Hedebygadekarréen - Statens Byggeforskningsinstitut

32
at vegetationen, specielt de store træer, var
afgørende for antallet af fuglearter. Dette
især på grund af muligheder for skjul og
redebygning, idet gårdens største træ, hestekastanien,
som såkaldt "exot" (ikke oprindeligt
hjemmehørende i Danmark) ikke
har ret mange tilknyttede insekter og derfor
er af mindre betydning som fødekilde
for fugle. (3,14,15). Der skal senere udføres
en opfølgende undersøgelse for at kortlægge
flora og fauna i det nye anlæg.
Gårdens sydlige halvdel fremstår med en
havepræget vegetation. Ud over de bevarede
trægrupper (birk, bøg og uægte akasie)
er der anvendt havebuske af arter som
perikon og surbær og derudover få artsplantninger
af krybende pil, klitrose og
havtorn, som alle er planter hentet ind fra
den vestdanske, grå klit. Af stauder er
eksempelvis valgt kærmindesøster, skumblomst
og hvid lærkespore, som alle er
uden interesse for fauna af nogen art.
Modsat vil timian-arter på gabionafgrænsningen
langs boldbanen og krydderurterne
i plantekasserne langs gårdens østlige side
tiltrække mange insekter.
Den nordlige del af gården har et større
naturindhold i beplantningsmæssig sammenhæng.
Sumpbedet er det eneste sted,
hvor der er satset på et plantesamfund af
hjemmehørende arter, som specielt i ynglesammenhæng
er vigtige for insekter, frem
for planter med oprindelse i andre lande
(14,15,16). Dog har stauder som storkenæb
og sølvkerte en vis betydning som
pollenkilder.
I den nordligste del af gården er der desuden
etableret en plantning af danske
træer og buske som eg, tjørn og hyld.
Det må formodes, at denne plantning skal
holdes beskåret, idet hestekastanien ikke
giver plads til opvækst af flere store træer
i denne del af gården. Plantningen følger i
øvrigt en anbefaling fra flora-/faunaundersøgelsen
om at etablere et krat i nærheden
af hestekastanien (11).
Slyng- og klatreplanter på facader og miljøstationer
er udelukkende havearter. Denne
plantegruppe er dog uanset oprindelsen
vigtig for bl.a. fuglelivet som skjul og
redemulighed. Desuden vil vedbend ad åre
udvikle skud med blomster, som er en vigtig
fødekilde for insekter i sensommeren.
Generelt øger slyng- og klatreplanter vegetationsvolumenet
væsentligt uden at optage
plads i karrégårdens relativt begrænsede
arealer og uden at give skyggeproblemer
i de nærliggende boliger (7). Etableringsvanskeligheder
for en del af planterne
på grund af plantestørrelse og manglende
tilpasning mellem plantevalg og plantestøtte
er allerede nævnt. Herudover er der på
den vinduesløse gavl mod syd, hvor der
netop er plads til et stort plantevolumen,
og hvor beplantningen er meget synlig,
anvendt den noget frostsarte hvide Clematis
montana ’Alba’. I maj 2003 sås den med
store døde partier. Det vil medføre en begrænset
udvikling af beplantningen og en
ekstra beskæringsindsats. Endelig skal det
nævnes, at der uheldigvis er anvendt storbladet
vedbend i forbindelse med en del
facadebeklædninger på de ombyggede
facader. Der er her skabt en ekstra plejeopgave,
alternativt en potentiel mulighed for
skadevirkning ved de selvhæftende planters
tykkelsesvækst (7,8,9 ). Der er derimod
ikke anvendt vedbend på teglfacaderne,
hvor væksten er uproblematisk. Klatrehortensie,
som er anvendt på mindre hensigtsmæssig
måde ude i anlægget, kunne
med fordel være anvendt som facadebeplantning.
Det er tanken, at vilde urtearter skal have
lov til at sprede sig i gårdanlægget (1).
På grund af jordudskiftningen er de relativt
mange eksisterende arter antageligt decimeret.
Der kan sucessivt ske en indvandring
fra tomter og baneterræn via vindog
fuglespredning af frø (12). Det er dog
mest sandsynligt, at arter, der findes i den
tilførte jord, først vil etablere sig. Det er så
spørgsmålet, om det er ønskede arter (bl.a.