Hæmostase betyder blødningsstandsning

More documents

Recommendations

Info

Den normalfysiologiske hæmostase CVU Øresund, Bioanalytikeruddannelsen samt Efter- og Videreuddannelsen Web-udskrift 20 den for protrombin ca. 105 gange, og FVa synes at orientere FXa og protrombin optimalt i forhold til hinanden, medens det negativt ladede phospholipid tjener til at øge reaktanternes koncentration. Produktet, trombin, skiller sig ud fra de øvrige vitamin K-afhængige serinproteaser ved at gla-delen under aktiveringen spaltes fra. Trombin har således ikke affinitet til phospholipid, hvilket trombins substrat, fibrinogen, heller ikke har. (figur 12) Trombin har i situationer med forøget tromboseberedskab en række prokoagulante funktioner: • Trombin kan via receptorer PAR-1 og PAR-2 på trombocytternes overflade aktivere disse adhæsionsuafhængigt, hvorved trombocytterne releaser en række prokoagulante faktorer. (tabel 5) • Trombin kan aktivere hjælpefaktorerene FV og FVIII samt zymogenerne FXI og FVII ved positiv feedback i koagulationssystemet. • Trombin kan aktivere FXIII, som er proenzym til en transglutaminase (transamidase), der stabiliserer fibrin-polymere. • Endelig og vigtigst er trombin enzymet, der katalyserer omdannelsen af fibrinogen til fibrin. • Trombin kan stimulere endotelceller til på overfladen at vise TF og til at udskille vævsplasminogenaktivator (tPA), der under fibrindannelsen skal indbygges i den sekundære trombe for på det rette tidspunkt at kunne aktivere det fibrinolytiske system. (figur 12) Trombin har i situationer uden forøget tromboseberedskab en række antikoagulante funktioner, som opstår ved binding til trombomodulin (TM), og som beskrives i forbindelse med antikoagulationen. Fibrinogenmolekylet er opbygget af 3 par polypeptidkæder, a, ß og ?. Man kan forestille sig molekylet arrangeret i 2 symmetriske halvdele hver med en α-, en ß- og en g-kæde. Peptidkæderne synes at være spiraliserede i en tripplespiral, som afsluttes carboxyterminalt med en globulær del i hver halvdel (D). Halvdelenes aminoterminale ender er med disulfidbroer sammenholdt i et globulært domæne centralt på molekylet (E). Ud fra det centrale domæne stikker α- og ß-kædernes aminoterminale ender som fire negativt ladede haler. Ud fra de endestillede domæner stikker αkædernes carboxyterminale ender som to polære haler.(figur 12) Ved trombins proteolytiske spaltning af først α-kædernes aminoterminale haler og senere ßkædernes haler falder disse af som h.h.v. fibrinopeptid A (FPA = et peptid med 16 aminosyrer kal
Den normalfysiologiske hæmostase CVU Øresund, Bioanalytikeruddannelsen samt Efter- og Videreuddannelsen Web-udskrift 21 det A 1-16) og fibrinopeptid B (FPB = et peptid med 14 aminosyrer kaldet Bß 1-14). Herved fremkommer fibrinmonomer, hvor det centrale domænes overskud af negative ladninger er blevet mindre. Polymeriseringssæder fremkommer, hvortil endestillede globulære domæner fra andre fibrinmonomere kan binde sig. Fjernelsen af fibrinopeptid A medfører polymerisering i fibrinmolekylets længderetning, medens fjernelse af fibrinopeptid B muliggør forgreninger af polymerisatet.(figur 12) Med det formål at stabilisere fibrinpolymerisatet med covalente bindinger aktiverer trombin også FXIII til FXIIIa. FXIIIa er en transglutaminase, som katalyserer dannelse af amidbindinger mellem lysin-sidekæder og glutaminsidekæder. Under optimale betingelser dannes op til 6 sådanne krydsbindinger per fibrinmolekyle, og disse krydsbindinger tjener til at gøre tromben mere robust og resistent mod fibrinolyse.(figur 12) 1. 4 Antikoagulationssystemet 1. 4. 1 Serpiner Formålet med antikoagulationen er forhindre koagulationskaskaden mod at løbe løbsk, samt at sikre, at aktiverede koagulationsfaktorer ikke foranlediger systemisk fibrindannelse, hvilket vil sige fibrindannelse andre steder i karsystemet end ved den primære trombe. Antikoagulationen består af tre forskellige mekanismer. 1. Den første mekanisme formidles af serpiner, som er bundet til endothelcellernes luminale overflade, og som her binder allerede aktiverede koagulationsfaktorer, hvorved systemisk koagulation forhindres. 2. En anden mekanisme, som formidles af tissue factor pathway inhibitor (TFPI), hæmmer aktiveringskomplekset i det externe system. Denne mekanismes aktivitet afhænger af aktiveret FX (FXa). 3. Den tredje mekanisme, som er opbygget omkring serinproteasen protein C (PC), hæmmer aktiveringskomplekserne i det interne system og fællessystemet ved proteolytisk inaktivering af FVa og FVIIIa. Denne mekanismes aktivitet afhænger af aktiveret trombin (FIIa). Serpiner. Proteiner, der binder sig til serinproteaser og hermed hæmmer disse, kaldes serpiner. (figur 13) Tabel 7 indeholder en oversigt over ti kendte serpiner i plasma. Alle serpiner hæmmer serinproteaser, men afviger indbyrdes med hensyn til specificitet, d.v.s. med hensyn til hvilke serinproteaser, de kan hæmme. Nogle serpiner hæmmer primært proteaser i koagulationssystemet, andre i det
Page 1 and 2: Den normalfysiologiske hæmostase v
Page 3 and 4: Den normalfysiologiske hæmostase C
Page 19: Den normalfysiologiske hæmostase C

Hæmostase betyder blødningsstandsning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?