| Meget mere Manu | Panda på tinge | Grøn ... - Radikale Venstre

More documents

Recommendations

Info

42 Ej blot til lyst men vi håber, at Radikale Venstre og SF vil træde ind i forliget, så vi i fællesskab kan arbejde for en faglig og ambitiøs folkeskole for alle. SF: S-SF-R står for langtidsholdbar udvikling i hele uddannelsessystemet. Vi vil have motivationen styrket og nye idéer afprøvet, så vi altid kan være pædagogisk fremme i skoen – fx igennem nye forsøgsskoler og opprioritering af videncentrene på professionshøjskolerne. Tidligere kunne man beskylde os for at stirre os blinde på idéen om ansvar for egen læring – sådan er det ikke i dag. S-SF-R repræsenterer en pragmatisk tilgang til pædagogik. RV: Vi ønsker alle at begrænse markedsgørelsen og i stedet sikre ordentlige og stabile rammer for uddannelserne herunder forudsigelig økonomi. Vi er også alle meget opmærksomme på dannelsesdimensionen og for behovet for at tilgodese alle børn og unge med den undervisning og på de vilkår, den enkelte har behov for. Hvad får vores samfund mest brug for i fremtiden – hoveder eller hænder? Og med hvilke kompetencer? S: Vi har brug for de dygtigste uddannede og dannede (!) håndværkere, sygeplejersker og ingeniører, ligesom der er brug for fl ere med en universitetsuddannelse. Den store øvelse bliver at gå fra ufaglært til faglært og fra kort videregående uddannelse til længere uddannelse. Derfor ønsker vi bl.a. at hæve uddannelsespligten til mindst 13 års obligatorisk uddannelse til alle og sikre efter- og videreuddannelse gennem hele livet. SF: Vores akademikere skal være de bedste til at skabe ny viden og til at omdanne teori til praktisk udvikling af produktionen. Men vores samfund overlever ikke, hvis vi satser for snævert på universiteterne eller de tekniske skoler. Vi har også brug for håndværkere, velfærdsarbejdere og merkantilt uddannede, der tilhører den faglige superliga. RV: Velfærdssamfundet kan ikke fungere uden kloge hænder. Vi har brug for mennesker, der rummer masser af selvtillid, empati, samarbejdsevner og kreativitet. Mennesker, der kan mestre deres fremtid i fællesskaber, uanset hvad den fremtid måtte bringe, og som ser sig selv som både medborgere, unionsborgere og verdensborgere. Hvordan vil I sikre udbuddet? S: Der er behov for et massivt løft i uddannelsesinvesteringerne, ikke mindst på erhvervsuddannelserne og professionsuddannelserne. Samtidig skal økonomien ændres, så udkantsområderne får lettere ved at fastholde mindre uddannelsesmiljøer, ligesom der skal gennemføres en social takst, så unge fra uddannelsesfremmede miljøer får bedre hjælp på deres uddannelse. SF: Vi kommer i nær fremtid til at mangle uddannet arbejdskraft og have et overskud af ufaglærte. Derfor skal vi skal sørge for, at fl ere unge får en uddannelse og styrke efteruddannelse, opkvalifi cering og omskoling. Det skal være lettere at skifte til de brancher, der mangler arbejdskraft, og samtidig kan vi frigøre arbejdskraft til velfærdens kerneopgaver ved at skære i det vildtvoksende bureaukrati i den offentlige sektor. RV: Alle skal have en chance for at udvikle deres kvalifi kationer og kompetencer, så ingen lades tilbage uden uddannelse, for det går ikke i et vidensamfund. Derfor skal vi gennem reformer sikre gode muligheder for livslang læring, omskoling og opkvalifi cering, og vi skal have mere fokus på både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Hvilke principper bør gælde for SU og dagpengesystemet? S: Vi vil åbne for ’fl askehals-stipendier’, så voksne over 30 år kan læse på dagpengeniveau til uddannelser med meget lav arbejdsløshed som fx er tilfældet blandt lærere og pædagoger. Vi ønsker ikke at forhøje SU’en generelt, men vi ønsker at styrke SU’en for studerende med børn samt give bedre lånemuligheder ved studiestart. SF: Vi støtter de nuværende SU-principper, og dem vil vi arbejde hårdt for at holde fast i. På dagpengeområdet støtter vi også det nuværende princip om 90 pct. dækning for den hidtidige arbejdsindtægt med et loft over det maksimale dagpengebeløb, da dagpengene skal give en rimelig dækning for den arbejdsfortjeneste, de ledige går glip af. Af samme grund støtter vi også et princip om løbende 100 pct. regulering af satsen for maksimale dagpenge. RV: Måske er der brug for lidt mere fl eksibilitet på SU-området, og vi ser gerne dagpengeperioden gjort konjunkturafhængig, så den er kortere ved fuld beskæftigelse og længere ved sti-
