Hedebygadekarréen - Statens Byggeforskningsinstitut

Spørgeskemaundersøgelse
I en opgørelse af spørgeskemaundersøgelsens
resultater følger først en indledning
om respondenternes baggrund, derpå de
konklusioner, der har kunnet drages af
henholdsvis den statistiske analyse og
interviewundersøgelsen. Herefter følger en
gennemgang af de mange kommentarer fra
spørgeskemaet, som de lukkede svarkategorier
kun vanskeligt indfanger. I bilag E
og F findes henholdsvis spørgeskema og
liste med indkomne kommentarer.
Respondenterne
Undersøgelsen bygger på i alt 46 returnerede
spørgeskemaer, eller ca. en tredjedel
af respondentgrundlaget.
– De 46 husstande
beboes af i alt 63 voksne,
heraf 35 kvinder
og 28 mænd, og fem
børn.
– Beboerne er relativt
unge – de voksne har
en gennemsnitsalder
på 29 år. Spredningen
er ikke særligt stor, da
stort set alle befinder
sig i alderskategorien
20 til 40 år. Gennemsnitsalderen
for kvinder
og mænd er henholdsvis
28 år og 31
år.
– Der bor mere end én person i 17 af lejlighederne,
mens 29 personer – svarende
til to tredjedele – bor alene. Derudover er
der tre husstande med ét barn og en
enkelt husstand med to børn.
– To tredjedele af husstandene bor i
toværelses lejligheder, otte husstande i treværelses
lejligheder. Resten er enten etværelses
lejligheder eller lejlighder over to
værelser. Den største er på 3,5 værelser.
– Den gennemsnitlige lejlighedsstørrelse er
på 56 kvadratmeter. Dog er der ret stor
spredning på størrelserne fra 40 til 60 kvadratmeter.
– Syv ud af ti beboere har kun boet i deres
nuværende bolig i Hedebygadekarréen
siden midten af halvfemserne. Hertil kommer,
at 19 personer efter 1995 har boet
andre steder i Hedebygadekarréen. Halvdelen
har boet andre steder i København, og
17 personer har boet uden for Københavns
Kommune. Kun fire personer har
boet i deres nuværende lejlighed i Hedebygadekarréen
i mere end ti år.
Syn på byøkologi
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at
respondenternes interesse for byøkologi er
steget væsentligt efter indflytning i Hedebygadekarréen.
Hvor blot 16 personer erklærer
sig "meget eller middel" interesseret
i byøkologi før indflytning, er dette antal
fordoblet til 32 i dag. Den byøkologiske
indsats har således haft en stimulerende
indvirkning på beboernes interesse for
byøkologi.
Den egentlige implementering i Hedebygadekarréen
er der dog ikke blevet mødt
med tilsvarende tilfredshed. 19 respondenter
mener, at forventningerne til byøkologi
er blevet "lidt" eller "ikke" indfriet, 13 personer
har fået forventningerne "middel"
opfyldt, mens ingen af de 46 personer har
fået forventningerne "meget" indfriet. En
årsag til den begrænsede tilfredshed med
de byøkologiske løsninger kan bunde i
beboernes vurdering af deres husstands
forbrug af el, vand og varme. Her svarer
kun 16 personer, at deres forbrug er lavere
sammenlignet med andre boliger af samme
størrelse. Derudover indikerer de mange
frie kommentarer fra
respondenternes side,
at de konkrete tiltag
indimellem har været
behæftet med fejl og
mangler, og at de ikke
altid har været af tilstrækkelig
god kvalitet.
Beboerne udtrykker stor
tilfredshed med såvel
fælleshuset som med de
enkelte faciliteter, der
knytter sig til fælleshuset.
Det er dog kun
vaskerummet, der benyttes
hyppigt - ca. 60% kommer der ugentligt.
De øvrige faciliteter i fælleshuset bruges
kun i begrænset omfang, men til dette
skal det nævnes, at fælleshuset stadig var
nyt, da spørgeskemaundersøgelsen blev
udført.
Gårdarealerne forventer beboerne at komme
til at bruge i stor udstrækning i sommerhalvåret
og naturligt nok noget mindre
i vinterhalvåret.
Information og inddragelse
Hovedparten af respondenterne erklærer
sig tilfredse med den information, beboerne
har modtaget under byfornyelsen.Tre
respondenter erklærer sig direkte "ikke tilfreds"
med informationsniveauet, mens 35
respondenter ligger i mellem-kategorierne
"nogenlunde tilfreds" eller "tilfreds".
17 personer svarer dog, at de direkte har
manglet information. Hovedparten har dog
vidst, hvor de kunne henvende sig for at få
mere information. Her har sbs været hyppigst
inddraget, idet 16 personer svarer, at
de har hentet oplysninger hjem herfra.
Den generelle vurdering af samarbejdet
med sbs ligger på det jævne, idet svarene
(16 respondenter) fordeler sig jævnt
omkring "middel". Derudover svarer 25%
"ved ikke". Disse har således ikke noget
klart billede af sbs’s rolle i projektet. Kommentarer
i spørgeskemaet indikerer også
en forvirring omkring forløbet snarere end
37