4 - Grønt Miljø

4 Den økologiske forbindelse 

8 Landskabet skal forvaltes dynamisk 

10 Der bygges og bygges i naturen 

14 Nye skovoplevelser der kan sælges 

20 Det mikrobiologiske alternativ 

26 Helhedstanke 

34 Masser af rododendron 

48 Det digitale byggeri tungt fra start 

54 Marx og de brasilianske haver 

58 Der bør leges i de danske byer 

64 Lys. Funktion eller effekt 

70 Harlekinmariehønen er klar til invasionen 

74 Det farlige råd i parkens bøge 

80 Bodensøens perle 

GRØNT MILJØ 3/2008 1 

4 MAJ 

2008 

Grønt Miljø

2 

Kommandantens Gaard, København 

Inspirerende udemiljøer 

anlægges og vedligeholdes 

leverandør af alle 

planteskoleartikler 

produktion af træer, 

buske og bunddækkeplanter 

i alle sorter 

og størrelser 

rekvirér vort katalog 

og aflæg besøg i 

planteskolen 

tilbud gives på alle 

leverancer 

Torve & Veje 

Skolegårde & Sportsanlæg 

Boligområder 

Firmadomiciler 

Slotsparker 

Med base på Midtsjælland er vores 

100 engagerede medarbejdere klar til 

at rykke ud og gøre dine omgivelser 

grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk 

OK grøn anlæg as 

Tlf.: 57 53 75 09 

www.ok-as.dk 

BIRKHOLM PLANTESKOLE 

FARREMOSEN 

3450 ALLERØD 

TLF. 48 17 31 26 

FAX 48 14 09 86 

birk-holm@internet.dk 

www.birk-holm.dk 

A/S 

P. MALMOS 

kontakt@skag.dk 

www.skag.dk 

ANLÆGS- 

GARTNER- 

MESTER 

Vi bygger og 

plejer grønt 

Etablering af 

grønne tage 

Hovedgaden 92, Ubby 

4490 Jerslev 

59 59 53 42 

Per: 40 55 53 42 

Fax: 59 59 59 44 

www.pmalmos.dk 

pmalmos@pmalmos.dk 

KVALITETSBEVIDST 

ANLÆGSGARTNERI 

- DET MAGTER VI 

Anlægsgartnermester 

Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve 

Tlf. 59 65 66 39 

E-mail: info@lars-aarup.dk. 

homepage: www.lars-aarup.dk 

Fra villahaver til slotsparker. 

Fra planlægning til sidste sten. 

Toptunet ledelse og 300 medarbejdere. 

58 16 47 00 

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør 

ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke 

GRØNT MILJØ 3/2008

RUL DIN 

GRÆSPLÆNE UD 

ÅRET RUNDT 

SMÅ RULLER: 

40 x 250 x 1,5 cm 

= 1m 2 pr. rulle 

STORE RULLER: 

Bredde 50-81 cm. 

Længde op til 35 meter. 

Dansk 

Produceret 

1-24 m2 ..................................................... kr. 30,- 

25-99 m2 .................................................. kr. 25,- 

100-299 m2 ........................................... kr. 18,- 

300-999 m2 ........................................... kr. 15,- 

1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,- 

Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,- 

Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,- 

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m 

............... kr. 30,- 

2 excl. moms & transport: 

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk 

KOMMENTAR 

TANKEFULDT 

Både små og store byer breder sig ud i landskabet i en frimodig 

pladskrævende stil. Men også ude i landzonen bygges 

der på livet løs til både boliger og erhverv. En undersøgelse 

fra Aalborg Universitet bekræfter at zonereglerne er 

gennemhullede, og at det meste af byggeriet i landzonen 

tilmed foregår i nuværende eller planlagt naturområde. To 

årsager er åbenbare: landbrugets udvikling der har frigjort 

masser af landbrugsbygninger og planlovændringen i 2002 

der overførte landzoneforvaltningen til kommunerne og 

gjorde det lettere at bygge ved landbrugsejendomme. Det 

har kommunerne udnyttet med en lind strøm af tilladelser 

og dispensationer for at stå sig godt i konkurrencen om 

erhvervsudvikling og skatteborgere. 

Det pæne formål er at skabe liv på landet. I praksis betyder 

det at man kan bygge næsten hvorsomhelst. Denne mulighed 

- som regeringen selv har muliggjort - modarbejder de 

statspolitiske mål der stadig er at sikre en klar grænse mellem 

by og land, undgå utilsigtet byspredning og sikre åbne 

landskaber og sammenhængende natur. Det er en politik 

der har stærke miljømæssige, rekreative og økonomiske 

motiver. Og som godt kan forenes med liv på landet. 

Men det er ikke kun kommunerne - og måske regeringen - 

der gerne vil bygge i landskabet. Blandt planlæggere og arkitekter 

er der en ny tendens til at opløse de klare grænser 

mellem by og land. Det mener f.eks. et udvalg under Akademirådet 

der i stedet for skarpe landzoneskel vil lade byen 

trævle sig ud i landskabet. Et konkret eksempel er den planlagte 

bydel Tankefuld ved Svendborg hvor man vil integrere 

bebyggelse og landskab og give beboerne nærkontakt 

med landskabet. Men det er også en uhyre pladskrævende 

byudvikling der skubber det åbne land endnu længere væk 

for andre end kvarterets egne forkælede beboere. 

Det åbne land urbaniseres i denne tid, ikke bare med byudvikling 

og landzonebyggeri, men også med bl.a. trafikanlæg 

og golfbaner. Der ageres som om det åbne land er en 

uudtømmelig ressource. Det er på tide at Folketinget træder 

i karakter, f.eks. ved at forbyde byggeri i planlagte natur 

og landskabsområder. Visionen om de kompakte byer i 

det åbne landskab bør genoplives. 

FORSIDEN 

På gågaden i Helsinge er de 17 Lightcolumn parklygter placeret 

forskudt af hinanden og på en sådan måde at de ikke 

forstyrrer oplevelsen af fiberlysfelterne. Helsinge Kommune 

vandt i øvrigt Årets Udelyspris 2006. Lyssætning spiller en 

stigende rolle i byog landskabsplanlægningen. Kommunerne 

brander sig med lys, mens fagfolk efterlyser efteruddannelse. 

Birgitte Ivertsen skriver om lyssætningen side 64. 

Er det funktion eller effekt? Det er i bedste fald begge dele 

på en gang. Foto: Philips Lighting. 

GRØNT MILJØ 

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C 

Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk 

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 3386 0867. 

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797. 

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000. 

Udgiver: Danske Anlægsgartnere via ProVerte A/S. 

Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200. 

Distribueret: 1.7.06-30.6.07: 4.305 jf. Fagpressens Medie Kontrol. 

Abonnement: 350 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. 

Medlem af Dansk Fagpresse. 26. årgang. ISSN 0108-4755. 

GRØNT MILJØ 3/2008 3

Den økologiske forbindelse 

Spredningskorridorer og trædesten har - trods begrænset dokumention - en effekt 

og de skal med i planlægning og forvaltning 

Økologiske forbindelser er 

spredningsveje for naturens 

vilde dyr og planter. Det 

kan være korridorer som åer 

og hegn eller tætliggende 

landskabselementer der kan 

virke som grønne trædesten. 

De forbinder de kerneområder 

hvor der er store og stabile bestande 

af planter og dyr. 

De senere år har budt på 

nogle successer hvor stat, amter 

og kommuner har samarbejdet 

for at forbedre spredningsforholdene. 

F.eks. har 

man med ganske få tiltag fået 

odderen spredt fra Thy til resten 

af Jylland. Nu er bæveren 

tilsyneladende ved at tage 

samme tur fra Klosterheden og 

sydpå. 

De økologiske forbindelser 

er blevet en fast del af dansk 

naturforvaltning og skal nu 

indgå og udbygges i den kommuneplanlægning 

som kom- 

4 

munerne er i gang med. Det 

fremgår både af planloven og 

af Miljøministeriets ‘Oversigt 

over statslige interesser i kommuneplanlægningen 

2009’. 

Desuden har de gamle regionplaner 

retsvirkning som landsplandirektiv. 

De økologiske forbindelser 

skal udgøre et sammenhængende 

netværk. Det kræver - 

lige som så meget anden naturforvaltning 

- kommunalt 

samarbejde fordi de økologiske 

forbindelser som f.eks. 

store åer let kan gå på tværs af 

kommunegrænserne. 

Som hjælp har ministeriet 

gennem projektet ‘Økologiske 

forbindelser i planlægning og 

forvaltning’ opsamlet de videnskabelige 

undersøgelser 

om økologiske forbindelser og 

anbefaler hvordan de kan bruges 

i planlægningen. Desuden 

har man samlet 25 eksempler 

Eksempel 1 

Retableret sammenhæng mellem klitheder 

Klitheden langs den jyske vestkyst er en af landets mest sammenhængende 

naturtyper, men er mange steder truet af tilgroning 

af især bjerg- og contortafyr og af dræning af moser 

og vandhuller. Tilgroningen stammer ofte fra klitplantagerne 

som ikke længere en sandflugtsdæmpende funktion. Klitheden 

er mange steder fragmenteret til små områder. 

Skov- og Naturstyrelsens klitdistrikter, de tidligere amter i 

klitområder samt forsvaret udførte fra 2001- 2005 en plejeindsats 

for at forbedre forholdene støttet af EU’s LIFE-ordning. 

Der blev ryddet 388 ha plantage med skovningsmaskiner. 

Veddet blev fliset og fjernet. Andre 516 ha massiv opvækst 

blev fjernet med manuel skovning. Spredt opvækst på 5000 ha. 

blev ryddet med en traktormonteret knuser. Heden blev 

forynget emd afbrænding. Der blev afbrændt i felter af ca 50 

meter gange 50 meter i en mosaikstruktur, i alt 2400 ha. Desuden 

er der genskabt vandhuller og naturlig afvanding, etableret 

græsning samt slåning. Efter projektets afslutning forsætter 

plejen med bl.a. afbrænding og fjernelse af opvækst. 

Plejen har medført at klithedefloraen - primært lyngarter - 

Før rydningen. 

Efter rydningen. 

Der er netværk og mosaikker på flere geografiske skalatrin. Gæs kan 

trække fra kontinent til kontinent. En kronhjort kan vandre på tværs af 

landsdele. En grævling spreder sig normalt kun få km. Sommerfugle 

spreder få hundrede meter fra hinanden. Mange jordbundsorganismer 

spreder sig kun få mm, cm eller meter. Efter Schneekloth og Vejre. 

Tilgroningen af klitheden - her mellem Stenbjerg og Lodbjerg - 

fragmenterer hedenvegetationen af hedelyng og revling. 

er blevet betragtelig mere udbredt og sammenhængende og 

der opstået gode spredningsveje mellem søerne. Det er dog et 

langsigtet projekt. Når gamle plantager med bjergfyr er fjernet 

vil det tage mere end 15-18 år før klithedens naturlige vegetation 

er helt genetableret. 

Men det kan altså lade sig 

gøre, lyder det optimistisk 

fra Miljøministeriet. 

Det fem-årige projekt kostede 

knap 30 mio. kroner, 

ca. 2.500 kr/ha. Afbrænding 

er udregnet til ca. 550 kr. pr. 

ha, men rydning af plantager 

kostede 17.300 kr/ha. 


Fra Nørreådalen. Ådalen danner en markant økologisk forbindelse, men er også selv et netværk af mindre forbindelser. Foto: Jørgen Primdahl. 

på etablering af økologiske 

forbindelser - eller i hvert fald 

projekter der har været med til 

at skabe eller styrke en sammenhæng 

i naturen der var 

svag eller borte. 

Eksemplerne viser at økologiske 

forbindelser for dyr og 

planter især i de sidste 10 år 

har spillet en væsentlig rolle i 

dansk naturforvaltning. Eksemplerne 

favner bredt. Det 

kan være egentlige forbindelser 

som omløbsstryg eller tørre 

faunapassager. Det kan være 

naturpleje af overdrev der 

hjælper f.eks. sommerfugle 

med at sprede sig. Det kan være 

at skabe en mere flydende 

overgangszone mellem to naturtyper, 

f.eks. mellem skov og 

eng. Det kan man gøre ved at 

bugte skovbrynet og lave en 

fold på tværs af grænsen. To 

af eksemplerne er gennemgået 

nærmere i artiklen. 

Øen og metabestanden 

Det videnskabelige grundlag 

for de økologiske forbindelser 

har sig væsentligste udgangspunkt 

i 1960’ernes begreb øbiogeografi 

der oprindeligt vedrørte 

øer med varierende af- 

stand fra et kontinent. Spredte, 

fjerne øer havde færrest arter. 

Begrebet blev senere generaliseret 

ved hjælp af landskabsmodeller 

og økologiske 

modeller. Hertil kom teorien 

om de såkaldte metabestande, 

altså hvor store bestande skal 

være for at de kan overleve eller 

kolonisere nye områder. 

Teorierne blev i 1980’erne 

omsat til praktisk planlægning, 

ikke mindst fordi biologerne i 

amtsforvaltningerne mødte en 

planlægnings- og projektkultur. 

Det blev et frugtbart møde. 

I 1985 så man de første 

spredningskorridorer i regionplanerne. 

I dag er de et centralt 

led i kommuneplanerne. 

Alligevel er de økologiske 

forbindelser stadig et diffust 

fagområde. Det skyldes ikke 

mindst at en økologisk forbindelse 

kan være alt muligt alt 

afhængigt af hvilken art man 

taler om. Gæs kan trække fra 

kontinent til kontinent. Sommerfugle 

spreder sig få hundrede 

meter. Det der for en art 

er et kerneområde er for en 

anden art kun en korridor. 

Begrebet økologisk forbindelse 

giver derfor kun mening 

når man kender skalatrinet. 

Hver skala består samtidig af 

et netværk af kerneområder, 

mindre naturområder, korridorer, 

bufferzoner og naturudviklingszoner 

der kan blive 

en del af kerneområderne. Det 

kan være mere eller mindre 

velfungerende. Konnektiviteten 

kan variere som landskabsøkologer 

siger. 

Skal kunne sprede sig 

Mange dyr og planter er afhængige 

af at kunne sprede 

sig gennem landskabet. Landskabet 

lægger mange hindringer 

i vejen, f.eks. byer, veje, 

jernbaner, dyrkede marker og 

opstemninger af vandløb. Det 

medvirker til at mange planter 

og dyr opdeles i små bestande, 

trives dårligt og i sidste ende 

risikerer at uddø. 

Det kan de økologiske forbindelse 

afbøde ved at binde 

de mere eller mindre isolerede 

naturområder bedre sammen. 

Forbindelserne kaldes derfor 

også spredningskorridorer og 

greenways. Deres relevans 

øges i lyset af klimaforandringerne 

der kan medføre at arter 

er nødt til at ændre udbre- 

delsesområder. De økologiske 

forbindelser kan også yde bidrag 

til de internationale mål 

om biodiversitet og naturbeskyttelse 

som Danmark har forpligtet 

sig til at holde. 

Selv om de økologiske forbindelser 

er blevet en fast del 

af planlægning og forvaltning 

er der ikke sikker viden om 

hvor godt de virker. Det er 

nemlig meget svært at dokumentere 

den præcise effekt, 

da det kræver urealistisk omfangsrigelandskabseksperimenter. 

Spørgsmålet er dog, 

om det er rimeligt at opstille så 

stive videnskabelige krav når 

selv kritikere anerkender at 

der er en effekt. 

Der er foretaget en række 

mindre vidtgående undersøgelser 

verden over med fokus 

på enkelte arter. 65 er refereret 

i Miljøministeriets redegørelse, 

desværre ingen danske, 

men 17 af de undersøgte arter 

findes dog her i landet. Undersøgelserne 

peger overvejende 

på at de pågældende arter har 

nytte af forbindelserne. Virkningen 

afhænger dog af de 

enkelte arters økologi, de 

økologiske samspil de indgår 


6 

Eksempel 2 

Netværk af lysåbne naturområder i Gribskov 

Høenge har før været en vidt udbredt og biologisk rig naturtype, 

langt rigere end moderne kulturenge. I Gribskov har 

Skov- og Naturstyrelsen siden i 1996 forsøgt at genskabe nogle 

af skovens tidligere mange lysåbne områder. Det er sket i et 

samarbejde mellem skovdistriktet, Skovskolen og det frivillige 

Strøgårdsvang Høslætlaug der blev oprettet i 1998. 

Det langsigtede mål er at skoven skal indeholde et stort sammenhængende 

netværk af høenge, græssede enge og lysåbne 

moser m.m. Områderne skal være forbundet via korridorer, 

mose og søarealer samt lysåbne skovnaturtyper som stævningsskov 

og løveng. Korridorerne består af 10-30 meter brede 

åbne arealer der overvejende holdes fri for træer og buske, 

mens urter og græs normalt ikke slås. 

Første indsats var høslæt der blev forsøgt på steder hvor der 

var potentiale til en mere artsrig vegetation. Først senere blev 

der tænkt i en mere strukturel tynding af områder til korridorer 

der kan danne det sammenhængende netværk. 

Ved førstegangspleje benytter man ofte slagleklippere, senere 

buskrydder, fingerklipper eller skivehøster. Høslætlauget 

ynder at slå engene med le og håndrive høet. Hvilken metode 

der benyttes afhænger af f.eks. engens størrelse, jordbundens 

bæreevne og særlige beskyttelseskrævende arter. Bagefter 

tørres høet og fjerne spå en skånson måde, ofte af heste der 

trækker en presenning. 

Floraen er skiftet fra enten skovflora eller flora præget af tilgroning 

til engflora med mange høslætarter. Arealet ved 

Nydam har haft en stigning fra 40 til 180 arter efter indgrebet. 

Også insektlivet er blomstret op. Budgettet er minimalt. Statsskovdistriktet 

leverer dådyrkød til høslætlaugets høstgilde. 

lauger arbejder ellers frivilligt og ulønnet. 

i, bestandenes, levestedernes 

og korridorernes størrelse mv. 

Undersøgelserne peger også 

på at der ofte kun skal en lille 

udveksling til for at undgå at 

bestandene isolerer sig og 

degenererer i indavl. 

Forbindelserne er dog ikke 

altid kun positive. Det der kan 

virke som en forbindelse for 

nogle arter, kan være en barriere 

for andre. Invasive arter 

som rynket rose og kæmpebjørneklo 

kan også få bedre 

vilkår. Man må veje fordele og 

ulemper op mod hinanden. 

Man kan ikke lave generelle 

økologiske forbindelser for alle 

mulige arter på én gang. Forbindelserne 

må målrettes efter 

de arter man vil fremme. 

Økologiske forbindelser skal 

heller ikke opfattes for snævert 

som korridorer og trædesten. 

Andre muligheder er simpelt 

hen at udvide det givne 

økosystem eller udlægge bufferzoner 

omkring det. Eller at 

forbedre de eksisterende korridorer 

eller oprette nye naturområder. 

Hvad der er bedst 

kommer an på de lokale forhold. 

Videnskaben kan ikke 

pege på den bedste løsning. 

En idé kunne være at udforme 

korridorer så de ikke kun 

tilgodeser arter med en bestemt 

økologi. Det kunne være 

korridorer som indeholder en 

mosaik af flere forskellige naturtyper 

og har glidende overgange 

med omgivelserne. En 

sådan korridor vil både være 

bedre og bredere end de typiske 

danske læhegn. 

Ifølge lektor Henrik Vejre 

der har været med til at udarbejde 

Miljøministeriets anbefalinger, 

skal de økologiske forbindelser 

især etableres i to tilfælde: 

Hvor man skal ophæve 

barrierer mellem områder der 

før har været forbundne (f.eks. 

ved at rydde plantager der 

skiller overdrev eller klit). Og 

hvor man skal afbøde nye barrierer 

(f.eks. etablere en faunapassage 

over en ny motorvej). 

Kommunens muligheder 

Kommunerne kan tage udgangspunkt 

i bestemte bestande 

eller arter (f.eks. truede eller 

fredede arter), eller de kan 

gå bredere til værks og tage 

udgangspunkt i økosystemer 

(f.eks. en skov eller en å) eller 

et helt landskabssystem (f.eks. 

en ådal). 

På kommuneplanniveau er 

TJEK-LISTE TIL DEN KONKRETE FORVALTNING 

1. Overblik over naturindhold og landskab i kommune/region 

2. Identifikation af værdier 

3. Projektområdets historie 

4. Juridiske begrænsninger, traktater, udpegninger i planer 

5. Ejendomsretlige forhold og arealers anvendelse 

6. Eksisterende målsætninger og handlingsplaner 

7. Vurdering af påvirkninger 

8. Vurdering af udviklingspotentialer 

9. Mål for indsatsen - arter, økosystemer, landskabstyper 

10. Indsats 

11. Prioritering af indsatser 

12. Overvågning og evaluering 

13. Justering af mål, midler og prioriterer 

Strøgårdsvang Høslætlaug i gang med leen. Foto: Jens Ole Andersen. 

Korridor fra Nydam skoveng (engen i baggrunden) til anden skoveng. 

det ofte økosystemet der er 

udgangspunktet. Her er anbefalingen 

at genskabe tidligere 

forbindelser mellem f.eks. løvskove, 

heder og overdrev. Det 

peges på at man med fordel 

kan integrere planlægningen 

af drikkevandsområder, skovrejsning 

mv. så de forskellige 

hensyn kan styrke hinanden 

og lette finansieringen. Desuden 

anbefales både samarbejde 

med nabokommuner og 

et stærkt lokalt engagement, 

ikke mindst fordi de arealer 

der skal ske noget med, ofte er 

i privat eje. Miljøministeriets 

anbefaling opstiller en tjekliste 

med 13 punkter til den konkrete 

forvaltning af økologiske 

forbindelse. sh 

KILDER 

By- og Landskabsstyrelsen (2007): Eksempelsamling 

med projekter der skaber 

sammenhæng mellem naturtyper. 

www.blst.dk. 

Schneekloth, Martin; Henrik Vejre 

(2007): Økologiske forbindelser - modeller 

og virkelighed. By- og Landskabsstyrelsen. 

Vejre, Henrik (2007): Planlægning og 

forvaltning af økologiske forbindlser. 

Anbefalinger til kommunerne: plangrundlag 

og implementering. 

Burkal, Rasmus (2008): Økologiske forbindelser 

stiller krav til de nye kommuner. 

Skov & Landskab. 

www.sl.life.ku.dk 26.3.08. 



Bydannelser, forstæder og sommerhusområder træder massivt eller karakterløst ud i det åbne land. 

Landskabet skal forvaltes dynamisk 

Et udvalg under Akademirådet vil gøre op med eksisterende praksis hvor 

bl.a. de skarpe landzoneskel skal erstattes af mere overlap 

Det er tid at rydde op i byog 

landskabsforvaltningen 

og praktisere nye dynamiske 

forvaltningsprincipper for dermed 

at forbedre landskabets 

udformning. Det mener et ad 

hoc landskabsudvalg under 

Akademirådet i hæftet ‘Landskabssyn 

og planreform - et 

memorandum’. 

Selv om hæftet først er udgivet 

i januar 2008, arbejdede 

udvalget i 2005-06 under indtryk 

af den kommende strukturreform. 

Udvalget er bekymret 

over at bl.a. fraværet af regionplaner 

kan svække det åbne 

lands planstatus. Omvendt 

ser man også den nye administrative 

situation som en mulighed 

for at revurdere synet 

på det danske landskab. 

Den egentlige baggrund er 

dog de forandringer der sker i 

landskabet nu og de næste 10- 

20 år. Forandringerne kan blive 

mere gennemgribende end 

både stavnsbåndets ophævelse, 

udskiftningen af gårde og 

landbrugets mekanisering gav 

anledning til, forudser udvalget. 

Landbrugets økonomi, 

ejerforhold og dyrkning ændrer 

sig radikalt. Byerne breder 

sig ud i det åbne land med hovedtrafiklinierne 

som rygrad 

og danner upræcise overgangszoner 

mellem by og 

land. Skovarealet udvides, 

mens et stigende havspejl kan 

ændre kystlinierne. 

For at sikre landskabets kvalitet 

anbefaler udvalget at udvide 

den landskabsarkitektoniske 

ekspertise i konkrete 

planprocesser på alle planniveauer. 

Desuden anbefales at 

udvikle analysemetoder i kommuner 

og regioner, gerne som 

lovkrav, og at formulere et 

mere komplekst syn på sam- 

8 

spillet mellem det åbne landskab 

og de bebyggede områder. 

Det er anbefalinger som 

selve Akademirådet støtter. 

Anbefalingen om at udvikle 

analysemetoder er, siden udvalgets 

arbejdet sluttede, i 

hvert fald delvist imødekommet 

med præsentationen af 

landskabskaraktermetoden. 

„Arbejdet skal sikre kvalificerede 

møder i dynamikken mellem 

topografi, dyrkning og al 

slags bebyggelse og ikke kun 

have til formål at fastholde et 

bestemt kulturlandskab,“ understreger 

udvalget der mener 

at offentlige pilotprojekter 

bør evalueres og flere igangsættes, 

så eksempler og debat 

kan åbne en ny praksis. 

Et nyt syn på landskabet 

Landskabets udvikling virker 

særlig voldsom fordi det æstetiske 

blik på landskabet stadig 

præges af 1800-tallets kunstsyn, 

skriver udvalget. Det går 

på tværs af det industrielle 

landbrug og det meget transportprægedelandskabsforbrug 

vi ser i dag. Konflikten 

mellem kulturarvens billeder 

og realiteten har tendens til at 

dele landskabet op i én del der 

er produktiv og en del der er 

oplevelsesrig og rekreativ. 

Denne udskilning, der bl.a. 

er markeret af nationalparkerne, 

synes udvalget at være 

skeptisk over for. Samtidig anføres 

det dog som vigtigt at 

udpege områder hvor de nye 

intensive landbrug kan ligge i 

særlige zoner. Her kunne færre 

og større bygninger samtidig 

skabe en klarere kontrast 

til åbne, store landbrugslandskab. 

Som det er nu, er både 

bygninger og landskaber helt 

ude af trit med de aktuelle 

produktionsmæssige realiteter. 

Kommuneplanen må udstikke 

nye retningslinier. 

Udvalget mener videre at 

planlægning bør baseres på 

„gensidighed og dialog i det 

arkitektoniske møde mellem 

landskabets iboende træge 

strukturer og kultur- og menneskeskabte 

faktorer - f.eks. 

Storebæltsbroens møde med 

vandet og dets landskabsrum 

eller de fine herregårdsanlægs 

oprindelige møde med naturgrundlaget.“ 

Overlap frem for skel 

Selv om byerne spreder sig karakterløst 

ud i landskabet vil 

udvalget ikke støtte 1970’erne 

skarpe zonetænkning. Der er 

brug for en mere arkitektonisk 

landskabsopfattelse, hedder 

det. I stedet for skarpe zoneopdelinger, 

der gradvis forskydes 

på grund af ændrede arealbehov, 

kan der bevidst skabes 

overlappende områder, 

f.eks. i form af netværk af 

landskabskorridorer og ‘trafikale 

og bymæssige stræk i en 

oplevelsesrig interferens’. Det 

forudsætter en mere vidtgående 

tilgængelighed end i dag 

og der med også stærkere almene 

pligter når man færdes 

på private arealer. 

Vi må opgive at se landskabet 

som statiske billeder, fastslår 

udvalget. Udtrykket bliver 

mere foranderligt, men man 

skal også kvalificere de dynamiske 

indtryk i både store åbne 

stræk og i de nye halvt bymæssige 

rum, såvel i den store 

som den lille landskabsskala. 

Det er landskabsarkitekturens 

rolle at håndtere de udvekslinger 

der foregår på alle skalatrin 

ved at sikre æstetisk kvalitet 

og rumlig styrke de steder, 

hvor økonomiske, topografiske 

og holdningsmæssige interesser 

skærer hinanden, lyder 

det fra udvalget. 

Et andet syn på landskabet 

er bestemt af trangen til natur 

udmøntet i turisme. Men motorveje 

og trafikterminaler er 

ikke i sig selv fristende mål for 

ferieophold. Og nationalparker 

eller købstadsidyller er i 

længden heller ikke tiltrækkende 

for den der vil indtage 

landskabet, fastslås det. Der 

peges derimod på at „områderne 

mellem infrastrukturer 

og konventionelle seværdigheder 

kan udgøre en vigtig turistfaktor 

ved at tilbyde oplevelser 

og forståelse af produktion 

og hverdagsliv i dynamiske 

forandringer.“ sh 

KILDE 

Landskabssyn og planreform - et memorandum. 

Akademirådet 2008.Hæftet 

indeholder generelle overvejelser 

om landskabets status og udviklingstendenser 

foruden faktuelle noter. 

Det er vigtigt at kvalificere de dynamiske indtryk som vi - passerende gennem landskabet - oplever i både 

store åbne stræk, påpeger Akedemirådets landskabsudvalg. Billederne er gengivet fra hæftet. 


Sæt dig til rette på 

toppen af en Stiga! 

STIGA PARK DIESEL 

MED ÆGTE KNÆKSTYRING 

OG NYUDVIKLET KLIPPEAGGREGAT 

Park Diesel er en stærk rider med en Hatz dieselmotor og et 

kraft igt Combi aggregat med en klippebredde på 125 cm. 

Combi funktionen giver dig mulighed for at vælge imellem 

bagudkast til højt græs og Multiclip, der fi ndeler afk lippet, 

så det hurtigt formulder på plænen. Havearbejdet bliver en leg med 

denne tohjulsdrevne maskine med ægte knækstyring. Baghjulet følger i forhjulenes spor, og du 

styrer derved nemt udenom buske, træer og hjørner. For let betjening har Park Diesel redskabsløft 

og mekanisk hjælpestyring. Den særdeles gode ergonomi i form af et professionelt sæde og komfortsædeaffj 

edring giver dig optimal arbejdsglæde året rundt og i mange år frem. Overholder du 

serviceeft ersyn, giver vi dig 3 års udvidet garanti på maskinen og 10 års garanti på rammen. 

47.196,- 

Vejl. udsalg inkl. moms 58.995,- 

Vejl. udsalg excl. moms 

TILBEHØR TIL STIGA PARK: 

Til klipning af grøftekanter og andre vanskelige arealer kan Stiga 

Park udstyres med en robust slagleklipper, der kan klippe op til 

100 cm højt græs. 

Til virkelig effektiv ukrudtsbekæmpelse skal skuffejern og rive anvendes. 

Det frontmonterede skuffejern skærer ukrudt af ved roden, hvorefter 

den bagmonterede rive gør grusstien pæn og ren igen. 

Med den galvaniserede Pro vogn bliver din Stiga Park til et stærkt 

arbejdsredskab. Den kan lastes med op til 250 kg. 

Find den nærmeste Stiga forhandler på www.stiga.dk 


www.stiga.dk

Der bygges meget i landzonen selv om det er imod den officielle landspolitik. Foto: Claus Fisker, Scanpix. 

Der bygges og bygges i naturen 

Zonereglerne er hullet, viser en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet 

Der bygges i landzonen til 

både bolig og erhverv, og 

det meste af byggeriet finder 

sted i naturområder eller i områder 

hvor der er planlagt natur. 

Det påvises i ‘Undersøgelse 

af erhvervsog boligbyggeri 

2000-2005’ som Esben Munk 

Sørensen og Jan Kloster Staunstrup 

fra Aalborg Universitet 

har lavet for Danmarks Naturfredningsforening. 

Undersøgelsens formål var 

at fastlægge omfanget af bebyggelsen 

i det åbne land. Og 

det slås fast at ‘en betydelig 

del’ af det samlede erhvervsog 

boligbyggeri foregår i landzonen. 

Det meste byggeri foregår 

tilmed i den del af landzonen 

som er nuværende eller 

planlagt naturområde. Her er 

65% af landzonens boligbyggeri 

og 59% af landzonens 

erhvervsbyggeri opført. 

Det skal dog med at kategorien 

naturområde omfatter 

68% af landzonen, herunder 

fredninger, beskyttede naturtyper, 

naturog vildtreservater, 

skove, internationale beskyttelsesområder,skovrejsningsområder,lavbundsarealer, 

potentielle vådområder og 

økologiske forbindelser. 

Undersøgelsen er udført som 

en geografisk analyse hvor 

plandata og zonekort er kom- 

10 

bineret med ændringsdata fra 

Bygnings- og Boligregistret. 

Over 18.000 ejendomme 

Planloven regulerer nybyggeriet 

og forpligter kommunerne 

til at beskytte landskabs- og 

naturværdierne. Derfor kræver 

det kommunens tilladelse at 

bygge i landzone. Men den gives 

ofte, viser det sig. For de 

seks år 2000-2005 er der i landzonen 

3.201 ejendomme med 

nyopført boligareal og 15.593 

ejendomme med nyopført erhvervsareal. 

De seneste tre års 

boomende byggeri indfanges 

endda ikke. Det gør ej heller 

de byggerier der ikke er meldt 

til Bygnings- og Boligregistret. 

Med den anvendte metode 

ses bort fra landzonebyggeri i 

smålandsbyer og op ad større 

byer. Tilbage er en reel landzone 

der også tager højde for 

at de tilgængelige zoneoplysninger 

ikke er opdaterede. Det 

er 68% af denne reelle landzone 

der er naturområde. 

Når man tæller ejendomme 

og ikke bygninger, skyldes det 

at man vil stedfæste de steder 

hvor der bygges - og dermed 

se hvor meget der bygges i naturområderne. 

Det betyder 

dog samtidig at man ikke kan 

se nøje hvor stor en del af det 

samlede byggeri målt i bygnin- 

ger eller kvadratmeter der er 

sket i landzonen. Forskerne 

nøjes derfor med at sige at det 

er en ‘betydelig’ del af det totale 

byggeri som i 2000-2005 

omfattede 235.490 bygninger. 

De konstaterer dog også at 

der er regionale forskelle. Presset 

på landzonen er f.eks. større 

i Nordsjælland end i Nordjylland. 

Dermed peges også på at 

byog landzonereglerne ikke 

bør være ens alle steder. 

Man skal videre være opmærksom 

på at der med ‘nyopført’ 

ikke kun menes byggeri 

på ny jord. Der menes også 

byggeri der erstatter nedrevet 

byggeri. Hvor meget der er 

hver, oplyses ikke. Nyt byggeri 

der erstatter nedrevet, behøver 

ikke at belaste landskabet 

mere, men det kan gøre det 

hvis byggeriet er større og har 

en anden arkitektur. 

Flere årsager 

Som baggrund for byggeriet i 

landzonen nævnes to let konstaterbare 

forhold. Dels landbrugets 

udvikling der har frigjort 

masser af landbrugsbygninger. 

Dels planlovændringen 

i 2002 der skulle skabe 

mere liv på landet. Den overførte 

landzoneforvaltningen til 

kommunerne og gjorde det 

samtidig lettere at opføre nye 

boliger og erhvervsbyggeri på 

og ved landbrugsejendomme. 

Rapporten afholder sig fra en 

bredere funderet analyse der 

også omfatter kommunernes 

ønske om at tiltrække erhverv 

og skatteborgere. 

Siden planlovændringen er 

følgerne for sagsbehandlingen 

undersøgt af både Amterens 

og Kommunernes Forskningsinstitut 

og Cowi. Undersøgelsen 

fra Aalborg Universitet er 

den første der har undersøgt 

hvor meget der faktisk bygges. 

I rapporten anbefales at undersøge 

i hvilke naturområder 

der bygges. Desuden spørges 

om ikke den kommunale forvaltning 

af byggeadministrationen 

bør samordnes stærkere 

med den planforvaltning som 

repræsenterer landskabs- og 

naturbeskyttelseshensyn. 

Går til i byggeri 

Rapporten vurderer ikke om 

der bygges for meget. Det gør 

Danmarks Naturfredningsforening. 

Kommunerne udvander 

planlægningen med en lind 

strøm af tilladelser og dispensationer, 

lyder det fra foreningen 

der mener at det danske 

landskab er ved at gå til i byggeri, 

kun bortset fra skove og 

fredede områder. 

„Det ødelægger muligheden 

for at få en sammenhængende 

natur som vi har så 

hårdt brug for mere af,” siger 

foreningens formand Ella Maria 

Bisschop-Larsen. Hun opfordrer 

miljøminister Troels Lund 

Poulsen til at komme med en 

plan for hvordan regeringen 

vil sikre landskab og natur. 

Hun foreslår selv krav om lokalplaner 

i det åbne land og 

byggeforbud i planlagte naturog 

landskabsområder. 

Målene i Miljøministeriets 

seneste landsplanredegørelse 

fra 2006 er bl.a. at sikre en klar 

grænse mellem by og land, 

undgå utilsigtet byspredning 

og sikre åbne landskaber og 

sammenhængende natur. Det 

er en politik kommunerne har 

svært ved at følge. sh 

KILDER 

Esben Munk Sørensen; Jan Kloster 

Staunstrup (2008): Undersøgelse af erhvervs- 

og boligbyggeri i landzonen 

2000-2005. Aalborg Universitet. 

Danmarks Naturfredningsforening 

(2008): Naturen spoleres af nyt byggeri. 

www.dn.dk 2.4.2008. 

Miljøministeriet (2006): Det nye Danmarkskort 

- planlægning under nye 

vilkår. 



Stor bidød truer 

bestøvningen 

Alvorlig bidød truer biavlen. 

Det kan også gå ud over den 

bestøvning hvor bier spiller en 

stor rolle, bl.a. for produktionsafgrøder 

som hvidkløver og 

frugttræer. 1. april var bidøden 

foreløbig opgjort til 20%, 

det dobbelte af det vanlige 

oplyser Dansk Biavlerforening. 

Nogle biavlere har mistet 50- 

60% af deres bier. Årsagen 

menes at være kombination af 

en mild vinter 2006-07, en våd 

sommer 2007 og kraftigt virusangreb. 

Også i 1986 og 1996 

var der omfattende bidød. 

Naturprojektstøtte 

er forlænget 

To støtteordninger til naturprojekter 

er forlænget med en 

bevilling på 57 millioner kroner. 

42 millioner er afsat til at 

forbedre vådområder omkring 

vandløb for at hindre at søer 

og vandløb forurenes med næringsstoffer. 

Og 15 millioner er 

afsat til landskabs- og biotopforbedrende 

beplantninger. I 

2007 var der stor interesse for 

de to ordninger, oplyser Fødevareministeriet. 

Mange ansøgninger 

fik afslag, men de kommer 

med i den nye runde. 

Blandt projekterne fra sidst er 

et hvor der anlægges 130 ha 

vådområde langs Omme Å. 

Det skal bl.a. give bedre betingelser 

for oddere og laksefisk 

og bekæmpe alger og iltsvind. 

Dæksler behøver 

ikke ligge i terræn 

Langt de fleste kloakdæksler 

ligger i terræn så de er lige at 

gå til, men det behøver de ikke 

at gøre. Bygningsreglementet 

og afløbsnormen kræver at 

dækslerne skal være stærke, 

lugttætte mv., men altså ikke 

nødvendigvis ligge plant med 

terrænet, fastslår Rørcentret, 

Teknologisk Institut, i Kloaktuelt 

(april 2008). Dækslerne kan 

f.eks. - af hensyn til havens ellers 

gårdens indretning - dækkes 

af belægning eller græs. 

Det er blot en forudsætning at 

dækslet kan findes når der er 

brug for at tilse eller rense afløbssystemet. 

En undtagelse er 

septictanke. her skal dækslerne 

ligge i terræn af hensyn til 

slamsugerfirmaerne. 

12 

Sådan kan Svendborg udvikles. Fra Nord Arkitekter, Holscher Arkitekter og Arup Groups vinderprojekt. 

Byen der skal flette sig ud i landskabet 

Den nye Svendborg-bydel Tankefuld viser ny tendens i planlægningen 

Fremtidens byudvikling skal 

være en blandingszone 

mellem by og landskab. Et urbaniseret 

landskab eller landskabeligt 

byrum hvor bebyggelse 

og landskab integreres så 

beboerne får tæt kontakt med 

naturen og flotte udsigter. 

Det er i hvert fald planen 

med bydelen Tankefuld der 

skal ligge vest for Svendborg. 

Bydelen, der er navngivet efter 

en lille skov i området, skal udvikles 

i de næste 30 år. Med 

over 800 hektarer og op til 

3000 boliger - især parcelhuse - 

er den et af de større byudviklingsprojekter 

i Danmark. 

Projektet er med til at markere 

en ny tendens inden for 

byplanlægningen. Den har 

hidtil været præget af ønsket 

om at skabe klare grænser 

mellem by og land og relativt 

kompakte byer, sådan som det 

bl.a. er beskrevet i Miljøministeriets 

seneste landsplanredegørelse 

fra 2006. 

Svendborg Kommune ser for 

sig en landskabsby der opfylder 

nye tanker, ideer og drømme 

om hvordan man kan bo, 

arbejde og leve med nærhed 

til naturen og landskabet. 

Grønne områder, boliger og 

erhvervsbyggeri skal gå op i en 

højere enhed. Kvalitet skal prioriteres 

højt, både med hensyn 

til landskab, arkitektur og miljø. 

Byudviklingen skal ifølge 

kommunen være ‘foregangseksempel 

på det ypperste inden 

for fremtidens planlægning 

og byggeri’. 

Ambitionen skal bl.a. ses i lyset 

af at Svendborg Kommune 

er valgt som eksempelprojekt 

under Plan09 med projektet 

‘Rammer om det gode liv - 

planlægning med udsyn og 

omtanke’. Plan09 er et partnerskab 

mellem Realdania og 

Miljøministeriet om fornyelse i 

den kommunale planlægning. 

Tankefuld-projektet hænger 

også sammen med kommunens 

medlemsskab af det internationale 

netværk Cittaslow 

hvor sigtet er afstressende byer 

der udnytter både ny miljøteknologi 

og lokalt særpræg. 

Projektet har været ude i en 

arkitektkonkurrence med seks 

inviterede hold der måtte gennem 

to etaper før vinderen 

Nord Arkitekter, Holscher Arkitekter 

og Arup Group blev 

fundet. Dommerkomitéen kalder 

forslaget for en „overordentlig 

kompetent, veloverve- 

jet og balanceret besvarelse af 

konkurrencens meget ambitiøse 

og sammensatte program.“ 

Hermed er hovedgrebet 

og principperne for byplanen 

lagt fast. 

