åbne glasfacader har skabt intim
kontakt mellem ude- og inderum. Dette
gælder kontakten mellem det grønne gårdrum
og lejlighederne og det gælder kontakten
mellem det grønne gårdrum og fælleshuset.
Kun i enkelte tilfælde kunne man
ønske sig, at der i større udstrækning var
anvendt matglas for at undgå uheldigt indkig,
men også for at øge anvendelsesmulighederne
i rummene bag de stor glasfacader,
idet synlige møbler, synligt inventar og
opmagasinering let kan bidrage til at forstyrre
et ellers roligt billede.
Nyt uderum
En særlig side af det arkitektoniske udtryk
er forbundet med udformningen af gårdrummet,
herunder indpasningen af det
nedgravede fælleshus.
Overordnet set fremstår anlægget som en
komposition af ovaler og buer i gårdens
midte, indrammet af rette linier i form af
stier og lette trækonstruktioner langs
hovedsti og facader. Formerne har tilsammen
skabt en række nicher egnet til forskellige
former for leg og ophold
Udnyttelsen af terrænforskellene med etablering
af trapper, ramper og støttemure
samt modelleringen af bakken over fælleshuset
giver gården en rumlig variation,
som vil blive yderligere fremhævet, når
beplantningen med tiden vokser til. De
frembragte terrænspring har skabt grundlag
for en vekselvirkning mellem tørre og
våde områder, og dermed stor variation i
vækstforhold og formudtryk.Ydermere er
der skabt en vekselvirkning ved bevidst
formgivning af de forskellige vækstmuligheder,
der foreligger i de overvejende solbeskinnede
og de overvejende beskyggede
arealer i gårdrummet.
Sammenfatning og konklusion
Arkitektonisk set har renoveringen af
Hedebygadekarréen levet op til de byøkologiske
målsætninger, samtidig med at
resultatet fremstår som æstetisk og arkitektonisk
formfuldendt. Dette skal ses i lyset
af de i reglen drastiske indgreb i eksisterende
gårdfacader. En fælles accept af
stadsarkitektens krav om, at de gamle facader
mod gaden skulle stå intakte og mod
gården urørte op til førstesals højde, har
været en udfordring, som arkitekterne har
taget op og løst på forbilledlig vis.Ved
siden af bygningerne er gårdarealet blevet
gennemgribende renoveret, her med respekt
for både arkitektur, dyre- og planteliv.
Alt i alt er det lykkedes at forbinde nyt og
gammelt, uden at det er gået ud over stedets
identitet. Midlerne har været omhyggelig
udformning gennem brug af moderne
glasfacader, et præcist farvevalg og et
helhedssyn på karréen som har fået indeog
udearealer, facader og gårdmiljø til at
spille fint sammen.
En kombination af høj kvalitet både hvad
angår det fysiske og det visuelle miljø vil
utvivlsomt gøre sit til, at Hedebygadekarréen
fremover vil fremstå som noget
særligt, og som sådan danne forbillede for
gårdrenoveringer andre steder.
27