4 - Grønt Miljø

16
Genetisk alder: 9550 år
Under denne gran er der trædele fra istidens slutning - med samme
genetiske sammensætning som det levende træ. Foto: L. Kullman.
Den fortolkede kirkegård
Udviklingsplaner skal sikre det dynamiske
samspil mellem tradition, planlægning og brug
Kirkegårdene skal rumme
nutidens sorg- og mindekultur,
men de er også bevaringsværdig
kulturhistorie, en
del af byens grønne områder
og moderne arbejdspladser.
Hensynene kan forenes gennem
udviklingsplaner der ser
kirkegården som et dynamisk
anlæg i samspil mellem tradition,
planlægning og brug.
Det er tanken i Kristian P. Kjøllers
speciale fra Skov & Landskab:
‘Fremtidens Kirkegård -
Udviklingssplan for Sct. Olai
Kirkegård i Kalundborg’.
Når man vil bevare historiske
anlæg anses enhver ændring
af værket for at være et overgreb.
En restaurering må søge
at bevare hvad der er tilbage
eller genskabe det ødelagte.
Det er det ‘traditionelle værkbegreb’.
Men man kan også
tale om et åbent værkbegreb
der både indeholder de fysiske
elementer og kunstnerens in-
tention. Som sådan kan værket
videreføres eller tolkes på
en måde kunstneren ikke så,
men kunne have set.
Det åbne værkbegreb er et
nyttigt redskab i arbejdet med
at omdanne og forvalte kirkegårdene,
skriver Kjøller. Det giver
en forståelse af kirkegården
som et anlæg der udvikles
i samspil mellem den fysiske
kirkegård, dens forvaltere,
planlæggere og brugere.
Anlæggets mening og funktion
skal oprettes hvis den er
gået tabt. Det gør man ud fra
de fysiske tegn og de intentioner
historisk materiale giver.
Kirkegården er åben for tilføjelser
og ændringer. „Det kan
ses som en mere ydmyg tilgang
til bevaring og videreførelse,
bl.a. fordi der ikke defineres
én rigtig forståelse af
værket,“ skriver Kjøller.
Der er også brug for mange
tilføjelser og ændringer for at
Op til 9550 år gamle døde
dele fra en rødgran er
blevet fundet i jorden under
en levende rødgran i Fulufjället
i Dalarne i Sverige. De gamle
fund af kogler og ved er efter
alt at dømme samme genetiske
individ som det nu levende
træ, oplyser Umeå Universitet
der står bag fundet.
Træet, hvis alder er bestemt
efter kulstof 14-metoden, har
aldre på 375, 5660, 9000 og
9550 år som er tæt på den tid
hvor istiden slap sit tag i området.
Tilsyneladende har træet
siden formeret sig vegetativt.
Det kan rødgran gøre med både
rodslående grene og rodskud.
„Træet som nu vokser
oven på fundstedet og træstykket
på 9550 år er altså
samme genetiske individ,“ siger
professor ved Umeå Universitet
Leif Kullman der har
været med i undersøgelsen.
Den høje alder kan i høj
grad tilskrives stedet hvor risikoen
for skovbrand er minimal,
og hvor det hårde klima
har gjort veddet meget hårdt
og derfor mindre udsat for
svampeangreb. Hertil kommer
granens evne til at ændre
vækstform. I epoker med fal-
dende sommertemperaturer
har det kunnet overleve i en
krybende form. De seneste 100
år er den gennemsnitlige sommertemperatur
steget. Det træ
hvor de 9550 år gamle trædele
er fundet har siden 1940’erne
udviklet en opret stamme.
„Meget taler for at granen er
den art som tydeligst vil give
os ledetråde om klimaforandringer,“
forklarar Kullman.
I fjeldet fra Lappland til Dalarne
er der gjort lignende
fund, men hidtil kun op til et
8000 årigt perspektiv. Seneste
fund har derfor ændret den
svenske skovhistorie. Man har
før antaget at gran kom relativt
sent og fra øst. Nu tyder
det på at granen kom som istidspionér
- og næppe fra øst
hvor der stadig var indlandsis.
Kullmann tror mere på at granen
har spredt sig via de relativ
hurtigt isfri norske kyster.
Det ældste levende træ -
med top - er nok Californiens
‘Methuselah’, en børstekoglefyr
hvis alder efter boreprøver
er bestemt til 4789 år. sh
KILDER
Umeå Universitet (2008): Världens
äldsta nu levande träd finns i Dalarna.
Pressemeddelelse. www.info.umu.se.
Svensk Botanisk Tidskrift 99, 315-329.
Kirkegårdens udviklingsplan skal også tilgodese de pårørendes behov
for rum til ritualer, mindekultur og sorgarbejde. Foto fra videnbladet.
opfylde de pårørendes behov
for rum til ritualer, mindekultur
og sorgarbejde, de handicappedes
tilgængelighed mv.
Kirkegården er en arbejdsplads,
og såvel begravelsesarealer
som driftsarealer må indrettes
derefter. Også sundhed
og miljø og en mulig rekreativ
brug af kirkegården er væsentlige
udfordringer.
Udviklingsplanen skal udstikke
en retning som tager hensyn
til den konkrete kirkegårds
betydning, brug og drift og
den må have et tidsperspektiv
der bl.a tager højde for gravstedernes
lange fredningstider.
Udviklingsplanen skal fleksibelt
styre forandringsprocesserne
frem mod det overordnede
mål - at fastholde en
overordnet struktur som er robust
i forhold til fremtidige
ændringer og tilføjelser. sh
KILDER
Kjøller, Christian P. (2008): Bevaring og
fornyelse af kirkegårde. Videnblade
Park og Landskab 3.1-66. Skov & landskab
2008.
Videnbladet er baseret på Christian P.
Kjøller: Kirkegård - udviklingsplan for
Sct. Olai Kirkegård i Kalundborg. Skov
& Landskab 2007. Speciale.
GRØNT MILJØ 3/2008