Ifølge vinderforslaget er det 

målet at skabe et ‘oplevelsesrigt 

bylandskab med optimale 

rammer for rekreativ udfoldelse’. 

Det opnås ved at ‘nyfortolke 

forholdet mellem landskab 

og by’ og etablere en blandingszone 

hvor det rekreative 

og meget tilgængelige landskab 

uden almindeligt landbrug 

fletter sig sammen med 

boligkvartererne. Tætheden er 

samlet set lille. Antal boliger 

pr. hektar er f.eks. under en 

tredjedel af hele forstadskommunen 

Gladsaxe. 

Området hvor den nye bydel 

placeres er planmæssigt også 

kendt på anden vis. Det er del 

af ‘Egense Landbrugsflade’ der 

var hovedeksempel i Miljøministeriets 

‘Vejledning om landskabet 

i kommuneplanlægningen’ 

fra 2007. sh 

KILDER 

Svendborg Kommune. 

www.svendborg.dk. 

Nord Arkitekter, Holscher Arkitekter 

og Arup Group: Tankefuld. Konkurrenceprojekt. 


Kvalitet til 

skovog 

havefolket 

Find din nærmeste 

forhandler på 

www.echo.dk 

M ULTI GREB 

HCR-161ES 

21cc hækkeklipper med ES-start, antivibration 

og en perfekt balance. 

Vejl. 3.196,ekskl. 

moms 

SRM-350ES 

Maskine med ES-start til den professionelle 

bruger, designet til hurtig og effektiv rydning. 

Leveres med følgende tilbehør: 

• Originalt trimmerhoved 

• 3-T klinge 

• Professionel bæresele 

Vejl. 3.836,- 

Spar 640,- 

Kampagnepris 3.196,ekskl. 

moms 

NYHED! 

SRM-265ES 

25cc allround buskrydder med ES-start. 

Leveres med trimmerhoved og 3-T klinge. 

Vejl. 3.196,- 

Spar 560,- 

Kampagnepris 2.636,ekskl. 

moms 

Priserne er ekskl. moms og gældende indtil 31.12.2008 eller så længe lager haves. Forbehold for trykfejl. 

GRØNT MILJØ 4/2008 3/2008 13

Nye skovoplevelser der kan sælges 

Oplevelsesøkonomi søges fremmet i skovbruget. Nyt idéhæfte er med til at berede vejen 

Der er stigende efterspørgsel 

efter de rekreative oplevelser 

og udfoldelser man 

kan få i skov og natur. Alene 

skovene modtager mere end 

75 millioner besøg om året. 

Kan denne interesse udnyttes 

kommercielt? Efterspørgslen 

giver skovejerne mulighed for 

at udvikle og tilbyde nye oplevelsesøkonomiske 

produkter 

og tjenester som friluftsfolket 

er villige til at betale for. 

I dag er det dog ret sjældent 

skovens rekreative goder omsættes 

på et marked. I reglen 

er de omfattet af den almindelige 

adgangsret og benyttes 

kvit og frit af alle. Produkter 

der skal sælges, skal altså tilbyder 

noget ekstra. Man kan 

f.eks. forestille sig specielle 

hundeskove og hoteldrift i romantiske 

hytter i trætoppene. 

De mange muligheder gennemgås 

i et nyt idéhæfte som 

Skov & Landskab har udgivet 

til de private skovejere. Det 

skal inspirere og vejlede ejere 

14 

af private skovejendomme så 

de kan vurdere hvilke friluftstilbud 

der er relevante for deres 

ejendom. De fleste tilbud, 

som hæftet beskriver, er allerede 

udbudt nogle steder. 

Man kan f.eks. finde dyregravpladser,teambuildingaktiviteter, 

og mountainbikeløb, også 

i private skove. Andre muligheder 

er ikke udbudt i dag. 

F.eks. trætophytterne. 

En nidkær analyse 

Det forudsætter at skovejerne 

omstiller deres fokus der i dag 

mest er rettet mod omkostningsminimering,produktivitet 

og kvalitetssiking i produktionen 

af skovbrugets traditionelle 

produkter. Nu skal man 

til at produktudvikle og markedsføre 

med fokus på de endelige 

forbrugeres behov, ønsker 

og betalingsvilje. Hæftet 

anbefaler en nidkær forretningsmæssig 

analyse af markedet 

før man går i gang. 

Det kunne f.eks. være en 

Hvad med en trætophytte til en romantisk nat? Foto: Jens Vissinggaard. 

Skoven kan være en festlig ramme om brylluper. Foto: F. Søndergaard. 

fordel at vide om naboejendommen 

har planer om at anlægge 

en mountainbikesti før 

man selv udfører samme gode 

idé. Især de offentligt ejede 

skove har i forvejen mange tilbud 

som man må forholde sig 

til, bl.a. naturvejledning og friluftskurser. 

Her er mulighederne 

for den private skovejer 

små med mindre man vil tilbyde 

særlige løsninger, f.eks. 

luksusløsninger til private eller 

færdige virksomhedspakker. 

De fleste muligheder der 

kan give store indtægter stiller 

også store krav til udbyderen. 

F.eks. golfbane og store jagtarrangementer. 

Her har de 

store skovejere større muligheder. 

De små skovejere har større 

muligheder i nicheprodukter 

som f.eks. svampe, bær og 

mos. „Men lad det samtidig 

Adventure racing. Kombinationssport på tid i varieret natur. 

Boliger i skoven. Eksisterende, eventuelt eksklusivrettigheder. 

Børnefødselsdag. Stor pakke. F.eks. Robin Hood for en dag. 

Børnefødselsdag. Forberedte skattejagter. Internetstyret. 

CO 2 -binding. Salg af kvoter for at nedsætte CO 2 -nettoudledning. 

Dyregravplads. Stort potentiale for især hunde og katte. 

Dyresafari. F.eks. Kolsterhedens ‘Bøf, brøl og bordeaux’. 

Dyrevelfærdsklubber. F.eks. kogræsserforeninger lejer arealer. 

Fester. Smuk skovramme om f.eks. brylluper og konfirmationer. 

Golfbane. Meget stor investering. Markedet er snart mættet. 

Gravplads. Begravelse i naturen ny trend. Lovliggøres nok snart. 

Grundvandsbeskyttelse. Mere miljøvenlig drift end i landbrug. 

Guidede ture og naturvejledning. I generel stærk udvikling. 

Historiske aktiviteter. Også med lokalhistorisk udgangspunkt. 

Hundeskove. Helst 3-5 ha indhegnet og med selvlukkende låger. 

Hundetræningsarealer. Til jagthundeprøver. 

Jagt. Kan udvikles til specialiserede produkter, f.eks. med bue. 

Mountainbiking. Sport i vækst. Helst bakket terræn. 

Nattesynsaktiviteter. Specielle ture med nattesynsudstyr. 

Naturskole. Også mere almindelig undervisning der flyttes ud. 

Orienteringsløb. I forvejen velorganiseret med kontrakter. 

Paintball. Militær kampleg. Gerne kuperet terræn med skjul. 

Primitiv overnatning. Især spejdere og sportsforeninger. 

Refugier. Afstressning og kurophold på skovejendomme. 

Ridning. Helst varierede ruter adskilt fra anden trafik. 

Rollespil. Friluftsteater uden manus, ofte eventyr eller historie. 

Skovbørnehave. Fokus på at give børn en sund og aktiv livsstil. 

Specialprodukter fra skoven. Bær, svampe, mos, kogler. 

Sæsonmarkeder. Påskemarked, julemarked, høstmarked. 

Teambuilding. Medarbejderpleje, sammen med eventbureauer. 

Trækhundesport. Med vogn, slæde eller cykel. Grusstier. 

Træklatring. Især i høje bøg og ege. Skader ikke træerne. 

Trætophytter. Romantisk aften og nat. Me Tarzan, You Jane. 

Trætopstier. Skoven opleves i fuglehøjde. Hængebroer. 

Trøfler. Gror under jorden. Meget høj pris. 


Der gror mange slags svampe i skovene, men mere end et nicheprodukt kan det næppe blive til for skovejerne. Foto: Jens Friis Lund. 

være sagt at der utvivlsomt vil 

være langt mellem de nemme 

penge,“ skriver Jens Lund Friis 

og Bo Jellesmark Thorsen der 

har været med i arbejdet. 

Muligheder i system 

De kommercielle oplevelsesmuligheder 

kan henvende sig 

Orienteringsløb 

Hundeskov 

Skovbørnehave 

CO -binding 

2 

Produkt 

(bygninger, Trætophytte 

arealer o.l.) 

Primitiv 

overnatning Marked 

Ridekort 

Adventure race 

Hundetræningsareal 

Golfbane 

Dyregravplads 

Organiseret 

Individuel 

til organiserede brugere (firmaer, 

institutioner, foreninger) 

eller uorganiserede (individuelle) 

brugere. Markedsføring 

og administration er gerne billigst 

og salgsværdien højst når 

man henvender sig til de organiserede 

brugere. 

Mulighederne kan forud- 

Sponsorat 

Naturvejledning 

Refugium 

Træklatring 

Teambuilding 

Festarrangement 

Dyresafari 

Børnefødselsdag 

Tjeneste 

Mulighederne kan placeres i et system der defineres af polerne produkt 

kontra tjeneste samt organiseret kontra individuel. 

sætte enten produkter (arealer, 

bygninger) eller tjenesteydelser. 

Produkterne kan brugeren 

vurdere på forhånd. Det 

kan han ikke med tjenester. De 

forudsætter tillid. Skovejeren 

skal derfor yde troværdig markedsføring 

og i øvrigt kunne 

levere på tid og sted. 

Mange ydelser kan gå på 

tværs af disse opdelinger. 

F.eks. kan en hundeskov markedsføres 

som et produkt, 

nemlig det indhegnede areal,men 

målgruppen kan være 

både individuelle hundeejere 

eller hundeejerforeninger. En 

trætophytte kan både være et 

produkt, nemlig selve hytten, 

og en tjenesteydelse, nemlig 

opredning, lækker middag mv. 

Det er umiddelbart mest oplaget 

at markedsføre hytten 

over for private, men virksomheder 

kan måske også være interesserede 

f.eks. i forbindelse 

med teambuilding eller belønninger 

til medarbejdere. 

Støtte og hjælp 

Der er flere økonomiske støttemuligheder, 

bl.a. Tips- og Lot- 

tomidlerne, Indenrigs- og 

Sundhedsministeriets landdistriktpulje, 

Skov- og Naturstyrelsens 

lokale grønne partnerskaber 

og produktudviklingsordning 

mv. De gennemgås i 

Skov & Landskabs idéhæfte 

der også har fyldige henvisninger 

til relevante adresser og 

hjemmesider. Hæftet er i det 

hele taget relevant, også for 

andre end private skovejere. sh 

KILDE 

Lund, Jens Friis; Bo Jellesmark Thorsen 

(2008): Oplevelsesøkonomi i skovene: 

Er der et potentiale? Skoven 4/08. 

Lund, Jens Friis; Bo Jellesmark Thorsen; 

Berit Kaae; Suzanne Elizabeth 

Vedel; Lise Lyck; Stine Wamberg Broch 

(2008): Produktudvikling i skoven - et 

idéhæfte. Skov & Landskab, 2008. Se 

hæftet på bl.a. www.sl.life.ku.dk. 

Skov & Landskab (2008): Inspiration til 

nye friluftsoplevelser i skovene. 


De tre kilder er baseret på projektet 

‘De danske skove i en oplevelsesøkonomi’ 

finansieret af Produktudviklingsordningen 

for skovbrug og træindustri. 

Projektet ledes af Skov & 

Landskab i samarbejde med medarbejdere 

ved Dansk Skovforening og 

Center for Tourism and Culture Management 

ved Copenhagen Business 

School. Derudover har en bred kreds 

af personer i dansk foreningsliv, offentlige 

myndigheder og skovsektoren 

bidraget med oplysninger. 


16 

Genetisk alder: 9550 år 

Under denne gran er der trædele fra istidens slutning - med samme 

genetiske sammensætning som det levende træ. Foto: L. Kullman. 

Den fortolkede kirkegård 

Udviklingsplaner skal sikre det dynamiske 

samspil mellem tradition, planlægning og brug 

Kirkegårdene skal rumme 

nutidens sorg- og mindekultur, 

men de er også bevaringsværdig 

kulturhistorie, en 

del af byens grønne områder 

og moderne arbejdspladser. 

Hensynene kan forenes gennem 

udviklingsplaner der ser 

kirkegården som et dynamisk 

anlæg i samspil mellem tradition, 

planlægning og brug. 

Det er tanken i Kristian P. Kjøllers 

speciale fra Skov & Landskab: 

‘Fremtidens Kirkegård - 

Udviklingssplan for Sct. Olai 

Kirkegård i Kalundborg’. 

Når man vil bevare historiske 

anlæg anses enhver ændring 

af værket for at være et overgreb. 

En restaurering må søge 

at bevare hvad der er tilbage 

eller genskabe det ødelagte. 

Det er det ‘traditionelle værkbegreb’. 

Men man kan også 

tale om et åbent værkbegreb 

der både indeholder de fysiske 

elementer og kunstnerens in- 

tention. Som sådan kan værket 

videreføres eller tolkes på 

en måde kunstneren ikke så, 

men kunne have set. 

Det åbne værkbegreb er et 

nyttigt redskab i arbejdet med 

at omdanne og forvalte kirkegårdene, 

skriver Kjøller. Det giver 

en forståelse af kirkegården 

som et anlæg der udvikles 

i samspil mellem den fysiske 

kirkegård, dens forvaltere, 

planlæggere og brugere. 

Anlæggets mening og funktion 

skal oprettes hvis den er 

gået tabt. Det gør man ud fra 

de fysiske tegn og de intentioner 

historisk materiale giver. 

Kirkegården er åben for tilføjelser 

og ændringer. „Det kan 

ses som en mere ydmyg tilgang 

til bevaring og videreførelse, 

bl.a. fordi der ikke defineres 

én rigtig forståelse af 

værket,“ skriver Kjøller. 

Der er også brug for mange 

tilføjelser og ændringer for at 

Op til 9550 år gamle døde 

dele fra en rødgran er 

blevet fundet i jorden under 

en levende rødgran i Fulufjället 

i Dalarne i Sverige. De gamle 

fund af kogler og ved er efter 

alt at dømme samme genetiske 

individ som det nu levende 

træ, oplyser Umeå Universitet 

der står bag fundet. 

Træet, hvis alder er bestemt 

efter kulstof 14-metoden, har 

aldre på 375, 5660, 9000 og 

9550 år som er tæt på den tid 

hvor istiden slap sit tag i området. 

Tilsyneladende har træet 

siden formeret sig vegetativt. 

Det kan rødgran gøre med både 

rodslående grene og rodskud. 

„Træet som nu vokser 

oven på fundstedet og træstykket 

på 9550 år er altså 

samme genetiske individ,“ siger 

professor ved Umeå Universitet 

Leif Kullman der har 

været med i undersøgelsen. 

Den høje alder kan i høj 

grad tilskrives stedet hvor risikoen 

for skovbrand er minimal, 

og hvor det hårde klima 

har gjort veddet meget hårdt 

og derfor mindre udsat for 

svampeangreb. Hertil kommer 

granens evne til at ændre 

vækstform. I epoker med fal- 

dende sommertemperaturer 

har det kunnet overleve i en 

krybende form. De seneste 100 

år er den gennemsnitlige sommertemperatur 

steget. Det træ 

hvor de 9550 år gamle trædele 

er fundet har siden 1940’erne 

udviklet en opret stamme. 

„Meget taler for at granen er 

den art som tydeligst vil give 

os ledetråde om klimaforandringer,“ 

forklarar Kullman. 

I fjeldet fra Lappland til Dalarne 

er der gjort lignende 

fund, men hidtil kun op til et 

8000 årigt perspektiv. Seneste 

fund har derfor ændret den 

svenske skovhistorie. Man har 

før antaget at gran kom relativt 

sent og fra øst. Nu tyder 

det på at granen kom som istidspionér 

- og næppe fra øst 

hvor der stadig var indlandsis. 

Kullmann tror mere på at granen 

har spredt sig via de relativ 

hurtigt isfri norske kyster. 

Det ældste levende træ - 

med top - er nok Californiens 

‘Methuselah’, en børstekoglefyr 

hvis alder efter boreprøver 

er bestemt til 4789 år. sh 

KILDER 

Umeå Universitet (2008): Världens 

äldsta nu levande träd finns i Dalarna. 

Pressemeddelelse. www.info.umu.se. 

Svensk Botanisk Tidskrift 99, 315-329. 

Kirkegårdens udviklingsplan skal også tilgodese de pårørendes behov 

for rum til ritualer, mindekultur og sorgarbejde. Foto fra videnbladet. 

opfylde de pårørendes behov 

for rum til ritualer, mindekultur 

og sorgarbejde, de handicappedes 

tilgængelighed mv. 

Kirkegården er en arbejdsplads, 

og såvel begravelsesarealer 

som driftsarealer må indrettes 

derefter. Også sundhed 

og miljø og en mulig rekreativ 

brug af kirkegården er væsentlige 

udfordringer. 

Udviklingsplanen skal udstikke 

en retning som tager hensyn 

til den konkrete kirkegårds 

betydning, brug og drift og 

den må have et tidsperspektiv 

der bl.a tager højde for gravstedernes 

lange fredningstider. 

Udviklingsplanen skal fleksibelt 

styre forandringsprocesserne 

frem mod det overordnede 

mål - at fastholde en 

overordnet struktur som er robust 

i forhold til fremtidige 

ændringer og tilføjelser. sh 

KILDER 

Kjøller, Christian P. (2008): Bevaring og 

fornyelse af kirkegårde. Videnblade 

Park og Landskab 3.1-66. Skov & landskab 

2008. 

Videnbladet er baseret på Christian P. 

Kjøller: Kirkegård - udviklingsplan for 

Sct. Olai Kirkegård i Kalundborg. Skov 

& Landskab 2007. Speciale. 


Manøvredygtighed. Fleksibilitet. Kapacitet. 

John Deere 997 Zero Turn Pris kr. 144.500 

30 hk, 3-cyl. Yanmar dieselmotor 

Vandkølet 

Venderadius 0 cm 

152 cm rotorklipper med bagudkast 

Kørehastighed 0-16,9 km/t 

John Deere 1565 DK-Special Pris kr. 185.500 


Hydrostatisk 2-pedal transmission 

4 WD 

Kørehastighed 0-24 km/t 

Differentialespærre 

183 cm rotorklipper med bagudkast 

John Deere 1600 WAM Turbo ll Pris kr. 419.000 


Hydrostatisk 2-pedal transmission 

4 WD 

Kørehastighed 0-24 km/t 

Differentialespærre 

325 cm klippebredde 

 

 

 

 

 

 


Alle priser er ex. moms. Der tages forbehold for trykfejl. 

Billederne kan vise udstyr, der ikke er indeholdt i prisen.

18 

Klitternes vandring 

En økologisk katastrofe er vendt til en turistattraktion 

Foto: Morten Rasmussen, Biofoto, gengivet fra MiljøDanmark. 

Vandrende klitter var en del 

af fortidens sandflugter 

der lokalt var økologiske katastrofer. 

Hele landsbyer måtte 

opgives eller flyttes når sandet 

blæste ind over marker og enge. 

I dag ses klitterne ikke som 

trusler, men som naturperler 

med særlige oplevelsestilbud 

og et specielt dyreliv. Klitterne 

beskyttes og får endda lov at 

udvikle sig frit bare de ikke 

ødelægger for meget. 

At holde sandflugten under 

kontrol er stadig klitforvaltningens 

hjørnesten, men den skal 

også sikre klittens natur. Skovog 

Naturstyrelsen har det lokale 

ansvar for at holde sandflugten 

i skak, mens Miljøministeriets 

miljøcentre skal håndhæve 

naturbeskyttelseslovens 

regler om klitfredede arealer. 

Til at dæmpe klitterne bruges 

flere metoder. Man kan 

opsætte fyrretoppe til at holde 

på sandet. Man kan nedskære 

overhængende klitkanter så 

klitten får en rund form der tillader 

at vinden kan passere 

under mindst mulig erosion. 

Man kan også udplante den 

lille ørkenagtige plante, hjelme, 

der kan modstå udtørring 

ved at rulle bladene sammen 

og udnytte sandets fugt. Det 

sikrer fuld kontrol over det 

danske klitareal der optager 

127.000 ha eller 3% af landets 

areal. Det ligger især langs den 

jyske vestkyst, men også bl.a. i 

Nordsjælland og på Anholt. 

At forvalte klitterne har sit 

udspring i 1500-tallet hvor der 

var strenge straffe for at fjerne 

bevoksning fra klitterne. Effekt 

kom der dog først i 1792 da en 

sandflugtsforordning forpligtede 

de lokale til at være med i 

kampen mod sandflugten. Den 

blev skærpet med landvindingen 

i 1800-tallets sidste del og 

sandflugtsloven fra 1867 der 

satte klitforvaltningen i system 

med et statsligt klitvæsen. 

Sandflugtslovens mål var at 

standse sandflugten og maksimere 

jordbrugsproduktionen. 

Denne holdning - at optimere 

det økonomiske udbytte af jordens 

ressourcer - holdt sig til 

1960’erne og 70’erne hvor 

landbrugets betydning faldt, 

smørbjergene voksede og bevidstheden 

om naturens 

mangfoldighed blev mere central. 

Klitten var ikke længere 

landbrugets problem, men industrisamfundets 

rekreative og 

naturmæssige ressource. 

Dette skift i natursyn fik en 

tand mere i 1990’erne da det 

blev anset som positivt ikke at 

dæmpe al sandflugt, men slippe 

tøjlerne lidt og give klitterne 

mulighed for at flytte sig 

lidt igen. Den dynamiske klit 

med sine særlige naturværdier 

blev genfødt. Dertil kom at de 

internationale miljøaftaler om 

at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten 

også havde følger 

for klitternes forvaltning. Bl.a. 

har dynamik i klitten betydning 

for nogle af de byttedyr 

som er vigtige for at bestemte 

fuglearter kan trives. Den rødryggede 

tornskade trives stadig 

i danske klitter, men er forsvundet 

fra de mere kontrollede 

hollandske klitter. 

Det har også gjort klitforvaltningen 

mere dynamisk. 

Man kan f.eks. undlade at 

dæmpe nyopstået sandflugt - 

en uhyrlighed set med fortidens 

klitforvalteres øjne. På 

Rudbjerg Knude ved Hjørring 

har man før dæmpet sandet 

med fyrretoppe helt ud i havstokken. 

Nu er dæmpningen 

trappet ned og sandet sendt 

på flugt mod øst. På et år har 

en 12 meter høj klit bevæget 

sig 20 meter ind i landet. Det 

forudsætter klar bane uden 

større samfundværdier som 

beboelse og hovedveje i vejen. 

Meget mere end et hus eller to 

kan man næppe indgå aftale 

om at fjerne. 

Danmarks største mile, Råbjerg 

Mile, var oprindeligt et 

pædagogisk monument over 

kampen mod sandflugt. Staten 

købte milen i år 1900 og ville - 

ved ikke at dæmpe den - få eftertiden 

til at forstå sandflugtens 

voldsomme historie. I dag 

er den en af landets største turistattraktioner, 

1 x 1 km stor 

og 35 meter dyb og med sin 

helt egen flora og fauna. sh 

KILDE 

Miljødanmark. Miljøministeriet 2/ 

2008. 

Frede Jensen, Skov- og Naturstyrelsen, 

er ved at færdiggøre en rapport om 

udviklingen i den danske klitforvaltning 

for By- og Landskabsstyrelsen. 

Første bøg sprang 

ud den 4. april 

Den 4. april sprang det første 

bøgetræ ud i år. I hvert fald 

det første registrerede. Træet 

står ved Tårup Strandeng på 

Hindsholm ved Kerteminde. 

Bladene var store nok til at 

dække en 2-krone, og der er 

udsprungne blade på mere 

end en enkelt gren. For at man 

kan sige at træet er sprunget 

ud, skal bladene være fri af 

knopskællene. Sidste år sprang 

den første bøg ud allerede den 

29. marts, men det var også 

usædvanlig tidligt. Udspringningstidspunktet 

kan variere 

op til tre uger afhængig af 

lokalklimaet. 

Regn til tøjvask og 

wc i lokalplaner 

Det er fremover muligt for 

kommunerne at stille krav i 

lokalplaner om at regnvand 

skal opsamles til brug for wcskyl 

og tøjvask i maskine. Det 

er det efter en ændring af 

planlovens §15 der trådte i 

kraft 17. marts. Kravet om opsamling 

af regnvand til tøjvask 

og wc-skyl kan dog ikke stilles 

til bl.a. skoler, dagog døgninstitutioner, 

hoteller og bygninger 

med offentlig adgang. 

En kubus der kun 

lyser op og ned 

Welcome IP44 hedder et nyt 

udendørs vægarmatur fra 

Embacco Lighting. Takket 

være en aluminiumsskærm lyses 

kun op og ned samtidig 

med at armaturet ligner en kubus. 

Størrelsen er 18 x 18 x 16 

cm. Overfladen kan være glasblæst 

eloxering eller pulverlakering. 

Armaturet bestykkes 

med gløde- eller energisparepærer. 

www.embasso.dk. 


Honda – jordens bedste maskiner... 

Honda har altid været kendt for sine velfungerende kvalitetsprodukter, 

for sit fokus på miljøet og ikke mindst for 

den fantastiske motorteknologi. Hondas maskiner er bare 

utroligt driftsikre og starter altid. 

Kvaliteter du også oplever med Hondas brede vifte af 

plæneklippere og -traktorer, buskryddere, havefræsere, 

generatorer, vandpumper, påhængsmotorer og meget 

mere. Lækre materialer, høj fi nish og naturligvis den 

eftertragtede motorgang fra Hondas anerkendte 4-takt 

motorer. 

VÆLG EN ORIGINAL HONDA - 

KVALITET DER ER VÆRD AT GÅ EFTER! 

Gå ind på www.hondapower.dk og få meget mere at vide 

om Hondas mange kvalitetsprodukter, som gør arbejdet til 

en ren fornøjelse. 

Kontakt os for nærmere oplysninger om produkter og 

forhandlere. 

TIMA PRODUCTS A/S 

Tel. 36 34 25 50 

www.tima.dk 


importør: 

13336 · www.bureaulist.dk 

13391 · bureauLIST.dk

På offentlige arealer, golfbaner 

og andre arealer, hvor 

pesticider er forbudt eller begrænset, 

er der behov for at 

finde alternativer til pesticider. 

Her opleves en stigende interesse 

for brug af mikrobiologiske 

midler til at bekæmpe og 

forebygge angreb af sygdomme 

og skadedyr og til at optimere 

planternes vækst. 

Problemet er at der generelt 

mangler afprøvning og dokumentation 

af virkningen af de 

biologiske midler på markedet. 

Der er kun få sammenlignende 

afprøvninger af produkterne 

under samme vilkår og sammenlignende 

prøver med konventionelle 

produkter. Det gør 

at det er svært for forbrugerne 

af vide om der er en virkning. 

Det er en god ide at få oplyst 

mængden af det aktive 

stof og dokumentation for 

virkning af midlerne hos leverandører 

og producenter. Skal 

man selv afprøve et nyt middel, 

anbefales kun at anvende 

det på en del af arealet, så det 

bliver muligt at foretage en 

sammenligning af resultaterne 

bagefter. 

Mikroorganismer i jord 

En lang række mikroorganismer 

er naturligt forekommende 

i jorden - især bakterier, 

svampe og aktinomyceter findes 

i stort antal. De er vigtige 

for nedbrydningen af dødt or- 

INSEKTMIDLER 

Bacillus thuringiensis 

var. Kurstaki 

Bacillus thurengiensis 

var. Israelensis 

20 

Organisme 

Det mikrobiologiske alternativ 

På golfbaner og andre steder med pesticidbegrænsninger er der stigende interesse for 

biologiske produkter, men der savnes endnu dokumentation for deres virkning 

BIOLOGISKE BEKÆMPELSESMIDLER 

Handelsnavn 

Dipel ES 

Vectobac12as 

Bactimos L 

JORDENS MIKROORGANISMER 

Gennemsnitligt antal fra overfladejord i 18 cm dybde 

Anvendes mod 

Larver af 

sommerfuglearter 

Stankelbenlarver 

Larver af sørgemyg 

Af Bente Mortensen 

per m2 per gram 

Bakterier 1013-1014 108-109 Svampe 10 10-1011 105-106 Actinomyceter 1012-1013 107-108 Kilde: Miljøstyrelsen 2003. 

Jorden er fuld af mikroorganismer der er vigtige for nedbrydningen af 

dødt organiske materiale og til at frigøre næringsstoffer. Her fra Den 

Økologiske Have i odder. Foto: Erik Jepsen, Scanpix. 

Afgrøder 

Frilandsgrøntsager, frugttræer og -buske, 

skovkulturer, pyntegrønt, væksthuskulturer 

Græsmarker, korn, væksthuskulturer, 

champignongartnerier 

ganisk materiale og til at frigøre 

næringsstoffer som planterne 

kan optage. De kan også 

være med til at forbedre jordstrukturen, 

reducere sygdomsangreb, 

danne vækststimulerende 

forbindelser og nedbryde 

pesticider. Mikroorganismers 

vækstkrav, herunder behov 

for gødning og vand, ligner 

meget planternes behov 

bortset fra krav om at der skal 

være organisk materiale til 

stede. 

Biologiske produkter 

Flere forskellige biologiske 

produkter findes på markedet 

og anvendes både erhvervsmæssigt 

og til privat brug. Hvis 

de biologiske produkter sælges 

som et bekæmpelsesmiddel, 

som gødning eller til jordforbedring, 

er der regler som 

skal følges og krav til dokumentation 

af virkningen. 

Anderledes forholder det sig 

for den gruppe af midler som 

falder uden for gødnings-, og 

pesticidlovgivningen. Her er ingen 

regler, og flere midler sælges 

uden egentlig viden om 

virkningen i forhold til de biologiske 

processer der naturligt 

finder sted i jorden eller vækstmediet. 

Produkterne hævdes 

at forbedre jordstrukturen, 

styrke planterne og øge den 

mikrobiologiske aktivitet og til 

at nedbryde filtlaget i græsplænen. 

De kaldes biostimu- 

Kilde: Vejledning i Planteværn, 2008, Landbrugets Rådgivningscenter 

Distributør 

Cillus A/S 

Cillus A/S 

Garta 

SVAMPEMIDLER 

Trichoderma harzianum Binab TF WP Gråskimmel og 

Jordbær frugttræer, væksthuskulturer, Garta 

+ T. polysporum 

jordbårne sygdomme græsarealer m.m. 

Coniothyrum minitans Constans WG Knoldbægersvamp Salat og raps Borregaard BioPlant 

Trichoderma harzianum Supresivit Gråskimmel og jordbårne Jordbær, frilandsgrøntsager, 

Borregaard BioPlant 

Aperto svampesygdomme væksthuskulturer 

TRI 002 

TRI 003 

Vækststimulering 

Vækststimulering 

Garta 

Streptomyces griseovrides Mycostops Visse jordbårne sygdomme Væksthuskulturer EWH BioProduction 

Phlebiopsis gigantae Rotstop WP Rodfordærver i nåletræ Nåletræer 

HedeDan. Skovudstyr 


Mikrobiologiske midler blev testet på svenske golfbaner i 2007. Nogle forsøg viste en tendens til at reducere angreb af svampesygdomme, andre 

havde ingen synlig virkning i løbet af forsøgsåret. Foto: Botaniska Analygruppen AB. 

lanter, og ved salg deles de ofte 

op i følgende kategorier: 

Svampe 

Bakterier 

Algeprodukter 

Aminosyrer 

Kulhydrater 

Humussyrer 

Aminosyrer 

Eller kombinationer heraf. 

Bekæmpelsesmidler 

I 2005 blev vedtaget en række 

ensartede principper for vurdering 

af mikrobiologiske 

plantebeskyttelsesmidler i EU’s 

ministerråd. Direktivet fastlægger 

hvordan myndigheden skal 

vurdere de indsendte oplysninger, 

og det fastlægger hvilke 

egenskaber ved mikrobiologiske 

plantebeskyttelsesmidler 

der ikke kan accepteres. Målet 

er at undgå større indbyrdes 

afvigelser mellem de nationale 

vurderinger af mikrobiologiske 

plantebeskyttelsesmidler. 

Hvis de mikrobiologiske produkter 

markedsføres til at bekæmpe 

plantesygdomme, er 

de underlagt samme lovgivning 

som kemiske bekæmpelsesmidler. 

Da loven trådte i 

kraft i 1993 var der en række 

midler på markedet, og i en 

overgangsordning måtte de 

sælges hvis der var indsendt 

ansøgning om godkendelse til 

Miljøstyrelsen. Til venstre kan 

manse en oversigt over de mikrobiologiskebekæmpelsesmidler 

der må markedsføres i 

Danmark. De fleste af dem er 

(endnu) ikke tilladt at bruge til 

plæner mv. i grønne områder. 

De midler der godkendes af 

Miljøstyrelsen, bliver vurderet 

for deres effektivitet efter de 

samme principper som kemiske 

midler. De skal både have en 

dokumenterbar virkning, og 

de må ikke have en skadelig 

virkning på hverken mennesker 

eller miljøet for at blive 

godkendt. 

Flere af de anmeldte midler 

f.eks. Rostop, anvendes forebyggende 

og har ingen helbredende 

effekt. Ifølge Anita 

Fjeldsted fra Miljøstyrelsen betragtes 

det også som et pesticid 

hvis det anvendes forebyggende, 

eller hvis der er tale om 

en blanding af mange forskellige 

mikroorganismer. 

Når det handler om forebyg- 

gelse af sygdomme, bevæger 

man sig imidlertid lidt mere ud 

i en gråzone fordi det kan være 

svært at vurdere om det er 

et produkt der hører under 

gødningsloven eller under loven 

om kemiske bekæmpelsesmidler. 

Er man i tvivl om det er 

et plantebeskyttelsesmiddel eller 

ej, er man altid velkommen 

til at kontakte Miljøstyrelsens 

kontor for Pesticider & Genteknologi, 

oplyser Anita Fjeldsted. 

Organiske gødninger 

Flere organiske gødningstyper 

sælges på det skandinaviske 

marked, og flere er tilsat biostimulanter. 

Det hævdes ofte 

at de foruden den rene gødningseffekt 

har én eller flere 

positive virkninger såsom en 

bedre rodudvikling, reduktion 

af filtlaget eller stærkere planter. 

De fleste midler koster ofte 

betydeligt mere end de mineralske 

gødninger. 

I gødningsloven er fastsat 

regler for alle produkter der 

sælges som gødning, eller er 

bestemt til at fremme omsætningen 

af organisk stof eller til 

at ændre jorden eller vokse- 

mediers fysiske, kemiske eller 

biologiske tilstand (jordforbedringsmidler). 

Produkter, der er omfattet 

af gødningsloven, skal have en 

dokumenterbar virkning, være 

af god handelsmæssig kvalitet 

og må ikke ved normal brug 

have en skadelig virkning for 

menneskers, dyrs eller planters 

sundhed eller for miljøet. 

Bekendtgørelsen om gødning 

m.m. dækker: 

Uorganisk gødning 

Organisk gødning 

Jordforbedringsmidler (f. eks. 

kalkningsmidler, tørveprodukter 

og kompost) 

Komposteringspræparater 

Voksemedier 

Mikroorganismer der anvendes 

som podekulturer. 

Ifølge Troels Lund fra Plantedirektoratet 

kan produkter der 

indeholder mikroorganismer 

til at fremme nedbrydning af 

organisk materiale betragtes 

som et komposteringsprodukt 

og hører derfor under gødningsloven. 

Kompost indeholder 

en række mikroorganismer 

og bliver registreret som et 

jordforbedringsmiddel. Det er 


22 

Sådan virker de biologiske midler 

Algeprodukter. Her er mange forskellige produkter på 

markedet enten som rene produkter eller blanding med 

gødning. Indholdet er ofte ikke defineret og virkningsmekanismerne 

er ukendte. 

Bakterier nedbryder primært det letomsættelige organiske 

materiale: først sukker dernæst kulhydrater og nogle kan 

nedbryde letomsætteligt cellulose. De stimulerer dannelsen 

af jordaggregater og findes omkring rødderne hvor de konkurrerer 

med sygdomsorganismer. 

Aktinomyceter nedbryder de tungtomsættelige organiske 

forbindelser som ligning og cellulose. Er særlig interessant 

for nedbrydning af filtlaget i græs. Findes i kompostprodukter. 

Producerer antibiotika. 

Svampe nedbryder effektivt det organiske materiale, også 

de mere tungtopløselige forbindelser som cellulose og lignin. 

Mange er nytteorganismer og beskytter mod plantesygdomme, 

men visse af dem kan give syge planter. 

Mycorrhiza. Forskning tyder på at systematisk tilsætning af 

Mycorrhiza svampe kan styrke udplantede afgrøders etableringsevne 

i marken og hæmme betydningen af rodpatogene 

sygdomme. Mycorrhiza er en svamp, og produkterne 

skal derfor godkendes på samme måde som de øvrige biologiske 

midler. 

Constans. Flere biologiske midler kan ikke tåle at udsættes 

for sollys fordi de nedbrydes af UV-stråling. Constans indeholder 

en svamp og skal indarbejdes i 3-5 cm dybde ved 

fræsning eller harvning samme aften eller senest næste 

morgen for at have en virkning. 

Humussyrer er en af slutprodukterne fra den biologiske 

nedbrydning af organisk stof. Er meget stabilt, men ved højt 

pH går den i opløsning. Giver jorden den sorte farve som 

man generelt relaterer til en god og frugtbar jord, men tilfører 

ingen gødning til planterne. Har en høj kationombytningseffekt 

og kan være med til at hindre udvaskning af 

næringsstoffer. 

Aminosyrer er byggesten til proteinerne og findes i forskellige 

former i de forskellige plantearter. Kvælstof er en 

væsentlig bestanddel af aminosyrerne. Planterødder kan i et 

vist omfang optage små organiske stoffer som sukker og 

aminosyrer fra den omgivende jord, men kun en meget lille 

del (under 1%) af planternes indhold af organisk stof stammer 

fra direkte optagelse af organisk stof i jorden. 

Kulhydrater stimulerer de mikroorganismer der nedbryder 

sukker, og det kan være med til at øge nedbrydningen af 

organisk materiale. Der er samtidig risiko for at stimulere de 

sygdomsfremkaldende svampe som f.eks. Pyhium. Derfor er 

det vigtigt at undlade at tilføre kulhydrater når der er tegn 

på sygdom hos planterne. 

sværere med produkter der indeholder 

alger og humussyrer 

da det er svært at afgøre hvilken 

kategori de hører til. 

Afprøvninger 

I både Danmark, Norge og 

Sverige har virkningen af flere 

af de biologiske produkter været 

afprøvet på forskellige 

græsarealer. 

I Sverige blev forskellige mikrobiologiske 

midler testet på 

fem svenske golfbaner i 2007. 

Nogle forsøg viste en tendens 

til at reducere angreb af svampesygdomme, 

andre havde ingen 

synlig virkning i løbet af 

forsøgsåret. Man kunne bl.a. 

konkludere at forsøgene skulle 

gennemføres på den samme 

green for at opnå pålidelige 

resultater. 

Forsøg med biostimulatorer 

har været afprøvet i Kalundborg 

Golfklub i 2005. Formålet 

var at undersøge om tilførslen 

af organisk gødning og biostimulanter 

forandrer græssets 

vækst og kvalitet sammenlignet 

med tilførsel af mineralsk 

gødning. Resultaterne viste at 

greens som blev behandlet 

med bio-stimulantprogrammet, 

klarede sig lige så godt 

som greens der blev behandlet 

med konventionel gødning. 

På grund af den store forskel 

mellem kvaliteten af de greens 

der modtog behandlingerne i 

Kalundborg, var det dog ikke 

muligt at svare på om behandlingen 

med biostimulatorer 

havde virket. I fremtiden skal 

sammenligningen derfor foregå 

på greens etableret på samme 

tidspunkt, har samme 

græssammensætning, og forsøget 

skal vare mindst 2-3 år. 

Sammenlignelige forsøg 

med 12 forskellige organiske 

gødninger på sandbaserede 

Biostimulanter er afprøvet på greens flere gange, men endnu unden at vise overbevisende resultater. Fra banen på Fanø. 

golfgreen og fodboldbaner 

blev gennemført i Norge i 

2005 og 2006. Et vigtigt princip 

var at den tilførte mængde 

gødning skulle være ens i alle 

forsøg. Kun et ud af de 12 

afprøvede organiske gødningsprodukter 

gav en bedre 

greenkvalitet sammenlignet 

med mineralsk gødning. For 

de fleste organiske produkter 

var helhedsindtrykket i etableringsåret 

dårligere og det efterfølgende 

år signifikant dårligere 

end kontrollen. En af de 

vigtige konklusioner var at organisk 

gødning ikke er egnet 

som eneste næringskilde under 

nordiske klimaforhold fordi 

de kommer for langsomt i 

gang om foråret på grund af 

de lave temperaturer. ❏ 

KILDER 

Aamlid, Trygve S. (2006): Resultater 

fra forsøg med organiske gødningsmidler 

og biostimulanter på ny USGAgreen. 

Bioforsk, Norge, 

www.turfgrass.dk. 

Direktiv 2005/25/EF blev publiceret i 

EF tidende den 8. april. Direktivet 

fastlægger Bilag VI B til direktiv 91/ 

414/EØF. 

Jensen, Anne Mette Dahl (2006): Evaluation 

of the Performance of a Biostimulant 

Programme on Kalundborg 

Golf Course. The Danish Institute of 

Agricultural Sciences, Dept. of Genetics 

and Biotechnology, Research Unit, 

Crop Ecology and Product Quality Research 

Centre Flakkebjerg. 

Landbrugets Rådgivningscenter 

(2008): Vejledning i Planteværn. 

Larsen, Thomas (2007): Smådyr omsætter 

næringsstoffer. Nyhedsbrev fra 

FØJO, marts 2007. 

Lov om gødning og jordforbedringsmidler. 

Lov nr. 318 af 31/03/2007. 

Miljøstyrelsens Nyhedsbrev, juli 2006. 

www.mst.dk. 

