Hæmostase betyder blødningsstandsning

More documents

Recommendations

Info

Den normalfysiologiske hæmostase CVU Øresund, Bioanalytikeruddannelsen samt Efter- og Videreuddannelsen Web-udskrift 10 Ved trombocytaggregation forstås sammenklæbning af aktiverede trombocytter og mikropartikler. (figur 5) Tabel 5 viser en oversigt over de stoffer, som frigives eller vises på trombocytoverfladen ved trombocytternes release. Nogle af stofferne stimulerer trombocytternes hæmostasefunktioner. De adhæsive proteiner, von Willebrand faktor, fibronectin og vitronectin fra trombocytternes α-granula, foranlediger at aktiveringen og forankringen af trombocytter til de underliggende strukturer forstærkes. ADP fra dense-granula og tromboxan (TxA2) fra cytoplasmaet kan ved binding til receptorer på ikke-aktiverede trombocytter aktivere disse adhæsionsuafhængigt. Desuden virker tromboxan karkontraherende. Fibrinogen (FI) og trombospondin (TSP) fra α-granula er især vigtige for trombocytternes aggregation, men desuden er fibrinogen forstadium for koagulationssystemets slutprodukt, fibrin. (figur 5) Nogle af stofferne stimulerer koagulationssystemet. Pladefaktor 3 (PF3 = pladetromboplastin) og koagulationsfaktor V (FV) fra α-granula vises på trombocytoverfladen og fungerer som ankerpladser for koagulationssystemet. PF3 består af serinholdigt phospholipid, hvortil de vitamin-K-afhængige koagulationsfaktorer kan binde sig. FV fungerer efter aktivering som receptor for aktiveret koagulationsfaktor X (FXa). Højmolekylært kininogen (HMWK) fra α-granula er et protein som deltager i aktiveringen af koagulationsfaktor XI. Faktisk er der til HMWK fra trombocytterne bundet FXI, og ca. 0,5% af den forekommende FXI stammer fra trombocytterne. Ca 2+ fra dense-granula og cytoplasma deltager flere steder i koagulationssystemet og pladefaktor 4 (PF4) fra αgranula stimulerer koagulationen ved at binde sig til heparin og andre heteropolysaccharider, som katalyserer hæmning af koagulationssystemet via antitrombin. (figur 5) Nogle af stofferne hæmmer fibrinolysen. α2-plasmininhibitor (α2-PI) fra dense-granula hæmmer det centrale enzym i fibrinolysen, plasmin. Vævsplasminogenaktivatorinhibitor (tissue plasminogen activator inhibitor = tPAI = PAI-1) fra α-granula hæmmer dannelsen af aktivt plasmin ud fra det inaktive enzymforstadium, plasminogen.
Den normalfysiologiske hæmostase CVU Øresund, Bioanalytikeruddannelsen samt Efter- og Videreuddannelsen Web-udskrift 11 Nogle af stofferne stimulerer immunsystemet. P-selectin rekrutteres fra α-granula til trombocytoverfladen og til plasma (enten i opløst form eller på overfladen af pladederiverede mikropartikler - PMP) ved trombocytternes release. P-selectin er en receptor for liganderne PSGL-1 og GPIbα. PSGL-1 (P-selectin glycoprotein ligand) er et homodimert glycoprotein, som konstitutivt udtrykkes på overfladen af leukocytter og leukocyt- (monocyt-) deriverede mikropartikler (MMP). GPIbα er en del af GPIb-V-IX, trombocytternes receptor for vWF. P-selectins funktioner menes at være tilhæftning af leukocytter til hæmostaseaktive eller inflammatoriske lokalisationer og forstærkning af trombocytternes aggregation. Til stimulering af immunsystemet releaser aktiverede trombocytter også adskillige såkaldte chemokiner fra deres α-granula. Chemokiner virker tiltrækkende på andre celler, og trombocytternes chemokiner tiltrækker især leukocytter. De længst kendte chemokiner fra trombocytter er PF4 og β-tromboglobuliner. Disse to chemokiner siges at tilhøre CXC-klassen, der indeholder 4 konserverede cysteinrester, hvor de to nærmest den N-terminale ende er adskilt med en aminosyre. I dag kendes flere chemokiner, f.eks. interleukin 8 (IL8), RAN- TES og GRO-α. Endelig virker hormonet serotonin fra dense-granula ligesom tromboxan karkontraherende og stimulerer adhæsionsuafhængig trombocytaktivering, og PDGF fra α-granula stimulerer dels knoglemarvens produktion af trombocytter, dels cellevækst i det beskadigede område. Ved trombocytternes aggregation deltager receptorerne GPIIb-IIIa (integrin - aIIbß3) og GPIV i trombocytmembranen samt de sammenkittende proteiner, fibrinogen og trombospondin. (figur 5) Integrinet GPIIb-IIIa er med sikkerhed i stand til at binde sig til fibrinogen, fibronectin, von Willebrand faktor og vitronectin, og menes ved langsom blodstrømningshastighed i vener og venoler at spille en ikke ubetydelig rolle ved trombocytternes adhæsion. GPIIb-IIIa, som består af en aIIb- og en ß3-peptidkæde, bliver først aktiv som receptor, når trombocytten aktiveres. α- og ß-kæderne samles til en aktiv receptor i forbindelse med trombocytaktiveringen, og receptoren transporteres fra indersiden af α-granula til cellemembranen i forbindelse med trombocyttens release. Der findes ca. 50000 kopier af GPIIb-IIIa per aktiv trombocyt, hvilket er mange, og via binding til fibrinogen kan to receptorer på hver sin trombocyt hæfte disse sammen. Sammenhæftningen er ikke robust, men kræver en forstærkning. Dette formidles af receptoren GPIV, som ikke er et integrin, og som kan binde sig til trombospondin. GPIV-trombospondin-komplekset danner med GPIIb-IIIafibrinogen-komplekset et stabilt sammenhæftningskompleks. (figur 5)
Page 1 and 2: Den normalfysiologiske hæmostase v
Page 3 and 4: Den normalfysiologiske hæmostase C
Page 9: Den normalfysiologiske hæmostase C

Hæmostase betyder blødningsstandsning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?