radikal politik 1 - Radikale Venstre

More documents

Recommendations

Info

HOVSA-løsninger Nej tak! NU OG DA RUMLES der med planer om en fast forbindelse over Femern Bælt. Folketingets uddøende trafikmafia får igen friske kinder. Tidligere ministre uden krævende arbejdsopgaver ser muligheden for både at skaffe en fast forbindelse og samtidig kompensere andetsteds med asfalt på samlebånd. Det såkaldte Riisgård-Knudsen-princip, som består i, at en dyr trafikinvestering et sted i landet skal opvejes af en dyr tåbelighed et andet sted. Noget for noget, men desværre sjældent „Noget for Toget“! Det Radikale Venstre var ikke parthaver i aftalen om Store Bælts-broen, der blev indgået midt i 80´erne. Sidst i 80’erne gjorde en radikal miljøminister dog et nødvendigt og grundigt arbejde for at afdække miljøkonsekvenserne, men selve investeringsbeslutningen var truffet efter Risgård-Knudsen-princippet. Der har ikke indtil nu været en reel debat om alle de trafikale, økonomiske, regionale og miljømæssige følger af en Femern-forbindelse for både Danmark og andre Østersølande. Vi risikerer derfor pludselig at stå med en beslutning truffet efter det såkaldte Parkinson-princip. Det betyder, at jo mere gigantisk og uoverskuelig en investering er, jo mindre tid vil der blive Kære læser, brugt på at afdække såvel alle konsekvenserne som de reelle omkostninger. Og omvendt: Jo mindre omkostningstung, men umiddelbart forståelig, en investering er, jo mere tid vil det tage at træffe beslutningen. Forbrug af penge og tid til debat står med andre ord i omvendt forhold til hinanden. Store Bælts-broen, de nordjyske motorveje, den københavnske metro og en eventuel Femern-forbindelse er eksempler på meget store investeringer, der for de tre førstes vedkommende ikke reelt blev konsekvensvurderet, før beslutningen blev truffet. DA DEN SIDDENDE regering synes optaget af ideen om en Femern-forbindelse, og der samtidig er dukket ideer op om at nedsætte de gældende takster på Store Bælts-broen, er der grund til at advare. Der er brug for eftertænksomhed, fordi sådanne beslutninger og investeringer ikke blot isoleret berører brotaksterne og Femernforbindelsen. Trafikpolitik er nemlig samfundspolitik for hele samfundet! HOVSA-princippet træder i kraft. Det er faktisk slet ikke et princip, men en uheldig arbejdsform. De fleste vil tro, at HOVSA bare står for HOVSA, men det I denne årets første udgave af Radikal Politik har vi valgt at bringe nogle temasider om velfærdspolitik med udgangspunkt i partiets årlige Nyborg Strand Stævne. 2005 bliver et særligt år for Det Radikale Venstre. Partiet fylder 100 år i maj, og Radikal Politik vil løbende bringe historien til live, når vi i løbet af året skriver om de mange begivenheder fra de seneste 100 år. Endelig skal jeg anbefale at læse midtersiderne, hvor folketingsgruppens nye visionsudspil, Det kreative Danmark, bliver anmeldt af forskellige folk fra det radikale landskab. Debatten om Det kreative Danmark fortsætter i øvrigt på partiets hjemmeside. God læselyst! FORMANDEN SKRIVER Simon Emil Ammitzbøll Redaktør af Radikal Politik betyder noget andet: Her Overser Vi Saglige Alternativer! En HOVSA-løsning indebærer altså, at man ikke anlægger brede, nødvendige og samfundsmæssige perspektiver med fokus på relevante alternativer. Nedsættelse af taksterne på Storebælt og en eventuel etablering af en fast forbindelse over Femern Bælt vil på hver deres måde have dybtgående indvirkning på en lang række såvel overordnede samfundsmæssige som ikke mindst regionale anliggender. Folketinget kan af gode grunde ikke i hver samling beslutte udflytning af diverse statsinstitutioner, men hver gang der skal stor-investeres eller røres ved vigtige trafikpolitiske instrumenter, skylder vi det „Hele Danmark“ omtanke, hensyn og prioriteringer. Det har afgørende indflydelse på de overordnede trafikstrømme. Det indebærer økonomisk liv eller død for regionale udkantområder. Det betyder alt for lokal bosætning, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, turistmønstre og kulturtilbud. Det er så let at sætte et par underskrifter på en broaftale eller justere tælleapparaterne ved Storebæltsbroen, men Det Radikale Venstre har en forbandet pligt til at gentage og gentage: HOVSA-løsninger? Nej tak! REDAKTION: Simon Emil Ammitzbøll (ansvarshavende), Lars Nielsen, Jesper Brieghel, Johannes Sørensen, Hans-Jacob Randskov, Lasse Bruun, Fie Christensen og Birgit Voigt (korrektur). ABONNEMENT: Kr. 200 (10 numre). Gratis for medlemmer af Det Radikale Venstre. LAYOUT: Helle Bøye Christensen. TRYK: Skive Folkeblad. OPLAG: 10.500 ISSN: 0107-279X Det Radikale Venstre Christiansborg • 1240 Kbh. K tlf. 33 37 47 47 • fax 33 13 72 51 girokontonr. 200 32 01 www.radikale.dk radikale@radikale.dk redaktion: redaktion@radikale.dk