Miljøstyrelsen (2003): Muligheder for 

forebyggelse og alternativ bekæmpelse 

inden for gartneri og frugtavl. 

Bekæmpelsesmiddelforskning fra 

Miljøstyrelsen, 71/2003. 

Tromsø, Arne (2003):Effekt av organisk 

materiale på mikrolivet i vekstmassen. 

Institut for kjemi, bioteknologi 

og matvitenskap, NHL. Gräs for 

golfbanor 2.12.03. 

FORFATTER 

Bente Mortensen er hortonom og fagkonsulent 

i Danske Anlægsgartnere. 



Kompans nye Ground-koncept beregnet til de kræsne teenagerne. 

Når teenagere skal røre sig 

De 13-16-årige vil gerne dyrke mere motion 

hvis forholdene passede dem bedre 

De unge bevæger sig ikke 

altid så meget, heller ikke 

udendørs. Men de vil faktisk 

gerne, især hvis forholdene til 

den uorganiserede sport i udemiljøet 

var noget bedre. Hvilket 

bl.a. indebærer at motionen 

kan kombineres mere med 

det sociale. Det kan man udlede 

af en spørgeundersøgelse 

blandt 1.040 danske 13-16- åriges 

forhold til udendørs fysisk 

aktivitet som Epinion Capacent 

har udført for Kompan Play Institute. 

Når børnene bliver teenagere 

og deres sociale omgangsformer 

ændrer sig, daler deres 

fysiske aktivitet generelt hvis 

de ikke går til organiseret 

sport. Udviklingen, der i de seneste 

årtier, er forstærket af 

mere motortrafik på vejene, 

mobiltelefoner, internet og tv, 

kan resultere i for lidt motion, 

overvægt og lavt selvværd. 

Især for pigerne kan det være 

et problem. De bryder sig 

ikke om de ‘svedige’ aktiviteter 

i det offentlige rum, men 

vil alligevel gerne være hvor 

de ofte boldspillende drenge 

er. Pigerne går også mere op i 

hvor ordentligt og trygt der er. 

Både de og deres forældre 

frygter også bander og voldelig 

opførsel. 

Det kunne blive anderledes, 

viser undersøgelsen hvor de 

unge - efter multiple choicemetoden 

- svarer på hvilke fa- 

24 

ciliteter de foretrækker og 

bruger. I hvert fald ønsker 

58% flere steder hvor de lokalt 

kan mødes med andre unge. 

40% mener der er for få udendørs 

steder lokalt hvor man 

kan være fysisk aktiv. 68% peger 

på at udemiljøet ville være 

bedre hvis der var flere aktivitetsmuligheder. 

Det ville også 

hjælpe hvis der var mange unge 

ude, og der var trygt og ordentligt. 

Det mener henholdsvis 

61% og 55%. 

Som det er nu, er drengene 

mest på sportspladser og skaterbaner 

når de er fysisk aktive. 

Det er henholdsvis 62% og 

38%. Hele 54% af pigerne 

nævner shopping som den 

mest fremtrædende form for 

udendørs fysiske aktivitet. 

KOMPANS 6 DESIGNPRINCIPPER 

for den vellykkede aktivitetsplads for unge 

1. Inddragelse 

Involver brugergruppen. Det skaber en følelse 

af fælles ansvar, ejerskab og konstruktivt 

samspil og mindsker hærværk. 

Spørg hvad de kunne tænke sig at lave, ikke 

hvilke redskaber de ønsker. 

Involver naboer og lokalsamfund. 

Involver SSP (skole, socialmyndigheder, politi) 

i problemområder. 

2. Placering 

Unge vil gerne se og ses, men vil nødigt 

forstyrre og forstyrres. 

Involver naboer og lokalsamfund. 

Unge foretrækker steder der er i cykelafstand 

til deres hjem. 

De fleste, nemlig 60%, er 

mest aktive ude efter skole. I 

weekenden er derimod kun 

meget få aktive ude, kun 5%, 

og også om aftenen er kun få 

aktive. Især på dette punkt tilfører 

undersøgelsen nuancer 

til tidligere undersøgelser. 

Teenagerne vender - alderen 

til trods - ikke helt legepladserne 

ryggen. 55% synes nogle 

legepladser er attraktive steder 

at opholde sig, og 46% synes 

det er sjovt at bevæge sig på 

en legeplads. Listen over de 

mest brugte redskaber toppes 

af forhindringsbaner der bruges 

lige meget af begge køn. 

Det gælder også nummer tre 

på listen, klatreredskaber. Gynger, 

nummer to på listen, bruges 

mest af piger. Det samme 

gælder drejeredskaber, mens 

multibaner og skaterramper 

mest bruges af drengene, især 

skaterramperne. 

Kompan Play Institute har 

på grundlag af undersøgelsen 

og brugerfeedback formuleret 

seks designprincipper for den 

vellykkede aktivitetsplads for 

unge. Firmaet kalder selv pladsen 

for ‘Kompan Ground’ og 

har naturligvis en række redskaber 

man kan købe til formålet. 

Det ændrer dog ikke 

ved princippernes og undersøgelsens 

almene værdi. sh 

KILDER 

Jespersen , Jeanette Fich (2008): Undersøgelse 

af teenageres adfærd i 

forhold til fysisk aktivitet. Kompan 

Kompan Play Institute (2008): 6 

Ground Principper. www.kompan. 

com. 

Især pigerne er svære at aktivere. De vil de helst sidde, snakke og kigge. 

3. Plads til det sociale 

Siddepladser og hyggekroge. 

Pigerne foretrækker ofte at sidde to og to 

eller i mindre grupper og observere. 

Overdækkede arealer giver læ og skygge. 

4. Fysiske aktiviteter 

Varieret udbud af aktiviteter. 

Boldspil, skatebaner og svedige aktiviteter er 

mest til drenge. Piger er mere interesserede i 

gynger og drejeaktiviteter. 

5. Tryghed 

Hold stedet rent og velholdt. 

Overvej lys til stedet. 

Overvej om pladsen skal have en tilsynsperson 

eller fritidspædagog tilknyttet. 

6. Ungdommelig atmosfære 

Brug elementer der signalerer ungdom. 

Skab et visuelt appellerende varetegn. 


Lille Neuson med 

sin buttede ende 

Med den lille 28Z3 har Neuson 

sluttet sin serie på fire minigravere, 

alle præget af den stumpede 

ende der under drejning 

aldrig rager ud over bælterne. 

De øvrige og større modeller 

er 38Z3 50Z3 og 75Z3. Med en 

vægt på 2670 kg er lillebror 

28Z3 velegnet til trailertransport. 

Den er 157 cm bred, rækker 

448 cm og når 254 cm i 

dybden. De 30 cm brede bæl- 

Som professionel fejemaskine. 

ter sikrer et lavt kontakttryk på 

0,34 kg/cm 2 . Importør er Johannes 

Møller Maskiner A/S, 

www.jmm-group.com. 

Ni hullers golfbane på kun 1,6 hektar 

En ni hullers golfbane behøver ikke at fylde mere end 1,6 

hektar. Større er den bane nemlig ikke som kunstgræsfirmaet 

Huxley Golf har anlagt i Caernarfon, Wales. Normalt fylder 

en ni hullers bane omkring 30 hektar. Forklaringen er 

for det første at banen kun har tre greens som man til gengæld 

spiller ind til fra tre forskelllige vinkler. For det andet 

er distancerne små, 28 til 79 meter, i alt 417 meter for de 3 x 

3 huller. De tre greens og ni teesteder består af kunstgræs. 

Banen, som højst 12 spillere kan bruge samtidig, karakteriseres 

som en ‘golflegeplads’ af Jens Christensen i Greenkeeperen 

(1/2008). Lidt i stil med pitch & putt der er en anden 

pladsbesparende golfvariant uden lange drives. Det er 

det lokale byråd der står bag banen i Wales, bl.a. på grundlag 

af penge fra The Ryder Cup Wales Legacy Fond. Initiativets 

formål er især at øge golfinteressen hos børn. 

Citytrac med kost og grusspreder. 

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration. 

Hako Citytrac 

4200 redskabsbærer 

45 hk Yanmar dieselmotor 

Stort redskabsprogram til sommer / vinter 

Kabine med 2 døre og oplukkelige sideruder 

Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio 

Klimaanlæg kan fravælges 

Automatisk 4 WD i arbejdsgear 

Fuld hydrostatisk / nemt at skifte redskab 

Motorhjelmen er hydraulisk / tippelad 

Citytrac med klipper, 1500-2500mm. 

Odensevej 33, 5550 Langeskov 

Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951 

hako@hako.dk 

www.hako.dk 


HELHEDSTANKE 

Bopæl, arbejdsplads og fritid forenes i Kildebjerg Ry og kunderne har taget konceptet til sig 

Tekst og foto: Max Steinar 

Nordøst for Ry er et 160 

hektar stort og set med 

danske øjne ekstraordinært 

byggeprojekt under stadig udvikling. 

Grundtanken er at tid 

er dyrebart, og derfor skal det 

sted man bor, det sted man arbejder, 

og det sted hvor man 

kan finde på at bruge sin fritid 

ligge ganske tæt på hinanden. 

Sådan tænkte folkene bag 

26 

planen for hele området. Og 

sådan har de potentielle købere 

også tænkt, for da der blev 

åbnet for salg af byggegrunde, 

var interessen forrygende. 

„De første 18 boliger, bygget 

i kubistisk stil, stod færdige 

i 2007, men blev solgt allerede 

i 2005,“ fortæller sekretariatsleder 

Tina Godsk, Kildebjerg 

Ry A/S. „Det foregik ved høje- 

ste bud, og det var hurtigt 

overstået. Anden etape var 

byggegrunde til mere traditionelle 

parcelhuse som skulle 

sælges til fast pris. 14 dage før 

grundsalget skulle starte, ankom 

den første køber for at 

sikre sig en plads forrest i køen! 

Vi besluttede hurtigt at leje 

lokaler så køberne kunne 

komme i tørvejr og få ordent- 

Kildebjergområdet med sine planlagte golfbaner. Kun den vestlige etape nærmest Ry er under opførelse. 

Kortudsnittet er cirka 2,6 x 1,7 km. Det samlede projektområde er 160 ha hvoraf golfbanen fylder de 100. 

Kildebjerg i forgrunden med Ry by og Knuds Sø bagved. Første etape med etagehuse, parcelhuse og 

børneinstitutionen er ved at blive bygget. Cirklens yderkant midt i billedet er 300 meter i tværmål. 

lige toilet- og badeforhold. De 

mange dage sammen har i øvrigt 

givet disse mennesker, som 

i dag er naboer, et fantastisk 

sammenhold.“ 

Det var politikerne i det nu 

nedlagte Ry byråd som vedtog 

projektet i en erkendelse af at 

Danmark bevæger sig i retning 

af et samfund hvor store dele 

af arbejdsstyrken er it- og vidensbaseret. 

Virksomheder af 

denne ikke-forurenende og 

ikke-larmende karakter er velkomne 

i Kildebjerg Ry. 

Ejendomsudviklingsselskabet 

EPCO Development har købt 

halvdelen af Kildebjerg Rys 

erhvervsareal med ret til at opføre 

seks store kontorbygninger. 

De ligger som naboer til 

flere selvstændige boligområder 

der har hver deres stilramme. 

Kubismen er stilramme for 

det første boligområde, mens 

et andet er et traditionelt parcelhuskvarter 

hvor skrånende 

tagflader er et krav. 

Et tredje område skal rumme 

ti træhuse med ensidige eller 

asymmetriske tagflader. De må 

vel at mærke ikke være traditionelle 

norske eller svenske 

bjælkehytter, men i moderne 

stil. Grundene til træhusene 

blev solgt ved en tredje salgsmetode, 

nemlig ved lodtrækning. 

Der var 75 interesserede 

til de ti grunde. Rækkehuse, 

klyngehuse, gårdhavehuse og 

dobbelthuse er andre af de 

fremtidige byggeformer. 

Tre etaper 

Kildebjerg Ry er delt i tre etaper. 

Etape Vest, der ligger tættest 

på Ry, rummer både kontorer, 

boliger og en børneinstitution. 

Etape Midt blev i 2007 

solgt til selskabet Proark og vil 

alene rumme boliger. Her ventes 

byggestart i 2010. Etape 

Øst er endnu ikke planlagt i 

detaljer, men vil indbefatte 

både boliger og erhverv. Fuldt 

udbygget vil området omfatte 

150 parcelhuse og 500 

række- og etageboliger. 

Såvel bolig- som erhvervsområder 

vil blive flettet ind i 


store, grønne områder hvor to 

golfbaner vil være rygraden. 

Golfbanerne skal ligge i umiddelbar 

tilknytning til boligområderne, 

og fra flere af husene 

vil man kunne se direkte til 

golfbanen. Der er tale om en 

18 hullers golfbane og en 9 

hullers pay-and-play bane som 

begge anlægges af Proark 

Golf. De skal efter planen stå 

færdige i 2010. 

Grundtanken er at borgerne 

i området vil kunne gå fra deres 

boliger til deres arbejdspladser 

om morgenen, gå 

hjem igen, skifte tøj, og gå til 

starten på golfbanen hvor han 

eller hun vil kunne møde flere 

af naboerne. 

„Den overordnede tanke 

med Kildebjerg Ry er at man så 

at sige i ét hug tænker stort, 

sammenhængende og visionært,“ 

oplyser Tina Godsk. „At 

vi har ramt noget rigtigt, kan 

direkte aflæses i salget. Nu er 

og har det aldrig været noget 

problem at sælge huse i Ry. Ry 

har været vækstområde også i 

tider som var dårlige andre steder 

omkring Århus, men hastigheden 

i salget har alligevel 

været overraskende. Vi har i 

vort salgsarbejde lagt stor 

vægt på visionen om en helhed, 

og det har vi fra kunderne 

hørt at det har de også lagt 

vægt på,“ supplerer hun. 

Helhedstanken går igen i 

stedets fysiske fremtoning. 

Langs vejene er opstillet en 

unik lampe tegnet af Arkitema, 

Kildebjerg Ry Lampen, lige 

som både vejskilte, bænke, 

buslæskærme, cykelskure og 

andre elementer i infrastrukturen 

er udformet under hensyntagen 

til konceptet. 

Basis er en såkaldt designmanual 

der fungerer som en 

rettesnor for udfoldelsesrammerne 

for den enkelte grundog 

husejer, primært i erhvervsområdet. 

Det kan være angående 

intern skiltning, det kan 

være den måde man laver sin 

parkeringsplads på, belysning 

langs indkørslen og så videre 

Tina Godsk mener at Kilde- 

ELITENS VALG 

Ry og herunder Kildebjerg 

Ry har fået samme status i 

Jylland som Nordsjælland 

har for Sjælland. Når den 

danske elite slår sig ned i 

Jylland, falder valget på 

Skanderborg Kommune 

ifølge en analyse af ArbejderbevægelsensErhvervsråd, 

omtalt i et indslag i tvavisen, 

DR1, 1. april. Kildebjerg 

Ry fremhæves som et 

af de steder denne gruppe 

vælger at bosætte sig. 

Talrige stier - som her med asfalt eller andre steder med 

slotsgrus - skal binde området sammen. Læg mærke til 

den specielle Kildebjerg Ry Lampen. 

bjerg Ry repræsenterer en helt 

ny måde at tænke på: „For 

sammenligningens skyld vil jeg 

sige at Kildebjerg Rys betydning 

for Ry svarer til Ørestadens 

betydning for København. 

Kildebjerg Ry er en udvidelse 

af Ry med cirka 40 procent.“ 

Ved Skanderborg er et lignende 

projekt - Anebjerg - under 

udvikling. Her vil blive 

cirka 1.500 boliger. Anebjerg 

og Kildebjerg Ry er i øvrigt deltagere 

i et projekt for hele 

Skandinavien - Inno Urba - der 

skal sætte nye standarder for 

byudvikling. 

De grønne områder 

Kildebjerg Ry ligger ualmindelig 

smukt med udsigter over 

store dele af Søhøjlandet. 

Bakkemassiverne med Yding 

Skovhøj, Ejer Bavnehøj, Sukkertoppen 

og Himmelbjerget 

fortoner sig i horisonten. Uanset 

om man kommer kørende 

fra øst (fra Skanderborg og 

motorvej E 45) eller fra Ry, så 

bevirker de geografiske forhold 

at Kildebjerg Ry præsenterer 

store dele af sit landskab 

mod det nysgerrige øje. 

I forbindelse med golfbanen 

vil der blive anlagt en cirka 400 

meter lang sø, og mellem de 

forskellige slagbaner etableres 

beplantninger og anlægges 

stier så også områdets almin- 

VISIONEN 

„Kildebjerg Ry skal være et 

nyt og anderledes, bæredygtigt 

og mangfoldigt byområde 

med en høj arkitektonisk 

kvalitet. Natur, 

erhverv, boliger og fritidsfaciliteter 

skal planlægges 

og udbygges på en måde, 

som kan tiltrække vidensvirksomheder 

og højt kvalificerede 

borgere.“ 

Det nu nedlagte Ry Byråd 

delige gæster kan nyde at sive 

gennem de store, grønne områder. 

Langs de overordnede 

veje plantes træer for at understrege 

helhederne i planlægningen, 

og hvert boligområde 

er afgrænset af åbne, tilgængelige 

friarealer hvor der 

vil blive sået græs. Græs bliver 

der også på alle bælter mellem 

boligområderne og den statsskov 

som er nabo til en stor del 

af Kildebjerg Ry. 

„Tidligere var skoven ejet af 

mange forskellige lodsejere. 

Ejerne af marklodderne, hvor 

Kildebjerg Ry nu ligger, havde 

også lodder i skoven,“ fortæller 

landskabsarkitekt Bendt 

Nielsen som rådgiver Kildebjerg 

Ry om de grønne arealer, 

stier og så videre. 

„Den gamle Ry Kommune 


Landskabsarkitekt Bendt Nielsen og sekretariatsleder Tina Godsk med plan og model. 

gik til det tidligere Silkeborg 

Statsskovdistrikt, nu Skov- og 

Naturstyrelsen, Søhøjlandet. 

Skov- og Naturstyrelsen gik 

med på ideen om at styrelsen 

skulle overtage skoven. Derfor 

har vi nu kun én nabo at forholde 

os til, og beboerne i området 

har fået helt andre og 

lempeligere vilkår for at udnytte 

deres naboskov. Har de 

lyst til at gå ind i skoven en 

sommernat, f.eks. for at nyde 

naturens lyde, er de i deres 

fulde ret til det. Og Skov- og 

Naturstyrelsen har tanker om 

at etablere en hundeskov i det 

skovhjørne som vender ned 

mod Knud Sø. Altså en lokalitet 

hvor folk må lufte deres 

hunde uden at de skal føres i 

snor,“ siger Bendt Nielsen. 

I magelig gåafstand fra Kildebjerg 

Ry strækker nogle 

28 

bakker sig ud mod Knud Sø. 

Skov- og Naturstyrelsen har 

planer om at rydde udsigtspunkterne 

i de nærmeste år. 

Det blotlægger en mageløs 

udsigt over Knud Sø og en del 

af søsystemet og bakkerne videre 

mod Silkeborg. 

MANGE FRITIDSTILBUD 

Golfbanerne er kun én af 

de fritidsfaciliteter beboerne 

kan nyde godt af. Tilbudene 

i skoven giver sig selv, 

og der er kun 400 meter til 

en ‘Blå flag’ badestrand 

ved Knud Sø. Herudover er 

følgende muligheder i spil: 

rulleskøjtestier, ridestier, 

petanque, udendørs skak, 

multibane til streetbasket, 

volleyball, håndbold mv. 

Græsset mellem Kildebjerg 

Ry og statsskoven vil blive plejet 

ekstensivt. Det vil ikke blive 

gødet, og kun klippet to-tre 

gange i løbet af sommeren. 

„I og med at hvert boligområde 

er afgrænset, er det meningen 

at hver enklave skal 

være selvstyrende med hensyn 

til at vedligeholde og passe de 

grønne områder,“ forklarer 

Tina Godsk. „Der skal anlægges 

nogle små lunde, og her vil 

grundejerforeningerne også 

blive medbestemmende med 

hensyn til hvilke buske og træarter 

der skal plantes. Nogle vil 

måske helst have frugttræer, 

andre blomstrende buske.“ 

En kæmpe opgave 

At få et område på i alt cirka 

160 hektar - med flere forskellige 

etaper af boliger i flere 

FORTIDENS SPOR 

Arkæologerne arbejder 

foran entreprenørerne, og 

de har været begejstrede 

for deres fund. Også i fortiden 

har Kildebjerg været 

attraktiv at bosætte sig 

ved. Der er fundet spor af 

menneskelig aktivitet for 

6.000 år siden. Arkæologerne 

har fundet lerkar, 

flinteredskaber og masser 

af bygningsrester fra både 

sten-, bronze- og jernalder. 

forskellige byggestile, med erhverv, 

søer, golfbaner og grønne 

områder - til at gå op i en 

højere enhed visuelt og ikke 

mindst planmæssigt hen over 

årene, er en kæmpemæssig 

opgave, fastslår Tina Godsk. 

„Hvad vi skal overkomme 

her, vil normalt være en kommunal 

opgave. Man kan mageligt 

holde en sædvanligvis 

noget større mandskabsmængde 

beskæftiget for at 

klare hele den mængde af 

spørgsmål som altid vil opstå 

igennem forløbet med et projekt 

af denne størrelsesorden,“ 

forudser Tina Godsk. 

Kontoret for Kildebjerg Ry 

A/S har til huse i en pavillon 

som er placeret lige ved den 

rundkørsel der er indgang til 

hele området. Kontoret bemandes 

til dagligt kun af to 

personer, sekretariatsleder 

Tina Godsk og direktør for 

Kildebjerg Ry, Jens Mastrup. 

Kildebjerg Ry A/S ejes af Skanderborg 

Kommune og Lønmodtagernes 

Dyrtidsfond i 

fællesskab i et OPP (Offentligt 

Privat Partnerskab). Se mere på 

www.kildebjerg-ry.dk. ❏ 

FORFATTER 

Max Steinar er freelancejournalist og 

fotograf. Han har specialiseret sig i 

jagt, natur og miljø. 

Overgangen mellem kvarteret med ‘almindelige parcelhuse’ og kvarteret med moderne træhuse - hvoraf der foreløbigt kun er bygget ét. 


Hvad er det, som driver 

Klippo år efter år? 

Se lige her. Når man producerer plæneklippere, som skal 

leve evigt, går man ikke på kompromis med detaljerne. 

Vores selvkørende maskiner er bygget til at drive din 

plæneklipper under alle forhold, kuperet terræn eller når du 

skal klippe rundt om træer og buske. 

Hvis der noget, vi ikke kan lide, så er det plæneklippere, 

som driver deres ejere til vanvid. Klippo driver sig selv år 

efter år, uden at klage. 

DET PROFESSIONELLE VALG 

GRØNT MILJØ FIND 3/2008 NÆRMESTE FORHANDLER OG LÆS MERE OM VORES PRODUKTPROGRAM PÅ WWW.KLIPPO.DK 

29

Slam på mark eller i ovn 

Debatten fortsætter. Kommunerne står med et 

problem, men afbrænding møder modstand 

Renseanlæggenes slam skal 

spredes på landbrugsjord 

så slammets organiske stof og 

næring af især fosfor udnyttes 

enkelt og gavnligt. Men slammet 

må bare ikke indeholde 

tungmetaller og andre miljøfremmede 

stoffer. Forsigtighedsprincippet 

skal råde. 

Det var det generelle politiske 

budskab på konferencen 

‘Slam på landbrugsjord, hvad 

ved vi?’ som Dansk Kompetencecenter 

for Affald (DA- 

KOFA) holdt 25. februar med 

politikere, eksperter og interessenter. 

Anledningen var at 

slamdebatten havde fået tveksponering 

med et indslag 

om at kommuner fragter slam 

til afbrænding i Tyskland for at 

undgå afbrændingsafgiften på 

330 kr. pr. ton. 

Kommunernes problem er 

overskud af slam og usikker afsætning 

hos landmænd. I Randers 

Kommune arbejdes derfor 

både med forbrænding i Tyk- 

30 

land og kompostering. „Det 

giver os den rigtige kombination 

af driftssikkehed og økonomi,“ 

forklarede driftsleder 

Martin Thau. 

Denne eksport fandt ingen 

nåde. Som miljøordfører Torben 

Hansen (S) sagde: „Vi siger 

nej til slamturisme. Transporterne 

skal vi have sat en stopper 

for uanset om det er fornuftigt 

at brænde det.“ 

Eksperterne er ikke betænkelige 

ved at bruge slam på 

marker. Ifølge Jakob Magid og 

Lars Stoumann Jensen, Københavns 

Universitet, er der intet i 

de mange undersøgelser som 

peger på på reelle problemer 

hvis slammes bruges efter forskrifterne. 

De fastslog også at 

afbrænding vil skabe et større 

CO 2-udslip og fjerne et incitament 

til at udvikle rensning og 

genbrug af organisk affald. 

Magid og Jensen kunne heller 

ikke se slam som biobrændsel 

da det koster mere energi at 

Hako 

Effektiv gadefejemaskine 

med genbrugsvandsystem der 

sikrer støvfri fejning 

100 hk Euro 4-motor 

Tilkoblingsbar 4-hjulsstyring 

Fejebrede op til 2500 mm 

Beholder 1,85 m 3 , tiphøjde 1,45 m 

Nye standarder for anvendelse og 

kørekomfort 

Perfekt maskine til den krævende 

bruger i bla. kommuner og industri 

Vedligeholdelsefrit partikelfilter ! 


Brændt spildevandsslam deponeret og dækket med jord på kontrolleret 

losseplads. Foto: Lars Gejl, Scanpix 

Citymaster 2000 


Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951 

hako@hako.dk 

www.hako.dk 


tørre det end man bagefter får 

ud af at brænde det. 

Udbringning af slam på marker 

er derfor også stadig en 

del af den statslige affaldsstrategi, 

fastslog Inge Werther fra 

Miljøstyrelsen: „Vi ser ingen 

problemer med at anvende 

slam på landbrugsjord når 

slammet overholder grænseværdierne.“ 

I dag bringes cirka 

60% af slammet ud på marker. 

Forbrugerne er alligevel 

utrygge ved det, og det er fødevareindustrien 

derfor også. 

Landbruget selv er delt. Man 

får penge og gødningsværdi 

for at aftage slammet, men 

har afsætningsproblemer - eller 

kan få det hvis der opstår 

uventede miljøkonsekvenser, 

fastslog konsulent Sølholt 

Madsen fra Dansk Mejeriforening. 

Foreningens branchepolitik 

er derfor at mælkeproducenter 

ikke bruger slam. 

Dansk Vand- og Spildevandsforening 

ønsker forbud mod 

slam på landbrugsjord. Næstformand 

Uffe Thorndahl begrundede 

det med ukendskabet 

til hvordan kemikalier og 

medicinrester på lang sigt kan 

påvirke organisme og arvean- 

læg. Ifølge ham skyldes forbrugermodviljen 

den ‘direkte forbindelse 

mellem toiletter og 

middagsbordet’. 

Afbrænding er dog i alle tilfælde 

relevant for den slam 

der ikke holder grænseværdierne. 

Og her hæmmer afgiften 

en optimal håndtering, f.eks. 

biokompostering, argumenterede 

direktør Leif Bentsen, 

Krüger A/S, der efterlyste mere 

fleksible afgifter. 

At genbruge restprodukter 

til at bevare jordens humus og 

frugtbarhed er den grundlæggende 

vinkel som Jens Schrøder, 

formand for Brancheforeningen 

for Genanvendelse af 

Organiske Restprodukter’ anlagde. 

Netop fosfor kan blive 

en begrænset ressource. Priserne 

på kunstgødning er steget 

stærkt, forklarede Schrøder 

der også understregede at 

genbrug skabte et incitament 

til at overvåge og forbedre 

slammets kvalitet. sh 

KILDER 

DAKOFA (2008): Konference d. 25. 

februar 2008 om Slam på landbrugsjord. 

www.dakofa.dk. 

DAKOFA (2008): Slam/slam ikke - videnskab 

eller lidenskab. www.dakofa.dk 

28.2.08. 

Teknik & Miljø 3/2008. 

Hitachi Zaxis U-2 serien af minigravemaskiner har en positiv effekt på 

bundlinien. Nem vedligeholdelse, imponerende brændstoføkonomi og 

forlængede serviceintervaller. Det ergonimiske desig af førerkabinen giver 

fantastisk førerkomfort og udsyn. 

H.P. Entreprenørmaskiner A/S Horsens T: 76 82 20 20 Bjæverskov T: 56 87 10 10 www.hpe-as.dk 

Distributor of Hitachi Construction Machinery (Europe) NV 

Palm City som Frederikshavns nye golfby 

Palm City ligger ikke i syden. 

Det kommer til at ligge på en 

mark nord for Frederikshavn. 

Bag navnet åbenbarer sig planen 

om en golf- og ferieby 

med 1000 golf- og feriehuse. 

De 140 er købt, og selve golfbanen 

ved at blive anlagt. Desuden 

planlægges vandland, 

wellnessfaciliteter, butikscenter, 

bowling mv. Golf- og feriebyen 

kommer til at ligge ved 

siden af Frederikshavns Golf 

Klubs bane og nær den ’palmestrand’ 

hvor kommunen om 

sommeren udsætter palmer i 

potter. Hele anlægget - hvis 

fulde navn er Palm City Family 

& Golf Resort - er på 166 ha. 

Bag det står selskabet Holiday 

Invest og Palm City Golf Invest 

A/S. Selve golfbanen bliver en 

‘Colin Montgomerie Championship’ 

18 hullers golfbane der 

er døbt ‘Montgomerie Course 

Palm City Frederikshavn’ efter 

den skotske golfspiller hvis 

designerteam står bag banen. 

Driften skal varetages af selskabet 

‘Golf Management/ 

Whole in One’. Læs mere på 

www.palmcity.dk. 

Den brune bi på Læsø skal bevares 

De brune bier på Læsø er bevaringsværdige. 

De er genetisk 

rene og adskiller sig fra brune 

bier andre steder i Europa og 

stammer måske endda fra Europas 

oprindelige brune bier. 

Det fremgår af en rapport som 

det Jordbrugsfaglige Fakultet, 

Aarhus Universitet, har afleveret 

til Fødevareministeriet efter 

tre års overvågning. Overvågningen 

skyldes at biavlernes 

foretrukne gule bi også 

findes på Læsø og måske kan 

udkonkurrere den brune bi. 

Fra 1993 til 2005 var der derfor 

forbud mod andre biracer end 

den brune, men det kunne 

ikke håndhæves. Derfor indførtes 

i 2005 en opdeling af 

øen i bizoner. Denne sameksistensmodel 

har ifølge rapporten 

fungeret. Den skal ifølge 

fødevareminister Eva Kjer Hansen 

derfor forsætte, men justeres 

efter rapportens råd der 

også omfatter bl.a. kontrol, 

støtte og reservepopulationer. 

Hitachi kortradius 

minigravemaskiner 

1 til 5 tons 


ET GODT TILBUD 

DÆKNINGSBIDRAG OG DÆKNINGSGRAD 

Af Henrik Ward Poulsen 

Når en anlægssag eller plejeopgave 

økonomisk skal 

vurderes, bruges begreber som 

dækningsbidrag og dækningsgrad. 

Men hvad dækker de to 

begreber over og er en dækningsgrad 

på f.eks. 20% en 

succes eller fiasko? 

Dækningsbidrag (DB) fortæller 

hvor meget der er tilbage 

når en opgaves direkte (variable) 

omkostninger er betalt. 

Dækningsbidraget skal bidrage 

til at dække virksomhedens 

faste omkostninger, overskud, 

renter og investeringer. I bud- 

32 

SKEMA 1 HVAD EN TIME KAN GIVE I DB Eksempler, alt efter omkostningernes fordeling. 

Håndmand 

Maskinfører 

Timeløn 210 kr., DB 40% 350 kr. 350 kr. 350 kr. 350 kr. 

Maskine 90 kr., DB 10% 100 kr. 100 kr. 100 kr. 

Materiale180 kr., DB 10% 200 kr. 200 kr. 

Underleverandør 450 kr., DN10% 500 kr. 

1 time, i alt 350 kr. 450 kr. 650 kr. 1.150 kr. 

VO 210 kr. 300 kr. 480 kr. 930 kr. 

DB 140 kr. 150 kr. 170 kr. 220 kr. 

DG 40% 33,3% 26,2% 19,1% 

getter og regnskaber ses dette 

dækningsbidrag som ‘Dækningsbidrag 

1’. 

Dækningsbidraget fortæller 

kun hvor mange penge der er 

til rådighed til virksomhedens 

drift, men giver ikke et særligt 

godt billede af om opgaven er 

forløbet godt eller dårligt. 

For bedre at kunne analysere 

resultatet, omregner man 

dækningsbidraget til den såkaldte 

dækningsgrad (DG). 

Den fortæller i procent hvor 

stor en andel af opgavens omsætning 

der er tilbage når de 

SKEMA 2 HVAD DÆKNINGSBIDRAGET FORTÆLLER 

Dækningsbidraget fortæller hvor meget der er tilbage til 

virksomhedens drift på den enkelte opgave, når de variable 

omkostninger (sagsrelaterede omkostninger) er trukket fra 

omsætningen (salgsprisen). 

Omsætning 75.000 kr. 

– variable omkostninger 55.000 kr. 

= dækningsbidrag 20.000 kr. 

SKEMA 3 HVAD DÆKNINGSGRADEN FORTÆLLER 

Dækningsgraden angiver dækningsbidragets størrelse af 

omsætningen i procent. 

Dækningsbidraget / Omsætning x 100 = Dækningsgrad 

20.000 kr. / 75.000 kr. x 100 = DG 26,7% 

Belægning 

Belægning og underlev. 

variable omkostninger er dækket. 

Størrelsen af en succesfuld 

dækningsgrad afhænger af 

mange ting. Har virksomheden 

en stor eller lille administration? 

Ejer eller lejer man maskinerne? 

Hvor stor er omsætningen? 

Og hvilke typer af opgaver 

udfører man? 

Mange virksomheder kører 

med forskellige dækningsgrader 

på timepris, maskinleje, 

materialer og underleverandører, 

men som det kan ses i 

ovenstående skema, kan det 

give et uklart billede af den 

enkelte opgaves endelige 

dækningsgrad. 

Vil man have et klarere billede 

af den endelige dækningsgrad, 

kan man regne opgaven 

til kostpris og så bagefter 

lægge den ønskede dækningsgrad 

til. 

Fordelen ved at kende sin 

kostpris på den enkelte opgave 

før tilbudsafgivelse er at 

man let kan følge op på den 

enkelte opgaves økonomiske 

resultat. Desuden kan det 

hjælpe med at give det overblik 

der skal til for at skærpe 

sit tilbud. Yderligere kan man 

differentiere sine dækningsgrader 

i forhold til de forskellige 

typer af opgaver. 

Tillæg og dækningsgrad er 

ikke det samme. Når man lægger 

10% til eksempelvis en maskines 

kostpris, er det ikke det 

samme som en dækningsgrad 

på 10%, men derimod kun en 

dækningsgrad på 9,09 %. Vil 

man gøre billedet så klart som 

muligt, er det derfor vigtigt at 

være bevist om forskellen på 

tillæg og dækningsgrad. ❏ 

FORFATTER 

Henrik Ward Poulsen er fagkonsulent 

i Danske Anlægsgartnere. Han har 

været ansat i anlægsgartnerfirmaer, 

bl.a. som tilbudsberegner. 

SKEMA 4 OMKOSTNINGER 

Virksomhedens omkostninger deles op i de faste omkostninger 

(FO) og de variable omkostninger (VO). 

■ De faste omkostninger er den del af omkostningerne som ikke 

direkte afhænger af produktionens størrelse. Til FO hører bl.a. 

biler, funktionærlønninger, kontorholdsomkostninger og husleje. 

FO varierer normalt kun over længere sigt. 

■ De variable omkostninger kan direkte relateres til produktionen. 

VO er bl.a. omkostninger til materiale, løn, indlejede maskiner 

og driftsmidler. VO er direkte relateret til det enkelte produkt 

og belaster kun virksomheden i henhold til dette. 

SKEMA 5 DÆKNINGSGRAD LÆGGES TIL KOSTPRIS 

Kostprisen x 100 / (100 – DG) = Salgspris 

225 kr. x 100 / (100 – 25) = 300 kr. 



Siden 1980’erne har mange planteskoler 

saneret sortimentet. John Grinderslev går den 

anden vej. Han mener et bredt sortiment giver 

ham den handlefrihed der sikrer overlevelse 

Af Arne Kronborg 

På en planteskole i Romlund, 

en halv snes kilometer 

nordvest for Viborg, farer 

John Grinderslev rundt og bekræfter 

den evigt gyldige erfaring 

at livet går i ring. Tøj, biler, 

planter eller arbejdsmetoder 

går godt i nogle år, så går 

det ned ad bakke, og meget 

ryger ud i glemsel. Men efter 

endnu nogle år dukker meget 

af det op igen. 

Som nu tanken om planteskoler 

med fuldt sortiment - sådan, 

næsten. Tanken om at 

hvis man producerer en plantegruppe 

producerer man alt 

hvad der hører til i denne 

gruppe, hvis det kan produceres 

herhjemme. Man producerer 

ikke lige mange planter af 

alle sorter. De skal jo også kunne 

sælges. Men man har dem i 

sit moderkvarter, og man producerer 

dem, om ikke af hensyn 

til salget så til sin faglige 

stolthed. 

Hvis man kun producerer de 

mest solgte sorter, er man 

nærmest populist - en lykkeridder 

der vil møde sin skæbne 

når markedet vender og inte- 

34 

ressen for de stort sælgende 

sorter falder. Hvilket kun er et 

spørgsmål om tid. 

Tanken har gennem tiderne 

kostet et ukendt antal planteskoler 

livet fordi det blev for 

dyrt at holde liv i og rent omkring 

de sorter der ikke var 

nævneværdig afsætning af. 

Andre virksomheder nåede at 

luge ud i sortimentet og fortsætte 

med et mindre, men mere 

lønsomt sortiment. Specialplanteskoler 

så dagens lys, og 

en muteret faglig stolthed 

knyttede sig til dem. 

Alligevel - eller måske netop 

fordi alt går i ring - driver John 

Grinderslev sin virksomhed 

med 500 rododendronsorter 

foruden et udvalg af andre 

surbundsplanter samt andre 

sirbuske og nu også specielle 

stedsegrønne. Har han da ikke 

lært lektien ‘Du skal kun lave 

de sorter der kan sælges’. Hvor 

har han dog gået på gartnerskole? 

„Det har jeg hørt. Men hvor 

er de der siger sådan? Mange 

der fulgte det råd er jo lukkede,“ 

siger han uden på 

Masser af 

RODODENDRON 

John Grinderslevs planteskole råder over fem hektar, heraf 10.000 m 2 under glas lidt uden for Viborg samt tre 

hektar med 1000 m 2 drivhus i Løvel ikke langt derfra. Foto: Grinderslev.dk 

mindste måde at hovere eller 

kokettere. Problemet ligger 

ham på sinde. 

Det skal være sjovt 

„Jo mindre jeg har at handle 

med, jo mindre kan jeg handle. 

Hvis jeg kun har de samme 

planter som Bilka, kan jeg kun 

få samme pris som i Bilka, og 

den kan jeg ikke leve af. Jo 

mere jeg har at handle med, jo 

mere kan jeg handle, og så 

kan jeg få en ordentlig pris for 

mine planter. Måske ikke for 

dem alle, jeg må handle med 

nogle og måske slå af på prisen. 

Men jeg kan handle. Og 

for mine kunder er jeg mere 

interessant at handle med, når 

jeg har et stort sortiment så de 


kan få mere af det de skal bruge 

hos mig.“ 

„For det andet - og det er 

lige så vigtigt: Hvis jeg skal gå 

her døgnet rundt næsten året 

rundt, skal det være sjovt. Men 

kun at lave 10 eller 20 sorter er 

ikke sjovt. Så ville meget andet 

være sjovere end at have planteskole. 

„I øvrigt er der stor interesse 

for andre sorter end de gængse. 

Mange har gjort og gør et 

stort arbejde for at fortælle 

folk at der er mere end det de 

finder i Bilka. Og haveejerne 

vil jo helst ikke have det samme 

som naboen. Så anlægsgartnere 

der laver haver, har 

også brug for lidt andet. Vi laver 

ikke 500 forskellige sorter 

hvert år, nogle år laver vi måske 

kun 300 - foruden det andet. 

Det afhænger meget af 

hvad vi kan nå, og hvad vi kan 

få fat på i en ordentlig kvalitet. 

Vi ville gerne lave det hele 

selv, men det kan vi ikke nå,“ 

fortæller han. 

For tiden laver han omkring 

120.000 salgsplanter om året, 

heraf cirka 100.000 rododendron. 

Halvdelen er egen produktion, 

hovedsagelig ved stiklinge, 

resten ved videredyrkning 

af importerede ungplanter. 

Desuden laver han cirka 

20.000 andre surbundsplanter 

fordelt på omkring100 arter 

og sorter. Dertil en mindre 

produktion af coniferer, fordelt 

på 150 sorter, samt andre 

prydbuske og -træer, bl.a. 15- 

20 sorter af japanske løn. 

Fra udlandet 

Også han har måttet ty til 

udenlandsk arbejdskraft. 

„Jeg har i mange år haft en 

hortonom som kom fra forsøgscentret 

i Foulum, en virkelig 

dygtig pige. Men pludselig 

kommer hun og siger at hun 

vil prøve noget andet. Hun er 

ikke utilfreds, der er ikke noget 

i vejen, hun har bare fået 

lyst til noget andet. Sådan 

tænker unge mennesker i dag, 

og de har jo mulighederne. 

Men alt hvad hun havde lært 

her har hun taget med sig, og 

vi må se at finde en anden og 

lære ham eller hende op. Det 

John Grinderslev: Hvis jeg skal 

gå her døgnet rundt næsten året 

rundt skal det være sjovt. Men 

kun at lave 10 eller 20 sorter er 

ikke sjovt. Så ville meget andet 

være sjovere. 

