4 - Grønt Miljø

designmanual. Overordnet
nævner juryen at borger- og
politikerinddragelsen tilføjer
byen sammenhæng og identitet.
Effekten er mindre kriminalitet
og større opmærksomhed
og ansvarlighed fra brugernes
side.
At borgerinddragelse er mulig
ud over selve projekteringsfasen,
viser renovationen af
den 350 meter lange gågade i
Helsinge. Her kan man ved at
sende en sms vælge forskellige
lysscenarier af 45 sekunders varighed.
Lysscenarierne, der
især er tænkt som en måde at
fange de unges opmærksomhed
er varieret i farve og tempo
så opmærksomheden skærpes
om byrummets andre elementer:
beplantning, belægning
og springvand.
Lysmasterne skaber sammenhæng
i et ellers vindblæst
område. De står skiftevis i venstre
og højre side af gaden og
er besmykket med 70 W metalhalogenlamper.
Lyskilden sidder
i bunden af masten, og via
en lystransporterende film sendes
lyset op igennem masten
og ud på topreflektoren. Derved
skabes en dekorativ lyseffekt
i selve masten.
Som afveksling til den vertikale
lysvirkning har man tænkt
lys ind i de horisontale linjer,
nemlig i form af fiberlysslanger
i gågadens granitsten. For enden
af hver fiberslange er der
monteret en akrylcylinder som
er limet ned i granitstenen. For
at undgå vandets indtrængen
er cylinderen hvælvet i toppen,
og for at undgå blænding er
cylinderen matteret så lyset
spredes ud til alle sider.
De forskellige lyssætninger
kan bruges til at skelne forskellige
byområder fra hinanden
og dermed give områderne
identitet. Og netop det at styrke
identiteten er blevet et vigtigt
redskab i kommunernes
brandingstrategier.
Branding
Belysningsrådgiver Allan Ruberg,
ÅF - Hansen og Henneberg,
oplever at flere og flere
kommuner tænker i lysdesign
når de skal brande sig selv med
henblik på at tiltrække erhverv
og borgere. En succesfuld
branding kræver at man tænker
i løsninger der fremhæver
områdets karakter som helhed.
„Det første vi gør når vi laver
lysplaner for kommunerne er
at vi laver en arkitektonisk
funktionsmæssig vurdering af
kommunen. Det vil sige udpeger
de arkitektoniske forskelle,
f.eks. lav, spredt villabebyggelse
kontra højt etagebyggeri,
for de skal ikke have samme
lys, eller armaturer. Vi foreslår
ikke 100 forskellige armaturog
belysningstyper, men bruger
lyset til at udpege særlige
områder som parker, veje, boligområder
og landsbyer. Det
skaber identitet og genkendelighed,
så man ved hvor man
er, når man ankommer de forskellige
steder,“ siger Ruberg.
Den fremgangsmåde er ifølge
brandkonsulent i Brandculture
Joakim Eriksson fornuftig
fordi den opfylder det vigtigste
inden for branding, nemlig
’alignment’: „Alt hvad virksomheden,
her kommunen,
gør, skal sende samme signal.
Uanset hvornår eller hvor man
har kontakt med den, skal den
opfylde brandets løfte. Kommunen
skal handle i overensstemmelse
med de værdier
som den står for. Hvis en kommune
udtaler at den har en
miljøprofil, skal alt den foretager
sig støtte op om det, lige
fra belysningsstrategier til hvilket
kopipapir de anvender,“
forklarer Joakim Eriksson.
Holdbarheden
En måde at fange borgernes
opmærksomhed på er at inddrage
tidens tendenser og modeluner
i form af farver og materiale.
Men faren er at belysningen
kommer til at virke
tendentiøs og energiforbrugende.
Som Allan Ruberg gør
Solbjerg Plads, et ellers stort og diffust byrum, opdeles i flere små rum der korresponderer med deres
lysvirkning. Farvespillet involverer bygninger, beplantning og bruger. Foto: Lars Bahl.
opmærksom på, har noget af
nutidens belysning stået i snart
40 år: „Det er altså byinventar
som står i rigtig mange år i byog
landskabsrummene, så det
er supervigtigt at det man
planlægger er velgennemtænkt,
og at der er en vedligeholdelsesplan.
Det nytter ikke
noget at lave scenografiske
pragtstykker, hvis de ikke bliver
vedligeholdt bagefter.“
Planlægning og vedligehold
kræver fagfolk inden for lys da
en funktionel og økonomisk
holdbar løsning stiller store
krav til viden om materiel og
lyskilder. Og god planlægning
er med til at styre udviklingen
de næste 20-30 år, pointerer
Ruberg. Mange bygherrer er
begyndt at entrere med fagfolk,
men vanetænkning florerer
stadig: „Ofte er det elselskaberne
der står for planlægningsopgaven,
og når de renoverer
ender de ofte med at
vælge de løsninger de altid har
valgt,“ bemærker Ruberg.
En indvending mod at bruge
lysdesignere kunne være at
det gør projekterne dyrere.
Men Ruberg er overbevist om
at udgiften hentes ind på sigt:
„Det koster ikke ekstra at vælge
noget andet armatur. Det
kan være billigt at købe armatur
der distribuerer lys dårligt,
men på sigt koster det mere,
fordi et dårligt armatur bruger
mere energi for at leve op til
vejreglernes belysningskrav.
Man må hellere bruge ressourcer
på at købe et armatur der
styrer lyset derhen hvor vi gerne
vil have det,“ hævder han.
Idéer og uddannelse
Noget tyder altså på at vejen
mod succes er idéudvikling
både inden for teknologien og
på tværs af brancher. Solbjerg
Plads på Frederiksberg er resultatet
af et sådant samarbejde
mellem SLA Arkitekter og ÅF -
Hansen og Henneberg, dsv.
mellem landskabsarkitekter,
lysdesignere, fysikere og ingeniører.
„Vi tror på at de spændende
lysprojekter kommer fra det
grænseland hvor folk med
hard-core teknisk forståelse arbejder
sammen med folk med
rumlig forståelse. På Solbjerg
Plads planlagde vi i begyndelsen
at lave regnbuer i dagslys
ved hjælp af kunstigt lys. Det
kræver stor matematisk forstå-
GRØNT MILJØ 3/2008 65