Han skal slå mig ihjel først” - Hus Forbi

Vold
mod
kvinder
Han skal slå
mig ihjel først
Politiet kendte ikke loven, da Sanne Graffe havde brug for at få sin
voldelige ekskæreste fjernet fra hjemmet. Nu vil hun råbe politikerne
op og skabe et alternativ til at bo på krisecenter.
af Tine Bjerre Larsen l tinebjerre@tiscali.dk
foto Vibeke Toft
Han har smadret hendes ting, brændt hendes
tøj og optrådt voldeligt og truende over for
hende i et lille års tid. Hendes højre arm er i
bind, fordi hun forstuvede lillefingeren sidste
gang, han gik amok. Foden har hun også forstuvet,
og hun lider af migræne, efter at han
smækkede hende op ad en dør.
- Men det er åbenbart ikke nok til at få ham
sat fast. Der skal blod på bordet, for det skal
dreje sig om en handling af samme karakter
som den, han har siddet i fængsel for. Han skal
altså slå mig ihjel, før der sker noget.
Vi møder Sanne Graffe på en café uden for
København i et åbent hus for udsatte grupper.
Her holder Landsforeningen for Voldsramte
Kvinder til, Sanne Graffe er selv en af dem og
også stifter af foreningen.
I øjeblikket ved ingen, hvor hun bor. Denne
gang skal det ikke lykkes hendes voldelige
ekskæreste at finde frem til hende og børnene.
Hun er flygtet fra ham før og har søgt tilflugt
på krisecentre, men hver gang har han opsporet
hende.
- Jeg har valgt at sige, at jeg er boligløs og
har poste restante-adresse, selvom det ikke
går, når man har børn. Men jeg er villig til at
tage konsekvenserne. Det handler om børnenes
liv og om at få politikerne til at skride ind.
Jeg har anmeldt min eks 21 gange, men der
sker ingenting.
Ekstra opsyn med børnene
Kommunen har truet med at fjerne børnene,
hvis der ikke kommer ro på deres tilværelse,
og så går det først for alvor galt, er Sanne
Graffe sikker på. Derfor ved ikke engang kom-
16 | HUS FORBI | nr. 88 | august 2009
munen eller politiet, hvor hun og børnene bor
lige nu.
- Børnene går i skole og har det fint, men
både min yngste og min ældste datter lider af
post traumatisk stress. Der er ekstra opsyn på
dem, og alle på skolen kender vores situation
og ved, at de skal være på vagt, hvis der dukker
fremmede op.
Selv holder hun øje med, hvem der er omkring
hende, så snart hun går ud af døren.
- Det gælder om hele tiden at være to skridt
Der skal blod på bordet,
for det skal dreje sig om
en handling af samme karakter
som den, han har
siddet i fængsel for. Han
skal altså slå mig ihjel, før
der sker noget.
foran ham, så det er mig, der har kontrollen.
Hvis han først får den, skal jeg blive ved med
at gemme mig og leve et liv i konstant frygt,
og det vil jeg ikke finde mig i.
Sanne Graffe var sammen med ekskæresten
i nogle år tilbage i 1970´erne. Siden stiftede
hun familie med en anden mand, men blev
skilt, og i 2004 dukkede ungdomskæresten op
igen. Han skrev til hende fra fængslet, hvor
han afsonede en dom for at have slået sin daværende
kæreste ihjel.
- Det er meget typisk for mange af de voldsramte
kvinder, jeg taler med, at deres mænd er
tidligere indsatte. Men dengang talte vi rigtigt
godt sammen, og jeg så sådan på det, at alle
skal have en chance for at komme videre. Jeg
besøgte ham i fængslet, vi flyttede sammen, da
han blev prøveløsladt sidste sommer, og sammen
stiftede vi en 2006 forening for pårørende
til indsatte.
Politiet kendte ikke loven
Til at begynde med tænkte Sanne Graffe ikke
over, at kæresten var ekstremt jaloux og kontrollerende.
Men kort efter at han blev prøveløsladt,
blev det værre, og især når han drak,
blev han ubehageligt aggressiv. Hun er flere
gange flygtet af sted i bilen med børnene og
noget sengetøj for at overnatte hos en veninde.
Sidste gang, det gik galt, havde hendes ældste
datter fået sin far til at komme over i lejligheden,
men det tilspidsede kun situationen.
Sanne Graffe endte med at ringe til politiet,
som kom og bad kæresten forlade lejligheden
og aflevere nøglen. Hun og børnene fik at vide,
at de skulle tage på krisecenter.
- Jeg var frustreret over, at de ikke kunne
holde ham væk og gik så på nettet for at
undersøge, hvad jeg kunne stille op i min
situation. Jeg stødte på Østrigsmodellen (lov
om bortvisning af voldelige mænd, red.) og
ringede til Glostrup Politi for at høre, hvorfor
de ikke den aften havde bortvist ham efter
loven. De sagde, at de ikke kendte den, og så
skete der ikke mere.
Sanne Graffe besluttede at skrive et længere
brev med spørgsmål om loven, om tilhold og
overfaldsalarmer.
- Det er, som om politiet ikke forstår vores
situation, siger Sanne Graffe, der sendte sit
brev til det lokale politi og til Rigspolitiet.
- En af cheferne fra Glostrup Politi ringede