VÆKSTPUNKTER 

Dagspressens meddelelser 

om planteskoler der lukker 

eller sælger jorden fra 

og fortsætter som havecentre 

kan efterlade det 

indtryk at dansk planteproduktion 

er under afvikling. 

Det er imidlertid 

ikke tilfældet. Uden for 

dagspressens bevågenhed 

findes mange planteskoler 

der ikke bare overlever, 

men vokser. Grønt Miljø 

besøger nogle af dem i en 

artikelserie der begynder i 

dette nummer. 

tager nogle år, og der er et hul 

i bemandingen så længe. Men 

det er vilkårene.“ 

„Vi har nogle østeuropæere, 

de er meget arbejdsomme, og 

de gør bestemt hvad de kan. 

Men de skal jo lære planterne 

at kende, før de kan se hvornår 

de skal knibes, og hvordan 

de skal behandles. Og nogle af 

dem er ikke gode til at sortere 

- endnu. De har svært ved at 

kassere en plante. ‘Måske kan 

den sælges i morgen’, tænker 

de og vil helst ikke smide noget 

væk. Hvad mon de fortæller 

om os, når de kommer 

hjem,“ funderer Grinderslev. 

Rod på stiklingen 

John Grinderslev blev planteskolemand 

fordi han synes det 

er sjovt at der kan komme rod 

på en stikling. Efter en turbulent 

barn- og ungdom var begyndte 

han at læse teologi ved 

Aarhus Universitet i 1987. Men 

da han efter tre år var færdig 

med græsk, hebræisk og latin 

syntes han at han trængte til 

en pause og til at tjene nogle 

penge. 

Så han fik et job på Gartneriet 

Skjoldvang ved Århus hvor 

han skulle stikke potteroser. 

Og der kom rod på dem, og 

det var sjovt. Så han begyndte 

at stikke andre planter hjemme 

i villahaven i Skovby vest 

for Århus. Der kom også rod 

på. På et tidspunkt stak han et 


Grinderslev.dk har haft succes med at lancere færdige bede på nettet. Dermed slipper anlægsgartnerne for alt det med sorter, variation, afstemte 

farver, blomstringstid mv. Det hele klares med et klik, og alt leveres til døren. 

par rododendron - som der ikke 

kom rod på! 

„Jeg blev ikke stædig, sådan 

er jeg ikke. Men jeg havde hele 

min skoletid og min ungdom 

fået tudet ørene fulde 

med at ‘du bliver aldrig til noget’. 

Så det er blevet vigtigt at 

vise for mig selv at jeg kan. Jeg 

kan arbejde i døgndrift hvis 

jeg støder på et problem som 

fænger mig, og jeg standser 

ikke før det er løst.“ 

Rododendron som sådan interesserede 

ham ikke mere 

end mange andre planter. 

Men at den ikke ville som de 

andre, tændte ham. Så han 

fandt ud af hvordan man får 

rod på rododendronstiklinger, 

formerede i et væk, byggede 

et drivhus på 46 m 2 i villahaven 

til naboernes bestyrtelse og 

forærede planter til højre og 

venstre og det meste af Skovby. 

Alligevel kunne man dårligt 

komme frem på parcellen 

for bare planter. Så han måtte 

ud at leje jord til sin hobby. 

Fra teologi til Beder 

Lidt efter lidt mistede han interessen 

for teologien og ringede 

i stedet til Beder Gartner- 

36 

skole. Han kom ind og fik en 

læreplads hos rosenplanteskolen 

Knud Pedersen i Harlev, 

men efter et par praktikperioder 

kunne ryggen ikke mere. 

Men han fik dispensation, så 

han kunne blive gartneritekniker 

uden praktik, og ved en 

eksamen traf han planteskoleejer 

Søren Nygaard, Vejen, 

som var censor ved en anden 

eksamen og havde lagt et katalog 

fra salgsselskabet Primaplant 

på et bord. John Grinderslev 

kiggede i det og spurgte 

frejdigt hvorfor der ikke var 

rododendron i det. 

Så gik det stærkt. For John 

Grinderslev kunne komme af 

med sine rododendron gennem 

Primaplant, men der skulle 

mange flere til hvis han ville 

være med. Han lejede sig ind i 

et nedlagt gartneri i Harlev, 

lånte 400.000 kroner i banken, 

importerede ungplanter fra 

Tyskland og satte dem lige ud i 

vinteren 1996 som tog hver og 

en. Op i banken igen, men fik 

et nej, og så kom mantraet 

‘Jeg skal vise at jeg kan’ igen 

op i ham. 

Han satte en annonce i avisen 

og tilbød at lave haver - at 

modernisere sølvbryllupshaverne 

i Skovby og omegn. Han 

ramte en åre, fik forrygende 

travlt, ansatte medhjælp, og 

han fandt en bank der troede 

på ham, så han igen kunne 

komme i gang med det han 

helst ville, rododendronplanteskole, 

denne gang i Romlund 

ved Viborg. 

Han købte et brugt gartneri 

med godt fem hektar vindomsust 

og noget kuperet terræn 

som måtte nivelleres, før der 

kunne sættes læhegn op, anlægges 

containerpladser med 

drypvanding, dræn og afledning. 

Siden er arealet udvidet 

flere gange, og der er bygget 

nye væksthuse. 

Samarbejde med grænser 

John Grinderslev trådte ud af 

Primaplant for to år siden da 

han fandt at samarbejdet begrænsede 

hans og virksomhedens 

udfoldelsesmuligheder. 

Hans største fornøjelse er at 

finde på nyt og få det i gang. 

Når først det kører, skal nogle 

andre helst overtage det, for 

så er han i gang med noget 

andet. 

Han skabte hjemmesiden 

faerdigbed.dk for at lette anlægsgartnernes 

arbejde med 

finde sorter og sætte dem sammen, 

så de harmonerer og har 

noget at byde på i en lang sæson. 

Det hele - plan, planteliste, 

spagnum, gødning og 

vandingsanlæg - leveres samlet 

hos kunden. Anlægsgartneren 

skal bare bestemme hvor stort 

bedet skal være, klikke sig 

frem på hjemmesiden og anlægge 

bedet hos kunden. 

Han gjorde det fordi han 

ved at anlægsgartnere ikke 

har noget stort plantekendskab 

og i en højkonjunktur 

ikke har tid til at sætte sig ind i 

det. Men også fordi han ad 

den vej kunne styrke interessen 

for ‘lidt andet’ når han 

både kunne præsentere og levere 

det. 

Ud fra samme tanke - at 

gøre det nemt for de udførende 

og øge kendskabet til et 

lidt større sortiment - arbejder 

han med et koncept for kirkegårde. 

Interessen er der, siger 

han, men kirkegårdenes personale 

og ledelse har dårligt tid 

til at sætte sig ind i emnet. 

Trenden er at der gerne må 

ske lidt mere på kirkegårdene. 


Gravstederne skal i højere grad 

være små, personlige haver 

side om side i stedet for en stor 

have hvor ingen må stikke ud 

fra helheden. 

Han forsøger i sine præsentationer 

at benytte samme 

fremgangsmåde som livsstilsmarkedet: 

Et bolighus viser 

ikke en ny trendy vase på et 

billede i sit katalog. Det viser 

tre vaser i et trendy miljø. Det 

viser ideen, ikke produktet. 

Grinderslev viser bedet eller 

gravstedet, ikke planterne, der 

skal bruges. Og han er langt 

fremme med en hjemmeside 

hvorpå forbrugere eller haveejere 

kan lave hele haveplaner 

blot ved at se på billeder, bestemme 

sig og klikke med musen. 

Og igen: Det hele leveres 

til døren. 

Konkurrencen om arbejdskraften 

og hensynet til lønsomheden 

inspirerer konstant 

til forsøg på mekanisering og 

automatisering. Hvad kan gøres 

nemmere og hurtigere 

uden at det går ud over plantekvaliteten? 

For tiden tumler 

han og medarbejderne med et 

tilbehør til traktoren som automatisk 

kan sætte planterne på 

korrekt afstand på containerpladsen 

så der spares både tid 

og hænder. 

Dyrke inspiration 

For nylig har han taget et stort 

drivhus ud af produktionen for 

at indrette det til inspirationshave 

for blandt andre anlægsgartnere. 

„Man kunne lave planter i 

huset, men det er jo også vigtigt 

at vi viser hvad vi har, og 

hvad det kan bruges til. At vi 

får spredt noget inspiration. 

Behovet er der,“ siger han 

med henvisning til at huset er 

flittigt besøgt, og den lille café 

i den ene ende har flere gange 

vist sig for lille. 

I løbet af sommeren lancerer 

han plantebutikken.dk med alt 

til haven: planter, lamper, belægninger, 

jord og gødning – 

til både professionelle og haveejere. 

Inspiration og vejledning 

inklusive haveplanter og 

plantelister med foto og beskrivelser 

på nettet, bestilling 

ved et klik og levering til døren. 

Han er klar over at nogle 

danske havecentre vil se mørkt 

på at han dermed åbenlyst går 

ud på detailmarkedet: „Det 

må vi tage som det kommer,“ 

siger John Grinderslev. Vi skal 

jo videre. Jeg skal i hvert fald. 

Men hvor er han og planteskolen 

om for eksempel fem 

år? „Planteskolen er her, og 

den er min for jeg har skabt 

den. Vi laver stadig rododendron, 

men vi laver også mange 

andre planter, nok flere andre, 

end vi gør i dag. Men det er 

ikke sikkert jeg er her - hele tiden. 

Måske sidder jeg i Korea 

og laver haveplaner for folk 

via internet og computer, og 

så kommer jeg her i perioder 

nogle gange om året. ❏ 

Grinderslev.dk, Ravnstrupvej 27, Romlund, 

Viborg, www.grinderslev.dk. tlf. 

8726 0090. 

Grinderslev.dk er det ene af bare tre 

medlemmer i Dansk Planteskoleejerforenings 

surbundsklub. De to øvrige 

er Planteskolen Alperosen i Langå, og 

Basta Planter i Allerød. 

FORFATTER 

Arne Kronborg er freelancejournalist 

med speciale i de grønne emner. 

For nylig tog John Grinderslev et drivhus ud af produktion og indrettede 

det til inspirationsanlæg. En mulighed anlægsgartnere flittigt benytter. 

Klik ind på 

www.interforst.dk, 

hvor du kan finde alle 

de nye lave priser 

på markedets 

absolut stærkeste 

stubfræsere! 

Blåkildevej 8, Stubberup, 

5610 Assens 

Tlf. 64 79 10 75 

Fax 64 79 11 75 

Mobil 40 56 77 46 

info@interforst.dk 

Rayco stubfræsere 

til discountpriser! 

Priseksempler: 

RG 13 ii, m. 13 hk Honda motor: 26.800,- 

1625 A Super, m. 25 hk Kohler Command motor: 82.500,- 

RG 1635, m. 35 hk Vanguard V-Twin motor: 96.250,- 

RG 50, m. 49 hk Deutz motor: 227.000,- 

RG 66 super 50. Selvkørende. 4-hjulstrukket 

m. en 66 hk Deutz dieselmotor: 255.000,- 

www.interforst.dk 

Vi kan kun sælge hvad vi selv tror på 

MASKINPLANTNING BLOMSTERLØG 

• ØKONOMISK 

• PRAKTISK 

• FLERÅRIG 

BESØG VOR HJEMMESIDE! 

WWW.VERVEREXPORT.NL 

AGENT THUESEN JENSEN A.S. 

JAN IVERSEN +45 36 13 09 52 

JI@TJ.DK 


38 

Asbjørn Nyholt 

Hortonom 

Gl. Nyborgvej 61 

DK-5772 Kværndrup 

Tlf. +45 6227 2292 

Mobil +45 4020 9613 

asbjoern@nyholt.dk 

www.nyholt.dk 

Viden om plæner og vækst henvender 

sig først og fremmest til 

dig, der arbejder professionelt 

med plænegræs og har behov 

for uvildig rådgivning. 

Ring gerne - så ser vi, 

hvor vi kan samarbejde 

Oelle Minidumpere 

Terrængående minidumpere 

der klarer det hårde arbejde 

Ring til salgskonsulent Julius Bjerg på 

mobil 40 33 26 61. 

Han er kommet i forårshumør og sælger 

minidumperne til favorable priser. 

Derudover anviser han også nærmeste forhandler 

Brdr. Holst Sørensen A/S 

Obbekærvej 105-107 6760 Ribe 

Tlf. 76 88 44 00 www.bhsribe.dk 

På mountainbike i skovene 

Mountainbike i skovene er en 

idrætsgren på vej frem. Det 

imødegår Skov- og Naturstyrelsen 

med stadig flere særlige 

mountainbikeruter. I de seneste 

ti år har styrelsen lavet 19 

mountainbikeruter i statens 

skove, heraf de 14 i Jylland. 

Ruterne der både bruges til 

motion og konkurrencer, måler 

nu over 200 km. I 2008 er 

styrelsen klar med mindst tre 

nye ruter. Den første åbnede i 

Lave Skov ved Humlebæk 15. 

april, de næste i Teglstrup 

Hegn ved Helsingør og i Klinteskolen 

ved Møns Klint. Flere 

ruter følger de kommende år. 

„En af Skov- og Naturstyrelsens 

vigtige opgaver er at skabe 

gode rammer for at danskerne 

kan bruge vores naturområder 

til at dyrke motion. 

Det er derfor vi kalder naturen 

for Danmarks største fitnesscenter. 

F.eks. har vi lavet motionsstier, 

skiløjper og skovlegepladser, 

og vi samarbejder 

med lægehuse og sundhedsmyndighederne.Mountainbikeruterne 

er blot et af de tilbud 

vi vil prioritere højere,” 

Med en ny elektronisk tilskudsguide 

giver Skov- og Naturstyrelsen 

en hånd til dem der vil 

søge offentlige midler til naturprojekter.Tilskudsmulighederne 

er ellers en jungle at 

finde rundt i. Man kan få tilskud 

til nye skove, vandhuller, 

vildtplantninger, naturskoler, 

vandrestier, grønne partnerskaber, 

forbedringer af vandløb 

og reducering af kvælstofudledningen, 

projekter i Natura 

2000-områder, bekæmpelse 

af invasive planter i naturområder 

osv., og man skal 

fastslår Skov- og Naturstyrelsens 

direktør, Hans Henrik 

Christensen. 

Som reglerne er, må cyklister 

også bruge de almindelige veje 

og stier i statens skove. Det 

kan dog skabe konflikter med 

fodgængere og ridende. „Ved 

at lave særlige ruter til cyklister, 

herunder mountainbikeruterne, 

kan en del af cykeltrafikken 

derfor dirigeres væk 

fra de almindelige veje og stier. 

På den måde bliver der mere 

plads til andre grupper af 

naturgæster. Denne løsningsmodel 

bruger vi også i andre 

sammenhænge. F.eks. har vi 

lavet særlige hundeskove som 

primært er et tilbud til hundelufterne, 

og de har høje besøgstal,” 

siger Hans Henrik 

Christensen. Som med den nye 

rute i Lave Skov, laver Skov- og 

Naturstyrelsen langt de fleste 

mountainbikeruter i samarbejde 

med lokale cykelklubber. 

Ruterne kan ses på www.skovoglandskab.dk. 

Se under Ud i naturen/Natur 

og sundhed/Aktiv i naturen/På hjul/ 

Mountainbike. Her finder man også 

almindelige regler for kørsel med 

mountainbike i skovene. 

Ny guide til støtte til naturprojekter 

søge forskellige steder, bl.a. i 

Miljøministeriet, Fødevareministeriet, 

regioner, kommuner 

og private fonde mv. I den nye 

guide kan man bl.a. finde navnene 

på de forskellige ordninger 

og puljer, hvor mange 

penge der er afsat, hvad man 

kan søge tilskud til, hvem der 

kan modtage støtte og hvem 

der administrerer og udbetaler 

støtten. Guiden, der opdateres 

en gang om året, ses på 

www.skovognatur. dk, se under 

service til dig/tilskudsmuligheder. 


Skovkirkegården er populær, men også en udfordring. Motiv fra 

Mariebjerg Kirkegård i Gentofte. Foto: Susanne Guldager. 

Skovpræg på kirkegården 

Bevoksningsudtrykket og kronedækket skal 

skabe ny tradion på Vester Kirkegård 

Flere og flere ønsker gravsted 

hvor kirkegården er 

mest skovpræget. På mange 

kirkegårde overvejes at indføre 

skovpræg på en del af kirkegården. 

Andre har allerede 

gjort det. Men hvad skaber en 

rigtig skovkirkegård? Det har 

Skov & Landskabs Thomas Kruse 

Wichmann undersøgt i sit 

bachelorprojekt hvor han var i 

praktik hos Center for Kirkegårde, 

Københavns Kommune. 

Hans analyse peger på at 

skovpræget især skabes af et 

særligt bevoksningsudtryk. Det 

bestemmes bl.a. af afstanden 

mellem træerne, træernes højde 

og frihøjden til løvtaget og 

om der er mono- eller blandingskultur. 

Udtrykket defineres 

også af den variation som 

skovdriften skaber i skovbunden, 

underskoven, mellemskov, 

løvtaget og dermed i 

skovens rumlige forhold. Er 

plejeniveauet for højt, vil den 

naturlige foryngelse hæmmes, 

og man bliver nødt til at indplante 

nye træer. Det bidrager 

ikke til skovstemningen. 

Skovpræget afhænger også 

af et højt kronedække i løvtaget. 

Det skal være på mindst 

60% for at man kan tale om 

en skovkirkegård. Er det mindre, 

vil stedet mere føles som 

en park- og naturkirkegård. 

Analysen er møntet ud i et 

forslag til et område på Vestre 

Kirkegård hvor der i forvejen 

er ønsker om at etablere skov. 

Forslaget omfatter en struktur 

af slyngede, trådte stier, naturlig 

skovbund og tæt krone- 

dække af primært bøg, sekundært 

birk og lærk. Plejeniveauet 

er lavt og muliggør selvforyngelse. 

Gravpladserne ligger 

langs stierne med ubehandlede 

sten som gravsten. Den 

enkelte gravplads kan ikke 

smykkes traditionelt, men der 

må lægges afskårne blomster. 

Til tidens ønsker hører også 

begravelsespladser i eksisterende 

skov. Det lovliggøres 

nok snart. Det bliver dermed 

op til den kommunale planlægning 

og interesserede skovejere. 

Skovbegravelser er bedst 

til urnenedsættelser som er 

langt den almindeligste begravelsesform 

i folkekirken. 

Skovkirkegården adskiller 

med sit naturpræg og sin skygge 

sig meget fra den traditionelle 

danske havetradition på 

gravene. Man skal hvile i naturen. 

Denne nyromantiske tendens 

skal fremtidens kirkegårde 

leve op til. Man kan dog 

skele til de steder det allerede 

er lykkedes. Også i Danmark 

hvor man bl.a. kan finde skovpræg 

på Høsterkøb Skovkirkegård 

i Rudersdal Kommune, 

skovafdelingen på Mariebjerg 

Kirkegård samt skovkirkegården 

ved Psykiatrihospitalet i 

Nykøbing Sjælland. Skovkirkegården 

i Stockholm er et kendt 

internationalt eksempel. sh 

KILDE 

Sejr, Karen; Susanne Guldager (2008): 

Skov på kirkegården. Videnblade Park 

og Landskab 3.1-65. Skov & Landskab, 

Københavns Universitet. 

Videnbladet er baseret på Thomas 

Kruse Wichmann (207): Skovkirkegård 

på Vestre. Bachelorprojektet. Skov & 

Landskab, Københavns Universitet. 


gmPUBLIKATIONER 

Schöne Wege, Treppen und Terrassen 

Gode ideer til belægningsløsninger både til store og til små anlæg 

Af Ole Fournais 

Med Heidi Howcrofts ‘Das 

Pflasterbuch für den Garten 

- Ideen für schöne Wege, 

Treppen und Terrassen’ er der 

igen udkommet en glimrende 

tysk bog om belægninger og 

belægningsmaterialer. I en tid 

med stigende interesse blandt 

haveejere og havearkitekter 

for at skabe brugbare belægninger, 

giver denne gedigne 

bog en række særdeles gode 

ideer til konkrete løsninger 

både til store og til små anlæg. 

Den forholdsvis lille bog på 

kun 152 sider er en guldgrube 

af oplysninger om sten, fliser 

og belægninger af træ. Bogen 

indledes med fine afsnit om 

belægninger på trapper, terrasser, 

siddepladser og gangstier 

i forskellige dele af haven, 

og kommer herunder bl.a. ind 

på de ofte vanskelige opgaver 

med at lave en både brugbar 

og holdbar kant mellem belægning 

og bed eller bassin. 

Her finder man nogle særdeles 

velgennemtænkte forslag til 

smukke og harmoniske løsninger, 

alle understøttet af gode 

billeder både i almindelige 

størrelser og som nærbilleder 

med enkelte detaljer. 

Bogens allerbedste afsnit er 

dog et glimrende overblik over 

de almindelige natursten, herunder 

en særdeles anvendelig 

beskrivelse af hver materialetype 

f.eks. granit, skifer, basalt, 

diabas, porfyr, sandsten, kalk- 

40 

sten, marmor, travertin og 

gnejs. Dette afsnit er noget af 

det bedste jeg har læst om emnet 

i mange år. Hvert materiale 

er beskrevet med oprindelse, 

form, farver, struktur, anvendelsesmuligheder 

mm. Og 

naturligvis er der vist gode og 

tydelige billeder som viser forskelle 

og ligheder, men også 

løsninger på belægninger. 

Dernæst følger et lige så 

godt afsnit om belægningsmønstre 

med kulturhistoriske 

perspektiver kombineret med 

konkrete haveanlæg.I dette afsnit 

henvises bl.a. til den meget 

anerkendte gamle belægningsmester 

Friedrich Wilhelm 

Noll som i 1911 udgav sin ganske 

lille bog om klassiske belægningsmønstre. 

Også klinker 

og betonsten får en fair behandling 

med instruktive anvisninger 

på velgennemtænkte 

forslag til belægninger - enkelte 

endda med lidt uventede 

og overraskende mønstre. 

Ikke overraskende kommer 

derefter et rigtig godt afsnit 

om belægninger, kanter, trapper 

og udsmykninger af træ. 

Hertil kommer - desværre - 

også et afsnit med de nyeste 

materialer som farvet glas både 

som småstykker, glaskugler 

og bund af vinflasker. Det er 

for poppet. Endelig vises smukke 

og harmoniske stier og flader 

med græs - både græs alene 

og sammen med sten eller 

blomsterrabatter. 

Bogens forfatter er den internationalt 

anerkendte landskabsarkitekt 

Heidi Howcroft 

som efterhånden har udgivet 

en række særdeles gode bøger 

om belægninger, om havedesign 

og om blomster. Det tyske 

forlag Callwey har naturligvis 

igen sørget for høj kvalitet 

på billedsiden og med fin 

papirkvalitet - endda i en sådan 

grad at man kunne frygte 

at den fagbog med de flotte 

billeder kunne blive en pralebog 

som ligger fremme for at 

gæster kan se at man er med 

på moden… Ikke desto mindre 

kan den på det varmeste anbefales 

til alle anlægsgartnere, 

have- og landskabsarkitekter 

som ønsker inspiration til nye 

belægningsopgaver. ❏ 

Heidi Howcroft: Das Pflasterbuch für 

den Garten - Ideen für schöne Wege, 

Treppen und Terrassen. Callwey 

Verlag. 152 s. www.callwey.de. 

Ole Fournais er cand.mag. og faglærer 

ved JU - Beder Gartnerskole. 

Produktudvikling i skovene 

– et idéhæfte 

Produktudvikling i skoven - 

et idéhæfte. Af Jens Friis 

Lund m.fl. Skov & Landskab, 

2008. 66 s. www.sl.life.dk.dk. 

Bredt udvalg af idéer til nye 

produkter og tjenester som 

skovejere kan tilbyde, lige fra 

specialdesignede hundeskove 

til hoteldrift i romantiske hytter 

i trætoppene. De danske 

skove er en vigtig ramme om 

danskernes friluftsliv og er årligt 

genstand for mere end 75 

mio. besøg. Erfaringer fra det 

parallelle projekt ‘Alternative 

indkomster til skovbruget: 

Case- og feasibility-studier’ har 

givet input til rapporten. 

Unges udeliv - i multietniske 

boligområder. Af Sølvi 

Karin Børresen og Benny 

Schytte. Statens Byggeforskningsinstitut 

2008. 62 s. 

www.sbi.dk. 

Om de unges udeliv i multietniske 

boligområder med fokus 

på hverdagslivet og de unges 

adfærd og anvendelse af 

udemiljøet i boligområderne. 

Endvidere gives der eksempler 

på konkrete tiltag og problemløsninger 

i relation til de unges 

anvendelse af udemiljøet. Undersøgelsen 

er fortaget i de 

tre boligområder: AKB Lundtoftegade 

på Nørrebro i København, 

Vollsmose i Odense 

og Gellerup ved Århus. 

SBi 2008:10 

Unges udeliv 

- i multietniske boligområder 


Priserne er ekskl. moms og gældende indtil 31.12.2008 eller så længe lager haves. Forbehold for trykfejl. 

KLIP DIN PLÆNE SOM EN PROFESSIONEL 

ZT 250 er en stærk maskine i mellemklassen med en gennemprøvet 

teknik. Elstart, timetæller, luksussæde, støbejerns frontaksel, 

112 cm klippebredde og 20 HK 2-cylindret Briggs & Stratton 

Vanguard OHV motor. Vejl. pris ekskl. moms 23.996,- 

POWERED BY: 

Hvorfor Zero Turn? 

En Zero Turn har en venderadius på 0 grader, er meget 

kompakt og konstrueret til at klippe med høj fart og med 

stor effektivitet og godt resultat. To styrestænger erstatter 

pedaler og manøvrerer maskinen i alle retninger og 

hastigheder. 

ZT 150 er en meget kompakt maskine, der kan komme til overalt 

med en total længede på kun 165 cm. Elstart, timetæller, luksussæde, 

107 cm klippebredde og 18.5 HK Briggs & Stratton Intek 

OHV motor. 

Vejl. pris ekskl. moms 19.996,- 

Hvorfor en Rider? 

En Rider med frontmonteret klippebord giver godt overblik, 

græset køres ikke ned før det klippes og mulighed 

for at klippe til kant og under buske. Baghjulsstyringen 

giver en meget lille venderadius. 

Westwood W16-2WD Rider 

En revolution indenfor professionelle ride-on klippere. Forhjulstræk 

og Dynamic Traction Control, electronisk informationscenter, elektrisk 

højdejustering, 112 cm klippebredde, 16 HK 2 cylindret Briggs 

& Stratton Vanguard OHV motor. 

Den viste model W16-2WD..................vejl. ekskl. moms 36.796,- 

Fås med 2 eller 4 hjulstræk......vejl. priser ekskl. moms fra 29.596,- 

Nærmeste forhandler anvises på 

www.ketnerskovoghave.dk eller tlf. 88 27 11 66 


gmPUBLIKATIONER 

42 

Landskabssyn 

og 

planreform 

et memorandum Akademiraadet 

Landskabssyn og planreform 

- et memorandum. 

Akademirådet 2008. 28 s. 

www.akademiraadet.dk. 

Overvejelser over landskabets 

status og udviklingstendenser 

samt faktuelle noter. 

Bag hæftet står et ad hoc 

landskabsudvalg under Akademirådet. 

Det anbefales at 

udvide den landskabsarkitektoniske 

ekspertise i konkrete 

planprocesser på alle planniveauer, 

udvikle analysemetoder 

samt at formulere et mere 

komplekst syn på samspillet 

mellem det åbne landskab og 

de bebyggede områder. 

Outdoors. Haveliv i det 21. 

århundrede. Af Dairmuid 

Gavin & Terence Conran. 

Gyldendal 2008. 272 s. 349 kr. 

www.gyldendal.dk. 

Beskrivelse af haveliv og havedesign 

- hvordan det hidtil 

har udfoldet sig, og hvordan 

det kan udfolde sig fremover. 

Man opfordres til at lade sig 

inspirere af stilarter og havers 

brug verden over. Der oplyses 

også om hvordan ønskerne 

kan opfyldes, og hvordan innovativt 

design kan omsættes i 

haven. Dairmuid Gavin og Terence 

Conran er kendt for deres 

havedesign, bl.a. fra Chelsea 

Flower Show, tv og bøger. 

Krukkehaven. Af Karina Demuth. 

Politikens Forlag 2008. 

121 s. 199 kr. www.politikensforlag.dk. 

Ideer til krukkehaver i forskellige 

stilarter. Forfatteren 

der er journalist og engageret 

haveejer, har også skrevet ‘Havens 

krukker’ fra 2007. 

Träd i Malmö. Af Arne Jansson 

og Peter Linder. Købes på 

rådhuset i Malmø og i byens 

boghandlere. 

‘En vanding blandt smukke 

og usædvanlige træer’ lyder 

undertitlen til denne bog skildrer 

76 af Malmøs kulturhistoriske 

og specielle træer. Hertil 

hører bl.a. den 40 meter høje 

poppel på Östra Kyrkogården 

der nok stammer fra et tidligere 

landbrug på stedet. 

1001 Gardens you must see 

before you die. Af Rae Spencer-Jones 

(red.). Barron’s Educational 

Series 2007. 960 s. 

www.amazon.co.uk. 

Guide til haver over hele jorden, 

kendte som mindre kendte. 

Det engelsk-amerikanske 

ophav præger udvalget hvor 

USA og England dominerer, 

men der er dog også blevet 

plads andre landes haver, heraf 

ni fra Danmark. Haverne beskrives 

kort, de fleste også med 

footo, og der oplyses om stil, 

ejer, størrelse og klima. 

Golfbøger til salg 

på golfbooks.dk 

Golfbooks.dk er navnet på 

landets første golfboghandel 

på nettet. Den er oprettet 

af Dansk Golfunion i 

samarbejde med Schweizer 

Bogtryk og golfjournalisten 

Henrik Knudsen. Foruden 

bøger tilbydes andre golfprodukter 

inden for bl.a. 

dvd og spil. Betalingen foregår 

med dankort og tages 

fast 29 kr. for porto og ekspedition. 

„Det er vores håb ikke kun 

at gøre det lettere for de 

golfinteresserede at skaffe 

bøger om emnet, men også 

at fremme markedet for 

golfbøger. I første omgang 

Design din have. Af Birgitte 

Busch og Nina Ewald. Lindhardt 

& Ringhof 2008. 269 

kr.www.lindhardtogringhof.dk. 

Vejledning og inspiration for 

amatører til at designe en have. 

Det kræver ikke et særligt 

tegnetalent og kunstneriske 

evner at udforme en velfungerende 

have, fremgår det af bogen. 

Haveejerens behov leder 

frem til en grundform hvorefter 

resten er op til den personlige 

smag, stil og ressourcer. 

Bogen introducerer desuden 

begreber som harmoni, balance, 

proportioner, overgang, 

rytme, gentagelse, fokuspunkter 

og enkelhed. 

Växtkomposition. Idéer 

från Enköpings parker. Af 

Ann-Christin og Dan Rosenholm. 

Albert Bonnier 2008. 

168 s. 196 Skr. 

www.albertbonniersforlag.se 

Enköping er kendt for sine 

blomsterrige og alligevel rationelt 

plejede parker med masser 

af stauder, især den nu ti år 

gamle Drömparken skabt af 

Piet Oudolf. Med disse parker 

som forbillede beskrives hvordan 

man kan arbejde med 

staudernes, træernes og buskenes 

former, farver og teksturer 

for at skabe harmonisk 

helheder - som samtidig er 

lette at holde. 

Henrik Knudsen (i forgrunden) 

sørger for at få bøger frem til den 

nye golfbogweb. Bag ham kigger 

Tiger Woods frem. Mon ikke han 

optræder i nogle af bøgerne? 

fokuserer vi på danske bøger, 

og vi har endda planer om selv at udgive nogle flere titler, 

men det er klart at når der kommer en ny spændende 

bog på f.eks. engelsk, vil vi forsøge at købe den hjem,“ udtaler 

Henrik Knudsen til Greenkeeperen. 

Fonden for træer og miljø 

2007. 40 s. www.fondenfortræerogmiljoe.dk. 

Fondens årlige skrift for 2007 

med formandsberetning, præsentation 

af en ny træinformation 

på fondens hjemmeside 

samt to faglige artikler om 

henholdsvis ask (bl.a. om asketiptørre) 

og elmens udbredelse 

og frøsætning i elmesygens 

fortsatte og dødelige skygge. 

Elmene holder stadig stand 

selv om de efterhånden er få 

og meget spredte. 

Den sneglefrie have. Forlaget 

Nostra ApS 2008. 87 s. 149 

kr. www.nostra.dk. 

Opsamling af metoder mod 

dræbersneglen, primært henvendt 

til private haveejer. Bag 

teksten står Snegleforum på 

hvis hjemmeside www.snegleforum.dk 

man kan finde den 

bogens information. 

Best of Topos. Selected projects: 

issues 51-61. Callwey 

Verlag 2008. 112 s. 7.5 Euro. 

www.topos.de. 

Opsamling fra det tysk-engelsk-sprogedelandskabsarkitekttidsskrift 

viser en række af 

de bedste eksempler på moderne 

løsninger udført af landskabsarkitekter, 

arkitekter og 

planlæggere. Eksemplerne viser 

især løsninger knyttet til 

klimaændringer, voksende 

storbyer og omdannelse af 

industriområder. 

Zwischen Gartengräsern. Af 

Stefan Leppert. Dva 2008. 143 

s. www.amazon.de. 

En beskrivelse af landslabsarkitekten 

Wolfgang Oehme 

og hans haver. Tysk født, udvandret 

til USA hvor han bl.a. 

har tegnet Chicago Botanical 

Garden. Han kendes mest for 

sin anvendelse af stauder og 

prydgræs, sådan som titel og 

forsidebillede peger på. Ikke 

ulig Piet Oudolf, men han 

blandre mindre. 


En af de åbne haver man kan besøge på havelyst.dk. Karna Majs have. 

Havevandringer i et nyt digitalt netværk 

Med www.havelyst.dk forsøger 

Landsforeningen Praktisk 

Økologi nu at etablere et digitalt 

netværk for haveejere. Her 

kan man ifølge foreningen oprette 

og udvikle sin egen have 

og se andres haver. Dele haveglæder 

og erfaringer, følge 

med i hvad andre sår, planter 

og høster i deres haver, læse 

med i andres havedagbøger, 

se billeder og plantelister fra 

haverne. Stille spørgsmål og 

måske rejse en diskussion. 

„Havelyst.dk kan ses som en 

ny form for havevandring - når 

man har tid og lyst. Her findes 

små byhaver, nyttehaver, kolo- 

Mere end 

blot maskiner... 

S&H Teknik A/S er importør af 

Vermeer produkter til det 

danske og norske marked. 

Vi tilbyder salg og service at 

bla. Vermeer, Cetco samt 

Sherrill fra vores 2 afdelinger i 

henholdsvis Tørring og Greve. 

S&H teknik A/S er ejet af det 

svenske Söderberg & Haak 

AB. 

nihaver, villahaver og parcelhushaver 

og store landbohaver. 

De fleste dyrker både 

blomster, frugt, bær og grønsager, 

men i mange af haverne 

er der også særlige interesseområder 

som roser, stauder, 

stenbede, frøavl, natur, børn 

og selvforsyning året rundt,“ 

meddeler foreningen. 

Man skal være medlem af 

Landsforeningen Praktisk Økologi 

for at være med på havelyst.dk. 

Alle kan dog se inden 

for i et par åbne haver. Foreningen 

har i forvejen hjemmesiden 

www.havenyt.dk med 

faglig viden til at dyrke haven. 

Fleksibel styrke... 

1 

2 

3 

1: BC 1000 XL 

2: SC 60 TX 

3: BC 150 

4: SC 852 


4 

Hovedafdeling: Elektronvej 8 • 2670 Greve 

Service Jylland: Sønderbrogade 90 • 7160 Tørring 

Tel. 44 99 11 88 • Fax. 44 95 55 88 • www.shteknik.dk

Ledningsskader 

er faldet med 75% 

Antallet af lednings- og kabelskader 

ved gravearbejder er 

mindsket med 75% siden ledningsejerregistret, 

LER, blev 

lovpligtigt for to år siden. Det 

giver en årlig besparelse på 

100 mio. kr., vurderer Erhvervsog 

Byggestyrelsen der ejer og 

administrerer registret. Før var 

der over 30.000 graveskader 

om året. En brugerundersøgelse 

viste i 2007 at der samtidig 

er tilfredshed med registret 

der omfatter alle der ejer ledninger 

i dansk jord. Registret 

bruges af graveentreprenører 

der er forpligtet til at undersøge 

om der er ledninger i jorden 

før de går i gang. Det brugerbetalte 

register er dog ændret 

lidt fra 1. marts så forespørgsler 

er enklere at foretage, 

og så gebyret passer til de 

reelle omkostninger. Indtil da 

var registret uforholdsmæssigt 

dyrt at bruge til små opgaver. 

Banedæmninger 

skal gøres sikrere 

Banedanmark har iværksat en 

plan for sine banedæmninger 

så man ikke overraskes af undermineringer 

under ekstreme 

regnskyl. Det sker efter at man 

i 2007 fik hele 12 dæmningsskred 

mod normalt et par stykker. 

Mest dramatisk var det på 

Tinglev-Sønderborgbanen 

hvor et skybrud i august skyllede 

en dæmning væk så skinnerne 

hang frit i luften. Planen 

omfatter en udpegning af de 

mest udsatte dæmninger og 

en plan for vedligehold og fornyelse 

af dæmningerne. De 

første der skal fornys er to 

dæmninger ved Vejle hvor der 

alligevel skal udføres sporarbejder. 

Der er cirka 1000 km 

banedæmning i hele landet. 

Yuchai-importen 

over til Scan-Agro 

Scan-Agro har overtaget importen 

af kinesiske Yuchai der 

bl.a. fremstiller mini- og bæltegravere. 

Hidtil har Dig-In haft 

importen, bortset fra at Scan- 

Agro også fik maskinerne 

hjem, blot under navnet Scan- 

Digger. Fremover bibeholder 

Scan-Agro begge mærker, idet 

Yuchai får et højere udstyrsniveau 

og en lidt højere pris. 

www.scan-agro.dk. 

44 

FÆRDIGT 

BUNDDÆKKE 

Møllegårdens Planteskole er 

blevet kendt for konceptet 

‘Prima Færdig Hæk’ med store 

hækplanter, men har også det 

tilsvarende koncept ‘Prima 

Færdig Bunddække’. Det omfatter 

præfabrikeret bunddække 

inden for forskellige almindelige 

bunddækearter og - 

sorter på det danske marked 

foruden specialproduktioner. 

Som med færdiggræs dækkes 

jorden omgående, og 

ukrudt hindres. Haven kan 

også på dette punkt se færdig 

ud med det samme. På skråninger 

undgår man den erosion 

man ellers kan risikere. 

Bunddækket leveres i ruller 

på 40 x 125 cm=0,5 m 2 . Den er 

fremstillet på et kokosnet med 

et lag spagnum og dyrket 

oven på en plastfolie. Det anbefales 

at rulle måtterne ud 

straks efter de er modtaget og 

i hvert fald senest næste dag. 

Rødderne kan få kontakt med 

jorden med det samme, men 

et godt resultat forudsætter 

Oprulning af Hedera hestor i marken. 

Kulturen dyrkes på plastikfolie. 

Leptinella dioica (nåletrædepude) i en rulle på 40 x 125 cm. 

NORMAL SORTIMENT 

Cotoneaster d. ‘Coral Beauty’ Dafo 

Fragaria ‘Pink Panda’ 

Fragaria vesca ‘Rügen’ 

Hedera helix ‘Hesma’ Dafo 

Hedera helix ‘Hevil’ Dafo 

Hedera helix ’Hestor’ Dafo 

Leptinella dioica 

Leptinella squalida 

Lonicera nitida ’Maigrün’ 

Lonicera pileata 

Vinca minor 

Waldsteinea ternata 

en planeret og god muld uden 

rodukrudt. Hvor der er ujævnheder, 

vil måtten ikke slutte 

tæt. Rødderne får ikke rigtigt 

fat og resultatet kan være tørre 

pletter. 

Rullerne skal håndteres forsigtigt 

så jord og rødder løsnes 

så lidt som muligt. 

Undgå besværet med de flade hjul 

Flade dæk kan gøre livet surt for anlægsgartnere. Punkteringer 

kan imidlertid forebygges og hurtigt lukkes med Okay Punkteringsbeskyttelse, 

oplyser importøren Okay Danmark. Der er tale 

om et tysk produkt - Okay-Reifenpannenschutz - der har været 

på det tyske marked siden 1973. Substansen, der føres gennem 

ventilen, indeholder vand, nylonfibre, genbrugsgummi og er 

frostsikret med ethylenglycol. Det bevarer sin sejtflydende tilstand 

og lukker alle huller op til 10 mm. Kører man op i søm, 

lukkes hullet omkring sømmet så man kan fortsætte uden at 

tage sømmet ud. Midlet kan bruges til alle dæk med eller uden 

slange, men kun til langsomtkørende køretøjer. Det fås i 1 liter 

flasker eller 25 liter dunk med pumpe. www.okaydanmark.dk. 

De skarpe kanter gør måtterne 

lette at lægge sammen. Rullerne 

kan deles med spade, hobbykniv 

eller håndsav. Hvor 

bunddækket skal møde en 

flisekant, graves, 3-5 cm af jorden 

så niveauet passer når 

måtten rulles ud. 

Man bør lægge jord op 

langs dyrkningsmåttens kanter 

og vande grundigt efter udrulning. 

Afhængigt af vejr og årstid 

bør man også vande indtil 

rødderne har fået fat. Det tager 

normalt 2-3 uger. Gøres al 

arbejdet rigtigt, kan bunddækket 

udlægges i hele vækstsæsonen 

uden problemer, oplyser 

planteskolen. sh 


På vej med regionale udviklingsplaner 

De regionale udviklingsplaner 

er afløseren for amternes gamle 

regionplaner - og alligevel 

ikke. Regionplanen var en 

myndighedsplan der skulle regulere 

arealanvendelsen. De 

regionale udviklingsplaner er 

strategiplaner for regionens 

udvikling og samarbejde mellem 

regionen og kommunerne. 

