Læs seneste nummer af optikeren online - Danmarks Optikerforening

34 FagLIgt
ker i den tro, at det nedsatte syn kan
afhjælpes ved en justering af brillestyrken.
Arteritisk AION giver hyppigst
monoculært synstab, og typisk er
synet dårligere end hos patienter
med NAION. Personer, der lider af
arteritisk AION, ser ofte 6/60 eller
ringere på det afficerede øje, og
nogle kan kun se håndbevægelser.
Synsforværringen skyldes ikke alene
iskæmi i synsnerven, men også
iskæmi af retina og choriodea (1).
Synsfeltsdefekterne vil endvidere
fremstå mere udtalt end ved NAION,
men være af samme type, dvs. indskrænkning
af synsfeltet, kvadrantdefekt
eller tab af enten øvre eller
nedre synsfelt.
Når synet på et øje er nedsat og
ikke kan forbedres med korrektion,
skal patienten naturligvis henvises
til øjenlæge. Har man mistanke om,
at synsnedsættelsen skyldes arteritis
temporalis, skal patienten altid
henvises akut til enten læge eller
øjenlæge.
Forskning viser, at 25-50% mister
synet på begge øjne inden for
få dage, hvis der ikke iværksættes
intensiv steroidbehandling omgående
(1).
Som optometrist skal man derfor
være opmærksom på følgende
symptomer:
• Høj alder.
• Hel eller halvsidig hovedpine, ørepine,
tyggebesvær, muskelsmerte,
træthed og vægttab.
• Varierende monoculært synstab
og synsfeltdefekt eller diplopi
(øjenmuskelparese).
• Nystagmus, pupilforstyrrelser og
hemianopsi (sjælden forekomst).
Arteritis temporalis er en lumsk sygdom,
der selv for rutinerede læger
kan være vanskelig at diagnosticere.
Dette skyldes bl.a., at de symptomer,
der ofte optræder i forbindelse
med arteritis temporalis, umiddelbar
kan forveksles med symptomer
på andre lidelser. Et godt eksempel
på dette ses i artiklens indledende
case, hvor patientens tindingehovedpine
var blevet fejltolket som
pandehulebetændelse.
Den aktuelle case slutter i øvrigt
således: Patienten så på undersøgelsesdagen
6/15 for højre øje og
har man
mistanke
om, at synsnedsættelsen
skyldes arteritis
temporalis, skal
patienten altid
henvises akut til
enten læge eller
øjenlæge.
Billedet illustrerer et tværsnit af den forreste
del af nervus opticus. For både arteritisk AION
og NAION gælder det, at det er den forreste
del af synsnerven, der skades pga. dårlig
blodtilførsel fra synsnervens arterier. Bemærk
at den forreste del af synsnerven modtager
blod fra grenene af både arteria centralis retina
og arteria posterior ciliaris. ved arteritis
temporalis er både arteria centralis retina,
arteria oftalmica og arteria ciliare posterior påvirket
af betændelse i karvæggen. Følgende
numre viser de latinske navne på synsnervens
blodkar. 1. vene centralis retina, 2. arteria
centralis retina, 3. arteria ciliare posterior,
4: kort ciliare arteria, 5: Zinn Haller arteria, 6:
uvea, 7: plexus.
2/60 for venstre øje. Det, der vakte
min mistanke om arteritis temporalis,
var netop, at synsforringelsen på
venstre øje var i samme side som
patientens tindingehovedpine. Da
jeg forsigtigt trykkede på den store
blodåre i hendes tinding, forøgedes
hendes tindingeømhed.
Da hun samme dag skulle op til
sin læge pga. sin vedvarende pandehulebetændelse,
fik hun en lægehenvisning
med, hvor jeg blot skrev
»arteritis temporalis?«. Lægen henviste
hende med det samme til sygehuset,
hvor hun blev akut indlagt.
Lægerne stillede diagnosen arteritis
temporalis, og hun blev straks behandlet
med steroidtabletter. Ved
efterkontrol hos mig en måned efter
var hendes syn nu 6/12 for begge
øjne. Kun 15% af patienter med arteritis
temporalis får forbedring af
synet på det afficerede øje. I denne
case blev hendes syn forbedret fra
2/60 til 6/12, og sygdommen blev
behandlet.
Afslutningsvis skal det nævnes,
at arteritis temporalis blot er én
diagnose ud af mange, hvor synet
kan skades, hvis sygdommen opdages
for sent. Dette stiller derfor
store krav til optometristens kliniske
færdigheder, hvor ofte små detaljer
i anamnesen kan have afgørende
betydning for patientens fremtidige
øjensundhed. Vær derfor altid knivskarp,
når du går i klinikken. Det er
et spændende fag, vi har, men hvor
uopmærksomhed kan få alvorlige
konsekvenser for patienten.
kilde:
1. Walsh & Hoyt´s. Clinical Neuro-Ophalmology.
Neil R. Miller, Nancy J. Newman.
The Essentials. 5th Edition 1999.
2: Neurooftalmologi ISPB: 91-44-00080-4,
1096. Hans Bynke.