4 - Grønt Miljø
4 - Grønt Miljø
4 - Grønt Miljø
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
16<br />
Genetisk alder: 9550 år<br />
Under denne gran er der trædele fra istidens slutning - med samme<br />
genetiske sammensætning som det levende træ. Foto: L. Kullman.<br />
Den fortolkede kirkegård<br />
Udviklingsplaner skal sikre det dynamiske<br />
samspil mellem tradition, planlægning og brug<br />
Kirkegårdene skal rumme<br />
nutidens sorg- og mindekultur,<br />
men de er også bevaringsværdig<br />
kulturhistorie, en<br />
del af byens grønne områder<br />
og moderne arbejdspladser.<br />
Hensynene kan forenes gennem<br />
udviklingsplaner der ser<br />
kirkegården som et dynamisk<br />
anlæg i samspil mellem tradition,<br />
planlægning og brug.<br />
Det er tanken i Kristian P. Kjøllers<br />
speciale fra Skov & Landskab:<br />
‘Fremtidens Kirkegård -<br />
Udviklingssplan for Sct. Olai<br />
Kirkegård i Kalundborg’.<br />
Når man vil bevare historiske<br />
anlæg anses enhver ændring<br />
af værket for at være et overgreb.<br />
En restaurering må søge<br />
at bevare hvad der er tilbage<br />
eller genskabe det ødelagte.<br />
Det er det ‘traditionelle værkbegreb’.<br />
Men man kan også<br />
tale om et åbent værkbegreb<br />
der både indeholder de fysiske<br />
elementer og kunstnerens in-<br />
tention. Som sådan kan værket<br />
videreføres eller tolkes på<br />
en måde kunstneren ikke så,<br />
men kunne have set.<br />
Det åbne værkbegreb er et<br />
nyttigt redskab i arbejdet med<br />
at omdanne og forvalte kirkegårdene,<br />
skriver Kjøller. Det giver<br />
en forståelse af kirkegården<br />
som et anlæg der udvikles<br />
i samspil mellem den fysiske<br />
kirkegård, dens forvaltere,<br />
planlæggere og brugere.<br />
Anlæggets mening og funktion<br />
skal oprettes hvis den er<br />
gået tabt. Det gør man ud fra<br />
de fysiske tegn og de intentioner<br />
historisk materiale giver.<br />
Kirkegården er åben for tilføjelser<br />
og ændringer. „Det kan<br />
ses som en mere ydmyg tilgang<br />
til bevaring og videreførelse,<br />
bl.a. fordi der ikke defineres<br />
én rigtig forståelse af<br />
værket,“ skriver Kjøller.<br />
Der er også brug for mange<br />
tilføjelser og ændringer for at<br />
Op til 9550 år gamle døde<br />
dele fra en rødgran er<br />
blevet fundet i jorden under<br />
en levende rødgran i Fulufjället<br />
i Dalarne i Sverige. De gamle<br />
fund af kogler og ved er efter<br />
alt at dømme samme genetiske<br />
individ som det nu levende<br />
træ, oplyser Umeå Universitet<br />
der står bag fundet.<br />
Træet, hvis alder er bestemt<br />
efter kulstof 14-metoden, har<br />
aldre på 375, 5660, 9000 og<br />
9550 år som er tæt på den tid<br />
hvor istiden slap sit tag i området.<br />
Tilsyneladende har træet<br />
siden formeret sig vegetativt.<br />
Det kan rødgran gøre med både<br />
rodslående grene og rodskud.<br />
„Træet som nu vokser<br />
oven på fundstedet og træstykket<br />
på 9550 år er altså<br />
samme genetiske individ,“ siger<br />
professor ved Umeå Universitet<br />
Leif Kullman der har<br />
været med i undersøgelsen.<br />
Den høje alder kan i høj<br />
grad tilskrives stedet hvor risikoen<br />
for skovbrand er minimal,<br />
og hvor det hårde klima<br />
har gjort veddet meget hårdt<br />
og derfor mindre udsat for<br />
svampeangreb. Hertil kommer<br />
granens evne til at ændre<br />
vækstform. I epoker med fal-<br />
dende sommertemperaturer<br />
har det kunnet overleve i en<br />
krybende form. De seneste 100<br />
år er den gennemsnitlige sommertemperatur<br />
steget. Det træ<br />
hvor de 9550 år gamle trædele<br />
er fundet har siden 1940’erne<br />
udviklet en opret stamme.<br />
„Meget taler for at granen er<br />
den art som tydeligst vil give<br />
os ledetråde om klimaforandringer,“<br />
forklarar Kullman.<br />
I fjeldet fra Lappland til Dalarne<br />
er der gjort lignende<br />
fund, men hidtil kun op til et<br />
8000 årigt perspektiv. Seneste<br />
fund har derfor ændret den<br />
svenske skovhistorie. Man har<br />
før antaget at gran kom relativt<br />
sent og fra øst. Nu tyder<br />
det på at granen kom som istidspionér<br />
- og næppe fra øst<br />
hvor der stadig var indlandsis.<br />
Kullmann tror mere på at granen<br />
har spredt sig via de relativ<br />
hurtigt isfri norske kyster.<br />
Det ældste levende træ -<br />
med top - er nok Californiens<br />
‘Methuselah’, en børstekoglefyr<br />
hvis alder efter boreprøver<br />
er bestemt til 4789 år. sh<br />
KILDER<br />
Umeå Universitet (2008): Världens<br />
äldsta nu levande träd finns i Dalarna.<br />
Pressemeddelelse. www.info.umu.se.<br />
Svensk Botanisk Tidskrift 99, 315-329.<br />
Kirkegårdens udviklingsplan skal også tilgodese de pårørendes behov<br />
for rum til ritualer, mindekultur og sorgarbejde. Foto fra videnbladet.<br />
opfylde de pårørendes behov<br />
for rum til ritualer, mindekultur<br />
og sorgarbejde, de handicappedes<br />
tilgængelighed mv.<br />
Kirkegården er en arbejdsplads,<br />
og såvel begravelsesarealer<br />
som driftsarealer må indrettes<br />
derefter. Også sundhed<br />
og miljø og en mulig rekreativ<br />
brug af kirkegården er væsentlige<br />
udfordringer.<br />
Udviklingsplanen skal udstikke<br />
en retning som tager hensyn<br />
til den konkrete kirkegårds<br />
betydning, brug og drift og<br />
den må have et tidsperspektiv<br />
der bl.a tager højde for gravstedernes<br />
lange fredningstider.<br />
Udviklingsplanen skal fleksibelt<br />
styre forandringsprocesserne<br />
frem mod det overordnede<br />
mål - at fastholde en<br />
overordnet struktur som er robust<br />
i forhold til fremtidige<br />
ændringer og tilføjelser. sh<br />
KILDER<br />
Kjøller, Christian P. (2008): Bevaring og<br />
fornyelse af kirkegårde. Videnblade<br />
Park og Landskab 3.1-66. Skov & landskab<br />
2008.<br />
Videnbladet er baseret på Christian P.<br />
Kjøller: Kirkegård - udviklingsplan for<br />
Sct. Olai Kirkegård i Kalundborg. Skov<br />
& Landskab 2007. Speciale.<br />
GRØNT MILJØ 3/2008