Arealanvendelsen er overtaget 

af landsplandirektiver og 

kommuneplanerne. Det er regionerne 

under Miljøministeriets 

By- og Landskabsstyrelse 

der udarbejder de regionale 

udviklingsplaner - og lige nu 

arbejdes der på højtryk. Regionerne 

har ifølge Niels Østergaard 

fra By- og Landskabsstyrelsen 

fået en meget stor frihedsgrad 

til at formulere planerne 

mellem den kommunale 

planlægning og landsplanlægningen. 

Alle regionale udviklingsplaner 

ventes vedtaget 

hen over sommeren - og bliver 

hermed også et udgangspunkt 

for miljøministerens kommende 

landsplanredegørelse. 

Forslag til den første nationalpark 

Efter at Thy blev udpeget som 

Danmarks første nationalpark 

sidste sommer, offentliggjorde 

Miljøministeriet 4. april selve 

forslaget nationalparken. Hermed 

begyndte en 16 uger lang 

debat- og høringsfase frem til 

28. juli for borgere, lodsejere, 

interesseorganisationer og 

myndigheder. Forslaget omfatter 

en bekendtgørelse der sætter 

rammerne for en nationalpark 

på 24.000 hektar hvoraf 

godt en fjerdedel er privatejede. 

I forslaget kan man des- 

uden studere formål, overordnede 

målsætninger samt forslaget 

til nationalparkbestyrelsens 

sammensætning. Forslaget 

kan ses på hjemmesiden 

www.danmarksnationalparker.dk 

hvor man også kan bidrage 

med synspunkter i debatten. 

Der er i alt valgt fem danske 

nationalparker. Ud over Thy er 

det omkring Mols Bjerge, 

Skjern Å, Vadehavet og i Nordsjælland. 

De skal efter planerne 

oprettes trinvis over de næste 

to til tre år. 

FORHANDLER 

GUMMIBÆLTER AF 

HØJ KVALITET TIL 

MINI GRAVEMASKINER 

OG ANLÆGSUDSTYR 

Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner Svalehøjvej 18 

Leveringsdygtig i hele Danmark 

Kontakt os for konkurrencedygtige priser 

3650 Ølstykke 

Tlf. 43 76 02 06 

info@aspendenmark.dk 

Ukrudt imellem fliserne? 

EnviroSAND udelukker uønskede vækster og hindrer myrernes hærgen 

Fra 1 mm 

fugebredde 

Natur & Stengrå 

se mere på www.lithomex.dk 

RUBBER TRACK SPECIALISTS 

EnviroSAND fejes ned i fugerne, 

- vandes derefter for at aktivere 

den organiske og bindende del. 

Det kan ikke være lettere... 

- og så er den tilmed Fleksibel, 

Forstærkende og Miljørigtig 

Tlf. +45 63 18 00 55 · Fax +45 63 18 00 26 

Email odense@lithomex.dk · www.lithomex.dk 

 


Når træet må trækkes ind 

Spil, wirer, sjækler og stropper må tages i brug 

for at akavede træer kan falde rigtigt 

Træer kan stå så akavet at 

de kan vælte i den gale retning, 

f.eks. mod et hus når de 

skal fældes. At skære et forhug 

ud i faldretningen er ikke nok 

hvis træets tyngdepunkt hælder 

for meget bagud eller til 

siden. Her kan det være nødvendigt 

at trække træet ind i 

den rigtige faldretning med 

spil og wire. Wiren gøres fast i 

det træ der skal fældes og forbindes 

med et meget fast anker, 

typisk et andet træ. Og så 

trækkes der til med spillet så 

træet lægger sig rigtigt. 

Det forudsætter rigtigt udstyr 

med spil, wirer og de sjækler 

og stropper der hører til. 

„Det er vigtigt at forstå samspillet 

mellem de enkelte dele, 

deres fordele og ulemper, 

brug og begrænsning,“ understreger 

Ole Sejr Jacobsen i 

Skov & Landskabs videnblad 

‘Udstyr til indtrækning af vanskelige 

træer’. 

Udstyret skal passe sammen 

i brudstyrke og arbejdsbelastning. 

Spillet skal være det sva- 

46 

5 

geste led da det har sikkerhedsanordning 

i form af brudstifter 

eller dødemandsknap. 

Alt udstyr skal være tydeligt 

mærket med SWL-værdi (safety 

work load) eller brudstyrke. 

Brugeren skal være fortrolig 

med grejet og kende brugsanvisninger 

og anvisninger. Og 

det skal godkendes en gang 

om året af en uvildig instans. 

Traktor- og håndspil 

Spillet kan drives pr. håndkraft 

eller af en traktor. Et motordrevet 

spil sikrer stor trækkraft 

og en hurtig indspilshastighed 

på 45-90 meter i minuttet. 

Man kan altså hurtigt og kraftigt 

få trukket i træet hvis det 

begynder at falde forkert. 

Denne uheldige situation bør 

dog forebygges med bl.a. styrewirer 

i siden, skriver Sejr Jacobsen. 

De fleste skove og 

skoventreprenører har traktorspil 

der er ret dyre og kræver 

rutine at håndtere. 

Håndspil er billigere, nemmere 

at transportere og prakti- 

1. Håndspil med blok. 2. Kastblok. 3. Rundsling. 4. Bæltestrop. 

5. Spilhåndtag. 6. Sjækle. Foto: Ole Sejr Jakobsen. 

4 

6 

1 

3 

2 

Håndspillets indspilshastighed begrænses af den manuelle vrikning. 

Wiren fra spillet til træet der skal fældes, er en stålwire. Fra spillet til 

ankertræet (uden for billedet) er der brugt en bæltestrop som er lagt 

rundt om træet. Hvis den er for lang, kan spillet komme til at hænge i 

en upraktisk position for den der betjener det. Foto: Ole Sejr Jakobsen. 

ske at bruge i f.eks. haver. Med 

et klatrespil er indspilshastigheden 

præcis, men langsom. 

De op til 5 meter pr. minut kan 

være en ulempe. Sejr Jacobsen 

fraråder derfor håndspil til 

træer der hælder kraftigt til siden. 

Han anbefaler klatre- og 

ikke tromletypen der begrænses 

af wirelængden. 

Wirer 

Wirer findes med hver deres 

særlige egenskaber og formål. 

Indspilswiren der oftest leveres 

sammen med spillet, er en 

stærk type der tåler at spillets 

kæber klatrer på den. Det er 

farligt at erstatte denne wire 

med en tilfældig wire. Wiren 

til et håndspil har tit en brudstyrke 

på omkring 9 tons og en 

sikkerhedsfaktor 5:1 (SWL= 1,8 

tons). Ud over indspilswiren 

har man brug for forlængerwirer 

og eventuelle wirestropper 

til at montere i træet. 

Indspilswiren gøres fast dels i 

det træ der skal fældes, dels i 

en forankring der kan tage det 

store træk fra et faldende træ. 

Forankringen kan lettest ske i 

et andet træ i god afstand (1½ 

x træhøjden). For ikke at skade 

træet bør man bruge nylonstropper 

(flade bæltestropper 

eller bløde rundslings) der fordeler 

trykket på træet. Stroppers 

SWL-værdi skal være markeret 

som farvekode, stregkode 

eller på en mærkat. Vær- 

dien angiver den maksimale 

arbejdsbelastning i lige træk. 

Er den ikke angivet, kan stroppen 

ikke bruges. 

Stropper og sjækler 

For at gøre stroppen fast så 

den ikke glider, gøres den fast 

med et slyngestik. Det reducerer 

dog styrken 20%. Man kan 

også bare lægge stroppen 

rundt om træet. Så er styrken 

dobbelt så stor, men stroppen 

er tilsvarende kortere. Hvilken 

metode der forudsættes fremgår 

af den mærkat der er på 

stroppen når den er ny. 

Til at koble stropper og wirer 

sammen bruges sjækler. 

Bolten i sjæklen skal spændes 

helt fast inden brug ligesom 

trækket i sjæklen skal være på 

den rigtige led af hensyn til 

dennes naturlige styrke, understreger 

Sejr Jacobsen. Sjæklers 

SWL er typisk 3-5 tons. 

Trækkets retning eller kraft 

kan ændres med kasteblokke. 

En blok fordobler kraften, men 

halverer hastigheden. Der må 

kun bruges godkendte blokke 

hvor hjulets diameter er 

mindst 18 x wirens diameter. 

Ellers bukkes wiren for meget 

og mister styrke. sh 

KILDER 

Jacobsen, Ole Sejr (2007): Udstyr til 

indtrækning af vanskelige træer. Park 

og Landskab videnblade 5.2-3. Skov & 

Landskab. 

Samtaler med faglærer Ole Sejr Jacobsen. 


Din 

totalleverandør 

Solsorten er blevet 

den mest udbredte 

Solsorten er blevet den mest 

almindelige fugl i Danmark, viser 

tællinger fra Dansk Ornitologisk 

Forening. Om foråret er 

der cirka 2,2 millioner solsortepar 

som hver får 2-4 kuld i løbet 

af sommeren. Det er især i 

de sidste 20-30 år der er kommet 

flere solsorte, og fremgangen 

fortsætter nok, vurderer 

Jan Skriver på www.dof.dk 

(19.2.08). For over 100 år siden 

var det en sky skovfugl, men 

den har tilpasset sig byen og 

dens haver hvor man kan finde 

op til 340 par pr. km 2 , langt 

flere end i skovene. Turdus 

merula hedder den på latin og 

tilhører drosselfamilien. Den er 

en generalist der er god til at 

tilpasse sig levevilkårene i byer. 

Den vil dog helst være i gamle 

tilgroede haver med parkagtig 

www.scantruck.dk 

Teleskoplæssere, personlifte, entreprenørmateriel, sorteringsanlæg m.m. 

Jylland: +45 96 147 147 Sjælland: +45 70 127 127 

karakter eller i villahaver med 

varieret havenatur. „Den sky 

skovdrossel er blevet forstædernes 

folkesanger, ja, helt ind 

i centrum af storbyerne kan 

man høre den synge. Og sangen 

er et kapitel for sig. Solsorten 

er en mester i at efterligne 

de lyde den omgiver sig med. 

For nogle år siden blev en solsort 

berømt for at efterligne 

melodistumper fra en sang 

med popgruppen Spice Girls,“ 

skriver Skriver der også kan berette 

om solsorte der efterligner 

ringende mobiltelefoner. 

Elektronisk rottefælde med faldspyd 

Sensoren registrerer rotten og udløser en 

flok faldende spyd der holdes nede i 45 sekunder. 

Moderne og middelalderlig teknik 

kombineres i kloakrottefælden fra danske 

WiseCon ApS. Fælden passer til 32-100 cm 

brønde. Virkningen er dokumenteret af 

Skadedyrlaboratoriet, Aarhus Universitet. 

Fælden kan forsynes med infrarødt kamera 

så rottetilstanden kan undersøges før bekæmpelse. 

Også kloakoversvømmelser kan 

registreres med løbende besked til computer 

eller telefon. www.wisecon.dk. 

GRØN FAGMESSE 

Torsdag den 12. juni kl. 9 - 15 

Se nyhederne på den store brancheudstilling. 

Følg Sandmosemesterskaberne i blomsterbinding, 

kirkegårdsanlæg, fliselægning m.v. 

Få en grillpølse og en go’ snak med andre fagfolk. 

KompetenceCenter for 

Det grønne område – Sandmosen 

- en del af AMU Nordjylland 

Sandmosevej 486 | 9460 Brovst | tlf. 9633 2626 | www.amunordjylland.dk 

Tjek miljøportalen 

før du bygger 

Hverken kommuner eller bygherrer 

behøver at leve i uvished 

om hvor naturen er beskyttet, 

så man ikke må bygge 

i den. Det oplyser By- og Landskabsstyrelsen 

(4.4.08) efter en 

avisdebat om husejere der må 

rive deres nye huse ned fordi 

de er bygget i beskyttet natur 

som kommunen ikke var opmærksom 

på da den gav byggetilladelsen. 

„Det er ligetil for 

både kommuner, bygherrer og 

ejendomsmæglere at kontrollere 

om et givet areal har status 

som beskyttet natur. Det 

ses på detaljerede kort på nettet 

på Danmarks Miljøportal: 

http://kort.arealinfo.dk. Kommunerne 

har pligt til at holde 

oplysningerne opdaterede. 


BRANCHE 

Weibull har fået en 

ny svensk ejer 

Den svenske frøfirma Weibull 

Trädgård AB har fået ny ejer, 

Econova AB. Weibull Trädgård 

sælger frø, jord og andre haveprodukter 

under navnene Weibulls, 

Hammenhögs og Simontorp, 

også i Danmark. Firmaet, 

der har 180 ansatte, har hidtil 

været et datterselskab af Svalöf 

Weibull ejet af Lantmännen 

og BASF. Den ny ejer Econova 

er et familieejet firma 

med to forretningsområder: 

Econova Garden der fremstiller 

og sælger miljøvenlige haveprodukter, 

og Econova Energy 

som forædler restprodukter fra 

skovindustri og kommuner. 

Møller overtager 

Vibeke Rønnow 

Arkitektfirmaet C.F. Møller har 

overtaget Vibeke Rønnow 

Landskabsarkitekter der ud 

over Vikeke Rønnow tæller tre 

landskabsarkitekter. Tegnestuerne 

har i fire år haft et nært 

samarbejde om Aalborg havnefront. 

„Det Vibeke Rønnow 

Landskabsarkitekter har beskæftiget 

sig med kompletterer 

tegnestuen på fineste vis. 

Det er f.eks. opgaver for boligselskaber 

og for Vejdirektoratet 

i forbindelse med motorveje,“ 

siger partner i C.F. Møller, 

Tom Danielsen. 

International pris 

til Overdam 

I august 2007 modtog Poul 

Holm Petersen, Overdam Planteskole, 

prisen ‘2007 Perennial 

Plant Association International 

Contributor Award’ fra den 

amerikanske staudegartnerforening 

Perennial Plant Association. 

Prisen tildeles personer 

uden for Nordamerika som har 

gjort et særligt stykke arbejde 

for udbredelse af stauder og 

græsser. Overdam Planteskole 

er netop kendt for sine prydgræsser. 

Prisen til blev begrundet 

med kendskabet og salget 

af planteskolens produkter, 

særligt Calamagrostis acutifolia 

’Overdam’. Prisen sættes i 

relief af tidligere prismodtagere 

bl.a. hollænderen Piet Oudolf 

og briten Beth Chatto. 

48 

Visualisering af hovedpladsen i Libeskind-projekter, Ørestaden. Udskrift af 3D-model. 

Det digitale byggeri tungt fra start 

Alligevel er ikke mindst 3D også en del af den grønne fremtid 

Digitalt udbud. Tredimensionelle 

modeller (3D) fremfor 

todimensionelle tegninger 

(2D). Digital udveksling af dokumenter 

i byggeprocessen. 

Det er elementer i det digitale 

byggeri som 1. januar 2007 

blev indført for statsligt nybyggeri 

over tre millioner kroner. 

Men begyndelsen har været 

sløv bl.a. fordi kun få statslige 

nybyggerier har været sat i 

gang i 2007. Den grønne sektor 

er end ikke formelt med i 

det digitale byggeri som heller 

ikke har nået entreprenørerne 

endnu. Men det kommer. 

Fra januar er også renoveringer 

samt om- og tilbygning af 

statslige byggerier omfattet af 

reglerne. Fra 2009 følger standardisering 

af udbudsmateriale 

og beskrivende mængdefortegnelser. 

De skulle ellers også 

være indført i januar 2007, 

men er udsat af Erhvervs- og 

Byggestyrelsen fordi man af- 

venter fælles opmålingsregler. 

Både Michael H. Nielsen, 

Dansk Byggeri og Jørn Jensen, 

projektchef for Implementeringsnetværket 

for Det Digitale 

Byggeri, erkendte i november 

at udbredelsen af Det Digitale 

Byggeri er mindre end forventet. 

Men de mente også at 

de nye krav vil sætte fart i processen 

og henviste til at flere 

større bygherrer - f.eks. regioner 

og kommuner - allerede 

bruger elementer af det digitale 

byggeri. „Idéerne og tanker 

bag Det Digitale Byggeri er 

kommet for at blive og vil vinde 

større og større udbredelse 

i de kommende år,“ sagde Michael 

Nielsen. Ifølge Implementeringsnetværket 

er 65 digitale 

byggesager på vej i år. 

Et nyt sprog 

Hidtil har landskab ikke været 

omfattet af reglerne om digitalt 

byggeri. Området må dog 

INTERNATIONAL MÅLSÆTNING 

Erhvervs- og Byggestyrelsen har tilsluttet sig et international 

mål om at alle større byggerier inden fire år skal bruge 3Dmodeller 

- også kaldet bygningsinformationsmodeller (BIM). 

Det er sket efter at en rapport fra styrelsen har konkluderet 

at kommunikationen i byggeriet forbedres når man bruger 

BIM baseret på det internationale dataudvekslingsformat IFC 

(Industry Foundation Classes). 

I Danmark suppleres IFC i øvrigt af XML-skabeloner der fra 

efteråret også har omfattet landskabsobjekter. Bag disse skabeloner 

står Dansk Byggeklassifikation (DBK). 

forvente med tiden at skulle 

leve op til de samme krav som 

byggeriets øvrige parter, vurderer 

Ian Jørgensen der som 

lektor på Skov & Landskab har 

arbejdet med it i landskabsarkitekturen 

siden 1991. Men 

det vil i alle tilfælde være en 

fordel for landskabsarkitektvirksomhederne 

at udnytte 

de digitale muligheder, understreger 

han. 

„Den projekterende bliver 

tilbudt et sprog - det triangulerede 

nets sprog - til at 

udtrykke og synliggøre sine 

designintentioner. Ud over 

kurver, koter og fald som vi 

anvender i analog projektering, 

kan man benytte sig af 

feature lines, planer, grading 

objects, støttemure, breaklines, 

terrænlinier og profiler. 

Alle symboler kan anvendes 

simultant i samme model, og 

modellen kan som en del af 

processen gøres til genstand 

for analyser og beregninger. 

Sproget er tredimensionelt 

hvilket muliggør løbende, 

rumlige vurderinger af designintentionerne 

- et helt 

nyt grundlag for visuel tænkning,“ 

forklarer han sammen 

med sin ph.d.-studerende 

José Lameiras. 

Projekt i større kvalitet 

Schønherr Landskab har som 

en af de første landskabsarki- 

GRØNT MILJØ 3/2008 4/2008

tekttegnestuer indført 3D - altså 

arbejde med tredimensionelle 

modeller frem for todimensionelle 

tegninger. 

„Vi mener at 3D og fælles 

standarder i samarbejdet er 

lige så nødvendigt i landskab 

som andre steder,“ siger landskabsarkitekt 

Rasmus Dragenberg, 

afdelingsleder i Schønherr 

Landskab. Tegnestuen har 

indført CAD-værktøjet Civil 3D 

og vil samarbejde efter den 

standard som BIPS anbefaler til 

arkitekter og ingeniører. BIPS 

er en virksomhed der udarbejder 

beskrivelsesstandarder for 

byggeriet. 

Første store projekt hvor det 

nye CAD-værktøj blev taget i 

brug, var i Ørestaden hvor tegnestuen 

skulle modellere et 

landskab for Libeskind-projektet. 

Her er modelleringsfunktionerne 

især brugt i forbindelse 

med parkeringskælder, 

tilgængelighed, vækstforhold 

og jordberegning. 

„Når vi deltager i et projekt 

med så stor kompleksitet, så 

løser 3D-modellerne mange af 

de problemer vi ikke - eller i 

bedste fald kun med store omkostninger 

til følge - ville kunne 

have tacklet i 2D. Først og 

fremmest har det med 3D-modellering 

vist sig at vi har 

meget bedre sikkerhed for at 

de forskellige parters modelinput 

fungerer i sammenhæng,“ 

forklarer Dragenberg. Resultatet 

er et projekt af væsentlig 

højere kvalitet. 

Ud over at samarbejdet forbedres, 

har fordelene bl.a. vist 

sig at ligge i hurtigere og bedre 

konsekvensvurderinger, 

f.eks. i forhold til skygge, indblik, 

afvanding og jordflytning. 

Fejlene opdages før der 

er bedre styr på beregninger, 

man kan tage ansvar for 

mængder og levere mere kvalitetssikrede 

projekter. Hertil 

kommer at man generelt kan 

udføre mere troværdige visualiseringer 

og stå sig bedre i 

konkurrencen med ingeniører 

f.eks. i vejprojekteringen. 

Schønherr Landskab har dog 

også erfaret at det tager lang 

tid at lære den nye teknologi 

så den sidder på rygraden. 3Dmodellering 

er en teknisk krævende 

arbejdsproces, fastslår 

Dragenberg. Hertil kommer at 

softwaren Civil3D endnu ikke 

er tilpasset landskabsarkitekters 

særlige behov for f.eks. at 

vise planters udvikling og heller 

ikke understøtter IFC-formatet 

endnu. 

Entreprenørerne venter 

I den grønne sektor er det foreløbigt 

kun på projekteringsområdet 

at Det Digitale Byggeri 

så småt er ved at blive indført. 

Entreprenørerne har det 

endnu til gode. Det kommer 

bl.a. til at indebære udbud 

over internettet baseret på beskrivendemængdefortegnelser, 

arbejdstegninger som 

modeltegninger og at computer 

og A3-prenter bliver standard 

på byggepladsen. De enkelte 

grønne projekter er ganske 

vist oftest under 3 mio. kr., 

men de er gerne en del af 

større projekter der omfattes 

af de nye krav. sh 

KILDER 

Bips-Nyt 2/2007. 

Licitationen 12.11.07 

Jørgensen, Ian; José Miguel Esteves 

Lameiras (2007): Tegningens tid er forbi. 

Landskab 7/07. (Artiklen gennemgår 

med terrænbehandling som eksempel 

hvordan 3D-modellering kan 

udnyttes i projekteringen). 

www.danskbyggeri.dk 23.11.07 

www.detdigitalebyggeri.dk 21.4.08 

www.ebst.dk 14.4.08. 

Jordberegning med afgravning og påfyldning af jord på Trekroner 

Center Grunden. Gul-brun er påfyldning, mens grøn er afgravning. De 

mørkeste nuancer markerer over 2 meter afgravnong eller påfyldning. 

Udskrift af 3D-model fra Schønherr Landskab. 

MURATORI 

anlægger 

græs som en leg 

MURATORI 

Stennedlægningsfræsere fra 85 til 405 cm 

Stor effekt 

Fra 64 til 92 HK 

Meget kompakt 

God kørerkomfort 

BCS VOLCAN 

klarer 

opgaverne 

SØNDERUP MASKINHANDEL 

Tlf. 98 65 32 55 www.bcsmaskiner.dk 

Har Åbent Hus 

torsdag den 29. maj 2008 kl. 14.00 - 20.00 

på Damgårds Allé 5, 8330 Beder 



A S 

Kom og hør om dine karrieremuligheder inden for: 

Skov- og naturtekniker 

3-årig faglig uddannelse 

Jordbrugsteknolog Miljø og natur 

2-årig videregående uddannelse 

Jordbrugets UddannelsesCenter Århus er en fusion 

mellem Dansk Center for Jordbrugsuddannelse og 

Vejlby Landbrugsskole. 

Se mere på www.ju.dk (www.dcj.dk)

Foreningen for Kirkegårdskultur 

En gubbe på 92 år er frisket op med sin første hjemmeside 

Når man er almindeligt interesseret 

i kirkegårdskultur 

skal man måske være med i 

Foreningen for Kirkegårdskultur. 

Foreningen har nyligt åbnet 

sin første hjemmeside 

www.kirkegaardskultur.dk og 

har dermed gjort sig mere synlig 

i flimmeret af grønne foreninger. 


er en interesseforening 

for alle. Det er til forskel fra 

Foreningen af Danske Kirkegårdsledere 

der er en interesseforening 

for ledere af de 

større bykirkegårde og Forbundet 

af Kirke- og Kirkegårdsansatte 

der er en fagforening 

for bl.a. graverne på de 

mindre kirkegårde på landet. 

Medlemsskaren i Forenigen 

for Kirkegårdskultur er derfor 

bredt sammensat fra flere forskellige 

faggrupper, bl.a. landskabsarkitekter, 

bedemænd, 

gravere, medlemmer af kirkegårdsbestyrelser 

og provstiudvalg, 

kirkegårdskonsulenter, 

kirkegårdsledere, menighedsråd, 

museer, provster, præster, 

stenhuggere, stifter m.fl. I øjeblikket 

er der cirka 450 medlemmer. 

Kontingentet er beskedne 

200 kr pr. år. 


blev stiftet i Århus i 

1920 af en kreds der var interesserede 

i kirkegårdsforhold. 

Formålet er ifølge vedtægterne 

er at virke for at kirkegårdenes 

æstetiske, kulturhistoriske 

og landskabelige værdier be- 

50 

vares og udvikles så kirkegårdene 

fremtræder som værdige 

begravelsespladser. Ifølge 

hjemmesiden arbejder foreningen 

for at „påvise og fastholde 

de kulturhistoriske værdier på 

kirkegårdene således at disse 

ikke udsættes for voldsomme 

og modeprægede omlægninger, 

men at de nødvendige 

ændringer søges indpasset i en 

værdig sammenhæng.“ 

I 1923 udkom det halvårlige 

tidsskrift ‘Vore Kirkegårde’ første 

gang. Siden 1973 er der 

hvert år udgivet et større årsskrift 

der i dag hedder ‘Kirkegårdskultur’. 

Flere af de ældre 

årsskrifter (2000, 2002, 2003, 

2004) kan hentes frit på foreningens 

hjemmeside. Foreningen 

fremhæver årsskriftet 

som sit ansigt udadtil. Det søger 

at belyse alle sider af kirkegårdssagen 

- både kirkelige, 

æstetiske, kulturhistoriske, sociologiske, 

landskabelige og 

samfundsmæssige forhold. Det 

seneste årsskrift 2007-08 fortæller 

især om monumenter 

på kirkegårdene. 

På hjemmesiden kan man 

også finde flere, korte artikler, 

herunder ‘Ud i … naturen?’ af 

Leif Arffmann, ‘Kirkegården’, 

‘Mand i sin båd’ og ‘Lad engle 

dale og gøre stenen til sin stol’ 

af Elof Westergaard samt ‘Kirkegårdenes 

økonomi’ af Jens 

Dejgaard Jensen. 

Til foreningens aktiviteter 

hører desuden at udgive pjecer 

og andre publikationer, afhol- 

Fra Farum Kirkelige anlæg. Det pryder forsiden til invitationen til årsmødet 26.-27. maj. 

de foredrag, temadage samt 

ekskursioner. Desuden vil man 

tjene formålet ved at påvirke 

planlægning og lovgivning for 

kirkegårdsområdet og kirkernes 

omgivelser. 

Formanden for foreningen 

er i øjeblikket Elof Westergaard, 

Silkeborg. Han suppleres 

i bestyrelsen af næstformanden 

Mette Fauerskov 

(næstformand), Hans Broch 

Mikkelsen (kasserer), Karin 

Kryger (sekretær), Per Hermansen, 

Eva Møller, Filip Møller, 

Charlotte Skibsted, Elisabeth 

Hess Thaysen og Hasse Nedelberg 

Jørgensen. 

Foreningen er medlem af 

Nordisk Forbund for Kirkegårde 

og Krematorier der består 

af finske, svenske, norske, islandske 

og danske foreninger 

for kirkegårdskultur og krematorier 

samt kirkegårdslederforeninger. 

I forbundet arbejdes 

med fælles og aktuelle problemer. 

Hver fjerde år arrangeres 

en nordisk kongres der næste 

gang holdes i Sverige i 2009. 

Foreningen er desuden medlem 

af Association of Significant 

Cemeteries in Europe. 

Foreningen holder sit næste 

årsmøde 26.-27. maj i Hillerød. 

Temaet er her hvilken indflydelse 

de kommende strukturændringer 

for de menighedsrådsdrevne 

kirkegårde kan få 

for kirkegårdskulturen. sh 

KILDER 

www.kirkegaardskultur.dk 

www.significantcemeteries.net 

Hr. Svenningsen 

fyldte 60 år 

Niels Svenningsen, indehaver 

af Svenningsens A/S, fyldte 60 

år den 29. juni. Han er femtegeneration 

i et af Danmarks 

ældste familiefirmaer, Svenningsens 

A/S med hovedsæde i 

Kastrup. Firmaet begyndte i 

1861 at fremstille specialredskaber 

til øens gartnerier og at 

udføre smedearbejde. Nu er 

firmaet med over 150 medarbejder 

totalleverandør af professionelle 

maskiner til grønne 

områder, veje og entreprenøropgaver 

i hele Skandinavien. 

Det offentlige 

betaler ikke i tide 

75% af de offentlige myndigheder 

betaler ikke til tiden. 

Det viser en landsdækkende 

undersøgelse som Dansk Byggeri 

har foretaget ved at spørge 

sine medlemmer som er entreprenør- 

og håndværksvirksomheder. 

Deres største kunde 

er - samlet set - den offentlige 

sektor. To ud af tre virksomheder 

rykker for betalingen, men 

de fleste opkræver ikke renter 

når betalingsfristen overskrides. 

Ifølge projektchef Jørn 

Jensen, Dansk Byggeri er årsagen 

at virksomhederne har erfaring 

for at det offentlige alligevel 

ikke betaler renterne. 

70% af virksomhederne oplever 

at det er et generelt problem 

blandt de offentlige 

myndigheder at der ikke betales 

til tiden. Problemet er angiveligt 

blevet værre efter indførslen 

af elektronisk fakturering 

i 2005 og efter strukturreformen. 

Undersøgelsen er en 

udvidelse af en undersøgelse 

fra 2007 hvor kun en del af 

landet var med. Her var antallet 

af dårlige betalere 70%. 


HedeDanmark vil forgrønne Abu Dhabi 

HedeDanmark har købt aktier 

og overtaget ledelsen i Emirates 

Landscape L.L.C. Firmaet er 

med 250 medarbejdere førende 

inden for det grønne område 

i Abu Dhabi i De Forenede 

Arabiske Emirater. Her betyder 

store anlægsprojekter nu 

og i de kommende år kraftig 

vækst i etablering og pleje af 

grønne anlæg, oplyser Hede- 

Danmark der har købt 49% af 

aktierne, det meste man kan 

ifølge lokal lov. Emirates Landscape 

har bl.a. anlagt og plejer 

de grønne arealer ved nogle af 

Abu Dhabis kongelige paladser, 

verdens største pengetank 

ADIA og en række internationale 

hoteller, virksomheder og 

private velhavere. „Vi skal bidrage 

med vores stærke erfaring 

og viden inden for ledelse, 

projektstyring og økonomi 

på det grønne område. Målet 

er at fordoble virksomhedens 

størrelse og indtjening i løbet 

af tre-fire år,“ siger Carsten 

With Thygesen, administrerende 

direktør i HedeDanmark. 

HedeDanmarks administrerende direktør Carsten With Thygesen og 

bestyrelsesformand Mohamed Khalfan Al Dhaheri, Emirates Landscape. 

Nye og klarere regler for gulpladebiler 

Der er kommet nye og mere 

klare regler for hvordan virksomheder 

kan bruge gulpladebiler. 

Det er resultatet af en aftale 

indgået af et bredt folketingsflertal 

der imødekommer 

de vilkår som virksomheder 

med skiftende arbejdspladser 

har. Fremover kan man køre 

ubegrænset mellem skiftende 

arbejdssteder og hovedarbejdspladsen. 

Man kan hente 

mad, børn og kollegaer når 

bare det sker uden at afvige 

væsentligt fra den erhvervsbetingede 

kørerute. Samtidig er 

den såkaldte 60-dages-regel 

forkortet så den kun gælder i 

et år mod før to. 

Der er dog ikke ens regler 

for alle gulpladebiler. De 

nævnte rettigheder forudsætter 

at bilerne er registreret som 

‘specialindrettede’. Det falder 

byggebranchens biler imidlertid 

ind under ifølge den ny af- 

tale. Hvis en virksomhed vil 

være sikker på at deres køretøjer 

er specialindrettede, kan de 

få en forhåndsgodkendelse fra 

skattemyndighederne. For de 

ikke specialindrettede gulpladebiler 

indføres dagsbeviser. 

De skal kunne købes over internettet 

og giver ret til privat 

brug af en gulpladebil i et bestemt 

tidsrum. I alle tilfælde 

skal det ikke have moms- og 

skattemæssige konsekvenser, 

når en kollega hentes eller 

sættes af under kørsel til og fra 

et arbejdssted, hvis arbejdsgiveren 

har beordret det. 

I Dansk Byggeri er man især 

glade for at at man nu ved 

hvilke regler der gælder, og at 

de er mere gennemskuelige. 

Dermed kan man forebygge 

skattemyndighedernes ‘urimelige 

klapjagt’ som det udtrykkes 

af erhvervspolitisk konsulent 

Kasper Hyllested. 

GRØNT MILJØ 3/2008 4/2008 51

FRI fusionerer med 

Dansk Industri 

Foreningen af Rådgivende Ingeniører 

(FRI) har opgivet sin 

selvstændighed og fusionerer 

1. juli med Dansk Industri. Det 

blev endelig besluttet på ingeniørernes 

generalforsamling 6. 

marts. Hensigten er ifølge foreningen 

at skaffe de rådgivende 

ingeniører mere indflydelse 

på vigtige beslutninger om eksempelvis 

infrastruktur og globalisering. 

Indtil videre beholder 

FRI både navn og eget sekretariat. 

www.frinet.dk. 

52 

Movium-chefen Ole 

Reiter går før tid 

Det svenske Movium-sekretariats 

chef Ole Reiter har forladt 

sin post efter to år - et år før 

tid. Det er sket efter diskussion 

om Moviums fremtid og økonomi, 

oplyser det svenske fagblad 

Utemiljö. Movium udvikler 

og formidler faglig kundskab 

og er placeret på Sveriges 

Lantbruksuniversitetet i Alnarp. 

„Min opgave var at udvikle 

Movium og det er ikke 

som universitetsledelsen nu vil 

gøre,“ oplyser Reiter. 

Storr-Hansen ny i Dansk Byggeris top 

Lars Storr-Hansen tiltrådte 13. 

maj som ny administrerende 

direktør for erhvervsog arbejdsgiverorganisationen 

Dansk Byggeri. Lars Storr-Hansen 

er 40 år, cand.polit. og var 

før underdirektør i en anden 

arbejdsgiver- og erhvervsorganisation, 

nemlig Handel, 

Transport og Service. Han har 

også været økonom i Venstres 

STAF-SKIFTE 

Træbranchens Oplysningsråd 

har skiftet navn til Træinformation 

og er samtidig gået i 

luften med en ny hjemmeside 

med navnet www.traeinfo.dk. 

Dermed vinkes også farveltil 

den gamle forkortelse TOP 

som går igen i den - endnu aktive 

- webadresse www.top.dk. 

Ændringerne er ifølge organisationen 

et led i en modernisering 

der skal øge gennemslagskraften 

og imødekomme 

et angiveligt stigende behov 

knyttet til projektering, udførelse 

og afsætning af træprodukter 

og træbyggeri. Moderniseringen 

omfatter også flere 

informationsaktiviteter og ud- 

politisk-økonomiske sekretariat, 

journalist på Børsens Nyhedsmagasin 

og rådgiver for 

tidligere skatteminister Svend 

Erik Hovmand. Storr-Hansen 

afløser Jens Klarskov der netop 

er tiltrådt som administrende 

direktør i Dansk Erhverv. Jens 

Klarskov var u perioden 1991- 

1994 direktør for Danske Anlægsgartnere. 

Efter 22 år i bestyrelsen 

og 11 år som formand 

har skåningen Rolf Östinge 

takket af i den svenskeanlægsgartnerforening 

STAF, Sveriges Trädgårdsanläggningsförbund. 

Det skete på års- 

Kenneth Lundin Rolf Östinge 

møde den 15. marts ved Kristiansstad hvor foreningen samtidig 

fejrede 60 års jubilæum. Ny formand er Kenneth Lundin 

der er medejer af anlægsgartnerfirmaet Nicator AB i Stockholm. 

Med sig fra stockholmkredsen fik han Monica Timonen 

som er den første kvinde i STAF-bestyrelsen nogensinde. 

TOP udvider og bliver til Træinformation 

videt teknisk rådgivning, herunder 

flere medarbejdere. 

Sigtet med Træinformation 

er nu som før at udvikle og levere 

anvendelsesteknisk viden 

og rådgivning om træ og trækonstruktioner. 

Træhåndbøger 

og -byggeblade er rygraden i 

virksomheden suppleret af 

hjemmesider, elektroniske nyhedsbreve 

og tema- og kursusdage. 

Organsationen blev oprettet 

i 1954 af en kreds af 

tømmerhandlere og trælastimportører 

for at tage kampen 

op mod de nye materialer der 

efter krigen kom på markedet 

som konkurrenter til træ, f.eks. 

plast og beton. 

Den nye administrerende direktør Mads Pedersen (til højre), Susanne 

Nicolaisen og Peder Nicolaisen. 

Susanne og Peder giver plads til Mads 

Den danske importør af JCB 

maskiner, Nicolaisen & Larsen 

A/S, generationsskifter. Salgsdirektør 

Mads Pedersen er 1. 

april trådt ind som medejer og 

har overtaget posten som administrerende 

direktør efter at 

have været ansat i firmaet siden 

1997. Søskendeparret Susanne 

og Peder Nicolaisen, 

som har ejet og drevet firmaet 

Arkitekternes præsentation af den nye bygning på Rolighedsvej. 

Skov & Landskab i gang med at bygge 

I den kommende tid udvider 

Skov & Landskab sin afdeling 

på Frederiksberg med et nyt 

hus til de cirka 120 medarbejdere 

der i dag har til huse i 

Hørsholm. Det skal være med 

til at styrke sammenhængen 

og synergien mellem forskning, 

undervisning, rådgivning 

og formidling, oplyser Skov & 

Landskab der varetager flere 

af den grønne sektors uddannelser, 

og den væsentligste del 

af forskningen. Det nye hus vil 

ligge i haven bag den fredede 

bygning på Rolighedsvej 23. 

Det er tegnet af arkitektfirmaet 

Rørbæk & Møller sammen 

med Andreas Bruun Lands- 

siden 1998, er gået ud af den 

daglige ledelse, men fortsætter 

i bestyrelsen. Nicolaisen & 

Larsen A/S har i 33 år været 

JCB forhandler i Danmark. Firmaet, 

der beskæftiger 84 medarbejdere, 

har hovedafdeling i 

Ulfborg. Det blev grundlagt af 

bl.a. Andreas Nicolaisen der 

var far til Susanne og Peder 

Nicolaisen. 

kabsarkitekter. Byggeriet betyder 

at en del af haven forsvinder, 

herunder seks træer som 

er fældet. Haven er tegnet i 

1923 af havearkitekten Georg 

Georgsen og anses for et skoleeksempel 

på renæssancetro 

nyklassicisme. Det Biovidenskabelige 

Fakultet, som Skov & 

Landskab er en del af, er ved 

at få udarbejdet en plan for 

hele fakultetet, dvs. den gamle 

Landbohøjskole. Denne plan, 

der tegnes af Schønherr Landskab, 

præsenteres 23. maj 

2008. På det grundlag vil der 

blive foretaget en detaljeret 

planlægning af det nye haveanlæg 

på Rolighedsvej 23. 


Nyt i prikning og opsamling fra Toro 

Med prikkemaskinerne ProCore 

864 og ProCore 1298 samt 

opsamleren ProCore Processor 

har Toro præsenteret tre nyheder 

til sin ProCore serie der er 

beregnet til fairways og lignende 

store arealer. Ved prikning 

trækkes jordpropper op 

af joden. Det modvirker komprimering 

og forbedrer jordens 

ånding og dræning. Prikkemaskinerne 

har henholdsvis 

8 og 12 prikkehoveder, 163 cm 

og 249 cm arbejdsbredde. De 

monteres i 3-punktslift på trak- 

tor med henholdsvis 35 og 50 

hk som minimum. Producenten 

fremhæver bl.a. de afbalancerede 

prikkehoveder der 

dæmper rystelser og vibrationer. 

Modellerne kan udstyres 

med ekstra slidstærke hugpiber 

og tænder. Opsamleren, 

der har 178 cm arbejdsbredde, 

samler propperne op, knuser 

dem og spreder materialet på 

fairway. Den kan eftermonteres 

prikkemaskinerne. Importør: 

SC - Svend Carlsen A/S, 

www.sc-svendcarlsen.dk. 

Vedligeholdelsesfrit Udemiljø 

BLOMSTERTÅRNE 

Inspiration - Innovation 

Uforgængelig 

Vedligeholdelsesfri 

konstruktion 

Enkel at transportere 

BEDAFGRÆNSNING 

Den rene kantning 

af stier, plæner, bede. 

Aluprofiler - enkel og 

fleksibel montering 

BYINVENTAR TERRÆNUDSTYR VEJTILBEHØR 

LEGEPLADSREDSKABER 

Firma: “G9 Udventar ApS“ 

Tlf. (+45) 70 23 29 99, Mail. udventar@g9.dk, www.udventar.dk 


Marx og de brasilianske haver 

Den sprudlende og alsidige Burle Marx udviklede en sydamerikansk havestil hvor den lokale 

urskov er stiliseret i arkitektonisk stærke anlæg 

Den vestlige verden har op 

levet en ‘brasilinisation’ 

det sidste års tid. Men hvorfor 

er sambaens hjemland så tiltrækkende? 

Brasilien er et 

brand med meget bred appel. 

Landet er kendt for fodboldtalenter, 

supermodeller og forestillingen 

om Rio som den 

evige fest. 

Sambarytmer, livsglæde, palmesus, 

folklore og farvestrålende 

er alle ord der befordrer 

ens fantasi om Brasilien: Et forførende, 

eksotisk land, hvor 

klimaet muliggør evig sommer 

og frodig plantevækst. Et land 

hvor alle betingelser for at 

skabe vidunderlige haver er til 

stede. Det er et land af kontraster, 

lys og skygge, larm og 

musik hvor alt tørner sammen: 

farver, landskaber, racer. Hvor 

fattigdom og uvidenhed lever 

ved siden af velstand og den 

mest sofistikerede teknologi. 

