Hæmostase betyder blødningsstandsning

More documents

Recommendations

Info

Den normalfysiologiske hæmostase CVU Øresund, Bioanalytikeruddannelsen samt Efter- og Videreuddannelsen Web-udskrift 12 1. 3 Koagulationssystemet Formålet med koagulationssystemet er hurtigt at danne tråde af polymeriseret fibrin, der lokalt væves ind i den primære trombe for at forstærke denne. Kravene til systemet er således hurtighed og præcision. Kravet om hurtighed er opfyldt ved at lade fibrindannelsen forløbe som et kaskadearrangement af enzymaktiveringer med indbygget selvforstærkning (positiv feed back). (figur 6a og figur 6b) Ved kravet om præcision forstås dels, at fibrindannelsen kun må foregå ved karlæsion og dels, at den her skal forblive lokaliseret til den primære trombe. Dette krav opfyldes normalt - ved at initieringen af koagulationssystemet er gjort afhængig af kontakt med et specifikt cellebundet protein i subendothelet - vævsfaktor (tissue factor - TF), - ved at nogle af faktorerne i koagulationssystemet kun er i stand til at blive aktiveret på overfladen af aktiverede trombocytter samt celler, der udtrykker vævsfaktor (FII, FVII, FIX of FX) - ved hjælp af et sindrigt system af inhibitorer, der regulerer kaskadearrangementet. Denne regulering kaldes antikoagulationen. Enzymaktivering. Alle koagulationsfaktorer er proteiner, og består som sådanne af aminosyrer, der via peptidbindinger er polymeriserede til peptidkæder. De fleste koagulationsfaktorer er proenzymer for proteinspaltende enzymer (proteaser). Ved et proenzym forstås et inaktivt enzymforstadium, som for at blive aktivt, skal have fjernet et stykke af sin peptidkæde elller brudt peptidkæden. Herved frisættes enzymets aktive sæde. Inaktive koagulationsfaktorer navngives hyppigst med et F (for faktor) efterfulgt af et romertal (f.eks. FIX). Aktiverede koagulationsfaktorer (ikke vist på figur 6) navngives ved addition af et lille a (f.eks. FIXa). Kaskadearrangement. Når en inaktiv protease i koagulationssystemet ved hydrolyse bliver aktiveret og får fritstillet det aktive sæde, bliver den som aktiv protease selv i stand til at katalysere hydrolysen af en peptidbinding. Hvilken peptidbinding, det drejer sig om (kaldet specificiteten), afgøres af det aktive sædes form samt aminosyrerækkefølgen omkring bindingen, der skal hydrolyseres. Formerne af de aktive sæder i koagulationssystemets proteaser er fra naturens side ordnet således, at proteaserne fortløbende kan aktivere hinanden, og herved opstår kaskadearrangementet. Som illustration af arrangementets hurtighed kan man f.eks. forestille sig, at hver protease per sekund kan aktivere 100 eksemplarer af en inaktiv protease. Et molekyle FXIa giver således per se
Den normalfysiologiske hæmostase CVU Øresund, Bioanalytikeruddannelsen samt Efter- og Videreuddannelsen Web-udskrift 13 kund 100 molekyler FIXa. Hver af disse vil give 100 molekyler FXa, ialt 10000 molekyler FIXa. Hver af disse vil give 100 molekyler FIIa, i alt 1000000 molekyler FXa o.s.v.. Den sidste reaktion er FIIa's (trombin's) aktivering af FI (fibrinogen) til FIa (fibrin). Fibrinogen er ikke et proenzym, men et langstrakt protein. Ved trombins aktivering, bliver fibrinmolekyler i stand til at binde sig til hinanden i længderetningen, hvorved lange fibrintråde (fibrinpolymere) opstår. Ud fra ganske få aktiverede molekyler i starten af koagulationssystemet foranlediger kaskadearrangementet således en nærmest eksplosionsagtig dannelse af fibrin. In vitro (uden for kroppen) kan kaskadereaktionerne initieres ved at FXII/prækallikrein udsættes for unormale omgivelser f.eks. kollagen, glas eller fedtsyrer. Den første initiering medfører efterfølgende aktivering af FXII, prækallikrein, FXI, FIX og FVIII, en reaktionsrækkefølge som traditionelt benævnes det interne system (figur 6a). In vivo (i kroppen) initieres koagulationssystemet ved at FVII kontakter vævsfaktor. FVII's aktivering ved kontakt med vævsfaktor benævnes det externe system (figur 6b) Den aktiverede faktor VII (FVIIa) kan herefter aktivere både FX of FIX. Begge systemer medfører aktivering af FX, FV, FII og FI, hvorfor denne procesrække benævnes fællessystemet. Positiv feed back. En yderligere hastighedsforøgelse af kaskadearrangementet er frembragt ved at nogle koagulationsfaktorer aktiveres af efterfølgende faktorer i kaskaden. Det drejer sig om FV og FVIII, der begge aktiveres af FIIa og FVII, der kan aktiveres af både FIIa og FXa samt FXI, der kan aktiveres af FIIa. Kaskadearrangementer med positiv feed back er biokemisk set sjældent forekommende, sandsynligvis fordi sådanne systemer nemt løber løbsk. Koagulationssystemet er sikret mod dette med både livrem og seler i form af antikoagulationen. Denne består af tre systemer, og som det vil blive beskrevet under antikoagulationen, reguleres såvel initieringen som hastigheden af koagulationskaskaden herved. 1. 3. 1 Koagulationsfaktorer, generelt Tabel 6 indeholder en oversigt over de kendte og undersøgte faktorer i koagulationssystemet med tilhørende antikoagulation. Oftest anvendes den internationalt vedtagne terminologi for koagulationsfaktorer, som bygger på romertal, men undertiden anvendes trivialnavne som fibrinogen, calci
Page 1 and 2: Den normalfysiologiske hæmostase v
Page 3 and 4: Den normalfysiologiske hæmostase C
Page 11: Den normalfysiologiske hæmostase C

Hæmostase betyder blødningsstandsning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?