4 - Grønt Miljø
4 - Grønt Miljø
4 - Grønt Miljø
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Skovkirkegården er populær, men også en udfordring. Motiv fra<br />
Mariebjerg Kirkegård i Gentofte. Foto: Susanne Guldager.<br />
Skovpræg på kirkegården<br />
Bevoksningsudtrykket og kronedækket skal<br />
skabe ny tradion på Vester Kirkegård<br />
Flere og flere ønsker gravsted<br />
hvor kirkegården er<br />
mest skovpræget. På mange<br />
kirkegårde overvejes at indføre<br />
skovpræg på en del af kirkegården.<br />
Andre har allerede<br />
gjort det. Men hvad skaber en<br />
rigtig skovkirkegård? Det har<br />
Skov & Landskabs Thomas Kruse<br />
Wichmann undersøgt i sit<br />
bachelorprojekt hvor han var i<br />
praktik hos Center for Kirkegårde,<br />
Københavns Kommune.<br />
Hans analyse peger på at<br />
skovpræget især skabes af et<br />
særligt bevoksningsudtryk. Det<br />
bestemmes bl.a. af afstanden<br />
mellem træerne, træernes højde<br />
og frihøjden til løvtaget og<br />
om der er mono- eller blandingskultur.<br />
Udtrykket defineres<br />
også af den variation som<br />
skovdriften skaber i skovbunden,<br />
underskoven, mellemskov,<br />
løvtaget og dermed i<br />
skovens rumlige forhold. Er<br />
plejeniveauet for højt, vil den<br />
naturlige foryngelse hæmmes,<br />
og man bliver nødt til at indplante<br />
nye træer. Det bidrager<br />
ikke til skovstemningen.<br />
Skovpræget afhænger også<br />
af et højt kronedække i løvtaget.<br />
Det skal være på mindst<br />
60% for at man kan tale om<br />
en skovkirkegård. Er det mindre,<br />
vil stedet mere føles som<br />
en park- og naturkirkegård.<br />
Analysen er møntet ud i et<br />
forslag til et område på Vestre<br />
Kirkegård hvor der i forvejen<br />
er ønsker om at etablere skov.<br />
Forslaget omfatter en struktur<br />
af slyngede, trådte stier, naturlig<br />
skovbund og tæt krone-<br />
dække af primært bøg, sekundært<br />
birk og lærk. Plejeniveauet<br />
er lavt og muliggør selvforyngelse.<br />
Gravpladserne ligger<br />
langs stierne med ubehandlede<br />
sten som gravsten. Den<br />
enkelte gravplads kan ikke<br />
smykkes traditionelt, men der<br />
må lægges afskårne blomster.<br />
Til tidens ønsker hører også<br />
begravelsespladser i eksisterende<br />
skov. Det lovliggøres<br />
nok snart. Det bliver dermed<br />
op til den kommunale planlægning<br />
og interesserede skovejere.<br />
Skovbegravelser er bedst<br />
til urnenedsættelser som er<br />
langt den almindeligste begravelsesform<br />
i folkekirken.<br />
Skovkirkegården adskiller<br />
med sit naturpræg og sin skygge<br />
sig meget fra den traditionelle<br />
danske havetradition på<br />
gravene. Man skal hvile i naturen.<br />
Denne nyromantiske tendens<br />
skal fremtidens kirkegårde<br />
leve op til. Man kan dog<br />
skele til de steder det allerede<br />
er lykkedes. Også i Danmark<br />
hvor man bl.a. kan finde skovpræg<br />
på Høsterkøb Skovkirkegård<br />
i Rudersdal Kommune,<br />
skovafdelingen på Mariebjerg<br />
Kirkegård samt skovkirkegården<br />
ved Psykiatrihospitalet i<br />
Nykøbing Sjælland. Skovkirkegården<br />
i Stockholm er et kendt<br />
internationalt eksempel. sh<br />
KILDE<br />
Sejr, Karen; Susanne Guldager (2008):<br />
Skov på kirkegården. Videnblade Park<br />
og Landskab 3.1-65. Skov & Landskab,<br />
Københavns Universitet.<br />
Videnbladet er baseret på Thomas<br />
Kruse Wichmann (207): Skovkirkegård<br />
på Vestre. Bachelorprojektet. Skov &<br />
Landskab, Københavns Universitet.<br />
GRØNT MILJØ 3/2008 39
Change language