Hvor Amazon-regnskoven, verdens 

største og rigeste, trives 

ved siden af ørken. Et land der 

er så rigt på naturlige ressourcer 

og som nyder et generøst 

klima der tillader tropiske 

planter fra hele verden at gro. 

Et land i aktion og passion næ- 

54 

ret af håb og drømme. Det er 

her vi møder Burle Marx. 

Åbenbaringen 

Roberto Burle Marx (1909-94) 

var landskabsarkitekt og maler. 

Han var en lidenskabelig 

kunstner og patriot. Dertil en 

kyndig botaniker og plantesamler. 

Med inspiration fra 

bl.a. den franske arkitekt Le 

Corbusier og moderne abstrakt 

kunst udviklede Burle Marx et 

særpræget formsprog der kom 

til udtryk i private haver og offentlige 

parkanlæg i bl.a. Rio 

de Janeiro ved bl.a. Museo 

d’Arte Moderna i Rio (1956- 

59), UNESCO’s hovedkvarter i 

Paris (1963) og den nye hovedstad 

Brasilia (fra 1964). 

Det som satte ham i gang 

var mødet med hans hjemlands 

planteverden. Under helt 

andre vilkår og i helt andre 

sammenhænge: I et væksthus. 

I Berlin. 1928. Han var da 19 år. 

Sammen med sin familie var 

han rejst til Europa med henblik 

på en behandling af øjenproblemer. 

I løbet af de 18 måneder 

han var der, blev han 

betaget af van Goghs malerier. 

Hans stærke farver. Og Matis- 

ses. Nu var det ikke længere 

musiker han ville være, men 

maler. Derfor ville han tegne. I 

botanisk have. 

Her var det så han fik sin 

skelsættende oplevelse i mødet 

med sit hjemlands eksotiske 

vidundere - palmer, koglepalmer, 

aloe, filidendron og 

kaktus. Her lærte han ikke 

alene at se og værdsætte den 

planteverden han kom fra, 

men han så også arter han aldrig 

før havde set. Han forbløffedes 

over deres skønhed og 

overdådighed, over deres 

skulpturelle former, de mærkelige 

eller fantastiske bladformer 

og farvepragten. 

Roberto Burle Marx i 1954. 

Haven omkring det moderne kunstmuseum i Flamengo Park i Rio har plæner med bølgende græsmønstre i 

forskellige farver. Gengivet fra Brown 2000/2001. 

I Brasilien var sådanne planter 

blevet vraget i haverne til 

fordel for populære, fremmede 

arter - en mode pålagt af 

europæiske gartnere der arbejdede 

i Brasilien for europæiske 

immigranter. Men 

ukendskabet skyldtes også at 

junglen for en stor del stadig 

var jomfruelig og uudforsket 

af europæerne. Han besluttede 

på stedet at arbejde for en 

anerkendelse og anvendelse af 

den oprindelige, hjemmehørende 

sydamerikanske flora. 

Kunstgartneren 

Tilbage i Rio begyndte han i 

1930 at studere maleri, arkitektur 

og havekunst sammen med 

arkitekterne Lucio Costa og 

Oscar Niemeyer og andre pionérer 

inden for brasiliansk modernisme. 

Han var fra begyndelsen 

kunstgartneren og på 

lige fod med de andre. 

Mens store dele af Europa 

var en heksekedel af kunstneriske 

eksperimenter, ventede 

alt i Sydamerika på at blive opdaget. 

Brasilianske intellektuelle, 

forfattere og kunstnere 

begyndte en kulturel revolution 

ved at stille spørgsmål til 

samtidige brasilianske værdier. 

De afviste så godt som alt, 

hvad der var europæisk og 

amerikansk for i stedet at søge 

den sande brasilianske kultur. 

Det gjorde de med spontanitet 

og intuition. Med rig forestillingsevne 

omformede de frit 

og modigt de nye avantgardetrends 

fra Europa. 

Det var i sammenhæng med 

den nye forståelse og værdsættelse 

af den indfødte kultur 

i begyndelsen af 1930’erne at 

Burle Marx begyndte at anlægge 

haver med anvendelse 

af sit hjemlands egne planter. 

Han følte at han havde en mission 

med at skabe et nyt landskabeligt 

sprog i Brasilien. 

Hans tilgang til det var helt 

selvstændig og anderledes end 

den europæiske Art Nouveau 

eller amerikanske modernister 

som Garrett Eckbo, Thomas 


Vand i tæt dialog med arkitektur er et ofte forekommende motiv hos Burle Marx som her i the National Fiscal Tribunal, Brasilia. Efter Montero 2001. 

Church og Lawrence Halprin. 

Burle Marx bevægede sig 

ubesværet mellem maleri og 

havekunst og hortikultur og 

brugte det alt sammen i et 

særpræget, kunstnerisk sprog. 

Det var en stærkt eksotisk havekunst 

hvor han udtrykte sig 

gennem kraftige former og 

farver. En havekunst der var 

alt andet end minimalistisk. 

Burlesque-Marxistisk 

Det der karakteriserer Burle 

Marx’s haver og landskaber var 

hans stærke lydhørhed over 

for stedets ånd, genius loci, dét 

at fange et steds særlige stemning, 

at finde de overordnede 

linier, de mystiske understrømme 

og at være lydhør over for 

dem som en komponist, i harmoni 

med landskabet. 

En selvfølgelig måde at afsøge 

stedets ånd på var at an- 

vende stedets hjemmehørende 

planter. Problemet var bare 

når de ikke var handelsvare. 

Det var den egentlige grund til 

at han i 1949 erhvervede sig en 

stor landejendom, Sitio St Antonio 

da Bica i Campo Grande 

og her opformerede planter 

som han selv fandt på egne 

ekspeditioner. Her skabte han 

et banebrydende laboratorium 

der både leverede planter til 

hans egne anlæg og viste folk 

tidligere ukendte arter. Det stimulerede 

til ny efterspørgsel. 

Den ‘Burlesque-Marxistiske’ 

stil omfatter et nøje sammenspil 

mellem mure, jordplan og 

niveauer, former og volumener, 

stenmaterialer, vand og 

hemmelige rytmer i nøje samklang 

med landskabet. Karakteristisk 

er den stærke linie, de 

varierede overfladebehandlinger 

og planterne der ofte ska- 

Art Nouveau. En dekorativ stil inden for malerkunst, design og 

arkitektur, primært fra 1890 til 1914. Stilen er især kendt for de 

karakteristiske bugtede og asymmetriske linier baseret på planteformer. 

Stilen kendes også under det tyske udtryk Jugendstil. 

Modernisme. Betegnelse der anvendes i flere epoker og kunstretninger. 

I arkitekturen kendes modernismen mest under begrebet 

funktionalismen der i Danmark især var tydelig i 1930’erne. 

Man skulle frigøres fra fortidens stilarter og koncentrere sig 

om det enkle og funktionelle. Form skulle følge funktion. 

Burle Marx’ varemærke: det arkitektoniske træ Beaucarnea recurvata 

plantet mellem sten. Efter Silva 2006. 


er en dramatisk effekt i mødet 

mellem de horisontale og 

vertikale strukturer. 

Han var både dekorativ og 

naturalist. Det var netop hans 

leg med bladstrukturer - som 

Ligularia (nøkketunge), Petasites 

(hestehov) og Macleaya 

(jodplante) - og hans hang til 

store ensfarvede og bølgende 

planteelementer der i særlig 

grad sat sig spor i havekunsten 

i anden halvdel af det 20. århundrede. 

Hans haver var som tredimensionale 

udgaver af hans 

malerier. Som de plastiske billeder 

de var, skulle mange af 

hans haver ses oppe fra, hvad 

der gør dem velegnede i en 

tidsalder med højhuse. I sine 

gårdhaver arbejdede han vertikalt 

med udtryksfulde bladplanter 

klatrende op ad mure 

eller søjler. Som skulle de op at 

møde beskueren. 

Naturens indre liv 

Burle Marx var også arkitekt, 

forsker, musiker og billedhugger. 

Han var desforuden også 

filosof. Længe før man blev sig 

økologisk bevidst, havde han 

udviklet en ny måde at tænke 

på naturen på. For ham handlede 

det ikke om at dominere 

naturen, men om at forstå og 

beundre den. Hans arbejder 

var aldrig rent æstetiske produkter, 

men forsøg på at vise 

naturens skønhed og indre liv. 

Han var en ener og også et 

56 

produkt af sin tid. Han var 

plantejæger, ligesom plantejægerne 

i 1800-tallet, så det 

var der i sig selv ikke noget nyt 

i. Det nye var at han var plantejæger 

i sit eget land, i den 

lokale urskov, og gjorde den til 

havekunst. 

Denne tankegang var helt i 

overenstemmelse med den 

samtidige tyske bodenständige 

havekunst eller for den sags 

skyld også hjemlige danske, 

hvor man gik ud og lod sig inspirere 

af kulturlandskabets 

forskellige plantesamfund. 

Brasiliansk varemærke 

Burle Marx var ikke blot en 

prominent landskabsarkitekt 

med international berømmelse. 

Han var også en national 

helt. Gennem sin passion for sit 

lands landskab og hans kunstneriske 

evner til at skildre denne 

kærlighed, hjalp han en 

helt generation med at definere 

sig selv: Han vækkede dem 

og lærte dem at værdsætte 

deres eget lands landskaber og 

planter. Han var med til at give 

dem en ny identitet. 

Hans personlige farverigdom 

gik igen i glæden med plantematerialet 

i de haver han anlagde. 

Han tilhørte en generation 

hvor havekunstens byggesten 

stadig var plantematerialet, 

og han udnyttede det til - 

ud over blomsterglæden - at 

lade sin havekunst gå i retning 

af maleri og skulptur med sto- 

Burle Marx’s verdensberømte Copacabana strand i Rio med de karakteristiske bølgeformede og abstrakte 

mønstre sat med portugisiske mosaiksten i hvide, sorte og røde farver. Gengivet fra Montero 2001. 

Burle Marx holdt af at modstille farvestrålende plantemasser med streng 

arkitektur som her i hans egen have. Det røde flammetræ, Delonix 

regia, agerer baggrund for bromeliernes spidse blade. 

re samlede farveflader. Det er 

en tankegang vi også kender 

fra landskabsgartneren William 

Robinson og Gertrude 

Jekyll, men her omplantet til 

tropisk sydamerikansk kultur. 

Burle Marx var en verdens- 

mand, en multikunstner. Han 

kunne synge, spille, male og 

lave mad. Det var ham, der 

tryllede med maden ude på 

planteekspeditionerne. Men 

det var havekunsten han koncentrerede 

sine talenter om. 

Han holdt kæmpemæssige fester 

som der stadig går ry af. 

Denne sprudlende festlighed 

afspejler sig den dag i dag i 

hans haveanlæg. 

Burle Marx er stadig populær 

og er blevet mere end en 

landskabsarkitekt. Han hyldes i 

dag i mange forskellige medier 

- det være sig i smykker, mode 

og tekstil! Han er blevet et 

brand, en slags brasiliansk varemærke. 

❏ 

LITTERATUR 

Brown, Jane (2000/2001): The Modern 

Garden. 

Montero, Marta Iris (2001): Burle 

Marx. The Lyrical Landscape. 

Silva, Roberto (2006): New Brazilian 

Gardens, London 2006. 

Wilson, Andrew (2002/2005): Influencial 

Gardeners. The designers who 

shaped 20 th -century garden style. 

FORFATTER 

Lulu Salto Stephensen er kunsthistoriker, 

fil.dr., og fik i 1993 doktorgraden 

for en afhandling om havearkitekten 

G.N. Brandt. 


Rejs med Grønt Miljø til Rio 

Besøg Burle Marx’ 

haver i Brasilien 

Er der noget så opløftende som at møde 

et menneske der har fået en åbenbaring? 

På denne tur kan vi møde resultatet af 

sådan en åbenbaring. Og måske også selv 

få chancen for at få en. 

I samarbejde med rejseselskabet Hannibal & Marco Polo 

arrangerer Grønt Miljø en rejse til Rio de Janeiro 23. 

november til 8. december 2008. Se her flere af de anlæg 

som Burle Marx har stået for, og som har deres 

egen karakteristiske stil præget af Brasiliens eget 

naturgrundlag og frodige plantevækst. Det er en udpræget 

fagligt orienteret tur med guiden André 

Micaldas der er ekspert i Burle Marx’ haver. Samtidig er 

der også tid til at besøge andre attraktioner i Rio og to 

nationalparker i det sydlige Brasilien. 

Prisen for hele rejsen er 24.400 kr. (med singletillæg på 

4.990 kr.) For udførligt program og tilmelding kontakt 

tlf. 8676 009, tlf. 3376 6700, hannibal@marcopolo.dk. 

www.hannibalogmarcopolo.dk. 

Se også annoncen side 72. 

Programmet kan også hentes på www.grontmiljo.dk. 

GOLDONI 

Transcar 

22 - 67 hk og 4 hjulstræk 

Knækstyret eller forhjulstyret 

3 vejs tiplad - op til 2.600 kg. 

www.jutek.dk - tlf. 70 220 420 

System engcon er her 

Redskaber, der øger din lønsomhed 

I Skandinavien er engcons tiltrotator nærmest en selvfølgelighed, og 

nu er den blevet integreret i et komplet system for gravemaskiner mellem 1 

og 32 ton. System engcon består af et bredt udvalg af redskaber til jeres 

mest almindelige arbejdsopgaver, der øger effektiviteten – fra tiltrotatoren til 

grabens yderste spids. En kombination af 

redskaber, der øger din lønsomhed 

Danmark: engcon, Vedtoftevej 42, DK-5620 Glamsbjerg 

Tel 2020 3584 • Fax 6479 2110 • h.bolting@engcon.dk 

engcon, Box 111, SE-833 22 Strömsund 

Tel +46 (0)670 178 00 • Fax +46 (0)670 178 28 

info@engcon.se • www.engcon.se 

Grønt_92x134_DK_sys2.indd 1 08-04-30 10.49.17 

Lidt mere enkelt - 

meget mere driftssikkert 

JUTEK 


Der bør leges i de danske byer 

Kreativitet, livsglæde og konkurrencedygtighed blomstrer ud af legen. 

I dag er vores byer i høj grad indrettet til pæn og kedelig opførsel 

Af Lars Lindegaard Thorsen 

Det danske folk er et byfolk. 

Ifølge Danmarks Statistiks 

bor 86% af Danmarks 

indbyggere i en by med mindst 

200 indbyggere. Det er til gengæld 

langt fra sikkert at de 

bor i nærheden af åbne pladser 

og byrum som er indrettet 

til at skabe idérigdom, kreativ 

udfoldelse og leg. 

Men skal voksne da løbe 

rundt og lege tag-fat eller ståtrold 

i bymidten? Selvfølgelig 

ikke, selv om de der skulle have 

lyst naturligvis er velkomne. 

Det handler derimod om at 

skabe bymiljøer som mennesker 

kan udfolde sig i og ikke 

kun være til pynt. 

Prydbyer og provinspynt 

I de helt store byer har vi de historiske 

byrum som er skabt til 

en kultur og livsstil der ikke eksisterer 

længere. Det mener i 

hvert fald Ole Reiter, forhenværende 

chef for Movium der 

igangsætter og formidler 

svensk forskning om udemiljø. 

Og man kan være tilbøjelig til 

at give ham ret. Det er ‘de fine 

stuer’ som er lavet til optog og 

promenader med stok og kjole, 

pladser som er flotte og 

statslige, men også statiske og 

udynamiske. „Vi må forlade 

stereotyperne og give byrummet 

tilbage til menneskene. Vi 

må skabe rum og rammer til 

leg i byen,“ lyder beskeden fra 

Ole Reiter. 

Bevæger man sig derimod 

længere ud i provinsen, ser det 

anderledes ud. Her er det ikke 

elitens udendørssaloner, men 

derimod middelklassens velordnede 

bymidter der dominerer. 

Og det er både fint og 

pænt, men slet ikke dynamisk 

nok ifølge arkitekt Helle Juul 

og arkitekt Gitte Marling der 

også er lektor i arkitektur ved 

Aalborg Universitet. 

Sammen med Center for Byrumsforskning 

under Realdania 

Fonden tog de i 2006 på 

Jyllandsturné for at opleve 

hvad der er sket i de jyske byer 

58 

på byrumsfronten. Det korte 

svar er ‘en hel del’. Det længere 

og mere korrekte svar 

ville nærmere lyde i retning af 

at der er kommet meget mere 

byliv, der er kommet vandkunst 

og kostbare belægninger, 

og der er tænkt på lyset 

og udsigt. Men det er også 

blevet så pænt at det er blevet 

kedeligt. 

Det hele ligner det samme, 

og efter turen spørger Helle 

Juul og Gitte Marling retorisk: 

„Den store åbne torveplads 

med nye belægninger, var det 

torvet i Esbjerg eller i Herning?“ 

og konkluderer selv at 

„det er den dansk middelklasses 

byrum der entydigt præger 

billedet.“ 

Og det er ikke godt at være 

gennemsnitlig når man som by 

gerne vil brande sig selv. De to 

arkitekters råd til kommunerne 

der vil sejre i kampen om 

virksomheder, middelklassetilflyttere 

og turister, er derfor at 

de skal turde. Frem for at satse 

på sikre, men kedelige omgivelser 

til et liv uden overraskelser 

for middelklassen, skal de 

turde satse på at spørge ‘hvem 

er vi?’ Først da kan der skabes 

en ny dynamik og rum til et 

bredere og mere mangfoldigt 

byliv som vil skabe fornyelse 

og reelle forskelle på provinsbyerne. 

At lege er at leve 

Det er netop hvad de har 

tænkt sig at gøre i Odense. Her 

vedtog byrådet onsdag den 

23. april Vision Odense under 

mottoet ‘At lege er at leve’. Inden 

2017 vil Odense nemlig 

være kendt som den legende 

by. Det skyldes ifølge byrådsmedlem 

Jane Jegind (V) at leg 

langt fra er en fjollet affære. 

„Visionen repræsenterer et 

anderledes syn på fremtiden 

og en vision om en legende by 

da leg er en alvorlig sag,“ fortæller 

Jane Jegind. Grundtanken 

er at når man leger, opstår 

der nye idéer og skæve ind- 

fald. Og netop legens idérigdom 

kan vise sig at være afgørende 

når det gælder Danmarks 

konkurrencedygtighed i 

fremtiden. 

„Vi må og skal have legen 

tilbage i byen, vi kan slet ikke 

undvære den. Det vi kan i 

Danmark er at være spørgende 

og nysgerrige, for det er 

ikke længere nok bare at være 

dygtig. Og her i kommunen 

tror vi at det er det vi skal leve 

af. Vi skal lege, for man udvikler 

sig ved at vende tingene på 

hovedet, præcis som det sker i 

legen,“ siger Jane Jegind. 

Det er en tanke som ligger 

tæt op ad den skotske samfundsdebattør 

Pat Kanes holdninger. 

Han mener at legen er 

blevet taget fra os. At arbejdsalkoholikerne 

i 1900-tallets industrisamfund 

fik indprentet 

at leg tilhører barnets verden. 

Voksne leger ikke, for vil man 

frem i verden, må man arbejde, 

og helst hårdt. 

Men sådan er det ikke nødvendigvis 

længere. I global 

konkurrence med udlændinge 

som er villige til at arbejde 

både hårdere og hurtigere, er 

vi nødt til at begynde at fokusere 

på at arbejde mere kreativt. 

Simpelthen at slippe legen 

løs hvilket skaber både kreativitet 

og selvrealisering. Præcis 

som de gør i Odense. 

Der er noget om snakken 

hvis man skal tro den afdøde 

historieprofessor Johan Huizinga. 

Han erklærede allerede i 

1938 at „mennesket leger kun, 

når hun i ordets fuldeste forstand 

er menneske, og hun er 

kun helt og holdent menneske, 

når hun leger.“ 

Derfor bliver der leget med 

mange idéer i Odense Kommunes 

udviklingsforum. Lys i farver 

på pladser og torve, bevægelsessensorer 

og voksenlegepladser. 

Nu skal nysgerrigheden 

nemlig pirres, og budskabet 

er at byen er til at lege 

med. Jane nævner eksempelvis 

springvandet ved Gråbrødre 

Børn og voksne skøjter i 

skumringen på skøjtebanen ved 

Frederiksberg Have. Foto: Jens 

Nørgaard Larsen, Scanpix. 

Plads hvor børnene indtager 

det lille kunstværk i en ofte 

forgæves, men frydefuld kamp 

om at løbe over risten, inden 

springvandets stråler fanger 

dem. Eller statuen hvor lårene 

er blevet slebet blanke af de 

utallige klatreture. 

Og de kan slet ikke vente i 

Odense. Allerede én uge efter 

vedtagelsen af Vision Odense 

blev der erklæret legedag hvor 

alt hvad der kunne skaffes af 

legeredskaber og udstyr blev 

stablet på benene som første 

skridt i indsatsen for at blive 

kendt som den legende by. Og 

det gælder ikke kun børnene, 

understreger Jane Jegind. 

Råb byen op 

Det standpunkt er Gitte Marling 

og Helle Juul helt enige i. 

De mener for eksempel ikke at 

det er en fordel for byen at de 

unge med deres rulleskøjter og 

skateboards henvises til p-anlæg 

og baggårde til fordel for 

bymidtens pænhed. På deres 

tur rundt i provinsen følte de 

at byrummene var alt for pæne 

og kun inviterede til pæn 

adfærd. De savnede at møde 

det uforudsete og udfordrin- 


gen af vores hverdag og vanetænkning. 

De savnede de modige 

idéer. 

„Det er middelklassens smag 

og æstetik der er repræsenteret 

i byarkitekturen fordi byrummene 

så entydigt henvender 

sig i deres udformning, 

funktioner og design til denne 

gruppe,“ lyder kritikken. Derfor 

kunne Gitte Marling og 

Helle Juul godt tænke sig at 

byerne blev brugt helt anderledes. 

Begejstret understreger 

de eksempelvis den aalborgensiske 

industris muligheder. 

„Aalborg har endnu flere sådanne 

industrikulturelle områder: 

Østhavnen, det store område 

ved Eternitfabrikken for 

ikke at tale om det fantastiske 

område ved cementfabrikken 

Portland hvor der stadig er 

produktion og rygende skorstene. 

Beton. Rustent jern. Vild 

natur. Fantastisk formsprog og 

volumener. Kan rumlighederne 

og æstetikken her bringes i 

spil, så har Aalborg noget at 

byde på der i en dansk sammenhæng 

er unik. Vores pointe 

er med andre ord at det er 

vigtigt at have øje for æstetiske 

potentialer der er andet 

end det traditionelt pæne.“ 

Det er ikke en idé som ligger 

langt fra den svenske journalist 

og arkitekturskribent Dan Hallemars 

tankegang. Som han siger: 

„Vi mennesker behøver 

overflader hvor hvad som helst 

kan hænde. Hvorfor ikke lade 

en byggetomt stå og se hvad 

der sker? Lade den stå og så 

senere bruge den til noget helt 

andet, fylde den med gynger 

eller hvad som helst for at sætte 

gang i dagdrømmene.“ 

Budskabet fra denne artikels 

kilder lader til at være at vi er 

nødt til at lade byens borgere 

lege og udfordre mennesket 

frem for at præsentere det for 

omgivelser der er tilpasset en 

forsvunden tid eller den laveste, 

pæne fællesnævner. 

Spørgsmålet er om vi skal være 

passive objekter eller aktive 

subjekter i vores byer? ❏ 

KILDER 

Lieberg, Titti Olsson (2007): Har vi 

glömt bort det lekanda människan? 

Bulletinen 1/07. Movium, SLU. Citater 

fra Ole Reiter, Dan Hallemar og Johan 

Huizinga er gengivet fra denne kilde. 

FORFATTER 

Lars Lindegaard Thorsen er journalist 

og cand.comm. Han er fra 1. august 

fastansat som redaktionel medarbejder 

på Grønt Miljø. 

Gartnerens barkflis 

Den rigtige dækbark 

til den rigtige pris 

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet 

en vare, mange efterspørger - og med god grund. 

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til 

omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi 

naturligvis fragtfrit. 

Pris kr./m 

SJÆLLAND JYLLAND/FYN 

Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 145,- ............. 165,- 

Granbark - 0-250 mm, fra ............ 125,- ............. 145,- 

Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra .. 180,- ............. 200,- 

Vedflis/træflis, fra ......................... 140,- ............. 150,- 

Spagnum, fra ................................ 160,- ............. 180,- 

3 excl. moms 

Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej, 

2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste. 

Ved større mængder: indhent venligst tilbud 

DSV Transport A/S 

www.dsvmiljoe.dk 

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818 

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk 

ENEMARK 

GRUPPEN 

H.G. ENEMARK A/S 

Baldersvæksvej 40, 2635 Ishøj 

Tlf. 43966677 - hge@hg-enemark.dk 

www.hg-enemark.dk 

■ Vi lagerfører et meget bredt udvalg 

inden for snerydningsmateriel. 

■ 2- og 4-hjulede traktorer leveres i 

flere forskellige modeller med både 

diesel og benzin motorer og 

tilhørende fejemaskiner. 

■ Ring for oplysning om nærmeste 

forhandler. 


Skovrejsninger og pesticidfri zoner som Københavns Energi har indgået 

på Sjælland. Der er opkøbt jord og indgået aftaler for i alt 745 ha. 

Grundvandskilde sikres mod forurening 

For at beskytte grundvandet 

mod forurening har Københavns 

Energi indgået endnu 

en aftale om 100% pesticid- og 

gødningsfri skovdrift i en privat 

skov oplyser Københavns 

Energi (www.ke.dk 14.2.08). 

60 

Aftalen er indgået med Eriksholm 

Skovdistrikt der ejer 

Humleore Skov ved Ringsted. 

Ved siden af ligger Vigersted 

Kildeplads hvor der årligt udvindes 

5 mio. m 3 drikkevand, 

100.000 personers årsforbrug. 

Nogen kalder os stadig 

Svogerslev Maskincenter… 

Du kan pleje og vedligeholde grønne områder med topmoderne 

maskiner fra SMCE Pitzner og spare utallige 

mandetimer – også når det gælder nyanlæg og omlægning. 

Det er en investering, der betaler sig! Og når det 

gælder service og reparation, så får vores dygtige fagfolk 

dig hurtigt op på den store klinge! 

Ring straks for et uforpligtende tilbud. Det betaler sig! 

Københavns Energi betaler 

cirka 10 mio. kr. for aftalen der 

tinglyses permanent på 95 

hektar skov. Pengene kommer 

fra en grundvandspulje som 

hver forbruger i 2008 har betalt 

75 kr. til. Gennem puljen 

har Københavns Energi nu i alt 

købt 530 hektar hvor der er 

plantet skov ligesom der er 

indgået nu fire aftaler med private 

grundejere om pesticidfrie 

zoner på i alt 235 hektar. 

Baggrunden er ifølge Københavns 

Energi at flere og 

flere boringer og kildepladser i 

de senere år har måttet lukke 

som følge af forurening af 

grundvandet med pesticider 

og deres nedbrydningsprodukter. 

I de sidste 20 år har forsyningsfirmaet 

mistet kildepladser 

til næsten 15 mio. m 3 vand. 

Senest er indvindingen på landets 

største kildeplads, Solhøj 

Kildeplads sænket fra over 5 til 

cirka 3 mio. m 3 vand. 

Københavns Energi vil derfor 

også i fremtiden opkøbe 

jord eller indgå aftaler om pesticidfrie 

zoner i områder hvor 

der indvindes drikkevand, og 

jordejeren er interesseret i salg 

eller aftale. 

Græsset ER faktisk grønnere med SMCE! 

Ring og hør hvorfor... 

Mere end 20 

internationale 

produktmærker. 

Kompetent og personlig rådgivning 

Landsdækkende service og reparation 

24 timers udkaldsservice 

Alt inden for reservedele 

Med multikøretøj 

rundt i udemiljøet 

Med sæder til to, et lad med 

god plads og en økonomisk 

dieselmotor er det terrængående 

multikøretøj Cub Cadet 

4x4 UTV (Utility Terrain Vehicle) 

en skarp konkurrent til 

ATV-køretøjer på grønne arbejdspladser, 

meddeler den 

danske importør MTD Products 

Denmark ApS. Med sine 20 hk 

kan den køre 40 km/t og er typegodkendt 

til kørsel på offentlig 

vej. Der kan leveres førerkabine, 

el-træktalje, græsdæk, 

dozerblad, el-tiplad mm. 

www.cubcadet.dk. 

SMCE Pitzner A/S – et selskab i Pitzner Gruppen Egegaardsvej 10 4621 Gadstrup Tlf. 4616 3000 www.smce-pitzner.dk info@smce-pitzner.dk 


Den vandlidende plæne 

Et klassisk problem der forhåbentligt højst 

skyldes en forbigående skadet krummestruktur 

Af Kim Tang 

At nye græsplæner er vandlidende 

er et klassisk tilbagevendende 

problem. Det støder 

vi jævnligt på i konsulenttjenesten 

hos Danske Anlægsgartnere. 

Måske fordi fænomenet 

sjældent er beskrevet 

præcist i faglitteraturen. Årsagerne 

bør man holde sig for 

øje, især i våde somre hvor 

problemet er størst. 

Grundlæggende kan vandproblemerne 

skyldes at jorden 

er kørt sammen i byggeprocessen, 

både den underliggende 

råjord og selve vækstlaget. 

Forklaringen kan dog også 

være at vækstlagets krummestruktur 

er ødelagt eller at det 

simpelt hen har regnet mere 

end jorden kan nå at opsuge. 

For at afdække årsagen er 

det nødvendigt at lave nogle 

praktiske undersøgelser. Begynd 

med at grave nogle huller 

i græsplænen til cirka 70 cm 

dybde. Hvis både vækstlaget 

og den underliggende råjord 

er let at grave i, er årsagen til 

vandproblemerne højst sandsynlig 

ikke komprimering. I 

modsat fald er det en jordløsning 

der skal til, hvilket som 

bekendt forudsætter en total 

omlægning af plænen. 

Kan man udelukke komprimering, 

kan man gå videre til 

den næste prøve. Tag en 

håndfuld jord af vækstlaget, 

tryk den sammen. Hvis prøven 

kan rulles ud til en pølse der er 

under 4 mm tyk, kan jorden 

karakteriseres som lerjord (lerindhold 

over 10%) som vandet 

kun vanskeligt trækker væk 

fra. Lav samme prøve af råjorden. 

Problemet kan løses ved 

dræning eller ved at anlægge 

overfladen med fald mod en 

grøft, brønd eller lignende. 

Igen er følgen en omlægning. 

Under gravningen af hullerne 

i plænen vurderes jordens 

vandmætning. Hvis det kun er 

det bearbejdede vækstlag som 

er vandmættet, er årsagen til 

vandproblemerne at jordens 

krummestruktur er ødelagt i 

forbindelse med at jorden er 

bearbejdet. Det kan den tit 

være hvis den udlagte vækstjord 

har været harpet (sorteret), 

eller hvis den er blevet 

fræset før såning. 

Det der sker når krummestrukturen 

ødelægges, er at 

porestrukturen i jorden bliver 

mere ensartet uden de store 

porer som kan lede vandet 

væk. Tilbage er næsten kun de 

små porer der holder vandet 

tilbage på grund af overfladespændinger, 

hårrørsvirkning 

og jordpartiklernes gensidige 

tiltrækning. 

Da det er meget almindeligt 

både at fræse jorden og bruge 

harpet muld, er det normalt at 

nyanlagte plæner er vandlidende 

den første tid. I løbet af 

et til to år vil krumme- og porestrukturen 

normalt gendannes 

som følge af frost/tø, regnormes 

aktivitet og græssets 

vækst. Er jordens gødningstilstand 

ikke optimal, kan denne 

proces fremmes med kalk og 

gødning. Kalken fremmer ikke 

kun græsvæksten, men også 

krummestrukturen. ❏ 

Kim Tang er landskabsarkitekt og fagkonsulent 

i Danske Anlægsgartnere. 


Grønt Miljø retter 

om miljøledelse 

I artiklen ‘Arbejdets miljø og 

kvalitet’ i Grønt Miljø 3/2008 

citeres Hanne Krarup, Hillerød 

Kommune Teknik Entreprise, 

for at Det Norske Veritas har 

lavet standarden for virksomhedens 

værdiledelse. Standarden 

er imidlertid fastsat af 

kommunen selv i mangel af en 

international anerkendt standard. 

På dette grundlag har 

Det Norske Veritas certificeret 

virksomheden. Hanne Krarup 

citeres videre for at systemet 

‘er selvkørende hvis man bruger 

det rigtigt’. Det er en fejl. 

Systemet - der ud over værdiledelse 

også omfatter miljøledelse, 

arbejdsmiljøledelse og kvalitetsledelse 

- er netop ikke 

selvkørende og skal jf. bl.a. 

ISO-9001-standarden heller 

ikke være det, fastslår hun. 

Herbicidet Karmex 

forbydes helt i år 

Herbicidet Karmex med aktivstoffet 

diuron er fjernet fra 

EU’s positivliste og på vej væk. 

Det måtte markedsføres indtil 

13. december 2007. Miljøstyrelsen 

har forbudt alt salg fra 1. 

september 2008 og al brug fra 

13. december 2008. Derefter 

skal rester destrueres. Flere firmaer 

har dog søgt om ny godkendelse, 

så det er muligt at 

Karmex igen dukker op om 

nogle år. Midlet bruges mod 

ukrudt i bl.a. busketter, læhegn 

og under frugttræer. 

Redskabsbærer til 

snævre forhold 

Med Giant D335T har Brdr. 

Holst Sørensen A/S præsenteret 

en ny redskabsbærer i 2 

tonsklassen fra den hollandske 

producent. Den smalle, knækstyrede 

maskine er god under 

snævre forhold og kan samtidig 

løfte 1600 kg. Den er udstyret 

med hydraulisk hurtigskift, 

stilbart rat, automatisk 

differentialespærre på begge 

aksler mv. www.bhsribe.dk. 

62 

De unge er storbrugere af udemiljøet, men især pigerne savner også gode mødesteder. Foto: Benny Schytte. 

De unge i det multietniske udemiljø 

Der er liv i udelivet i de indvandrerprægede og generelt fredelige bydele 

At opholde sig ude er et genereltungdomsfænomen. 

Sådan er det også i multietniske 

boligområder. Også 

her er de unge storforbrugere 

af udemiljøet som i øvrigt er 

meget mere fredeligt end det 

indtryk pressen kan give. 

Det fremgår af den nye undersøgelse 

‘Unges udeliv i multietniske 

boligområder‘ fra Statens 

Byggeforskningsinstitut, 

hvor kultursociologerne Benny 

Schytte og Sølvi Karin Børresen 

giver et signalement af de unges 

hverdagsliv og adfærd i 

det nære udemiljø, og hvilke 

ønsker de har til stederne. Undersøgelsen 

er foretaget i de 

tre almene boligområder Gellerup 

ved Aarhus, Vollsmose i 

Odense og AKB Lundtoftegade 

på Nørrebro i København. 

Cirka hver fjerde beboer er 

her unge mellem 14 og 20 år. 

De er meget synlige i udemiljøet. 

For at styrke deres sociale 

relationer mødes de i områderne 

og slår sig ned f.eks. ved 

indkøbscenteret, viadukter, 

uden for opgange, ved en lygtepæl 

på stierne eller foran vaskeriet. 

Her hænger drengene 

ud med snak og smøger, ser livet 

gå forbi og laver alt og ingenting, 

nogle gange på en 

højrøstet måde ledsaget af opgassede 

knallerter. 

De mødes også på boldba- 

nerne hvor de foretrækker 

fodbold og basketball. Det 

sker også at de trækker sig tilbage 

fra det offentlige rum til 

mere uformelle steder i udemiljøet 

hvor de kan være sig 

selv uden for de voksnes opsyn 

og kontrol. Stederne finder de 

typisk i de grønne områder 

nær boligerne. Pigerne hænger 

ikke ud på samme måde 

som drengene. De bevæger sig 

mere rundt i områderne, går 

ture sammen eller spiller fodbold 

sammen med drengene. 

De unge er glade for og 

bruger de særlige anlæg der 

de senere år er lavet i områderne 

til børn og unge, f.eks. 

idrætslegepladser, men har 

også ønsker til forbedringer. 

Men de er forholdsvis beskedne, 

siger Benny Schytte: „De 

har brug for nogle steder hvor 

de kan søge ly og læ i tilfælde 

af dårligt vejr, og det behøver 

såmænd ikke være andet end 

et halvtag. Derudover vil de 

gerne have nogle flere baner 

til boldspil og lignende forskellige 

steder i de store udeområder, 

gerne med lys så de også 

kan mødes om aftenen.“ 

Det er ifølge rapporten vigtig 

at anerkende at udemiljøet 

er en vigtig arena i ungdommens 

hverdagsliv, og at der 

derfor er behov for forskellige 

aktiviteter. Især er der brug for 

flere mødesteder for pigerne. 

Dem holder de voksne mere 

øje med, så det skal være synlige, 

legale steder hvor de kan 

opholde sig og mødes med andre 

unge piger og drenge. 

Desuden er det en god ide 

at tage de unge med på råd 

hvis et boligområdes udemiljø 

skal renoveres, anbefaler 

Schytte. Det er de unge der 

ved hvad der er brug for. Og 

hvis der er optræk til ballade, 

kan områdemedarbejdere, 

lokalpoliti og andre voksne 

indgå i dialog med de unge. 

Det er en effektiv måde at løse 

problemer på, og en metode 

som de unge selv foretrækker. 

Det er ellers ikke fordi der tit 

er kriminalitet, ballade og uro 

- prædikater der ellers ofte 

hæftes på boligområder hvor 

der bor mange unge med indvandrerbaggrund. 

I det store 

og hele er der til daglig meget 

få konflikter, vurderer lokalpoliti, 

socialarbejdere og beboere 

i boligområderne. De mener 

ifølge rapporten også at medierne 

generelt giver et forkert 

billede af de unge fordi der 

kun fokuseres på de enkelte 

episoder hvor der forekommer 

vold og større konflikter. sh 

KILDE 

Sølvi Karin Børresen og Benny Schytte 

(2008): Unges udeliv - i multietniske 

boligområder. Statens Byggeforskningsinstitut. 


Greenklippere i ny 

John Deere-serie 

John Deere har med model 

180C, 220C og 260C fornyet 

sine cylinderklippere til greens 

mv. hvor der skal klippes fint 

og tæt. Klippebredden er henholdsvis 

46, 56 og 66 cm. Ifølge 

importøren Nellemann Agro er 

de lettere og mere holdbare 

end forgængerne og holder 

de seneste emissions- og miljøkrav. 

Klipperne kan monteres 

med ‘Greens Tender-groomer’ 

der roterer modsat klippecylinderen 

og rejser græsset så snittet 

kan blive helt rent. 

www.nellemann.dk.www. 

Model 220C 

Egholmeren har 

fået en storebror 

Egholm har hidtil kun haft én 

basisredskabsbærer, nemlig 

Egholm 2100. Den er solgt i 

cirka 3000 eksemplarer og er 

stadig i produktion. Lemvigvirksomheden 

har nu præsenteret 

en storebror med modelbetegnelsen 

2200. Den er med 

sine 34 hk en del kraftigere og 

har fået et hurtigere tilkoblingssystem 

og en mere ergonomisk 

veludviklet førerplads. 

Desuden kan den fås i forskellige 

farver. Begge modeller er 

firhjulstrukne og knækstyrede 

og har ifølge producenten et 

bredt redskabsprogram og stor 

alsidighed. www.egholm.eu. 


Forleden blev Den Danske 

Lyspris uddelt for første 

gang. Prisen kan enten gives til 

et indendørs- eller et udendørsanlæg. 

Lysteknisk Selskab 

har tidligere uddelt Årets Udelyspris, 

men har nu valgt at 

indstifte en pris som både sætter 

fokus på indendørs- og 

udendørsbelysning. 

22 projekter blev indstillet af 

både kommuner, arkitekter og 

lysdesignere. Med andre ord 

alle dem der er involveret i at 

skabe interessante bygninger 

samt byog landskabsrum. Cirka 

halvdelen af de indstillede 

projekter hører til i kategorien 

udendørsbelysning. 

“Gennem de seneste 10 år 

har branchen oplevet vækst 

der i første omgang skyldes at 

kommunerne i forbindelse 

med byfornyelse laver vejomlægninger 

og dermed har haft 

brug for vejledning inden for 

brug af lys og metoder til lyssætning 

i de nye byrum. For at 

understøtte denne udvikling 

har vi tidligere uddelt lyspriser 

til byer der har gjort noget 

særligt for at skabe et spændende 

byrum,“ forklarer arkitekt 

m.a.a. Dorte Gram, Lysteknisk 

Selskab. Hun tilføjer at det 

især er bymidten der har været 

fokus på i de senere år, men at 

interessen nu også for alvor er 

ved at sprede sig til boligveje 

og landsbyer. 

Byens identitet 

Byfornyelse er især kommet på 

kommunernes dagsorden da 

de står for at skulle udskifte 

belysningen som følge af kabellægning. 

Men det giver 

dem tillige en enestående mulighed 

for at tænke fornyelse 

ind i belysningen, således at 

den ikke kun bliver funktionel, 

men også effektfuld. I bl.a. 

Helsinge, Rødovre, Frederiksberg 

og Slagelse Kommuner 

har man gennemført projekter 

der tænker lyssætning ind som 

en måde at skabe en identitet 

for byen. 

Rødovre, der i 2005 blev kåret 

som årets udelysby, fik af 

juryen især ros for at skabe 

sammenhæng mellem belysning, 

skilte og byinventar og 

at lave prøveopstillinger så 

borgerne kunne tage stilling til 

belysningens hensigtsmæssighed. 

Der var også ros for at 

inddrage politikerne i processen 

omkring udformning af 

64 

Af Birgitte S. Ivertsen 

LYS 

FUNKTION ELLER EFFEKT 

Eller begge dele? Lyssætning spiller en stigende rolle i 

byog landskabsplanlægningen. Kommunerne brander sig med 

lys, mens fagfolk efterlyser efteruddannelse 

Valget af et armatur med lysende skærm giver om aftenen en oplevelse af ‘lysperler på en snor’. Boligvej i 

Rødovre. Foto: Ulrich Spahn Klausen 


designmanual. Overordnet 

nævner juryen at borger- og 

politikerinddragelsen tilføjer 

byen sammenhæng og identitet. 

