Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
For Camilla Lynge og Jonas Bay Jensen, pædagogstuderende i Århus, var det både grænseoverskridende og ydmygende at stå på gaden og sælge <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>.<br />
Til gengæld gjorde de mange positive tilkendegivelser også et stærkt indtryk på dem.<br />
Var det en flue?<br />
En fortælling om, hvordan det gik, da vi i to dage skiftede identitet fra pædagogstuderende<br />
til hjemløse sælgere af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> i Randers. Målet var at undersøge,<br />
hvordan sælgerne mødes på gaden af deres medmennesker.<br />
af Camilla Lynge og Jonas Bay Jensen<br />
foto Maria Fonfara<br />
Vi spottede hende hurtigt, et kort øjeblik<br />
efter fik vi øjenkontakt og tilbød hende en avis.<br />
Hun var en dame på omkring 50 år. Hendes blik<br />
var stift, det føltes, som om hun så lige igennem<br />
os. Hun tog hænderne op til øret og sagde: ”Var<br />
det en flue, der snakkede? Næh, der var ikke<br />
nogen”, hvorefter hun trippede videre langs<br />
torvet foran rådhuset i det indre Randers.<br />
At være på den anden side<br />
Få timer forinden havde vi henvendt os på<br />
26 | HUS FORBI | nr. 88 | august 2009<br />
Værestedet Jægergårdsgade i Århus for at<br />
købe <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>. Vi havde udskiftet vores<br />
normale pædagogklæder med tøj, vi mente<br />
virkede mere autentisk som hjemløs.<br />
Foran døren til værestedet stod vi med vores<br />
nye identitet. Vi trak vejret en ekstra gang,<br />
før vi gik ind. Lokalet var røgfyldt, bordene<br />
vidnede om kaffe og dagens første bajere. Et<br />
par brugere spillede billard, mens andre sad<br />
og snakkede. Vi var overbeviste om, at vi blev<br />
gennemskuet, men holdt fast i vores roller. En<br />
kvindelig medarbejder henvendte sig imødekommende<br />
til os: ”Hej, kan jeg hjælpe jer med<br />
noget?”<br />
Her fik vi indtryk af, at hun så os som<br />
brugere af værestedet. Det var en underlig<br />
fornemmelse, nærmest grænseoverskridende<br />
for os begge, at være dem, der blev spurgt ind<br />
til og lyttet til, dem, der skulle hjælpes – frem<br />
for at være de lyttende, som vi normalt er i<br />
vores fag.<br />
Vi købte 25 aviser og tog mod Randers.<br />
I en stor bue udenom<br />
Der gik 50 minutter, før den første avis var<br />
solgt, selvom torvet og gågaden var fyldt af<br />
mennesker. De næste to timer solgte vi 14 aviser<br />
og fik ca. 14 gange så mange afslag.
Change language