Laboratoriekursus Biologi B-niveau - KVUC

I den arvelige form, vil en enkelt somatisk mutation resultere i inaktivering af begge
alleler. Hvorimod normale alleler, skal udsættes for to på hinanden følgende mutationer
for at starte en tumordannelse. Denne model kaldes for "two hit" hypotesen.
Hvis man har mistanke om, at en patient lider af arvelig brystkræft, laves der først en
familiærudredning. Det vil sige, at man ser på familiens "cancer forhistorie" herunder en
vurdering af kræfthyppigheden i familien, de pågældendes alder ved sygdommens
indtræden og antallet af kræftdødsfald i familien. Dernæst kan der laves en genetisk test.
Påvisning af en type arvelig brystkræft
Ved hjælp af viden om genernes placering og metoder som DNA sekventering, er det
lykkedes forskerne at identificere forskellige punktmutationer i p53 genet.
Det normale tumorsuppressor gen er karakteristiske ved at begrænse cellens vækst.
Genet for p53 proteinet sidder på kromosom nr. 17. Proteinet kan inddeles i tre
områder, hvor den centrale region består af nogle aminosyresekvenser/områder, der er
særlig følsomme overfor mutationer - de såkaldte "hot spots".
P53 proteinet er et DNA-bindingsprotein, der har til opgave at regulere transkriptionen
af DNA. Hvis der er mutationer i specifikke "hot spot" områder, resulterer dette i
ukontrolleret cellevækst.
Hos familier med arvelig brystkræft, ses i det normale væv (ikke tumorvæv) en normal
allel for p53 samt en allel med mutation i et eller flere hot spot.
p53 genet er - foruden brystkræft - blandt andet også involveret i visse former for
tyktarmskræft, kræft i hjernen og leukæmi.
Den normale procedure, når man skal undersøge en patient for arvelig brystkræft, vil
være at opformere DNA ved hjælp af PCR efterfulgt af forskellige analyser, der kan
påvise tilstedeværelsen af en punktmutation i hot spot området.
Til analysen bruges der blod (lymfocyter) fra patienten, og der udtages væv fra tumoren.
Hvis der er tale om arvelig brystkræft vil blodcellerne indeholde et normalt gen og et gen
med mutationen. Tumorvævet vil kun indeholde alleler, der er muterede.
Når DNA fra de forskellige væv skal sammenlignes, klippes de først med et bestemt
restriktionsenzym. Herved opnås at DNA klippes i mindre fragmenter, hvor antallet af
fragmenter afhænger af genets baserækkefølge. Dvs. at mønsteret for et defekt p53 gen
vil adskille sig fra den normale allel, når prøverne adskilles ved elektroforese. Det
normale (ikke muterede) p53 gen har ikke et restriktionsområde for enzymet.