radikal politik 1 - Radikale Venstre

More documents

Recommendations

Info

Af Marianne Jelved DENNE JUL VIL blive husket. De tragiske og rystende billeder og beretninger blev sendt ud i alverdens medier. Vi følger med gru den voksende katastrofe. Vi føler med ofrene. Vi sidder med visheden om, at det kunne være os selv, vores nærmeste eller vores kollega, nabo, ven. Intet kunne have afværget naturens kræfter. Det er frygtelige begivenheder, der følges af afmagt og sorg over tab og lidelser. Det samler os. Verden over. Ord er fattige, men der er også brug for handlinger. Alle vil bidrage med hjælp. Det her er noget, vi er fælles om. Der samles penge ind, og regeringer verden over donerer mange midler. De kappes måske endda. Vi fornemmer, at verden er blevet så meget mindre eller er kommet tættere på. Vi opdager vores afhængighed af hinanden. Solidariteten er stærk. Blandt borgere over hele verden. Regeringerne følger efter og øger deres bidrag. Ikke et ord om det. Kun at det er glædeligt. Det viser, at borgernes prioritering og budskab høres af regeringer. Den danske regering har også budt med 100 mio. kr. af uforbrugte midler fra 2004, og 200 mio. kr. fra den sædvanlige konto til katastrofehjælp. Regeringen har lovet, at der vil blive afsat flere midler, hvis der bliver brug for det. Og pengene vil ikke blive taget fra Afrika eller andre modtagere af bistandsmidler. Vi har lov at håbe, at regeringen Nej til kirkelig registrering Næstformanden for Hovedstadens Radikale Venstre, Rasmus Hylleberg, nægter sammen med sin kone at lade deres søn, Emil, registrere gennem Folkekirken. Emils forældre er medlemmer af Babtistkirken i Danmark, og de ønsker derfor ikke, at deres søn skal registres gennem en anden kirke. Ifølge loven skal alle børn registres gennem Folkekirken. Rasmus Hylleberg har sendt et brev om problemet til kirkeminister Tove Fergo. MARIANNES KLUMME Katastrofens konsekvenser ’hører’ græsset gro og nu vil være lidt mere storsindet med bistandsmidler. Måske kan regeringen endda se, at den tidligere konto, ’Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen’ (som regeringen og Dansk Folkeparti har afskaffet) kunne have gjort nytte. Der var en mening med den. Det Radikale Venstre har derfor fremsat et forslag at oprette en ny ramme til den danske bistandspolitik, som skal sikre, at støtten til fattige mennesker ikke skal betale for, at vi har råd til katastrofehjælp. Måske er der også håb om, at Dansk Folkeparti for en (lang?) stund vil lade resten af ulandsbistanden være og ikke kræve flere besparelser på den konto til finansiering af ældrechecks og lignende, som det ellers forlød før jul. En omvendt synder? Eller måske er opinionen ikke til den slags nu? Det Radikale Venstre vil i hvert fald fortsat arbejde for et markant løft og genopretning af udviklingshjælpen Vi kan glæde os over, at FN får handlemuligheder for at føre hjælpen ud i livet og dermed kommer til at vise i praksis, hvad meningen også er med FN. Men der er også brug for, at FN får en særlig fond til katastrofehjælp. I dag er FNs arbejde afhængigt af enkelte landes vilje. Men i katastrofe situationer er der brug for hurtige reaktioner. Danmark bør derfor arbejde aktivt for, at der indføres en sådan fond, og gå foran med et bidrag, som svarer til 1 mia dollars over 10 år. Vi kan også glæde os over, at Dansk Nyt byrådsmedlem Det Radikale Venstre har fået et nyt byrådsmedlem i Odder Kommune. Og det selv om der ikke har været afholdt kommunalvalg. Svend Erik Jensen, kaldet Svenne, har efter 30 år forladt Socialdemokraterne og repræsenterer fremover Det Radikale Venstre i Odder Byråd. Røde Kors får opgaven at koordinere indsatsen i store dele af de ramte områder, fordi dansk indsats er værdsat og respekteret overalt i verden. Og vi kan glæde os over, at dansk ekspertise, opnået gennem mange års udviklingsarbejde i vandrensning med mere, netop kommer de nødstedte områder til gode. Det, vi er gode til, kan andre have glæde af. Endelig kan vi glæde os over, hvis borgere verden over bliver bevidste om den solidariske nødvendighed og værdi, så vi kan tage alvorlige og vigtige skridt i internationalt fællesskab for at løse mange af de ’stille’ katastrofer i blandt andet Afrika. Så har den ubærlige katastrofe ført noget godt med sig, selv om det er svært at se i dag. Radikale i 100 år Den 21. maj 2005 er det 100 år siden, at Det Radikale Venstre blev stiftet. I næste nummer af Radikal Politik vil der være et indstik, der omtaler de forskellige arrangementer, der vil blive afholdt rundt om i landet i anledning af jubilæet.