GRIB DEBATTEN Opgør med markedstankegangen, mere fri forskning og bedre omskolingsmuligheder? Etablering af helhedsskoler, mere anvendelsesorienteret undervisning og konjekturafhængig SU? Hvor mener du, samlingspunkterne lyser op, og hvor dybt stikker forskellene? Grib debatten og bliv klogere på dit eget og de andre oppositionspartier. Du kan bidrage med dine synspunkter på www. radikale.net/emner, hvor Det indre ringhjørne er oprettet som emne. gende ledighed. Trindeling af niveauet hen over årene begyndende med et højere niveau over det kendte niveau til kontanthjælp, der er her er uafhængig af husstandsindkomst. Hvad er hhv. det bedste og det dårligste ved Universitetsreformen? S: Det bedste er, at forskningsfriheden blev slået fast med syvtommersøm i universitetsloven. Det triste er, at forskerne ikke oplever den i praksis, bl.a. pga. en nidkær detailstyring fra forskningsministeren. SF: Det værste er den hierarkiske ledelsesstruktur, der sætter såvel medarbejdere som studerende uden for reel indfl ydelse, og gør det umuligt at slippe af med dårlige ledere. Det bedste er, at universitetsledelsen – i hvert fald på papiret – er eksplicit forpligtet på at værne om forskningsfriheden. RV: Heldigvis er der fuldt fl ere penge med, men desværre også en ulidelig bureaukratisk detailstyring og en manglende ledelseslegitimitet. Hvilke kriterier bør gælde for fordelingen af forskningsmidlerne? S: Oplevelsen af forskningsfrihed hænger tæt sammen med balancen mellem basismidler og konkurrenceudsatte midler, og derfor ønsker vi fl ere basismidler i forholdet 60-40. SF: Når det gælder kriterierne for fordeling af basismidler bør ekstern indtjening vægte mindre og bibliometrien mere - hvis den vel at mærke er bestemt af de faglige miljøer selv. Med hensyn til de samlede forskningsmidler skal der udvikles nogle principper, som styrker grundforskningen, men som samtidig giver mulighed for en vis fl eksibilitet i afbalanceringen mellem fri forskning og politisk prioritering. RV: 70 procent af midlerne børe være basismidler for at sikre et rimelig forudsigeligt økonomisk grundlag. De resterende 30 procent kan være konkurrenceudsatte. Hvad skal kendetegne verdens bedste folkeskole? S: At alle elever får mulighed for fuldt ud at udnytte det potentiale, de har. Uanset om de er teknisk, teoretiske, praktiske eller kreativt begavede. SF: SF vil skabe en skole, der leverer så høj kvalitet, at privatskoler bliver udkonkurreret, for det er en falliterklæring, at så mange forældre fravælger folkeskolen. Skolen skal derfor motivere lærerne til at yde deres yderste, og den faglige stolthed skal fi ndes frem ved at inddrage de ansatte i forandringsprocesser og den opgradering, der løbende skal fi nde sted i folkeskolen. Men skolen skal også stille krav til forældrene og inddrage dem i ansvaret for både det enkelte barns og fællesskabets trivsel i folkeskolen. RV: Forskning har vist, at den værdifulde lærer er kendetegnet ved at kunne gennemføre klasserumsledelse og skabe tillidsfulde relationer til den enkelte elev ved at vise anerkendelse og interesse. Det giver nysgerrige og lærelystne elever, og derfor er folkeskolens vigtigste aktiv lærere, der formår at skabe sådanne relationer. □ 43
Page 1 and 2: SEPTEMBER 2009 NR. 5 | Meget mere M
Page 3: adikal politik Hvad sker der i det
Page 7 and 8: adikal politik Jeg siger tak MEGET
Page 10 and 11: 10 siden sidst GODT FORSVARSFORLIG
Page 12 and 13: 12 siden sidst LØKKE BRUGER PENGE
Page 14 and 15: 14 hvad så? Pandaen kommer Med Mor
Page 16: 16 Meget mere Manu Manu Sareen er n
Page 20 and 21: 20 deres børn trækker i den anden
Page 22: 22 nen, tænkte jeg stille for mig
Page 25 and 26: I 2005 fik Morten Helveg Petersen e
Page 28 and 29: 28 stemt stem ned. Imid- lertid tog
Page 30 and 31: 30 Tyve år med registreret partner
Page 32 and 33: 32 Kandidaterne
Page 34: 34 Jeg føler, at den løbende orga
Page 38 and 39: 38 Sørens sidste bal Udmeldelser m
Page 40: 40 DET INDRE RINGHJØRNE - EN OPPOS
Page 45 and 46: THOMAS FRIEDMAN Thomas L. Friedman
Page 47 and 48: vende, 100 vil være sindssygt cool
Page 49 and 50: Drenge på taxaholdepladsen i det c
Page 51 and 52: McDonald’s: 2150 km • Dansk amb
Page 54 and 55: 54 radikal ungdom Lange lys og lyse
Page 56 and 57: 56 udefra Efter stormen TEKST: Rune
Page 58 and 59: 58 bøger DEN PERFEKTE STORM Finans
Page 60 and 61: 60 Mødeplan landsmøde LØRDAG DEN
Page 62 and 63: 62 det politiske værksted HOLSTEBR
Page 64 and 65: 64 debat Fasthold det todelte syste
Page 66 and 67: 66 kaffe Ude i virkeligheden Marian
Page 68: Udgiveradresseret magasinpost ID 42

| Meget mere Manu | Panda på tinge | Grøn ... - Radikale Venstre

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?