Laboratoriekursus Biologi B-niveau - KVUC

More documents

Recommendations

Info

Øvelse 8 - Regulering af åndedrættet 2) Teori Afstanden mellem blodet i kapillærerne og luften i alveolernes indre er mindre end 0,001 mm, og luftskiftet sker ved diffusion gennem den tynde væg. Ilttrykket er større i alveoleluften end i blodet, og derfor diffunderer der iltmolekyler fra alveolerne over i blodet, indtil trykforskellen er udlignet. Kuldioxid diffunderer den modsatte vej, fordi denne luftart findes i større koncentration i blodet end i alveoleluften. I hvile indeholder indåndingsluften ca. 21 % ilt og 0,04 % kuldioxid, mens udåndingsluften indeholder ca. 16,3 % ilt og 4,5 % kuldioxid. Vejrtrækningen Under indåndingen, når brystkassens rumfang øges, falder lufttrykket i de udspilede alveoler, og atmosfærisk luft strømmer ind, til trykforskellen er udlignet. Ved almindeligt roligt åndedræt sker indåndingen især ved, at mellemgulvet afflades. Det hvælver sig i hvile op i brysthulen med de to kupler, som lungerne hviler på, men når dets muskulatur trækker sig sammen, afflades det, så brysthulens rumfang øges på bekostning af bughulens. Cirka 75 % af lungeudvidelsen under en almindelig indånding skyldes dette såkaldte bug- eller abdominalåndedræt. Resten skyldes hovedsagelig de små muskler (musculi intercostales externi), der løfter ribbenene og derved øger brystkassens dybde. Dette bryst- eller kostalåndedræt dominerer hos kvinder og børn, mens abdominalåndedrættet er dominerende hos mænd. Ved forceret åndedræt medvirker mange andre muskelgrupper, bl.a. hals-, bryst- og rygmuskler. I hvile er udåndingen normalt en rent passiv proces, idet åndedrætsmuskulaturen slapper af og brystkassens rumfang mindskes ved at de elastiske lunger trækker sig sammen og presser luften ud. Ved forceret åndedræt bidrager bugvæggens muskler og muskler, der trækker ribbenene nedad (musculi intercostales interni), til at fremskynde udåndingen. • Åndedrætsmusklerne, der er tværstribet, er under viljens kontrol. Man kan ændre vejrtrækningens rytme og dybde og holde vejret en kortere tid. • Men normalt styres vejrtrækningen autonomt og ubevidst fra åndedrætscentret i hjernestammen. Åndedrætscentret er opbygget med overlappende centre for inspiration (indånding) og eksspiration (udånding) i den forlængede marv og overordnede centre i pons (hjernebroen), og dets funktion er ikke fuldt klarlagt. Strækreceptorer Forenklet kan man sige, at det regelmæssige åndedræt styres af strækreceptorer i lungerne. Vejrtrækningen holdes i gang af spontane nerveimpulser fra inspirationscentret til åndedrætsmusklerne, der udvider brystkassen og dermed lungerne. Ved udvidelsen strækkes sanselegemer, strækreceptorerne, i bronkiolernes vægge, og de reagerer med impulser, der undertrykker inspirationscentret, så åndedrætsmusklerne slapper af og lungerne trækker sig sammen igen. Når strækreceptorerne indstiller deres impulsudsendelse, afgiver inspirationscentret en ny impulsbølge osv.
Tilpasningen af åndedrættet til organismens skiftende behov sker ved hjælp af kemoreceptorer, der reagerer på blodets indhold kuldioxid (CO 2) og på blodets surhedsgrad (pH) samt i mindre grad opløst ilt (O 2). • De perifere kemoreceptorer findes i halsarterierne og i aortabuen. De stimulerer åndedrættet, når ilttrykket bliver for lavt eller kuldioxidtrykket for højt. De påvirkes som nævnt også af blodets surhedsgrad. Når blodet bliver for surt, stimuleres åndedrættet, så udskillelsen af kuldioxid (kulsyre) gennem lungerne forøges, og lungerne spiller på denne måde en meget stor rolle for reguleringen af organismens syre- og basebalance. • Størst betydning har de centrale kemoreceptorer, der findes i selve den forlængede marv umiddelbart under overfladen. De måler kuldioxid og pH i cerebrospinalvæsken, som omgiver hjerne og rygmarv. Andre påvirkninger af åndedrættet Åndedrætscentret bombarderes desuden uafbrudt med impulser fra praktisk taget alle sansenerver i organismen og fra storhjernens emotionelle centre. Hoste og nysen er specielle åndedrætsreaktioner, der udløses fra nerveender i luftvejenes slimhinder. Ethvert pludseligt, intenst irritament, et nålestik for eksempel eller en kold douche, fremkalder et gisp, der er en kort, hurtig inspiration. Trykpåvirkninger fra svælgvæggen standser åndedrættet under synkning. Receptorer i kredsløbsorganerne reagerer på blodtrykket, således at åndedrættet fremmes, når blodtrykket falder, og hæmmes, når blodtrykket stiger. Varmepåvirkninger af huden og stigende legemstemperatur stimulerer åndedrættet via temperaturcentret i hypotalamus. Impulser fra muskler og led i bevægelse forstærker vejrtrækningen, der fordybes alene ved tanken på en fysisk indsats. Sindsstemninger som frygt og vrede ledsages af et hurtigt, overfladisk åndedræt, mens intens koncentration næsten kan sætte åndedrættet i stå.
Page 1 and 2: Laboratoriekursus for selvstuderend
Page 3 and 4: Biologi B-niveau øvelser: 1. Fotos
Page 5 and 6: Rapportskrivning En Rapport kan dis
Page 7 and 8: Biologirapport nr. 1 Navn: Fotosynt
Page 9 and 10: For en punktformet lyskilde er lyss
Page 11 and 12: Afstand (cm) 8,2 10 14,2 20 31,6 44
Page 13 and 14: Øvelse 2 - Måling af primærprodu
Page 15 and 16: 5) Fremgangsmåde Vi måler primær
Page 17 and 18: Biologirapport nr. 3 Navn: Peak flo
Page 19: 5) Fremgangsmåde 1. Læs vedlagte
Page 22 and 23: Biologirapport nr. 4 Navn: Hjerte-k
Page 24 and 25: 3) Formål • at undersøge, om pu
Page 26 and 27: 6) Resultater Tallene fra computeru
Page 28 and 29: Manual til Pulsuret Pulsuret har 4
Page 30 and 31: Biologirapport nr. 5 Kulhydratstofs
Page 32 and 33: Glukagonudskillelsen: Lang tid efte
Page 34 and 35: Glukosekoncentrationen angives i mm
Page 36 and 37: Biologirapport nr. 6 Påvisning af
Page 38 and 39: I den arvelige form, vil en enkelt
Page 40 and 41: 1. Tag støbeformen til gelen og s
Page 42 and 43: Rapport 6 - Påvisning af arvelig b
Page 44 and 45: Navn: Biologijournal nr. 7 Øvelses
Page 46 and 47: Smitsomme sygdomme. Blandt de paras
Page 48 and 49: 4) Forsøgsopstilling (materialer o
Page 50 and 51: 7) Diskussion (analyse - tolkning -
Page 54 and 55: 3) Formål At undersøge hvor læng
Page 56 and 57: 8) Konklusion Er formålet med fors
Page 58 and 59: Øvelse 9 - Forsøg med stress 2) T
Page 60 and 61: Journal 9 - Forsøg med stress 1) U

Laboratoriekursus Biologi B-niveau - KVUC

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?