Kabale uden esser! Den 21. maj 1905 blev Det Radikale Venstre stiftet, men der er en ægte radikal mærkedag før det: Stiftelsen af ’Folketingets Venstre’ den 26. januar 1905. VED SYSTEMSKIFTET og dannelsen af det første Venstre-ministerium i 1901 var forventningerne spændt til bristepunktet. Regeringens politiske bredde afhang helt af, om Hørup var med. Han var om nogen symbolet på kampen for parlamentarisme og reformer. Han kom med, men døde allerede i 1902, og reformerne udeblev. Op mod nytår 1905 meddelte I. C. Christensen, Alberti og to andre Venstre-ministre, at de ville udtræde af Deuntzers regering. I. C. ville tvinge Deuntzer til at demissionere, så kortene kunne lægges til en kongekabale med tre centrale mål: I. C. som ny statsminister, opgivelse af den antimilitaristiske politik og vægt på samarbejde med Landstinget. Kort sagt: En politik længere til højre uden ’radikale’ elementer. DEN GAMLE KONGE ventede længe med sin opfordring til I. C. Christensen om at danne regering, så Rigsdagen var tilbage efter juleferien den 10. januar 1905. Her meddelte Deuntzer på Venstres gruppemøde, at når de ’fire’ ikke ville samarbejde med ham, måtte han demissionere. Samme aften samledes derfor 21 venstremænd, som enstemmigt vedtog en udtalelse, hvori de ønskede en regering „dannet med samme Hensyn til alle Sider af Partiet, som det der vistes (….i 1901)“. Om eftermiddagen den 11. januar meddelte gruppebestyrelsen, at den ikke kunne anbefale forslaget. Det skulle trækkes tilbage. De 21 mødtes samme aften og oplyste i en udtalelse, at „Forslagsstillerne nærer Tillid til I. C. Christensen, at han i Overensstemmelse med Forslaget vil vide at varetage Partiets Tarv…“ En udstrakt hånd til I. C., som samme dag var blevet opfordret til at danne regering. Men de 21 var ikke en stabil gruppe. Ikke underligt, når det ved et af møderne blev sagt: „Kære forsamlede Venner. Det vi nu foretager os, det er ikke noget, som Folk skal være med i, der ønsker at blive Ministre. Det er ikke noget for Mænd, der søger egen Fordel.“ Da det var sagt, listede den første af de 21 stille ud ad døren! DEN 12. JANUAR meddelte I. C., at han ville danne regering, ikke ville nedskære militærudgifterne eller røre befæstningen, men uden de 21 havde I.C. ikke flertal, så nu blev tommeskruerne sat på: Enten stemmer alle for I.C.´s regering eller også ’forlader’ man Venstres gruppe. Og nu tynder det ud i gruppen på 21! Men otte lader sig ikke slå ud. Og Zahle stiller tilmed den 17. januar på vegne af ’rebellerne’ i selve folketingssalen en dagsorden, der reelt udtrykkermistillid til I. C.’s nye regering. Ikke ministreneskompetence, men deres politik. Nu mentegruppebestyrelsen, at de otte de facto havde ’udmeldt’ sig, men de insisterede alle på at blive behandlet efter partigruppens egne vedtægter. Ikke ved en omgåelse af disse. Et smukt eksempel på den radikale respekt for demokratiets egen logik. Og så blev de smidt ud kl. 20.00 den 26. januar 1905! Og straks herefter stiftede de 8 plus 4 yderligere, der alle havde fundet partiledelsens fremgangsmåde urimelig og regeringens sammensætning ensidig, ’Folketingets Venstre’ med Zahle som formand. I. C’s regeringskabale gik ikke helt op, for Zahle tog esserne med over i Det Radikale Venstre! Søren Bald bald@radikale.dk ÆRKEENGEL: Zahle og Slengerik på vej fra møde. I baggrunden I. C. Christensen. Da det regeringsvenligefolketingsmedlem A. Rosager så billedet, sagde han: „Det er ærkeenglen Gabriel, der viser de forstødte ud af paradiset!“ 9
Page 1 and 2: RADIKAL POLITIK 120. TEMASIDER OM V
Page 3 and 4: R vil oprette FN-fond til Det Radik
Page 5 and 6: S og V afviser radikalt reformønsk
Page 7: SUNDHED: Hvordan skal sundhedsvæse
Page 11 and 12: k SUSANNE DANIG, formand for partie
Page 13 and 14: Hvem er folket? Det Radikale Venstr
Page 15 and 16: RADIKAL UNGDOM Denne side redigeres
Page 17 and 18: RADIKAL DEBAT Hvad er alternativet?
Page 19 and 20: LANDET RUNDT tage sig af den kommen

radikal politik 1 - Radikale Venstre

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?