R vil oprette FN-fond til Det Radikale Venstre foreslår, at FN opretter en særlig fond til katastrofer. Den store katastrofe i Sydøstasien har vist, at FN bør have flere midler. Det nytter ikke noget, at FN hele tiden er afhængig af de enkelte lande, siger Morten Helveg Petersen DEN RADIKALE folketingsgruppe fremlagde efter nytår et forslag om genopretning af den danske udviklingsbistand. FN skal spille en større rolle ved internationale katastrofer, og Danmark bør gå foran for at oprette et internationalt beredskab. Den radikale udenrigsordfører Morten Helveg Petersen siger: „Danmark bør som medlem af FN’s Sikkerhedsråd tage initiativ til at oprette en FN-katastrofefond. Med en fond kan FN agere umiddelbart uden at måtte vente på nationale ad hoc bidrag. Vi foreslår derfor, at Danmark forpligter sig til at bidrage med 1 milliard dollars (5,7 mia. kroner, red.) over de næste 10 år til denne FNkatastrofefond. Med et så markant bidrag vil andre lande lettere kunne presses til at yde lignende bidrag“, siger Morten Helveg Petersen. Der er generelt brug for nye visioner KATASTROFER BISTAND: Danmark bør som medlem af FN’s sikkerhedsråd tage initiativ til at oprette en FN-katastrofefond, foreslår Det Radikale Venstre. om Danmarks bistand til det globale miljø, fred og stabilitet. Det Radikale Venstre ønsker, at Danmark går i spidsen med en helt ny vision for de globale offentlige goder. STATSMINISTER Anders Fogh Rasmussen (V) har tidligere sagt, at der skal tilføres midler til katastrofer. Men sporene skræmmer. Da regeringen fremlagde finansloven i august 2004, oplyste den, at der ville blive tilført nye midler til miljøbistanden i den tredje verden. Men det var ikke korrekt. De nye midler blev hentet ved at ompostere inden for ulandsrammen. Der var reelt ikke tale om nye og ekstra midler. Morten Helveg Petersen er ikke imponeret. „Det korte af det lange er, at VKregeringen siden sin tiltræden har skåret i ulandsbistanden og er løbet fra en aftale om miljøbistand til den tredje verden. Den virkelige lakmusprøve, er om statsministeren vil prioritere ulands- og miljøbistanden i kroner og ører også på længere sigt. Hidtil har man kun skåret“, siger han. Morten Helveg Petersen kritiserer også, at regeringen bruger flere og flere af de penge, der egentlig skulle gå til at bekæmpe fattigdom i den tredje verden til globale offentlige goder som de globale klimaproblemer, globale handelsregler, ozonlaget, truede dyrearter, terrorbekæmpelse og fredsarbejde. Han kritiserer, at finansieringen tages fra ulandsbistanden. Bidragene til de globale offentlige goder skal derimod være oven i udviklingsbistanden. Det Radikale Venstre foreslår derfor, at der oprettes en særlig konto. Morten Helveg Petersen forklarer: „En ny global ramme skal kunne sætte bredt ind der, hvor behovet er størst. Udgangspunktet skal fortsat være det globale miljø og den globale fred og stabilitet. Den nye ramme til de offentlige goder skal være på 0,5 procent af bruttonationalindkomsten. Det Radikale Venstre vil skabe en ny vision for vores internationale engagement. En vision, hvor Danmark igen kommer i spidsen. Og hvor vi sejt og stabilt opbygger de globale offentlige goder, der kan gøre verden til et bedre sted at leve. For os alle. Også når CNN har forladt katastrofeområdet“, siger han. Lars Nielsen lars.nielsen@ft.dk 3
Page 1: RADIKAL POLITIK 120. TEMASIDER OM V
Page 5 and 6: S og V afviser radikalt reformønsk
Page 7 and 8: SUNDHED: Hvordan skal sundhedsvæse
Page 9 and 10: Kabale uden esser! Den 21. maj 1905
Page 11 and 12: k SUSANNE DANIG, formand for partie
Page 13 and 14: Hvem er folket? Det Radikale Venstr
Page 15 and 16: RADIKAL UNGDOM Denne side redigeres
Page 17 and 18: RADIKAL DEBAT Hvad er alternativet?
Page 19 and 20: LANDET RUNDT tage sig af den kommen

radikal politik 1 - Radikale Venstre

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?