Effekten er mindre kriminalitet 

og større opmærksomhed 

og ansvarlighed fra brugernes 

side. 

At borgerinddragelse er mulig 

ud over selve projekteringsfasen, 

viser renovationen af 

den 350 meter lange gågade i 

Helsinge. Her kan man ved at 

sende en sms vælge forskellige 

lysscenarier af 45 sekunders varighed. 

Lysscenarierne, der 

især er tænkt som en måde at 

fange de unges opmærksomhed 

er varieret i farve og tempo 

så opmærksomheden skærpes 

om byrummets andre elementer: 

beplantning, belægning 

og springvand. 

Lysmasterne skaber sammenhæng 

i et ellers vindblæst 

område. De står skiftevis i venstre 

og højre side af gaden og 

er besmykket med 70 W metalhalogenlamper. 

Lyskilden sidder 

i bunden af masten, og via 

en lystransporterende film sendes 

lyset op igennem masten 

og ud på topreflektoren. Derved 

skabes en dekorativ lyseffekt 

i selve masten. 

Som afveksling til den vertikale 

lysvirkning har man tænkt 

lys ind i de horisontale linjer, 

nemlig i form af fiberlysslanger 

i gågadens granitsten. For enden 

af hver fiberslange er der 

monteret en akrylcylinder som 

er limet ned i granitstenen. For 

at undgå vandets indtrængen 

er cylinderen hvælvet i toppen, 

og for at undgå blænding er 

cylinderen matteret så lyset 

spredes ud til alle sider. 

De forskellige lyssætninger 

kan bruges til at skelne forskellige 

byområder fra hinanden 

og dermed give områderne 

identitet. Og netop det at styrke 

identiteten er blevet et vigtigt 

redskab i kommunernes 

brandingstrategier. 

Branding 

Belysningsrådgiver Allan Ruberg, 

ÅF - Hansen og Henneberg, 

oplever at flere og flere 

kommuner tænker i lysdesign 

når de skal brande sig selv med 

henblik på at tiltrække erhverv 

og borgere. En succesfuld 

branding kræver at man tænker 

i løsninger der fremhæver 

områdets karakter som helhed. 

„Det første vi gør når vi laver 

lysplaner for kommunerne er 

at vi laver en arkitektonisk 

funktionsmæssig vurdering af 

kommunen. Det vil sige udpeger 

de arkitektoniske forskelle, 

f.eks. lav, spredt villabebyggelse 

kontra højt etagebyggeri, 

for de skal ikke have samme 

lys, eller armaturer. Vi foreslår 

ikke 100 forskellige armaturog 

belysningstyper, men bruger 

lyset til at udpege særlige 

områder som parker, veje, boligområder 

og landsbyer. Det 

skaber identitet og genkendelighed, 

så man ved hvor man 

er, når man ankommer de forskellige 

steder,“ siger Ruberg. 

Den fremgangsmåde er ifølge 

brandkonsulent i Brandculture 

Joakim Eriksson fornuftig 

fordi den opfylder det vigtigste 

inden for branding, nemlig 

’alignment’: „Alt hvad virksomheden, 

her kommunen, 

gør, skal sende samme signal. 

Uanset hvornår eller hvor man 

har kontakt med den, skal den 

opfylde brandets løfte. Kommunen 

skal handle i overensstemmelse 

med de værdier 

som den står for. Hvis en kommune 

udtaler at den har en 

miljøprofil, skal alt den foretager 

sig støtte op om det, lige 

fra belysningsstrategier til hvilket 

kopipapir de anvender,“ 

forklarer Joakim Eriksson. 

Holdbarheden 

En måde at fange borgernes 

opmærksomhed på er at inddrage 

tidens tendenser og modeluner 

i form af farver og materiale. 

Men faren er at belysningen 

kommer til at virke 

tendentiøs og energiforbrugende. 

Som Allan Ruberg gør 

Solbjerg Plads, et ellers stort og diffust byrum, opdeles i flere små rum der korresponderer med deres 

lysvirkning. Farvespillet involverer bygninger, beplantning og bruger. Foto: Lars Bahl. 

opmærksom på, har noget af 

nutidens belysning stået i snart 

40 år: „Det er altså byinventar 

som står i rigtig mange år i byog 

landskabsrummene, så det 

er supervigtigt at det man 

planlægger er velgennemtænkt, 

og at der er en vedligeholdelsesplan. 

Det nytter ikke 

noget at lave scenografiske 

pragtstykker, hvis de ikke bliver 

vedligeholdt bagefter.“ 

Planlægning og vedligehold 

kræver fagfolk inden for lys da 

en funktionel og økonomisk 

holdbar løsning stiller store 

krav til viden om materiel og 

lyskilder. Og god planlægning 

er med til at styre udviklingen 

de næste 20-30 år, pointerer 

Ruberg. Mange bygherrer er 

begyndt at entrere med fagfolk, 

men vanetænkning florerer 

stadig: „Ofte er det elselskaberne 

der står for planlægningsopgaven, 

og når de renoverer 

ender de ofte med at 

vælge de løsninger de altid har 

valgt,“ bemærker Ruberg. 

En indvending mod at bruge 

lysdesignere kunne være at 

det gør projekterne dyrere. 

Men Ruberg er overbevist om 

at udgiften hentes ind på sigt: 

„Det koster ikke ekstra at vælge 

noget andet armatur. Det 

kan være billigt at købe armatur 

der distribuerer lys dårligt, 

men på sigt koster det mere, 

fordi et dårligt armatur bruger 

mere energi for at leve op til 

vejreglernes belysningskrav. 

Man må hellere bruge ressourcer 

på at købe et armatur der 

styrer lyset derhen hvor vi gerne 

vil have det,“ hævder han. 

Idéer og uddannelse 

Noget tyder altså på at vejen 

mod succes er idéudvikling 

både inden for teknologien og 

på tværs af brancher. Solbjerg 

Plads på Frederiksberg er resultatet 

af et sådant samarbejde 

mellem SLA Arkitekter og ÅF - 

Hansen og Henneberg, dsv. 

mellem landskabsarkitekter, 

lysdesignere, fysikere og ingeniører. 

„Vi tror på at de spændende 

lysprojekter kommer fra det 

grænseland hvor folk med 

hard-core teknisk forståelse arbejder 

sammen med folk med 

rumlig forståelse. På Solbjerg 

Plads planlagde vi i begyndelsen 

at lave regnbuer i dagslys 

ved hjælp af kunstigt lys. Det 

kræver stor matematisk forstå- 


else at regne de vinkler ud. Og 

det lykkedes os at løse opgaven. 

Men forståelse for rumlighed 

er også nødvendig, og 

desværre var vinklerne for små 

til at man ville kunne se regnbuerne. 

Desuden ville det kræve 

for stort materiel, så vi opgav,“ 

forklarer Ruberg. 

Hos ÅF - Hansen og Henneberg 

uddanner man selv sine 

fagfolk inden for lys, men dog 

mest af nød. Ruberg så gerne 

at Danmark ligesom Norge, 

Sverige, England og Tyskland 

fik sin egen lysdesigneruddannelse. 

Ikke mindst fordi Skandinavien 

har en helt særlig lyskultur 

med forkærlighed for 

enkelhed og balance. 

„Vi har tradition for en 

blændfri og energiøkonomisk 

belysning. Faren er at det hele 

bliver lidt jævnt og kedeligt. 

På Solbjerg Plads har vi forsøgt 

at lave spændende markeringer 

i form af lys, at give plad- 

66 

sen nogle vartegn på en meget 

enkel og energibillig måde, 

så der ikke er al mulig 

spildlys til omgivelserne.“ 

Idealet i dansk lyssætning er 

ikke at skabe store kontraster 

som det sker i f.eks. Lyon hvor 

facader og søjler oplyses af 

mange projektører, men snarere 

at påvirke i al ubemærkethed: 

„Det er vigtigt at lyset 

ikke blænder. Et vellykket vejbelysningsanlæg 

er når man 

ikke lægger mærke til at det er 

der,“ siger Ruberg. En dansk 

lysdesignuddannelse kunne 

sikre et større fokus på danske 

forhold og en videreudvikling 

af en energiøkonomisk og 

blændfri belysning på pladser, 

veje og færdselsarealer. 

Lysets virkninger 

Blændfri belysning har betydning 

for menneskers velbefindende. 

Et særligt blændfrit lys 

finder man i kunsten og i reli- 

giøse sammenhænge. Romantikkens 

lysstråler der gennemtrænger 

et tæt skydække, symboliserer 

de guddommelige 

kræfter i et landskabeligt udtryk, 

mens brugere af kirker og 

moskeer er taknemmelige for 

lysbrydninger gennem glasmosaikker 

og gittervinduer fordi 

de beskytter mennesket mod 

det guddommelige lys. 

Med vor tids teknologiske 

fremskridt er det muligt at 

fremstille elektrisk lys af samme 

bløde karakter som 1800tallets 

malere formåede. På 

konferencen Lysets Dage 2007, 

afholdt af Lysteknisk Selskab i 

oktober 2007, pegede ph.d 

Jennifer A. Veitch fra Institute 

for Research in Construction, 

Canada, på fem faktorer som 

afgør om lyset er sundt: lysets 

bølgelænge, om der er lys direkte 

i øjnene, tidspunktet, 

forholdet mellem lys og mørke 

samt doseringen af lys. 

Lyset giver både planter og bygninger ved Solbjerg Plads monumental karakter. Foto: Lars Bahl 

Forskningen frembringer 

hele tiden nye resultater og erkendelser, 

f.eks. inden for sammenhængen 

mellem sundhed 

og lys. Eksempelvis har forsøg 

vist at blå diodelys kan virke 

beroligende på alzheimerpatienter. 

Men den overordnede 

konklusion er at faktorerne 

har indvirkning på hinanden. 

Hvis en faktor ændrer sig, ændrer 

de andre sig også. 

Det gør naturligvis planlægningen 

af belysning i byer og 

på landet til en kompliceret 

proces med behov for fagfolk 

inden for mange områder. 

Men hvis en kommune har besluttet 

sig for at være kendt 

for sin belysning, skal den være 

konsekvent og inddrage alle 

områder. „Borgernes måde at 

forholde sig til et brand på er 

emotionelt snarere end rationelt. 

Derfor har stærke brands 

en mission som ikke bare 

handler om at vokse og tjene 

penge, men som tillige beskriver 

hvordan kommunen vil 

hjælpe mennesker, virksomheder 

og samfund som helhed,“ 

bemærker Joakim Eriksson. 

Eftersom både lys og branding 

er knyttet til det emotionelle, 

tyder meget på at udvikling 

og uddannelse på området 

vil fremme et bæredygtigt 

udemiljø, både økonomisk og 

menneskeligt. ❏ 

LOVGIVNING 

I BR 95 og BR-S 98 kan man finde de 

nye energikrav i forbindelse med nybyggeri. 

Løbende information findes 

på www.sbi.dk/Be06. 

DEN DANSKE LYSPRIS 

Nominerede inden for udelys: 

Det Kongelige Teaters Skuespilhus 

Alsion i Sønderborg 

Højbro Plads, København 

Brolandingen i Nørresundby 

Lysløjpe med LED i Aalborg 

Prisen blev uddelt 8. maj 2008 efter 

redaktionens afslutning. 

KONFERENCER OG FESTIVALER 

Light Middle East, 25.-27. maj 2008. 

Dubai International Convention and 

Exhibition Centre, Dubai, UAE. 

Arrangør: Messe Frankfurt. 

Light Visions Frederikshavn, 10.-26. 

oktober 2008. 

Lighting Beyond 2015, 23.-24. 

oktober 2008 

Lysets dage 2009, 21.-22. oktober 

2009 i Øksnehallen i København. 

KILDER 

LYS, nr. 1/2006 

LYS, nr. 4/2006 

LYS, nr. 1/2008 

Downloads fra Lysets Dage 2007, 

Øksnehallen 

BESØG OGSÅ 

www.lightvisions.dk 

www.lysteknisk.dk 

www.lightme.net 

FORFATTER 

Birgitte S. Ivertsen er cand.mag. i 

dansk og skriver regelmæssigt til 

Grønt Miljø. 


Flishugning uden stikkere og klumper 

Slut med stikkere og klumper i 

flisen. I hvert fald i den flis der 

er hugget af de nye flishuggere 

med sold fra PC Stål ApS i 

Thorsø. Resultatet er ren ‘pilleflis’ 

der helt eller delvist kan 

erstatte træpiller til fyring. Det 

patentanmeldte system består 

af to rotorskiver omkranset af 

et sold der danner et lukket 

rum. Her fanges de afhuggede 

stykker og forlader det først 

når de er små nok til at komme 

gennem hullerne i soldet. 

Ellers må de blive til de rammes 

af rotorskiven på ny. Stikkere 

kan i teorien passere gennem 

hullerne, men når det i 

praksis ikke på grund af roto- 

rens hastighed. På landbrugsudstillingen 

Agromek blev maskinen 

hædret med Agromekprisen. 

Systemet er indbygget i 

de to modeller PC942-P og 

PC942-PI der klarer op til 27 cm 

tykke stammer. De drives af 

traktorer, helst over 67 hk. 

www.pcstaal.dk. 


Der graves ikke mere op ad gangen end at det kan være på en dumper. Foto: JyskeVestkysten. 

Klitplantagens giftgruber graves op 

Det store jordarbejde løser dog kun delvist det store forureningsproblem 

Kærgård Plantage mellem 

Vejrs og Henne strand på 

den jyske vestkyst er fredet, 

EU-habitatområde og strandbeskyttelseszone. 

Men den 

rummer også en af Danmarks 

største giftdepoter. Det er nu 

ved at blive renset delvist op. I 

foråret er Arkil Miljøteknik A/S 

gået i gang med de formodet 

to værste gruber som også ligger 

nærmest kysten. 

„Det stinker helt ubeskriveligt. 

Stanken minder om luften 

af kattepis, bare meget kraftigere,“ 

fortæller Steffen Larsen, 

Arkil Miljøteknologi til bladet 

Miljøhorisont. Folk der boede 

3-4 km ringede og klagede da 

opgravningen begyndte. Af 

samme grund har gravemaskinerne 

deres egen iltforsyning, 

og dem der skal gå på grunden 

har slanger forbundet til 

luftbeholdere. Lastbilerne emballeres 

og rengøres grundigt 

før de kører ud af området. 

For at skåne nærmiljøet graves 

op i hurtige ryk. „Når vi åb- 

68 

ner op for depoter, vil vi forsøge 

at grave det væk så hurtigt 

som muligt. Det betyder også 

at op mod 300 lastbiler i visse 

perioder vil køre i pendulfart 

mellem plantagen og de steder 

der skal destruere kemikalierne,“ 

siger Trine Korsgaard, 

der er områdechef i jordforureningsafdelingen 

i Region 

Syddanmark. 

Fra 1956 til 1973 dumpede 

Grindstedværket klorerede opløsningsmidler, 

restprodukter 

fra medicinproduktionen og 

tungmetaller ud i klitterne. 

Skønsmæssigt op mod 300.000 

tons vandopløst kemikalieaffald 

blev hældt ud i seks gruber. 

Det blev landets nok største 

forureningsskandale. 

Fra gruberne siver giftige 

perkolater med grundvandet 

ud i Vesterhavet på en 800 meter 

lang strækning hvor der siden 

1964 har været opholdsog 

badeforbud. En overvågning 

i 2005 konkluderede at 

cirka 16 tons kemikalier årligt 

Det forurende vand sendes i en af gruberne fra en tankvogn. 

lækker ud i havet, mens de 

nærmeste grundvandboringer 

er beskyttet af vandskellet. I 

hele området er konstant en 

kattepislignende lugt. 

Under gruberne der er 600- 

800 m 2 hver, har forureningen 

bredt sig 10-20 meter ned ifølge 

forundersøgelserne. Det betyder 

dog ikke at man renser 

så langt ned. Generelt graver 

man kun sand og slam op til 2- 

3 meters dybde og sender det 

til rensning. Fra de to første 

gruber drejer det sig om cirka 

5000 tons. Efter opgravningen 

fyldes hullerne med rent sand. 

Derved får man størst mulig 

effekt for pengene, håber Miljøministeriet 

og Region Syd 

der som bygherrer har afsat 50 

mio. kr. til oprensningen. Den 

forurening der er dybere og på 

vej mod havet når man dog ikke. 

Derfor skal det senere vurderes 

om løsningen er tilstrækkelig, 

forklarer Steffen Larsen. 

„Hvis det er nødvendigt at 

rense dybere, kan det ske ved 

såkaldt in situ-rensning med 

damp og kemisk oxydation. 

Det tager længere tid, men 

det er ret effektivt,“ siger han. 

Til de værst forurenende 

stoffer hører klorerede opløsningsmidler. 

Med oprensningen 

af de to første gruber håber 

man at fjerne halvdelen af 

de klorerede opløsningsmidler 

i området sammen med 210 

tons sand og slam. 

Af den jord der fjernes, sendes 

det mindst giftige - nemlig 

det øvre sand - til ATM i Holland 

hvor det renses termisk 

ved cirka 1000 grader. Derefter 

kan det bl.a. bruges til digebyggeri. 

1700 tons er foreløbig 

sendt med skib fra Esbjerg. 

Den mere giftige slam længere 

nede sendes til rensning 

hos SITA GmbH i Tyskland. Her 

kan slammen blive renset så 

godt at den kan genbruges. 

Det var også forudsætningen 

for at det kunne sendes ud af 

landet. Kommunekemi i Nyborg 

kunne teknisk set også 

klare opgaven, men har ikke 

kapacitet nok. 

Øverst i gruberne ligger der 

en beskyttende trælag der 

alene for den første grube 

fyldte som ni lastvogne. Det er 

endnu ikke afklaret hvor forurenet 

træet er, og hvor det 

kan sendes hen. 

Med oprensningen fjerner 

man en del af kilden til forureningen. 

Det vil mindske lugtgenerne, 

men meget forurening 

vil fortsat sive ud i havet. 

Ifølge projekterleder og geolog 

Jørgen Fjeldsø Christensen 

fra jordforureningsafdelingen 

i Region Syddanmark 

vil forholdene først blive forbedret 

på lang sigt, og der vil 

fortsat være advarselskilte om 

kontakt med sand og vand på 

stranden. sh 

KILDER 

Pedersen, Kristina Øby (2008): Det 

stinker af kattepis. Miljøhorisont 4/08. 

www.regionsyddanmark.dk. 

Fra gruberne siver giften ned og med grundvandet ud i Vesterhavet. 


Stødabsorberende 

gummibelægning 

Blandt leverandørerne inden 

for stødabsorberende gummibelægning 

er også Playtop 

Scandinavia der leverer det britiske 

Playtop. Det er i forvejen 

installeret på over 1,5 mio. m 2 i 

over 30 lande.I Danmark kan 

det bl.a. ses i ‘Tigerbakken’, 

Tjørnegårdsskolen i Gentofte 

(billedet). Playtop fremstilles af 

granulater af brugte dæk fra 

industrielle køretøjer - og af 

udslidte sportssko i et genbrugssamarbejde 

med Nike. 

Det drænende Playtop udstøbes 

flydende og kan derfor 

formes frit og i forskellige farver. 

www.playtop.com. 

1200 l tank med 1,95 m tømningshøjde 

Plant & Plej 

Generel Vejledning i Plantning 

Alle de gamle normer 

Se dem på 

www.grontmiljo.dk 

Hako Citytrac 

Elkærs Maskinsalg 

www.elkaer-maskiner.dk 

4200 med græs/løvsuger 

med 1200 liters vacuumtank 

45 hk Yanmar dieselmotor 2.189 cm 3 

Kabine med 2 døre og skyderuder/aircondition 

Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio 

Automatisk 4 WD i arbejdsområde 

Transport ved 2WD, forhjulstræk, ca. 30 km/t 

Klippebredde 150 cm, klippehøjde 3-10 cm 

1200 liter rustfri vacuumtank med centersug 

Tømningshøjde 1,95 m 

Stort redskabsprogram til sommer / vinter 

Hako forhandling i Danmark siden 1960 

Stort fleksibelt centersug 


Kraftig 1,50 m hydraulisk klipper, 3 knive 


Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951 

hako@hako.dk 

www.hako.dk 


Harlekinmariehønen er klar til invasionen 

Arten er invasiv, kan true hjemmehørende insekter, trives især i byerne og overvintrer 

hobevist i bygninger hvor de både stinker og sviner 

Af Susanne Harding og Tove Steenberg 

Harlekinmariehønen blev i 

efteråret 2007 fundet 

etableret i Danmark. Arten har 

en stor spredningsevne, koloniserer 

mange forskellige biotoptyper 

og kan blive en trussel 

for vore hjemmehørende 

insekter. Og når den først har 

etableret sig, kan den ikke 

udryddes. 

Harlekinmariehønen (Harmonia 

axyridis) stammer oprindelig 

fra Central- og Østasien. 

Den blev i 1916 introduceret i 

USA til biologisk bekæmpelse 

af bladlus og andre insekter i 

forskellige afgrøder. I slutningen 

af 1980’erne etablerede 

den sig i naturen, og den har 

hurtigt invaderet det meste af 

kontinentet. I Europa har den 

siden 1999 spredt sig voldsomt. 

Harlekinmariehønen har 

nogle kedelige egenskaber: 

Den er generende for mennesker 

ved sin overvintring der 

bl.a. finder sted i boliger, og 

den kan optræde som skadedyr 

på moden frugt i sensommeren. 

Mere bekymrende er 

dog at den kan få en negativ 

indflydelse på den øvrige insektfauna, 

og der næres berettiget 

frygt for hvordan denne 

nyankomne art vil påvirke 

biodiversiteten i Danmark. 

Breder sig i Danmark 

De første fund af harlekinmariehøne 

blev gjort allerede i 

2006 hvor enkelte voksne indi- 

70 

vider blev fanget i lysfælder til 

sommerfuglefangst. I oktober 

2007 fik Skadedyrlaboratoriet 

en henvendelse om hobe af 

mariehøns i en bolig i det indre 

København. Efterfølgende 

fund af hundredvis af larver, 

pupper og voksne harlekinmariehøner 

i vegetationen i et 

nærliggende anlæg viste at arten 

nu med sikkerhed har 

etableret sig i Danmark. 

Harlekinmariehøner er i løbet 

af vinteren 2007 fundet 

mange steder i København, og 

der foreligger adskillige henvendelser 

om overvintrende 

hobe indendørs. Enkelte 

voksne individer er fundet på 

Fyn, Møn og i Sønderjylland, 

men endnu vides den ikke at 

have etableret sig uden for Københavnsområdet. 

Dens store 

spredningsevne vil dog uden 

tvivl føre til at den breder sig 

til andre dele af landet. 

Man ved ikke hvordan eller 

Sorte farvetyper med 2, 4 eller 12 

pletter forekommer, men er mindre 

hyppige end de orange-røde 

typer. Foto: Tove Steenberg. 

Harlekinmariehønen findes i mange farver, men har en mere kuplet og 

rund kropsform end vore andre mariehøns. Foto: Jørgen Christensen. 

hvorfra den er kommet hertil. 

Den kan være indført med importerede 

planter eller andre 

varer. Den kan også være fløjet/blæst 

hertil sydfra. Salg til 

biologisk bekæmpelse ophørte 

herhjemme i 2005 netop fordi 

man blev klar over harlekinmariehønens 

negative effekt på 

andre insektarter, og den vides 

ikke at være udsat på friland. 

Stor og farvestrålende 

Arten adskiller sig fra de fleste 

andre mariehøns ved sin større 

størrelse (6-8 mm). Den fremtræder 

desuden mere kuplet 

og rund, hvor de andre arter 

mariehøns er mere ovale i formen. 

Larven er sort med to 

orangegule striber på langs. 

Den adskiller sig derved tydeligt 

fra larven af den syvplettede 

mariehøne som er blågrå 

med mindre gule områder. 

Harlekinmariehønen er meget 

variabel i farvetegningen. 

Den mest almindelige type har 

orangerøde dækvinger og 0- 

19 sorte pletter. Andre typer er 

sorte med 2, 4 eller 12 orangerøde 

pletter. I den overvintrende 

generation forekommer 

hyppigt mørkere former med 

et mindre karakteristisk farvemønster. 

Hyppigst i byen 

Harlekinmariehønen trives tilsyneladende 

i mange forskellige 

habitattyper, både natur- 

lige og kulturpåvirkede og på 

egentlige jordbrugsarealer. 

Ifølge udenlandske erfaringer 

synes den at opnå de største 

tætheder i byområder hvor 

den etablerer sig i parker, anlæg 

og haver. Allerede få år 

efter sin opdukken observeres 

den flere steder langt hyppigere 

end de hjemmehørende 

mariehøns. 

Arten er oprindelig knyttet 

til vedplanter, men kan findes 

på mange forskellige planter. 

Udenlandske undersøgelser 

har vist at den hyppigst findes 

på løvtræer, især lind, ahorn 

og pil samt på nælder, men 

bare der er føde i form af bladlus 

eller lignende kan den 

træffes overalt. 

I de foreløbige danske undersøgelser 

der blev indledt i 

efteråret 2007, er de største 

tætheder forekommet i tilknytning 

til lind og ahorn. Det 

er træarter der var karakteriseret 

ved massiv bladlusforekomst 

sent på sæsonen. Overvintrende 

harlekinmariehøner 

er fundet i store antal under 

barkflige og i barksprækker på 

træerne samt på mure og stensætninger. 

Overvintrer i huse 

Harlekinmariehønen bliver i 

Nordvesteuropa aktiv i slutningen 

af april eller begyndelsen 

af maj. Den lægger æg tæt 

ved en fødekilde, typisk en 

Larven af harlekinmariehøne kan kendes på den sorte farve og 

orangegule længdestriber. Foto: Susanne Harding. 


Gruppe af overvintrende harlekinmariehøner på en statue. Foto: Tove Steenberg. 

bladluskoloni. Larverne udvikler 

sig i løbet af nogle uger 

hvorefter de forpupper sig. 

Puppen sidder typisk fasthæftet 

til blade og bladstilke, og i 

efteråret kan der ses tætte ansamlinger 

af pupper på stammer, 

mure mv. 

Man regner med at der i 

Danmark vil udvikles to generationer 

om året. Harlekinmariehønen 

er karakteristisk ved 

at den er aktiv meget længere 

end vore andre mariehøns. Så 

sent som i slutningen af december 

kan man finde mobile 

larver og voksne. 

Hvor de fleste andre mariehønearter 

udelukkende overvintrer 

udendørs i tørre blade, 

bark osv., søger harlekinmariehønen 

gerne ind i bygninger 

hvor de overvintrer i store hobe. 

Denne adfærd har vist sig 

yderst plagsom: De udskiller et 

ildelugtende, gult sekret der 

tilsviner møbler og vægge og 

kan udløse allergiske reaktioner. 

I de foreløbige meldinger 

om hobe af overvintrende harlekinmariehøner 

i Københavnsområdet 

har det maksimale 

antal individer været 150, 

men der er fra udlandet eksempler 

på at op til 20.000 in- 

Harlekinmariehøner overvintrende i barksprække. Foto: Tove Steenberg. 

Pupper af harlekinmariehøne kan i efteråret ses talrigt på træstammer, 

mure og - som her - på stensætninger. Foto: Jan Martin. 

divider har overvintret i en og 

samme bolig. 

Kan true hjemmehørende 

Både larver og voksne harlekinmariehøns 

er glubske rovdyr 

- en egenskab der har gjort 

dem særlig egnede til biologisk 

bekæmpelse. En voksen 

harlekinmariehøne spiser op 

mod 5000 bladlus i sin levetid 

og er overlegen i konkurrencen 

om føden med andre bladlusædende 

insekter. 

Harlekinmariehønen æder 

ikke alene bladlus, men også 

andre insekter. Det går især ud 

over de insekter der lever af 

bladlus, og som derfor forekommer 

samme steder som 

harlekinmariehønen. Den 

æder således guldøjer og især 

andre mariehøns , hvor det 

kan gå hårdt ud over bl.a. syvog 

toplettet mariehøne. 

I USA er den på kort tid blevet 

den dominerende art mariehøne 

og har flere steder 

udkonkurreret de hjemmehørende 

arter. I Europa kan der 

allerede ses ændringer i bestandene 

af hjemmehørende 

mariehønearter. Også bestandene 

af nyttige snyltehvepse 

der parasiterer bladlusene, påvirkes 

af harlekinmariehønens 

prædation på bladlus. Desuden 

spiser den æg og larver 

af sommerfuglelarver. 

Harlekinmariehønens store 

konkurrence- og tilpasningsevne, 

hurtige spredning og kolonisering 

af mange habitattyper 

betyder at dens etablering 

i Danmark kan frygtes at 

påvirke biodiversiteten. ❏ 

FORFATTERE 

Susanne Harding er lektor på Institut 

for Økologi, Det Biovidenskabelige Fakultet, 

Københavns Universitet. Tove 

Steenberg er seniorforsker på Skadedyrlaboratoriet, 

Aarhus Universitet. 

MELD DINE FUND 

I forbindelse med undersøgelser 

af harlekinmariehønens 

spredning og habitattilknytning 

modtager forfatterne 

gerne oplysninger 

om fund af arten uden for 

København. Gå venligst ind 

på Skadedyrlaboratoriets 

hjemmeside www.dpil.dk 

hvor der er et elektronisk 

indberetningsskema. Her 

kan også findes yderligere 

information om arten. 


72 

BRASILIEN 

 

Det grønne Brasilien 

Tag med 

Grønt Miljø på en fantastisk rejse til Brasilien. Her skal vi opleve 

nogle af landets største naturperler og på spændende besøg i 

haver, parker og anlæg. Eventyret begynder i Rio de Janeiro, en 

af de smukkest beliggende byer i Sydamerika. Her udforsker vi 

haver tegnet af den legendariske multikunstner og havearkitekt, 

Roberto Burle Marx, og går på opdagelse i den atlantiske regnskov, 

hvor de stueplanter, vi kender fra vindueskarmen, gror i deres 

naturlige omgivelser. Vores hotel ligger tæt ved den berømte 

strand Ipanema, hvor det vrimler med strandløver, nougatfarvede 

skønheder og fodboldspillende knægte. Vi kører til toppen af 

Corcovado, hvor den enorme statue af Kristus står og tager hele 

byen i sin favn. Vi ser byen fra Sukkertoppen og tager på sejltur i 

Guanabarabugten. Siden følger tre vidunderlige dage i den hyggelige 

kolonitidsby Paratí. En lille perle af en by med stemningsfulde 

brolagte gader, hvidkalkede huse med røde tegltage og små hyggelige 

restauranter. Her besøger vi en planteskole, hvor de dyrker 

orkideer og bromeliaer, og vi lader os inspirere af en smukt anlagt 

have, når vi ikke lige sejler ud i den brasilianske skærgård til hvide 

sandstrande og tropiske øer. Med os i alle dagene i Brasilien har 

vi en af dette lands bedste Roberto Burle Marx-eksperter, biologen 

André Micaldas. Sidste stop er Foz do Iguaçu. Vi går til kanten 

af verdens største vandfald, hvor enorme vandmasser styrter 70 

meter ned og rammer floden med en sådan kraft, at jorden ryster 

under vores fødder. Også her skal vi studere Brasiliens vilde natur 

med dens utallige smukke planter, fugle og dyr. 

23. november – 8. december 2008 

 

 

Flyrejse København – Brasilien t/r | Alle flyskatter og lufthavnsafgifter 

Forplejning på flyrejsen | Indenrigsflyvning Rio de Janeiro - Foz do Iguaçu t/r | 5 x frokost, 

2 x middag og 13 x morgenmad | 6 nætter på godt turistklassehotel i Rio de Janeiro | 4 

nætter på pousada i Paratí | 3 nætter i dobbeltværelse på Hotel Recanto | Engelsktalende 

lokal rejseleder (André Micaldas) under hele opholdet i Brasilien | Ture, entréer og udflugter 

som er nævnt i programmet 

For udførligt program og tilmelding kontakt: 

Århus Tlf: 86 76 00 99 · København Tlf: 33 76 67 00 

hannibal@marcopolo.dk · www.hannibalogmarcopolo.dk 

Nye knækstyrede 

læssere fra Gehl 

Amerikanske Gehl har introduceret 

syv nye modeller (AL 140 

til AL 540) i knækstyrede læssemaskiner 

fra 1,4 til 3,2 tons. 

Den danske importør Stenderup 

A/S fremhæver bl.a. de 

høje sikkerhedskrav og de støjsvage 

og sejtrækkende Yanmar-motorer 

der varierer fra 

23 til 47 hk. Maskinerne har 

samme hurtigskifte som de 

skridstyrede modeller - hidtil 

Gehls hovedprodukt - og man 

bruger de samme redskaber. 

www.stenderup.dk. 

Prisboomet på fødevarer har 

fået priserne på kunstgødning 

til at fare i vejret. På det internationale 

marked er prisen 4- 

5-doblet på kun et enkelt år, 

oplyser Landbrugsavisen 

(27.4.08). For fosfor er prisen 

steget fra cirka 250 til 1000 US 

dollar pr. ton og for kalium fra 

cirka 100 til 450 US dollar pr. 

ton. Forklaringen er en enorm 

og uventet efterspørgsel og 

begrænset produktionskapacitet, 

oplyser markedsanalysechefen 

Dag Tore Moe fra Yara 

der er verdens største producent 

af kunstgødning. „Prisen 

på gødning har længe været 

Hako Citytrac med 

stor alsidighed 

Den knækstyrede redskabsbærer 

Hako Citytrac 4200 er meget 

alsidig og et godt eksempel 

på tysk grundighed, understreger 

importøren Hako Danmark 

A/S. Traktoren er forsynet 

med en 45 hk Yanmar-dieselmotor, 

1200 liter vacuumtank 

med centersug og 195 cm 

tømningshøjde, firhjulstræk og 

kabine med aircondition og 

luftaffjedret sæde. Det store 

redskabsprogram omfatter 

bl.a. rotorklipper med 150 cm 

klippebredde. www.hako.dk. 

Eksplosion i priser på kunstgødning 

lav, og en overkapacitet de sidste 

20 år har ikke givet incitament 

til yderlig produktionsudvidelse,“ 

forklarer han. 

Hoveddelene i kunstgødning 

er kvælstof, fosfor og kalium. 

Kvælstof udvindes fra luften i 

en meget energikrævende 

proces. Det sker alle steder 

hvor der er angang til meget 

og billig energi. Fosfor og kalium 

brydes i miner, fosfor især 

i Nordafrika, USA og Kina, kalium 

især i Canada og Rusland. 

I begge tilfælde tager det årevis 

at øge produktionen og 

dermed ændre balancen mellem 

udbud og efterspørgsel. 

En vietnamesisk bonde spreder kunstgødning ud. Foto: Yara. 


Luftens kvælstof vaskes 

også ud under skoven 

Truslen skal indgå i drikkevandsplanlægningen, 

vurderer Skov & Landskab efter ny forskning 

Udslippet af kvælstof fra 

landbruget siver med luften 

ind over skovene, filtreres 

af bevoksningen og lækker 

som nitrat i grundvandet under 

skoven. Denne forurening 

er ganske vist flere gange mindre 

end den man ser i landbrugsområder, 

men dog større 

end man hidtil har regnet 

med, og noget man må tage 

højde for når man planlægger 

drikkevandsområder. Det anbefaler 

Skov & Landskab på 

baggrund af ny forskning. 

Skove anses ellers som en 

måde at beskytte grundvandet 

på, bl.a. i form af skovrejsning. 

Men selv skovene undgår ikke 

det luftbårne kvælstof der især 

skyldes ammoniakfordampning 

fra landbruget, men også 

udslip af kvælstofoxider fra biler 

og kraftværker. 

Udvaskningen i skovene er 

især mærkbar hvor luften fil- 

treres mest, nemlig i skovranden, 

de første 50 meter ind og 

i nåleskove generelt. Jo større 

filtervirkning, desto større nitratudvaskning. 

Længere inde 

i skoven falder udvaskningen, 

så store samlede skovområder 

giver væsentligt mindre kvælstofudvaskning 

end små spredte 

skove. 

„I planlægningen af fremtidens 

drikkevandsforsyning 

tænker vi normalt at skov giver 

rent vand og fortynder forurening 

fra det omkringliggende 

landbrug. Vores resultater 

tyder på at vi skal revidere 

det billede. Fra små skove i det 

åbne landskab bliver der ingen 

fortynding,“ siger professor 

Per Gundersen der har været 

med i forskningsarbejdet. 

For at vurdere udvaskningen 

fra skov i drikkevandsområder 

har Skov & Landskab udviklet 

en ny enkel beregningsmodel 

Små skove, stor filtrering, stor kvælstofudvaskning. Foto: J. Primdahl. 

(SkovNitrat) der kan implementeres 

i GIS. Den tager som 

noget nyt højde for at småskove, 

skovrande og skove tæt på 

store husdyrbrug filtrerer mere 

kvælstof fra luften. Modellen 

kan bl.a. bruges når man behandler 

sager om at udvide 

husdyrbrug nær skov. 

Kvælstofudvaskning fra skov 

er 0-40 kg N/ha/år, mest i småskove 

og i skovkanter nær lokale 

kilder, f.eks. større husdyrbrug. 

I feltområdet - skovene 

ved Funder nær Silkeborg - er 

den gennemsnitlige udvaskning 

fundet til 11 kg N/ha/år. I 

et indvindingsopland var middelkoncentrationen 

for nitrat 

21 mg/l, ti gange mere end 

ventet. Halvdelen af skovarealet 

var påvirket af randeffekt. 

Udvaskningen fra skoven er 

dog immervæk langt mindre 

end udvaskningen fra landbrug 

i samme område, fastslår 

Per Gundersen. I markerne ved 

Funder målte man 48 kg N/ha/ 

år i gennemsnit, mere end fire 

gange mere end i skovene. sh 

KILDE 

Skov & Landskab (2008): Landbrugets 

kvælstofforurening fortsætter ind i 

skoven - og er en trussel mod grundvandet. 



Det farlige råd i parkens bøge 

Uformelt seminar viste hvordan rådmåling kan række fagmanden en hjælpende hånd 

Måling af råd i træer kan 

være den kyndige fagmands 

hjælpende hånd når 

træer med tvivlsom farlighed 

skal vurderes før de skal skal 

fældes eller tages under skærpet 

eller lempet tilsyn. Til at 

måle råd kan man f.eks. bruge 

en Sonic Picus Tomograph der 

ved hjælp af akustisk måling 

og rutineret tolkning kan give 

et billede af træets sundhed. 

Apparat, metode og baggrund 

blev gennemgået på 

Skov & Landskabs to timer lange 

seminar den solrige 23. april 

i Fælledparken i København. 

Her hørte godt 30 træfolk på 

seniorrådgiver Iben M. Thomsen, 

faglærer Ole Sejr Jakobsen, 

lektor Christian Nørgaard 

Nielsen og specialestuderende 

Berit Land Nielsen. 

■ Denne cirka 100-årige bøg 

virker vital, men i rodudløbet 

afsløres råd af frugtlegemer fra 

lakporesvamp. Her bekræftede 

målingen omfattende råd. Det 

går dog ikke gennem stammen 

endnu. „Det havde været rart 

med en måling for fem år siden 

så man kunne se den fart som 

råddet har udviklet sig med,“ 

sagde Iben M. Thomsen. 

Hun anbefalede at lade træet 

blive stående, men at holde det 

under årligt opsyn i august og 

oktober hvor nye frugtlegemer 

af lakporesvamp viser sig. Dukker 

de frem på den modsatte 

side af træet, eller kommer der 

tydelige kronesymptomer, skal 

træet fældes med det samme. 

Iben M. Thomsen gav træet 

højst ti år. Kommunen ønsker 

en ny rådmåling om 1-2 år for 

at vurdere om svampeangrebet 

udvikler sig alarmerende. 

Skærmbilledet fra rådmålingen. 

Råddet (blå, lilla, grønt) findes i 

den side hvor lakporessvampens 

frugtlegeme kan ses. 

74 

Fælledparken blev indviet 

for 99 år siden, og dens randbevoksning 

præges af lige så 

gamle bøgetræer. Flere har 

tvejer og synlige svampefrugtlegemer. 

De er potentielt farlige 

træer, og personuheld kan 

aldrig helt udelukkes i den meget 

velbesøgte park. 

To træer blev bedømt af deltagerne 

visuelt efter vanlig 

praksis der normalt klares på 

højst fem minutter pr. træ. I 

begge tilfælde var der tale om 

cirka 100-årige bøge med synlige 

symptomer der antydede 

at de var farlige. Men så farlige 

at de skal fældes? 

Bagefter fik deltagerne forevist 

rådmålingerne som tager 

cirka en time pr. træ. De bekræftede 

rådproblemerne og 

gav mere sikker viden. På den- 

ne baggrund anbefaler Iben 

M. Thomsen foreløbig at lade 

træerne stå, men under skærpet 

årligt tilsyn. Det er råd som 

Københavns Kommune følger. 

Kompleks vurdering 

Målingen kunne også have vist 

at råddet ikke for alvor truede 

træets stabilitet, og at tilsynet 

derfor kunne lettes. Ifølge 

Christian Nørgaard Nielsen vil 

det som udgangspunkt forudsætte 

at den yderste del af 

stammen - svarende til mindst 

en tredjedel af radius - er 

sundt ved hele vejen rundt. 

Også andre faktorer end råd 

kan være med til at afgøre om 

et træ skal fældes eller ej. Står 

træet f.eks. i en gruppe der 

kan blive væsentligt mere 

vindudsat ved fældningen, kan 

det samlet set måske øge risikoen 

at fælde træet. Træets 

placering spiller selvsagt en 

stor rolle. Kan det vælte ned 

over en sti eller vej, er den acceptable 

risiko langt mindre 

end hvis træet står inde i en 

bevoksning hvor folk mere 

sjældent kommer forbi. 

Tilbage er fortsat en væsentlig 

usikkerhed. „Jeg kan blive 

chokeret over hvor længe nogle 

tydeligt svampeangrebne 

træer kan stå, og lige så overrasket 

når tilsyneladende stærke 

træer vælter,“ erkendte 

Iben M. Thomsen. Blandt seminarets 

deltagere var der også 

uenighed om hvorvidt de to 

træer skulle fældes nu eller 

holdes under skærpet tilsyn. 

