Det højaktuelle emne er - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

Allan Kofoed-Enevoldsen (th) er læge og chef hos Rehab i Varde –
nu med en officer som souschef og problemknuser for 80 ansatte.
ne på hjemmefronten ville blive alt for
store.
– To gange er jeg blevet ringet op: Ole,
nu har vi en god officersgerning i international
mission for en kaptajn eller som
midlertidig major. Om det var noget?, og
begge gange sagde jeg, at det absolut var
mig, men at jeg måtte melde pas. På Varde
Kaserne var vi efterhånden kun tre kaptajner,
som ikke havde været udsendt i international
mission. Den ene stod for at skulle
på kursus et halvt år i USA, den anden tog
INTOPS’en, og så var der mig tilbage. Jeg
gik med en følelse af ikke helt at slå til, fordi
jeg ikke kunne deltage i alt. Og jeg har ikke
lyst til at være den, der kryber langs væggen.
Så hellere være et sted som her hos Rehab,
hvor både jeg og den medbragte værktøjskasse
fra militæret slår til.
Spildtid på vejen...
Alternativet for Ole Tang havde været en
udsendelse efterfulgt af VUT-II og majorgraden
og yderligere en snes år i uniform.
– Som major kunne jeg se frem til at gøre
tjeneste enten i Karup hos HOK eller hos
Danske Division i Haderslev. Begge steder
med 100 kilometer hver vej og med en
ugentlig transporttid på 10-12 timer oven i
en minimum 37 timers arbejdsuge. Hvis
man får noget ud af at få en udviklingshæmmet
datter, så er det prioritering af tid
og en klar definering af livskvalitet. Der er
ting, vi bevidst vælger fra – og transport er
total spildtid. Tiden på landevejen er brugt
bedre på børnene, siger Ole Tang, som heller
ikke kunne se sig selv sidde som sagsbehandler
resten af tiden i Forsvaret, hvilket
meget vel kunne blive tilfældet, såfremt
han ikke kom videre i karrieren.
Så var det, kaptajnen stille og roligt begyndte
at kigge stillingsannoncer, for det
hastede jo ikke, og sidst på året var den der.
Rehab søgte souschefen og bindeleddet
mellem chef og personale. 16 ansøgere,
otte til samtale mellem jul og nytår.
– Alle sagde: Hvad pokker, Ole. Det havde
vi ikke regnet med!
Alle kender konsekvensen af, at én smutter.
Så er der endnu et hul, som når én skal
på orlov eller i INTOPS. Men ellers var der
kun anerkendelse og ros fra kollegerne,
som nok kunne se linket mellem det, jeg
har lavet ved militæret, og lederjobbet ved
Rehab, hvor jeg er koblingen mellem lægen
og personalet. Det er et slaraffenland
for mig – et lederjob med frie tøjler, men
også nok at tage sig til, siger Ole Tang.
– Det drivende har været lysten til at prøve
noget nyt. Du får mig aldrig til at sige, at
jeg har været træt af at være i Forsvaret. Jeg
er meget bevidst om, hvad jeg har med derfra
af gode ting. Derfor har jeg også kun taget
orlov med mulighed for at vende tilbage,
hvis jeg gerne vil være soldat igen. Går
det sådan, vil jeg ikke føle det som et nederlag.
Men jeg har lysten til at se, hvad det
her kan drives til – og jeg tror på Rehab.
OFFICERSAFGANG
Den tidligere artillerist har fået
ansvaret for at håndtere de
mange bolde i luften hos Rehab.
nr. 4/2007
”Jeg tager ikke ud for
at redde verden for at
smadre mit eget liv.
Tingene er nødt til at
stå i proportion!”
Ole Tang om at måtte sige nej til udsendelse
og fortsat militær karriere.
21
Ole Tang trak så lavt et nummer på sessionen,
at han valgte at melde sig frivilligt
– til aftjening af værnepligten ved
artilleriet på Skive Kaserne for snarest
at kunne komme i gang med sin ønskeuddannelse
på Handelshøjskolen. I
stedet blev han bidt af Forsvaret og tegnede
kontrakt. Blev befalingsmand –
og siden officer.
Falck Rehab Varde modtager patienter
fra sygehusene i det tidligere Ribe Amt
samme dag, de er udskrevet fra sygehuset,
hvorefter en genoptræningsplan
omgående træder i kraft – med stort
udbytte for den enkelte.