Hedebygadekarréen - Statens Byggeforskningsinstitut

Ved besigtigelsen i maj 2003 var der til trods
for et kraftigt regnvejr få dage tidligere
ingen vand i hverken render eller sumpbed.
Der sås ophobning af organisk materiale i
renderne, som burde være skyllet videre.
Heraf kan det udledes, at de tilførte regnvandsmængder
er mindre end oprindeligt
beregnet og for begrænsede i forhold til
rendernes og sumpbedets omfang.
Sumpbedets vegetation vil ikke udvikle sig
til den ønskede, frodige, våde biotop, hvis
bedet ofte tørrer ud. Sumpbedets opbygning
i forhold til overvintring af dyreliv og
til nedsivning er ikke kendt, men er
afgørende for dets funktion.
Ligeledes at læse af ophobet materiale, stod
det klart, at vandspiralens sluse ikke var
blevet brugt for nyligt. Det betyder, at der
må stilles spørgsmålstegn ved spiralens
lege- eller demonstrationsværdi i forhold til
gårdens børn.
Samlet set er vandanlægget i Hedebygadekarréen
ikke så velfungerende, som det var
planlagt, men det vurderes stadig at have
en vis miljøeffekt (5,10). Desuden tillægges
anlægget en pædagogisk værdi gennem sin
synliggørelse af regnvandet og en værdi for
diversiteten i gårdens vegetation. Derfor
må Hedebygadekarréen trods alt betragtes
som et værdifuldt demonstrationsanlæg for
lokal håndtering af regnvand i den tætte by.
Flora og fauna
Det har været et formuleret mål at skabe
en "robust bybiotop" med et forbedret
dyre- og planteliv. Der har således i projektet
været satset på at skabe gode levevilkår
for insekter, herunder sommerfugle, og for
fugle, vel vidende at en indvandring af nye
arter tager tid (1).
Før renoveringen blev gården undersøgt af
firmaet Ornis Consult (11), som tidligere
har udført undersøgelser af flora og af fuglelivet
på Indre Vesterbro (12,13). Enslydende
med de tidligere undersøgelser var
konklusionen i Hedebygadekarréen i 1997,
31