Der er dog synlige tegn der 

er så tydelige at alle kan være 

enige, og hvor man ikke behøver 

at afvente en rådmåling. 

Det er - som Iben M. Thomsen 

forklarede - f.eks. tilfældet når 

der er svampefrugtlegemer på 

begge sider af en stamme. Det 

betyder at alt veddet imellem 

er rådnet. Især skal man være 

opmærksom på den lumske 

sorte kulsvamp der ikke altid 

er så let at se, men som i et 

svækket træ kan sprede sig 

eksplosivt. 

Spørgsmålet er hvor den juridiske 

grænse går. Hvad skal 

man gøre for ikke at blive 

dømt erstatningsansvarlig ved 

en domstol? Christian Nørgaard 

Nielsen advarede mod 

tyske forhold hvor alle risikable 

træer skal tilses mindst en 

gang årligt af fagudannet personale 

som også skal kunne 

dokumentere tilsynet. Han opfordrede 

faget til at komme 

denne vidtgående praksis i forkøbet 

med retningslinier som 

var fagligt forsvarlige, men 

også byggede på forvaltningsmæssig 

rimelighed. Det kan 

endnu nås i Danmark fordi der 

på grund af meget få sager 

endnu ikke er skabt en retslig 

præcedens. 

Rådmåleren 

Sonic Picus Tomograph er et 

apparat hvis princip er en aku- 


stisk måling. Målingen er baseret 

på at sundt ved leder lyden 

anderledes end råddent træ. 

Som Ole Sejr Jakobsen viste, 

fastgør man et antal sensorer 

oven på små søm rundt om det 

ønskede stammetværsnit ,10- 

15 cm mellem hvert søm. 

På skift mellem de enkelte 

søm skabes en lyd ved at slå let 

på en stift anbragt oven på 

sømmet med en speciel hammer. 

Lyden opfattes af sensorene 

på de øvige søm og behandles 

i den bærbare laptop. 

Her vises tværsnit med farvede 

zoner. Yderpunkterne er mørkebrunt 

som kendetegner 

sundt ved, og blåt der kendetegner 

total råd eller hulhed. 

Zonekortet skal dog tolkes. 

F.eks. kan et spættet billede 

med grønne øer i det mørkebrune 

virke tilforladeligt, men 

det kan let dække over et mere 

udpræget råd længere oppe 

eller nede. Prikråd har altid 

en sammenhæng, bare ikke altid 

i det samme plan. 

Ifølge Ole Sejr Jakobsen er 

der også mere banale fejlkilder, 

bl.a. på grund af de mange 

ledninger der kan falde af 

eller uens slagstyrke. Apparatet 

kan ikke bruges i regn og 

kraftig blæst. Det kan ikke 

bruges på rødder hvor råddet 

kan være mest udbredt, f.eks. i 

roden. Udstyret kan derimod 

godt med bluetooth-teknik og 

lift eller klatring bruges højere 

oppe i træet. 

GPS kan hjælpe 

Når de farlige træer skal registreres 

og tilses, kan det være 

en fordel at bruge GPS sådan 

som det blev demonstreret af 

Berit Land Nielsen. Hendes model 

til cirka 20.000 kr. havde en 

nøjagtighed på 1-5 meter - 

nok til at man i praksis sjældent 

vil være i tvivl om hvilket 

træ der er tale om. Man kan 

notere data direkte på apparatet 

og overføre dem til computeren. 

GPS’en kan samtidig 

bruges til at registrere og tilse 

andre ting, f.eks. inventar og 

belægninger. Til ulemperne 

kan bl.a. høre signalforstyrrelser, 

begrænset tekstmængde 

og en noget følsom skærm. sh 

Skov & Landskab tilbyder målinger 

med Sonic Picus på kommerciel basis. 

En hel dag koster 9500 kr. eksklusiv 

moms og transport. Prisen for ét træ 

er 2000 kr. eksklusiv moms og transport. 

Kontakt Ole Sejr Jakobsen, tlf. 

3533 1606, osj@life.ku.dk. 

■ En cirka 100-årig bøg har en 

spids tvege nogle få meter oppe 

der deler træet i to stammer. 

Tidligere kapning af store grene 

har bidraget til råd. Et svampefrugtlegeme 

dukker hvert år op 

i tvegen. Om sommeren afslører 

træet en vis toptørhed. Rådmålingen 

bekræftede at der var 

råd midt gennem træet, lige 

under tvegen, og det var værre 

end ventet. 

Iben M. Thomsen har fulgt 

træet i 10 år. I den periode har 

det ikke udvist alarmerende forværring 

og modstod fint stormene 

i 1999 og 2005. Inden rådmålingen 

var opfattelsen derfor 

at det ikke var nødvendigt med 

en akut fældning, men blot et 

årligt tilsyn og fældning ved 

forværring. Efter målingen vurderede 

Iben M. Thomsen at den 

mindre stamme ville brække af 

inden for få år. Det fik kommunens 

folk til at genoverveje 

snarlig fældning. 

Skærmbilledet fra rådmålingen. 

Råddet (blå, lilla, grønt) går igennem 

træet lige hvor tvegen er. 

Sømmene slås i med 10-15 cm mellemrum, monteres med en sensor og forbindes med ledninger til de små 

blå modtagere og derfra til den bærbare computer. Lydene skabes af en specialhammer. På computeren ses 

det målte stammetværsnit i farvede zoner. 


Traditionel gadeprofil 

hjælper de blinde 

‘Shared space’ kombineres med ‘safe space’ 

Ved at genindføre tradionel 

- gadeprofil med fortov og 

vejbane i ny diskret form kan 

man gøre sive- og gågader sikrere 

for blinde og svagtseende 

fodgængere. ‘Shared space’ 

kombineres med ‘safe space’ 

ifølge arkitekt og tilgængelighedsrevisor 

Jacob Deichmann, 

Rambøll Nyvig. 

I sivegader blandes trafikgrupperne 

i stedet for at blive 

skilt af kantsten og striber. 

Ofte er der én plan belægning 

fra facade til facade. Opmærksomheden 

stiger. Hastigheden 

falder. Princippet har vist imponerende 

resultater, siger 

Deichmann, men blinde og 

svagtseende savner fysiske 

ledelinier, generes af inventar 

og overraskes af lydløse cyklister. 

Det kan ændres med en 

ny fortovsafgrænsning der kan 

følges af de blinde og svagtseende 

og holde køretøjer væk - 

uden at andre begrænses i at 

bruge hele arealet. 

Afgrænsningen kan dannes 

af kantsten med lavt opspring 

(3 cm), skrånende kantsten 

(10%) eller taktile grænselinjer 

(f.eks. brosten) der kan føles 

med en stok og under fodsålerne. 

Midt i gangarealet kan 

der også være en ledelinje, 

f.eks. i form af en ‘central delineator 

strip’ af specialelementer 

der danner en mere følbar 

line. Mulighederne er testet i 

London hvor kombination af 

den skrånende kantsten og 

strippen gav bedst resultat. 

76 

I rigtige gågader uden kørende 

trafik kan de blinde og 

svagtseende dog også have 

problemer. De har ikke noget 

at orientere sig efter og ramler 

ind i gadeinventar og butiksudstillinger 

der kan have svært 

ved at følge gaderegulativerne. 

Her kan løsningen være en 

inventarzone nærmest facaden 

og en gangbane på midten, 

forklarer Deichmann. Som 

ledelinier kan man både bruge 

et markant belægningsskift 

mellem zonerne og en ledelinje 

midt i gangbanen. 

Fremtidens Østergågade 

Hele konceptet udnyttes ved 

renoveringen af Østergågade i 

Nykøbing Falster hvor den væsentlige 

ledelinje dog er den 

midt i gangarealet. Skiftet mellem 

inventarzone og gangareal 

er kun skift i fliseformat. 

DSB’s Intactila-serie fremhæves 

af Deichmann som det i øje- 

DSB’s Intactila-serie er 30 cm bred 

og er forsynet med fire riller som 

kan mærkes både med stok og 

gennem fodsåler. 

Som Østergågade kan blive. I midten Intactila-ledelinjen. Rambøll Nyvig. 

Visualisering af løsning med 3 cm kantsten. Rambøll Nyvig. 

blikket bedste bud på en præfabrikeret 

ledelinje. Den er 30 

cm bred og kan fremstilles af 

både beton og natursten. 

Østergågade der renoveres i 

år, er også et eksempel på 

hvordan man kan løse de problemer 

som en anden handicapgruppe, 

nemlig kørestolsog 

rollatorbrugere, kan have 

med kantsten og trappetrin til 

butikker. Man giver simpelt 

hen inventarzonen et fald op 

til de maksimale 10% som 

handicapreglerne tillader. I en 

to meter bred inventarzone 

kan man derved ophæve op til 

20 cm høje dørtrin. Det er normalt 

nok. Deichmann fremhæver 

at tilgængelighedsløsningerne 

i Østergågade kan laves 

stort set gratis når gaden alligevel 

skal renoveres. 

Over hele landet 

At forbedre tilgængeligheden 

for handicappede er generelt i 

fokus i landets byer, bl.a. ved 

hjælp af den ‘tilgængelighedsrevision’ 

som tilgængelighedsrevisorer 

udfører. F.eks. justeres 

i sommer den meget benyttede 

strækning i København 

fra hovedbanegården via Strøget 

til Kongens Nytorv. Det er 

første led i en plan der både 

tager hensyn til de blindes og 

svagtseendes behov for ledelinjer 

og kørestolsbrugeres og 

gangbesværedes bebov for 

jævne belægninger uden høje 

kanter. Det skal dog ske uden 

at byrummets design og historiske 

identet forringes. Form 

og funktion afvejes, understreger 

Annie Højriis, Københavns 

Kommune, og Mogens Møller 

fra Via Trafik. 

Løsningerne omfatter bl.a. 

udskiftning af kløvede brosten 

med bordursten og savede 

brosten, etablering eller udvikling 

af ledelinjer i gågader og 

torve, mindre stejle fortovsramper 

og bredere og fladere 

vandrender. I belægningen af 

naturstensfliser på Amagertorv 

vurderes det dog at en ledelinje 

tværs over pladsen både 

kan ødelægge de spidse samlinger 

og det kunstneriske udtryk. 

Her indbygges i stedet en 

ledelinje langs den særlige 

gangbane der i forvejen findes 

i pladsens nordside. sh 

KILDER 

Deichman, Jacob (2008): Bedre tilgængelighed 

i sive- og gågader. 

Dansk Vejtidsskrift 4/08. 

Møller, Mogens; Annie Højriis (2008): 

Fokus på tilgængelighed i København. 

Dansk Vejtidsskrift 4/08. 

Ramboll (2007): Shared Space. Safe 

Space. www.guidedogs.org.uk. 

I Amagertorvs naturstensbelægning undgås at etablere ledelinjer. 


K A L E N D E R 

KURSER & KONFERENCER 

MAJ 

Planlægning og skitseprojektering 

af gader og veje i byer. 

Middelfart 21-22/5. 7650 kr. VEU. 

Urbanisering af landzonen - 

om brydninger i brug af landskaber 

og landdistrikter. Svendborg 

22/5. 1000-1250 kr. SL. 

Planlægning og skitseprojektering 

af veje i åbent land. Vejle 

27-28/5. 7650 kr. VEU. 

Børns ret til at være børn. København 

28/5. Gratis. DLS. 

Verden i Danmark: Det tredje 

landskab. København 30-31/5. 

2250-3000 kr. SL. 

JUNI 

Byrum - med fokus på bevægelse. 

København 17/6. 2425- 

3300 kr. DB. 

Nye hverdagsbyrum. København 

17/6. DB. 

Børn og byudvikling. Næstved 

25-26/6. DB. 

Temadag i Bytræarboretet. 

Juni. 400-600 kr. SL. 

AUGUST 

Planlægning af CO 2 -neutrale 

byområder. København, aug. DB. 

Fokus på Haven og rosenkåring. 

Valbyparken, København 3/ 

8, 11-16. Arr.: Københavns Kommune. 

www.vejpark.kk.dk. 

SEPTEMBER 

Åben Land Konferencen 2008. 

Odense 1-2/9. 5000-6250 kr. SL i 

samarbejde med DB mv. 

Danske Parkdage. Helsingør 8- 

10/9. SL, KPN. 

Tilgængelighedsrevision. 

Odense 30/9-2/10. 11750 kr. 

VEU. 

Vurdering af virkninger på miljøet 

(VVM). Vejle 30/9-1/10. 

7800 kr. VEU. 

Lokalplankvalitet og bykvalitet. 

Sønderborg, september. DB. 

OKTOBER 

Byer i balance. 58. danske byplanmøde. 

Helsingør 2-3/10. DB. 

Byggeriets hverdagsjura. Middelfart 

6-7/10. 8000-8500 kr. BC. 

Udformning af gader og pladser 

i byer. Odense 22-23/10. 

7800 kr. VEU. 

By og land. Svendborg. DB. 

NOVEMBER 

Planloven i praksis. Esbjerg, november. 

DB. 

ANDRE KURSER 

AMU-kurser: Bestil 3F’s ‘Vejviser - 

ud i det grønne’. Tlf. 8892 2704. 

flemming@3f.dk. 

Teknisk diplom i Parkvirksomhed: 

Se 

www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse. 

Master i landdistriktsudvikling 

og landskabsforvaltning. Se 

www.landmaster.dk. 

MØDER 

Foreningen af Danske Kirkegårdsledere. 

Årsmøde. Roskilde 7- 

10/9. FDK. 

Foreningen for Kirkegårdskultur. 

Årsmøde. Hillerød 26-27/5. 

1500-2300 kr. FFK. 

UDSTILLINGER 

GaLaBau. Nürnberg, Tyskland 17- 

20/9 2008. 

www.galabau.info-web.de. 

Have & Landskab. Slagelse 26- 

28/8 2009. www.HL5.dk. Arr: 

DAG, SL, Dansk Planteskoleejerforening, 

Maskinleverandørerne. 

BC Byggecentrum. www.byggecentrum.dk. T 7012 0600. 

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281. 

DLS Dansk legeplads Selskab. www.dansklegepladsselskab.dk. T 2020 6370. 

FDK For. af Danske Kirkegårdsledere. www.danskekirkegaarde.dk. T 4586 0584 

FFK Foreningen for kirkegårdskultur. www.kirkegaardskultur.dk 

HLR Have & Landskabsrådet. www.hlr.dk. T 3332 2354. 

KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk. 

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623. 

TIR Teknologisk Institut Rørcentret. www.teknologisk.dk/kurser. T. 7220 2290. 

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168. 


78 

De stærke redskabsmærker 

Fejemaskine FF / PA, svær 

model, mek. eller hyd. drift - 

fås fra 1300 til 2200 mm 

Fejemaskine FF / LS, let 

model, fås i 1200/1300/1500 

Minilæsser monteret med 

kost - stort tilbehørsprogram 

Vilvorde Vilvorde 

Feje-suge anlæg - 

monteret med 3 sidebørster 

Multitruck med multisuger og 

sugekasse - stort tilbehørsprogram 

til trucken 

Vi har uddannelser for hoved og hænder 

• Anlægsgartner • Anlægsplejer • Greenkeeper 

• Greenkeeperassistent • Skov- og naturtekniker 

• Særlige forløb • Kurser inden for det grønne 

Aktuelle kurser: 

• Gaffeltruck certifikat B og 

• Betjen. og vedligeh. af større gartnermaskiner 

• Teleskoplæsser certifikat 

• Planteliv, økologi og miljølære 

• Opmåling og tegning af grønne anlæg 

• Plantevækst og etablering af grønne anlæg 

• Græspleje og analyse 

• Miljø og biologiske forhold i grønne anlæg 

• Design af grønne anlæg 

• Plantebeskyttelse, “ sprøjtecertifikat”. 

Vi holder åbent hus den 2. feb. kl. 10 - 14 på 

Vilvorde, Køgevej 131 i Roskilde, vi ses. 

For mere information kontakt en 

vejleder på 46 333 233 eller 

besøg www.rts.dk. 

Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde • Køgevej 172• 4000 Roskilde • Telefon 46 300 400 

Saturnvej 17 - 

DK-8700 Horsens 

Tlf. 75643611 

Fax 75645320 

stensballe@gmr.dk 

Roskilde Roskilde 

Tekniske 

Skole 

Cat-kompaktorer 

med GPS-styring 

Caterpillar har præsenteret en 

ny serie knækstyrede kompaktorer 

der er beregnet til rå- og 

fyldjord mv. Serien omfatter 

en CS-klasse beregnet til sandet 

jord (med glat tromle) 

samt en CP-klasse beregnet til 

leret jord (med tandet tromle). 

Alle modeller er forsynet med 

en enkelt vibrerende tromle 

og GPS-positionering så arbejdet 

kan udføres meget præ- 

Dæklag holder 

ikke sneglene væk 

Dræbersneglen - den iberiske 

skovsnegl - lader sig umiddelbart 

stoppe lidt af træflis, bark, 

kakaoflis og kaffepellets. Men 

den præventive virkning hører 

hurtigt op, viser norske forsøg 

fra Universitetet i Bergen ifølge 

Park & Anlegg (4/2008). 

Dæklagene blev lagt ud 28. 

maj 2007 i rækker i en bund af 

græs. 7. juni blev der udplantet 

tagetes som sneglene gerne 

spiser. I begyndelsen havde 

materialerne - træflis undtaget 

- tilsyneladende en vis præven- 

Et nyt kompost- og jordrensningsanlæg 

er åbnet ved Struer. 

Her kan der årligt produceres 

5000 tons færdig kompost 

der bl.a. skal bruges til anlæg 

af golfbaner i Jylland. Der kan 

renses den dobbelte mængde 

lettere forurenet jord, dvs. jord 

der kan renses ved beluftning 

og bagefter indbygges i anlægsprojekter, 

bl.a. støjvolde. 

Bag anlægget står det offentligt-private 

samarbejde 

Nomi-Vækst A/S ejet af Nomi I/ 

S og Solum A/S. Nomi A/S ejes 

af Holstebro og Struer Kommune. 

Det nye anlæg skal da 

også især betjene Midt- og 

Vestjylland. Solum A/S har længe 

har haft et tilsvarende an- 

CS 54 

cist. De store maskiner med 

ydelser fra 132 til 158 hk er 

mest for store jordentreprenører. 

Dansk import: Pon Equipment 

A/S, www.pon-cat.com. 

Snegle på kaffepellets. 

tiv effekt, men efter regnen 

sidst i juni var der snegle overalt. 

Som årsag angives dels vejret, 

dels at sneglene efterhånden 

lærer hvor der er næringsrig 

føde. At eventuelle virksomme 

stoffe kan vaskes ud, er 

dog også en mulighed. 

Komposten bygges op i en ‘madras’ i 4-5 m tykkelse. Foto: Solum A/S. 

Kompost og jordrensning i Struer 

læg i Sengeløse på Sjælland og 

det er bl.a. transporten herfra 

der har begrundet det nye anlæg, 

forklarer direktør for Nomi-Vækst 

Knud Hvid Petersen: 

„I 2006 transporterede Solum 

Gruppen 10.000 tons kompost 

over Storebælt, og selv om vi 

taler om genanvendelse er en 

sådan trafik på lang sigt selvfølgelig 

ikke bæredygtig. 

Kompost skal produceres tæt 

på hvor det skal bruges, og vi 

ser derfor gode muligheder for 

at oprette flere lignende anlæg 

i samarbejde med andre 

kommuner og regionale affaldsselskaber 

i Jylland.“ Det 

nye anlæg har kostet 8-10 mio. 

kr. og ligger i Fovsing. 


Stenmel til de brede fuger 

Nyt specialfugemateriale beregnet til brosten 

Dansand har udviklet et nyt 

og relativt mørkt fugemateriale 

hvis grovhed er tilpasset 

de relativt brede fuger der er 

mellem brosten og andre natursten. 

Det er baseret på stenmel 

og kaldes for Danfugestenmel 

eller ‘ørkengrus’. 

Dansand fremstiller i forvejen 

det mere finkornede Danfugesand 

(‘ørkensand’) der er 

beregnet til betonstens og 

klinkers smallere fuger. Sandet 

er gjort stærkt basisk - og dermed 

ukrudtsforebyggende - 

ved hjælp af knust råglas. Det 

nye ørkengrus indeholder også 

råglas og har samme høje pHværdi. 

Produktet er også tilsat 

finsand (0,0-0,2 mm) så det 

kan pakkes tættere og give 

ukrudtet endnu ringere vilkår. 

Danfugestenmel forhandles 

som 0-6 mm i 25 kg sække og 

0-8 mm i 1000 kg bigbags. Den 

vejledende pris fra fabrik i er 

1700 kr. for en bigbag, men 

der er også intropriser til afprøvning 

af produktet. 

0-8 mm-fraktionen overholder 

ifølge Dansand Vejdirektoratets 

nyeste udbudsforskrift 

for fugemateriale til brolægning. 

Den siger at man til fuger 

over 5 mm skal bruge afretningsgrus 

med et tilstræbt 

finstofindhold på 5-9%. Afretningsgrus 

er 0-8 mm med op til 

15% overkorn. Danfugestenmel 

0-6 mm er især beregnet 

til lille trafikbelastning. 

Fugematerialets finhed skal 

passe til fugebredden for at 

være så stærk som mulig, og så 

spildmaterialet begrænses. Ideelt 

set skal de største korn kunne 

kile sig fast i fugen. Stenmel 

er - når det er lejret - et stærkt 

og holdbart fugemateriale der 

vanskeligt skylles eller suges op 

fordi de kantede korn forkiler 

sig effektivt. Ulempen er at det 

er besværligt at få ned i fugerne. 

Derfor oplyser Dansand 

også at det gerne er nødvendigt 

at efterfylde fugerne flere 

gange og tillige efterfylde 

hvert forår. www.dansand.dk. Det mørke fugegrus har høj pH der forebygger ukrudt. Foto: Dansand. 


Bodensøens perle 

Den lille ø Mainau er ét stort blomstrende 

parkanlæg med middelhavsstemning, en ren 

sø og en aktiv miljøprofil med bl.a. flisfyring 

Af Markku Björkman 

Hvis man søger sydlandsk 

atmosfære, behøver man 

ikke at flyve over Alperne. På 

øen Mainau nord for bjerge 

og gletchere trives palmer, appelsiner 

og andre eksotiske 

planter. Øen ligger i Tysklands 

største drikkevandsresevoir, 

Bodensøen, der efterhånden 

også er blevet et tilflugtssted 

for sjældne hjemmehørende 

dyr og planter. 

Mainau er en 45 hektar stor 

ø lige nord for Konstanz, en 

tysk by på grænsen mod 

Schweiz. Søen er 538 km2 stor 

og har tilløb fra 236 floder og 

åer. Her kan man nyde hvordan 

landskabets store skala 

møder parkens detaljer. 

Mainau er nemlig ét stort 

parkanlæg med dyrkning, drivhuse, 

plæner, haver og beplantninger 

af forskellig slags. 

Her findes alt fra palmer, citruslunde, 

dahlia, roser og 

mange andre slags blomster. 

Om foråret blomstrer tulipaner 

så langt øjet rækker. Øen byder 

også på en botanisk have, 

et eksotisk sommerfuglehus og 

gartneri. Sammen med øens 

80 

skov er hele øen et unikt sted 

for naturog miljøpleje. Og nu 

opvarmes øens bygninger inklusiv 

slottet tilmed ved hjælp 

af træflis fra egen skov. 

Arven fra Bernadotte 

Øen og slottet blev opført i 

1740’erne, og blev fra 1932 

ejet af den svenske greve Lennart 

Bernadotte (1909-2004), 

barnebarn af den svenske 

kong Gustav den femte. Han 

giftede sig i 1932 borgerligt 

med Karin Nissvandt og mistede 

derved sin prinsetitel og arveretten 

til den svenske trone. 

Så fik han i stedet god tid til til 

slottet og parken på Mainau. 

Da Lennart Bernadotte overtog 

øen var både parken og 

slottet i forfald på grund af 

manglende vedligehold. Han 

begyndte straks at føre Mainau 

tilbage til sin oprindelige 

glans. 1939-1945 var han sammen 

med sin familie dog tvunget 

til at opholde sig i Sverige 

på grund af de politiske forhold 

i Tyskland, men efter krigen 

fortsatte arbejdet med at 

opbygge Bodensø-områdets i 

45 hektarer i Bodensøen. Hele øen er ét stort parkanlæg. Foto: Insel Mainau. 

Sydlandsk atmosfære på middelshavsterrassen. Foto: Insel Mainau. 

dag største turistattraktion 

med 1,2 millioner gæster om 

året og 450 ansatte. Siden 

1974 er Bernadottes ejerskab 

organiseret i en stiftelse. 

Egen flisfyring 

Mainaus miljøprofil kommer 

bl.a. til udtryk i at øen langt 

hen ad vejen er selvforsynende 

når det gælder opvarmning. 

Der fyres nemlig med flis som 

stammer fra øens drift. 

„Jeg er efterhånden også 

blevet ansvarlig for energiforsyningen 

på øen, og jeg føler 

mig bekræftet i denne løsning. 

Endnu for ti år siden var der 

hele 19 oliefyr. Tankvognene 

leverede olien over vores smalle 

bro lige gennem øens naturbeskyttelsesområde,“ 

fortæller 

Theo Straub, øens skovfoged. 

Det var dog i begyndelsen 

ikke let at overbevise alle om 

at sadle om til en mere miljøvenlig 

opvarmningsmetode. 

„Grevefamilien modsatte sig 

også og olieleverandørerne lo 

ad mig når jeg førte mine idéer 

frem,“ husker Straub. Modstanderne 

henviste især til de 

dyre investeringer som omstillingen 

til flisfyring ville medføre. 

Dengang var fyringsolien 

betydeligt billigere. Det endte 

dog med at Mainau investerede 

2,5 millioner euro i det nye 

anlæg. Siden er oliepriserne i 

Tyskland nærmest eksploderet. 

I dag er det mest Straub der 

ler. „En kubikmeter træflis koster 

cirka 12 euro før det lagres 

i Mainau. Det erstatter mellem 

80 og 85 liter fyringsolie.“ forklarer 

han. 

Ifølge Straub har fremgangsmåden 

også andre fordele. 

Pengene bliver i området i stedet 

for at flyde ind på store 

oliefirmaers konti. Miljøforholdene 

på øen er forbedret betydeligt. 

Projektet støttes derfor 

også af det tyske miljøforbund. 

„Men det var et pionerarbejde. 

I begyndelsen var vi 

nødt til at kontrollere driften 

dag og nat,“ erindrer Straub. 

Sæsonen for opvarmning 

med træflis varer fra oktober 

til april. Også derefter er der 

brug for energi i bl.a. palmeog 

sommerfuglehuset. Næsten 

40% af energibehovet fra efterår 

til forår dækkes af træflis, 

og tendensen stiger. Hertil 

går der cirka 1400 m 3 træ. Asken 

bruges senere som gødning 

på dyrkningsarealer og i 

blomsterrabatter. 

På cykel rundt 

Hvis man vil se mere til naturen 

rundt omkring øen Mai- 


nau kan man leje en cykel og 

få en uforglemmelig tur langs 

Bodensøens strande. Den 216 

km lange cykelvej har sin charme 

på alle årstider. Om foråret 

fædes man langs vandet og 

gennem duftende frugthaver 

og enge. Om sommeren kombinerer 

man cykling med at gå 

i vandet. Om efteråret nyder 

man den fantastiske udsigt til 

bjergene, og om vinteren har 

man endelig søen for sig selv. 

Livlig trafik på søen 

Bodensøen trafikeres dagligt 

af 36 udflugtsbåde, to færger 

og tre hurtige katamaraner 

med markedets mest miljøven- 

lige motorer. Hele denne ‘hvide 

flåde’ kan sammenlagt have 

19.000 passagerer. Det totale 

passagerantal på et år løber 

op i næsten fire millioner. 

„Trods denne livlige trafik er 

Bodensøens drikkevandskvalitet 

i dag udmærket. Sådan har 

det imidlertid ikke altid været. 

Vi har lært vores lektie. Vores 

regionale normer for udstødningsgas 

og forurening fra fritidsbåde 

er i dag meget strengere 

end EU’s gældende retningslinjer,“ 

siger Maria Quignon, 

informationschef for den 

kommuanle virksomhedssammenslutning 

Bodensee - Wasserversorgung. 

Mainau præges af stor blomsterpragt. Ikke mindst om foråret. Foto: Markku Björkman. 

Nu har en række producenter 

af påhængsmotorer, bl.a. 

Evinrude, udviklet nye motorer 

godkendt til brug på Bodensøen. 

Søens navn nævnes udtrykkeligt 

i producentens brochurer 

som hævder at „ingen anden 

påhængsmotor opfylder 

eller overholder så mange af 

verdens udslipsnormer som E- 

TEC-påhængsmotorerne.“ 

„Fritidsbådenes andel af kulbrinte- 

og kulilteudslip i andre 

dele af landet er dog stadig 

betydeligt. Jeg mener at de 

nye forslag til EU-direktiver 

stadig er alt for liberale. Der er 

brug for strengene direktiver. 

At fisk og andre organismer i 

Bodensøen er fyldt med fritidsbåde. Slottet på Mainau titter frem i baggrunden. Foto: Markku Björkman. 

vandet påvirkes, er konstateret 

kontinuerligt i mange tyske 

søer med fritidsbåde,“ påpeger 

Maria Quignon. 

Tyske forskere regner med 

at en ny udstødningsnorm ved 

Bodensøen for fire år siden har 

mindsket antallet af såkaldte 

Otto-totaksmotorer med 

mindst ti tusind. Dermed er 

kuldixidmængden i området 

rundt om søen reduceret med 

67,5% i forhold til før. ❏ 

Markku Björkman er svensk journalist 

og skrive bl.a. rejseberetninger til 

Grønt Miljøs svenske søsterblad Utemiljö 

hvor artiklen tidligere har været 

bragt. 

Lennart Bernadotte. Foto: Mainau. 


82 

Kirkegårdsassistent / gartner 

Frederiksberg Begravelsesvæsen søger en alsidig 

kirkegårdsassistent / gartner med lyst til både indendørs og 

udendørs arbejde. 

Som kirkegårdsassistent / gartner, skal du: 

I samarbejde med det øvrige personale deltage i tilsynet 

med kirkegårdenes drift. 

Have selvstændig kontakt til kunder, leverandører og 

samarbejdspartnere. 

Varetage administrative arbejdsopgaver 

Deltage i salg af gravsteder (vejledning og udpegning) 

Udarbejde skriftlige tilbud på gartneriske ydelser; 

herunder nyanlæg. 

Vi forventer at du 

Har en relevant uddannelse som gartner eller lignende, 

meget gerne med kirkegårdserfaring. Da stillingen ikke 

indeholder typiske fysiske gartneropgaver, men har en 

overordnet funktion af tilsyn af de udendørs gartneriske 

arbejder, sagsbehandling og administration, er det vigtigt 

at du befinder dig godt tilpas både ved skrivebordet, ved 

personlig betjening af pårørende samt ved kontrol/tilsyn af 

det gartneriske arbejde ude på vores kirkegårde. 

At du kan samarbejde med vores anden dygtige gartneruddannede 

kirkegårdsassistent. I skal sammen tilrettelægge 

jeres individuelle og fælles opgaver samt afløse hinanden 

ved ferie og sygdom. 

Er fleksibel, imødekommende og samarbejdsorienteret. 

Har en positiv og professionel holdning til dit arbejde 

Er selvkørende i IT, herunder Office-pakken. 

Kan bevare smilet og overblikket, selv på travle dage. 

Er medvirkende til at udvikle dine egne kompetencer. 

Vi tilbyder 

Et meget alsidigt job med høj kompetencegrad og ansvar. 

Kørselsgodtgørelse hvis du benytter egen bil mellem 

kirkegårdene. Alternativt stiller vi ny cykel til rådighed. 

Gratis frugt, kildevand og frisk luft. 

Grundig oplæring samt mulighed for efteruddannelse. 

En velfungerende arbejdsplads med dygtige kollegaer. 

Løn- og øvrige ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst 

med den forhandlingsberettigede organisation. 

Løn efter principperne i Ny Løn. Vi har flekstid med en arbejdsuge 

på 37 timer og vi er en røgfri arbejdsplads. Stillingen 

er til besættelse den 1. august 2008 eller efter aftale. 

Du er meget velkommen til at besøge os og danne dig et 

indtryk af vores arbejdsplads. Du kan også kontakte kirkegårdsassistent 

Conny Olsen på tlf. 3613 2206 eller landskabsarkitekt 

Amalie Høegh-Guldberg Turkan på tlf. 3613 2201. 

Besøg også vores hjemmeside www.kirkegaardene.dk. 

Ansøgningsfristen er mandag den 2. juni kl. 15. Skriftlig ansøgning 

vedlagt dataliste og dokumentation for relevant uddannelse 

m.m. bedes sendt til: Frederiksberg Begravelsesvæsen, 

Roskildevej 54, 2000 Frederiksberg. 

Frederiksberg Begravelsesvæsen opfordrer alle kvalificerede til 

at søge stillingen uanset køn, religion, etniske tilhørsforhold eller 

handicap. 

Frederiksberg Begravelsesvæsen er en selvejende institution, 

som administrerer de 3 kirkegårde på Frederiksberg: Frederiksberg 

ældre Kirkegård, Solbjerg Parkkirkegård og Søndermark 

Kirkegård med Søndermark Krematorium. 

 

 

Den store pendling 

i storbyens skygge 

Det er i hovedstadsområdets 

yderkanter og på Sjælland at 

folk generelt pendler længst. 

Det viser By- og Landskabsstyrelsens 

rapport ‘Regionale udviklingstrækHovedstadsområdet 

2007’. Hver tredje beskæftigede, 

der bor på Sjælland 

uden for Københavns fingerstruktur, 

pendler dagligt over 

2 gange 30 km. I Vestjylland er 

det under 2 x 18 km. De korteste 

pendlingsafstande er dog i 

det indre hovedstadsområde. 

Rapporten viser også at Østjylland 

har haft landets største 

befolkningstilvækst de seneste 

12 år efterfulgt af hovedstadsområdet 

hvor en fremskrivning 

af aldersstrukturen varsler flere 

ældre. I 2030 er der 11% færre 

30-59 årige og 35% flere over 

60 år. Der er derfor ifølge rapporten 

på et faldende byggeog 

arealbehov til bolig- og erhvervsformål 

i København. 

Tilbudsberegner 

Dumper med 

vendbar førerplads 

Dumpere kan også fås med 

vendbar førerplatform som det 

kendes fra redskabsbærere. 

Det kan man i hvert fald i en 

den tyske Bergmann 3012 der 

drives af en 160 hk dieselmotor 

og kan tage 12 tons nyttelast. 

Den vendbare førerplads 

er især en fodel under snævre 

forhold hvor der skal bekkes 

meget. Fleksibiliteten øges 

også ladet som både kan sideog 

batppes og den relativt lave 

læssehøjde på to meter som 

selv små læssemaskiner kan nå. 

Importør er Maskinhuset A/S, 

www.masinhuset.dk. 

Vi anlægger 

og vedligeholder 

inspirerende 

udemiljøer 

Vi søger en selvstændigt arbejdende ny kollega, der kan stå 

for udarbejdelse af kalkulationer og tilbud på større 

anlægsopgaver primært med hovedvægt på egenproduktion 

inden for fagområderne jord, kloak, belægning og beplantning. 

Det daglige arbejde vil foregå i tæt samarbejde med 

projektledere på de beregnede opgaver. 

Vi forestiller os : 

At du har erfaring med enten beregning eller produktion af 

lignende opgaver. 

At du formentlig har en uddannelse som teknolog, konstruktør, 

ingeniør el. lign. 

Kan lide at regne/læse og har juridisk forståelse. 

Har interesse i at have en stor kontaktflade med mange 

aktører. 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til tlf. 57 53 75 09 eller på 

kontor@ok-as.dk. 

Ansøgningen sendes til : OK Grøn Anlæg A/S, Bækgårdsvej 90 

4140 Borup. Mrk. Tilbudsberegner. 

OK grøn anlæg as 

Bækgårdsvej 90 

4140 Borup 

Tlf.: 57 53 75 09 

OK grøn anlægs speciale er totalløsninger af fx torve og pladser, slotsparker, 

idrætsanlæg, fi rmadomiciler og boligområder. Vores ca. 100 medarbejdere 

rykker ud til virksomheder og det offentlige, som har brug for hjælp til anlæg 

og vedligehold overalt på Sjælland, Lolland og Falster. 

Se vores referencer på www.ok-as.dk 


NORMER OG VEJLEDNING FOR 

ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2006 

NOVA06 

GRUNDLAGET 

Bestilling 

www.danskeanlaegsgartnere.dk 

eller amp@dag.dk 

DANSKE ANLÆGSGARTNERE 

Hytten oppe 

mellem kronerne 

Den tyske tegnestue Baumraum 

specialiseret sig i små 

træhytter oppe mellem træerne. 

De hviler dog på stålrammer, 

ikke i selve træerne. 

Hytten på billedet står i en 

privat have fire meter oppe 

og fungerer som gæste- og legehus. 

Det er 3,5 x 2,5 x 2,5 

meter. Med minikøkken kunne 

det næsten være et sommerhus. 

www.baumraum.de 

 

 

 

 

 

 

Østerled 28 4300 Holbæk 

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565 

www.fokdalspringvand.dk 

Vækstlag 

Jordforbedring 

Topdressing 

Dækbark 

Deklarerede, kontrollerede produkter 

uden ukrudt, med god biologisk aktivitet. 

Landsdækkende salg og service. 

SuperMuld ® 

Svær SuperMuld ® 

D-Gro A ® 

BaneMix 

BoldMix ® 

GreenMix ® 

Sphagnum 

Faldunderlag 

Harpet muld 

Fyr- og granbark 

Alle vore produkter er produceret på miljømærket kompost 

Maskinydelser: 

Vertikalskæring 

Topdresning 

Verti-drain Et selskab i Solum Gruppen 

Vadsby Stræde 6, 2640 Hedehusene, Tel. 43 99 50 20, www.danskjordforbedring.dk 


Ann.134x92 mm 3.indd 1 01/03/06 14:02:16 

Licensnr. DK/3/1 

 

 

 

 

 

 

 

Robert Smith 

Sørensen 

ANLÆGSGARTNERMESTER 

AUT. KLOAKMESTER 

Tlf. 48 18 33 18 

www.robert-smith.dk

84 

Den ultimative klipper 

Iseki græsklippere er kendt 

NYHED for fantastisk klippekvalitet 

og en driftssikkerhed, der 

ikke overgås. Den ny Iseki SFH skuffer 

ikke. For dig, der vil levere det flotteste 

resultat med opsamling af græs, er 

Iseki SFH den helt rigtige maskine. Der 

er centerudsugning, stort udsugningsrør 

mellem hjulene og turbine med enorm 

sugekapacitet. 

Kontakt din forhandler og få Iseki SFH demonstreret. 

Importør: H. C. Petersen Danmark A/S · Tlf. 7673 1133 · www.hcpetersen.dk 

• Frontklipper med centeropsamling til græs og løv 

• 3-cylindret vandkølet dieselmotor med 22 hk 

• Hydrostatisk transmission og automatisk 4 WD 

• Lavt støjniveau 

• 122 eller 137 cm klipper med kardantræk 

• Hydraulisk løft af klipperen 

• Ingen dele er bredere end klipperen 

• Centermonteret turbine 

• 550 l opsamler med højtip 

• Maskinen fås også med 137 cm mulchingklipper 

uden opsamler 

2635 Ishøj, H.G. Enemark A/S, 43 96 66 77 • 2650 Hvidovre, Københavns Minitraktor Service ApS, 36 49 75 25 • 2730 

Herlev, J. Olander ApS, 44 84 23 66 • 3400 Hillerød, Hillerød Trailer & Maskincenter, 48 26 08 12 • 4000 Roskilde, 

Roskilde Traktorlager A/S, 46 36 72 02 • 4300 Holbæk, Park Skov Have Holbæk ApS, 59 43 16 60 • 4400 Kalundborg, 

Ravns Motorcenter, 59 51 53 58 • 4700 Næstved, Minitraktorgården, 55 72 53 76 • 4720 Præstø, Bårse Maskinforretning, 

55 99 37 37 • 4840 Nørre Alslev, Servicegården, 54 44 61 44 • 5260 Odense S, H.G. Enemark Eftf., 65 95 80 88 • 

5672 Broby, KN-Teknik, 62 63 29 30 • 6000 Kolding, Ingvard Madsen ApS, 75 56 51 66 • 6100 Haderslev, Malle Skov 

og Have, 74 53 53 83 • 6200 Åbenrå, H.G. Enemark Aabenraa ApS, 74 62 39 44 • 6400 Sønderborg, Sønderborg 

Skov, Park & Have Maskincenter ApS, 74 43 40 50 • 6760 Ribe, A.P. Jørgensen Landbrugsmaskiner, 75 42 09 77 • 

6800 Varde, Tinghøj Motorsave A/S, 75 26 13 41 • 7100 Vejle, JR Maskincenter, 75 86 47 77 • 7171 Uldum, Broch’s 

Maskinhandel ApS, 75 67 80 08 • 7400 Herning, ABC Ikast A/S, 97 25 09 06 • 7500 Holstebro, JB Motorservice, 

97 42 10 66 • 7700 Thisted, HN Maskiner, 96 17 05 55 • 7870 Roslev, Grønning Smede- & Maskinforretning K/S, 

97 58 40 08 • 8240 Risskov, H.G. Enemark Århus A/S, 86 17 65 77 • 8581 Nimtofte, Midtdjurs Traktorlager A/S, 

86 39 84 88 • 9210 Aalborg SØ, Almas Aalborg, 96 33 03 00 • 9500 Hobro, Agrotek A/S, 96 57 47 00 • 9560 

Hadsund, Almas Hadsund, 96 52 03 00 • 9700 Brønderslev, Almas Brønderslev, 96 45 03 00 

Business to Business www.btob.dk 

Al henvendelse: amp@dag.dk. Tlf. 3386 0861 

Udgiveradresseret 

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42217

4 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?